Miltons Verden   Milton's World

 

Opdateringsfarver

2006: Black
2008: Purple
2009: Cadet Blue
2010: Light Blue
2011: Brown
2012: White
2013: Grey
2014: Red
2015: Green
2016: Pink
2017: Turquoise
2018: Orange
2019: Olive
2020: Orchid
2021: Lipstick
2022: Madang
2023: Jasmine

Biografi

Freddy Milton

Bibliografi

Index over egne udgivelser
 Albumoversættelser og egenproduktion
Milton Udgivelsesindex

Index over hjemmesiden
Tegneserieskabere/Comic Creators
Danske Tegneserier
Comics in English

Eksterne links
Questland.org
Litteratursiden.dk
Bibliografi.dk
Inducks.org
Lambiek.net
Comicwiki.dk
Wikipedia.dk

Tegneserier

 Poloserien
 1) Historien om en Sten
 2) Vagn i Viking
3) Pest blandt mennesker

Søren Spætte
1) Klatten kommer
2) Lykkevandet
3) Rejsen til Ramashanka
4) Opstand i Storskoven

Familien Gnuff
1) Ballade i Nørregade
2) Den store Teknokrak
3) Grafitti-mesteren
4) Gribedyrets hemmelighed
5) Truslen fra kæmpetræerne
6) Superstjernen
7) Med ballon til Nordpolen
8) Gammel kærlighed...
9) Poltergeisterne
10) Storeglams kur
11) Gnips 100 år fødselsdag
12) Genfærdet fra Roxy
13) Det sidste eventyr
14) Kampen om Hakketårn
15) Den ulyksalige Dimitrius
16) Jul i Juli
17) Ultramax
18) Dæmonen fra Dysterdyb

Villiams Verden
1) Villiams Verden
2) Villiams anden Verden
1) Villiams Värld
2) Villiams Värld

Dekalog over Janteloven
1) Hitlers Krig - i det nye Europa
2) Snehvide møder King Kong - i Gyngemosen
3) C-holdet - i Totalturneringen
4) Fælleskorps Dannevirke
5) Broen mellem øst og vest
6) Rottefængeren fra Høng
7) Dybbøl Mølle maler...
8) Knud og Signe i Japan
9) Tør du undvære "Livskraft"?
10) Den gamle Gartner

Supplementsbind:
Venus fra Maglemosen

Spillebøger
Hvem dræbte Koch-Robin?
Drøje dage i job-junglen
Rig eller ærlig?
Jagten på den vise Sten
Video eller Virkelighed?
Da landet forsvandt
Bag regnbuen
Sort Hul
Onkel Skipper
Den store Mumbo Jumbo krise

Musebogen
Musene fra Rynkeby Præstegård
En familiehistorie
Musemor fortæller
Musefars historie
Musekvaler

Broder Benedikt
Broder Benedikts beretning
Broder Benedikts byggeri

Jomsvikingerne
Svend, Knud og Valdemar
Harald Blåtand
Solvognen
Guldhornene
Jelling Stenen
Poppo's Jernbyrd
Dannevirke

Diverse Serier
Gustav
Sheerluck Homes
Drømmen om Vagn
Sanne og Pamfilius
Svenderix og de gæve Danere
Svennerik og gylledrikken
Karl Stød
Den grimme ælling
Mastodont
...Og det var Danmark
Donald Duck
Det gamle træ
En dåres försvarstal
Gnuff skitser
Hall of Fame
Fyrpasser på Ødenæs

Litteratur

Questland
Troldspejlet anmeldelse
Interview
Kapitel
Kryopternes borg

Questland: Prinsen og taberen
Cover
Interview
Kapitel

Amalie og Skytsånden
Cover
Interview
Kapitel

Sasjas sidste Chance
Cover
Interview
Kapitel

Mathias og Undergangen
Cover
Interview
Kapitel
Bortredigeret kapitel
Citater

Randis Rastløshed
Cover
Interview
Kapitel

Autisten
Cover
Interview
Kapitel
Billeder til bogen

Fort Europa
Cover
Interview
Kapitel
Referencer

Dania og Rød Front
Cover
Interview
Kapitel

Silver Cross
Cover
Interview
Kapitel

13 uger
Cover
Interview
Kapitel

Kilroy United
Cover
Interview
Kapitel

Spøgelsesjægerne
Cover
Interview
Kapitel

Svinefælden
Ccover
Interview
Kapitel

3 dage - en mordhistorie
Cover
Interview
Kapitel

Drengen, der elskede Carl Barks
Cover
Kapitel

Algernon
Cover
Interview
Kapitel

Facebook Forbandelsen 1
Cover
Interview
Kapitel

Facebook Forbandelsen 2
Cover
Interview
Kapitel

Fort Europa 2
Cover
Interview
Kapitel

Ella
Cover
Interview
Kapitel

Fort Europa 3: Pandemi
Cover
Interview
Kapitel

Hjemkomsten
Cover
Interview
Kapitel

Questlannd: Daniel og Rollespillet
Cover
Interview
Kapitel

Glemt
Cover
Interview
Kapitel

Fort Europa 4: Flugten
Cover
Kapitel

Fort Europa 5: Danmark drukner
Cover
Kapitel

Magasiner og øvrige bidrag

Sejd
Carl Barks & Co.
Kalle Klodrik
Danske tegneserier
Gale Streger
Miltons Verden
Critters
Søren Spætte
Woody Woodpecker
Stripschrift
Bild & Bubbla
Strip!
Kilroy
Serieguide
Fætrene på Snotholm

Prøvesider
 Olsen banden
Zenit magasin
Tobias Z Fastshooting
Kåre Kvastunge
Dick Svensson
Buffalo

Bestillingsopgaver

Krimihjørnet
Klenodiet
 Kuppet
 Pigebarnet
Hvem dræbte Lord Strawburn?
Overhunden
Skyggen

Gys & Gru
 De 10 små håndværkere
 Det lumske lager
 Mosefundet
 Maskinen
 Skæbner på en grill
Kampen mod hygiejnen
 Stigesjov
Stress

Kalendere
 Juleaften
 Julegaver
 Julemanden
 Julesange
 Juletræ
 Skoleskema
Klassens kalender
Handel og Vandel

Morsom Mad
 Diligencen
 Ranchen
Rodeo
 Skattejagt
Ostemaden
 Pølsemaden
 Pålægschokolade-maden
 Æggemaden
Søren Sømand
Rice Crispies
Du bli'r hvad du spiser
Historien om en kylling

Lidelser
 Huslægen
Glaxo
Brok & Børge
Muskelkraft
Handicappede
Blodbanen

Diverse
 Anton på eventyr
 Cirkus
 Puslespil
Læs om...
Te for To
Andelogien
Lego
Knapsler
Tarzan
Lille tegneseriekursus
Amor & Psyke
Fætter BR
Raptus 2008
Brammings kravlenisser

Audio

Børge Ring interview
La wos tål Jydsk
Besøget hos Walther Lehmann
Optræden i radio 24syv med Barks
Disney fylder 90 år
Søren Spætte 75 år
Milton eller kaos

Video

Bag Stregen
Børne 1'eren
Carl Barks
Søren Spætte
Den Gyldne Hjelm
Walther Lehmann showreel
Nørrebronx Interview

CD-rom

Musene fra Rynkeby Præstegaard
Musene fra Rynkeby 2: Musefar fortæller
Den vise Sten

Sejd Special

Den første Gnuff
Weneetryhl 1
Weneetryhl 2
Vagabond
Zenit–Juletravlhed
Zenit–Destination Aquela
Zenit–Forfulgt
Zenit–Flugten
Dyresnak
Jokum paa Sjov
Den Sidste Balkjole
Hairlock Shomes
Den grimme Ælling
Kevin den Tapre
Manden fra Claa
Nærtrafik
SS Plimsollers Rejse
Bootje Bjørn
Håbets Allé 13
Kit McCoy
Robin Hood
Bjarkes Saga
Den anden Klode
Ebbe Skammelsøn
Franquin Portfolio
Zenit - Grænsen
Turok
Søndagssider
Vilhelm Hansens juletegninger
Breccia
Bror Kanin
Jerntid
Misse Mons
Vakse Viggo
Distel
 Carl von Buettner
Den sorte død
Gunnar Hansen
Mannen som dödade Carl Barks
Per Pengeløs
Pest blandt mennesker
Piet Hein
Sidste Post
Spørge Jørgen
Sucess Tegneren
Tom Puss
Villiams anden verden
Axel Mathiesen
Wally Wood
Blade af to lystige Fætteres Rejsedagbog
Carlt
Disney Parodier
Fågelön
Jeff Hawke
Kilroy
Panda
Ridder Rap
Rip Kirby
Svennerik
Alex Toth
Frank McSavage
Pogo
Rune Andreasson
Marius X
Egene
Hans Kresse
Harvey Eisenberg
Onkel Hans og Willy
Corben
Klaus Kludder
Lou Fine
MM og Bjergbanen
Bruno Brazil
Cosper
Fyrtårnet og Bivognen
Karl Stød
Svend, Knud og Valdemar
Egene 2
Broder Benedikts beretning
Egene 3
Brammings dyrefabler
Howard Flynn
Knold og Tot
Ole og Peter
Kurt Ard
Ramler og Sætter
Romeo Brown
Rødbusk
Sams Strip
Peter og Perle
Arkibald
Broder Benedikts byggeri
Carolina Yes
Cubanske Caramba Cigarer
Egene 4
Fedthas
Hitlers Krig
Lullubelle
Povl Norholt
Skyggen -The Shadow
Det hvide folk
Hr. Strip
Snehvide møder King Kong
Volker Reiche
Mads Føk
Mordillo
Norman Rockwell
Harald Blåtand
Jeff Jones
C-holdet i Totalturneringen
Dæks og Rosa
Ferd'nand
Frank Frazetta
Jippes Portfolio
Rolf Kauka
Solvognen
Bror Kanin 2
Gris Mathis
Gyldenspjæt
Ildhår
Jern-Henrik
John Stanley
Petter Hattemus
Professor Krumtap
Tommy Bolden
Torsten Lund
Viceværten

Andet

Kommentarer
Sjove tegninger - fra andre
Breve

Barndom
 Tegninger
Modelbygning
Selma

Artikler
Interview med Freddy Milton
Tegneseriestil i anden sammenhæng
Læsermekanisme
Søren Spætte og Lykkevandet
Hvor gik det galt?
Kronik om digitale rettigheder
Grimhedsæstetik i DR
Sverigesårene 1974-76
Markedsmekanismer
Den spejlvendte Giraud
Walther Lehmann
Visningsformater på TV
Versionering
Disney & Co.
En underlig drøm
Gore
Om at samle
Om sammenbruddet
Big Data og Internettet
Blødhed og hårdhed
Bøger og udlån
Drager – en karriere
Horoskoper, overtro og spøgelser
Humorserier
Krøllede blade
Public service
Tro, viden og politik
Konfirmation
Anmeldelser
Art Bubble 2014
Krønnikeskriveren
Claus Deleuran Prisen
Knivsæg
En Tykke-Niels Skolehistorie
TV-serier og Comics
Besøg af Barks
Bibliotekets brugerundersøgelse
Billedkunst
Skolen
Hjemmet
Den måske egnede
Mangel på plads og tid
Copenhagen Comics 2019
Angouleme og Holger
Genoptryk af Gnuff
Clairvoyance
Hallmark & Co.
Flatøyslettedalssagaen

Barkshjørnet
 Barks analyse 1
Barks analyse 2
Barks analyse 3
Den Apokryfe Barks
Drengen og Barks 1
Drengen og Barks 2
Drengen og Barks 3

English Stuff

Comics
 The Rollerskating Contest
Knowing Women
Doing it the Barks Way
Illos for Doing It the Barks Way
Daffy Duck
Double Star
Strange Stories from the 70'es
The Coming of the Blot
The Happy Water
The Gnuffs Move In
Breezy Bumper
Gargantua's Cure
Journey to Ramashanka
The Big Sneeze
How Grandma Duck Got the Farm
Carl Barks Extra
For the Love of Gnellie
The Puzzling Pipes of Pan
The Brotherhood of Misfortune
Animal Graffiti
4 Woody Woodpecker Short Stories
The Crash
Gnicky Superstar
Collective Jubilee Effort
Woody Covers
Paul Murry
Barney Bear & Benny Burro
William van Horn
Trouble on George Street
A Day at the Park
All Over
The True Face of Scrooge McDuck
Lou Cameron
The Great Technowhiz
The Modern Knight
A Snoozy Business
Christmas Comics
Don Martin
George Evans
Jack Davis
Woody Woodpecker 75 Years Jubilee
Woody and the Big Tree
The Giant Trees
Dick Hall
Gary Larson
MM and the Railroad
The Fight over Picus Tower
The Disasterous Dimitrius
By Balloon to the North Pole
Fred Moore
Gil Turner
Gustaf Tenggren
Quino
Al Taliaferro
The Shop Detective
Air Pirates Funnies
Bernie Kriegstein
Harry Roundtree
John Bauer
No Laughing Matter
The Art of Bambi
The Phantom of the Roxy
Secret of the Hexapod
Coat of Harms
The Art of Pinocchio
Back to the Woods
Dumbo
Holy Cow
The Art of Cinderella
The Art of Coraline
The Art of Peter Pan
The Art of Studio Ghibli
The Art of Triplets of Belleville

Articles
Freddy Milton Interview
Woody Woodpecker's
Finest Hour
Milton Interview Bergen 2008
Where Did Comics Go Wrong?
Those Glory Olden Days
Translation
Storytelling Elements
Reflections Inspired by Anime and Manga
Big Data
Faith, Knowledge and Politics
A disturbing Dream
Quotes
Oscar Feature Animation Design
Milton or Chaos
Full Circle
Victory at Last

English Video
 Milton-Jippes on Barks
Milton-Jippes on Hall of Fame

Tema: Humor

Alfredo
August Julius
Blondie
Brunhilde
Carlt
De tre små mænd
Den kære familie
Erling
Fiffig-Per
Frank og Fred'rik
Gal og normal
Gyldenspjæt
Hagar
Homo Metropolis
Homo Sapiens
Hr. Hyst
Hr. Naturli'
Kasket Karl
Krazy Kat
Legionen
Livets gang i Lidenlund
Mafalda
Meccano
Melvis
Momsemor
Nullerten
Olsens ark
Perverse Persson
Poeten og Lillemor
Pussi
Radiserne
Reiser
Skipper Skræk
Skrækkelige Olfert
Steen og Stoffer
Stille og roligt
Sturmtruppen
Søndagssynder
Tjavs
Troldkarlen Kogle
Vor mor
Wolinski

Tema: Western

Black Hills
Cactus Grant
Casey Ruggles
Cocco Bill
Comanche
Dan Brand & Tipi
Durango
El Diablo
Frisco Kid
Gringo
Gråbjørnen
Hopalong Cassidy
Indianerne
Jeff Slade
Jerry Spring
Jon Cartland
Kaptajn Micky
Kit Carson
Little Hiawatha
Manden som troede på Californien
Manos Kelly
Matt Dillon
Matt Marriott
Micky Mouse in The Mystery of the Double-Cross Ranch
Peter O'Pencil
Red Ryder
Ringo
Rick O'Shay
Rødøje
Sheriff Kendall
Sundance
The Last of the Mohicans
The Travers
Tomahawk
Velkommen til Springville
Wapi

Tema: Fremtidsserier

Barbarella
Brick Bradford
Buck Rogers
Connie
Dan Dare
Dani Futuro
Dayak
De glemtes krydstogt
Den overlevende
Den uhåndgribelige
Doktor Solar
Drift Marlo
En verdensomsejling under havet
Flash Gordon
Forfulgt af fremtiden
Jeremiah
Kim West
Konvojen
Linda og Valentin
Lone Sloane
Magnus - robotternes overmand
Mathai dor
Metabaronernes kaste
Orion
Rael
Robotimperiet
Rocketeer
Rumfamilien Robinson
Scarth
Skibbrud ved Arroyka
Spind
Star Wars
Stjernernes fange
The Trigan Empire
Tommy Tot
Triton
Uden for programmet
War of the Worlds
Weird Science / Fantasy
Zentak

Tema: Fantasyserier

666
Adele
Alef-Thau
Alma af Dragon
Altor
Alzéor Mondraggo
Anahire
Aquablue
Arkel
Askell
Atlantis
Conan
Den hule Klode
Den hvide Lama
Den sidste Ulv
Den sorte månes krøniker
Dværgenes Konge
Elverfolket
Frankenstein
Ghita of Alazarr
Grimion Læderluffe
Gudernes Krig
Harum Scarum
Hinsides Stenen
Hobbitten
Ikar
King Kong
Kookaburra
Kran
Laiyana
Masirs Vogtere
Regulatoren
Rowlf
Røde Sonja
Skyggespil
Slaine
Swamp Thing
Transmutation
Troldkvindens Datter
Tyndall
Ultramarin
Vargo Vagabonden
Verdens Ende
Zanfyst fra Troy
Øgleridderen

Tema: Fortællende Avisserier

Air Hawk
Ambler
Batman
Ben Bolt
Ben Casey
Buz Sawyer
Captain Easy
Carol Day
Dateline Danger
Dick Tracy
Dr. Guy Bennett
Dr. Kildare
Friday Foster
Garth
Gunner
James Bond
Jeff Cobb
Johnny Hazard
Kerry Drake
Kevin the Bold
Little Orphan Annie
Male Call
Mandrake the Magician
Modesty Blaise
On Stage
Paul Temple
Peter Scratch
Prince Valiant
Red Barry
Rip Kirby
Secret Agent Corrigan
Steve Canyon
Steve Roper & Mike Nomad
Superman
Tarzan
Terry and the Pirates
The Heart of Juliet Jones
The Phantom
The Seekers
The Spirit
Tiffany Jones
Tug Transom

Tema: Nordiske serier

Anders Westerberg
Arild Midthun
Bjørn Ousland
Bovil
Cecilia Thorudd
Charlie Christensen
Christopher Nielsen
Claes Reimerthi og Per Gyllenör
Eirik Ildahl
Eva Lindström
Frode Øverli
Gunna Grähs
Göte Göranson
Horst Schröder og Mikael Grahn
Håkon Aasnes
Jan Lööf
Jan Romare
Janne Lundström og Jaime Vallvé
Jan-Åke Winqvist
Jason
Joakim Lindengren
Joakim Pirinen
Johan Höjer
Leif Almqvist
Lena Ackebo
Lise Myhre
Magnus Knutsson og Ulf Jansson
Martin Kellerman
Michael Ekbladh og Lasse Persson
Mikael Grahn
Måns Gahrton og Johan Unenge
Ola Nyberg
Olle Berg
Oscar Jacobsson
Per-Inge Isheden
Pidde Andersson og Mikael Tomasic
Rolf Gohs
Tarmo Koivisto
Tomas Karlsson og Tore Wizelius
Tor Bomann-Larsen
Tove Jansson
Ulf Frödin

Tema: Alternative serier

Ambrose
Arn Saba
Art Spiegelman
Bloodstar
Bob Foster
Bobby London
Charles Burns
Cousin Joseph
Daniel Clowes
Dave Sheridan
Dave Sim
Denis Kitchen
Erotica
Flipkompa'niet
Footnotes In Gaza
George Metzger
Hernandez Bros
Hunt Emerson
Jay Lynch
Jeff Jones
Jimmy Corrigan
Kim Deitch
Maus
Omaha
Peter Bagge
Rand Holmes
Rasl
Rick Griffin
Robert Crumb
Robert Williams
Sergio Aragones
Shary Flenniken
Skip Williamson
Spy vs. Spy
Stan Sakai
TMNT
Trina Robbins
Victor Moscoso
Willy Mendes
Witzend

Tema: Historiske serier

1905: Duellen på Hesselø
Alix
Arno
Borgungerne
Brun
Casanova
Corentin Felt
De hængtes revolution
Dommer Di
El Cid
Ensom Ulv og Hvalp
Eric Hedspore
Giacomo Di C.
Heksedansen
Hidalgos
Horisont
Jugurtha
Justin Hiriart
Katarernes Aske
Kogaratsu
Livet i Vildmarken
Mordet i Finnerup Lade
Orientalsk Dagbog
Rasmus og Grevens Fejde
Red Caps
Ridderborgen
Rolf Krake
Røde Orm
Skyttegravskrigen
Spurvehøgen
Til laveste Bud
To Byer
Tusindårsriget
Tynde Memed
Tårnene i Maury-skoven
Ungarsk Rapsodi
Vindens Passagerer
Våbenmesteren
Ørnens Søn

Tema: Kvindeserier

Alice Cool
Alice P Jensen
Ariane
Café
De frustrerede
Den første kærlighed
Direktørens mand
Dortes meriter
En forfatter søger...
Erotik i Streg
Eva
Felicia
Hamlet
Hanne Hansen
Hejrens flugt
I medgang og modgang
Ida Mauz
Isabelle
Jeanne d'Arc
Jeg elsker Carmen
Kanindræberen Kaj
Kun en illusion
Kærlighed og kogevask
Lea
Lili Fatal
Lines oplevelser
Mig og mor
Mikkeline
Monica Morell
Nancy
Nina og kærligheden
Pigen fra Æreslegionen
Rakkertøsen
Rebecca
Rubine
Shelter
Skabte Gud kvinden?
Små strigler
Solange
Øst for Hebriderne

Tema: Illustrerede Klassikere

A Connecticut Yankee
A Midsummer's Night Dream
A Study in Scarlet
Arabian Nights
Captain's Courageous
Castle Dangerous
David Balfour
Frankenstein
Huckleberry Finn
In Freedom's Cause
Ivanhoe
Kim
Les Miserables
Lorna Doone
Marco Polo
The Master of the World
Moby Dick
Mutiny on the Bounty
The Conspiracy of Pontiac
Pudd n'Head Wilson
Robinson Crusoe
Robur the Conquerer
Soldiers of Fortune
The Conquest of Mexico
The First Men in the Moon
The Food of the Gods
The House of the Seven Gables
The Hunchback of Notre Dame
The Moonstone
The Ox-Bow Incident
The Three Musketeers
The Time Machine
The Toilers of the Sea
Three Famous Mysteries
Tom Sawyer
Twenty Years After
Typee
Uncle Tom's Cabin
Waterloo
Westward Ho!
Wild Bill Hickok
With Fire and Sword
Won by the Sword

Kontakt

Kontakt og credits

Dansk

Index over tegneserieskabere angivet her på min hjemmeside

Index over tegneserietitler angivet her på min hjemmeside

Besøg også www.questland.org

Det har været en helt overvældende modtagelse af denne hjemmeside. Skæbnen ville, at serveren lagde den ud på nettet under sit rette navn den 27. Marts, og det er jo for alle barksister en god dato. Ansporet af denne succes har jeg brugt mere tid på at rode i krogene og fundet flere underlige sager frem, som kan vække fornøjelse eller saglig anerkendelse. Jeg vil overlade til de besøgende selv at vandre rundt i det levende museum og finde ud af, hvor der er kommet nyt på væggene.
En spalte vil jeg dog lige nævne, for den blev nødvendig i forbindelse med opdateringen af nogle sammenstillede interviews.
Det er overskriften ”Prøvesider”. Her har jeg samlet lidt materiale fra serier, der af en eller anden grund ikke blev til noget.
Det kan man godt forstå, vil nogle måske sige, men ikke desto mindre er det en nostalgisk vinkel med et vist kuriøst islæt, som nogle måske vil påskønne.
Der er også eksempler på serier, som faktisk blev til noget men blot fik kort levetid.

Fortsat god fornøjelse
Freddy Milton

OPDATERING VINTER 2023

Opdatering med temaet Humor

Denne overskrift dækker over et hav af serier. Derfor har jeg på forhånd undladt de eksempler, som kommer med i andre temaer her på siden, som 'Kvindeserier', 'Børneserier' og 'Eventyr og dyreserier'.
Tilbage står ikke overraskende en bunke eksempler, for emnet humor har været det mest populære tema i tegneseriernes historie. Og så har jeg slet ikke taget vittigheder med, selv om visse enkeltbilledserier med gennemgående figurer er inkluderet rundt omkring i temaerne.
Nogle af tegneserieskaberne har lavet flere bemærkelsesværdige serier, men jeg har valgt kun at vise dem her med et enkelt eksempel. Resten er nævnt i præsentationen af de enkelte serier.
Ikke overraskende er hovedparten af humorserierne fra USA, hvor de først og fremmest blev trykt i aviserne. Her er der tale om dagsstrips eller de større søndagssider. Det er Krazy Kat, Blondie, Gyldenspjæt, Den kære familie og Skipper Skræk som tidligere eksempler. Senere generationers humorserier er Brunhilde, Frank og Fred'rik, Hagar, Homo Sapiens, Hr. Hyst, Legionen, Melvis, Olsens Ark, Erling, Radiserne, Steen og Stoffer, Vor Mor, Hr. Naturli' og Troldkarlen Kogle.
Danmark er repræsenteret i udvalget med De tre små mænd, Alfredo, Gal og normal, Hanne Hansen, Homo Metropolis, Momsemor, Nullerten, Skrækkelige Olfert, Stille og Roligt og Tjavs.
Vores nordiske nabolande bidrager til kompendiet med Fiffig Per, Pondus og Arne And, mens det øvrige Europa er med gennem August Julius, Flip og Flop, Kasket Karl, Meccano, Perverse Persson, Pussi, Schuberts ufuldendte og Sturmtruppen.
Endelig er Sydamerika kommet med i udvalget gennem Mafalda.


Min søn Thorbjørn hans kone Marites har nu gjort mig til farfar for anden gang, med Jasmin som den seneste tilføjelse til familien.

Udkom november 2023:

Cover
Kapitel

Udkom november 2023:

Cover
Kapitel

OPDATERING EFTERÅR 2022

De klassiske udenlandske bidrag denne gang er Geo McManus’ Gyldenspjæt og Hank Ketchams panelserie Jern-Henrik samt serier af Joe Kubert og John Stanley.
De danske bidrag er dagbladsserien Erik Billes Viceværten og Eiler Krags Tommy Bolden. Desuden aftrykker jeg min egen Torsten Lund, der er en efterfølger til avisserien Zenit.
Desuden er der dyreserien Petter Hattemus af Gil Johansen og humorserien Professor Krumtap.
Der er også en opfølger til Bror Kanin, da jeg er kommet i besiddelse af en del flere striber, som må være ukendt for de fleste.
Og så er der et interview med mig fra Nørrebronx 2019.
Desuden er der filmportfolioer over Askepot, Peter Pan, Coraline, Studio Ghibli og Trillingerne fra Belleville.

TEMA: ILLUSTREREDE KLASSIKERE

Fra 1955 og frem til 1976 udgav Forlaget I.K. A/S, senere Williams Forlag, 227 ordinære hæfter og 12 udvidede ekstrahæfter i serien Illustrerede Klassikere (Classics Illustrated). Serien gengiver mere eller mindre klassiske litterære værker i serieform. 65 af hæfterne blev fra 1969 til 1974 genudgivet som Stjerneklassiker med rygtekst og trykt på tykkere papir, dog af en dårlig kvalitet. De første 48 hæfter blev fra 2006 til 2008 genudgivet af Egmont Serieforlaget i 12 indbundne bøger.
Serien Classics Illustrated Junior udkom herhjemme under navnet Eventyrserien.
En dokumentarserie i samme stil som Illustrerede Klassikere blev udgivet af samme forlag under titlen Verden i tekst og billeder. Der udkom også nogle specialhæfter med udvidet sidetal.

Den norske titel på Illustrerede Klassikere er Illustrerte Klassikere, og den svenske titel er Illustrerade Klassiker. De tre serier indeholder næsten de samme titler, men nogle få titler udkom kun i et eller to af de skandinaviske lande.

Jeg har ventet med at præsentere udgivelserne til jeg fik en digital samling af originalversionen. Her holdt trykkvaliteten med en fin farvegengivelse op gennem alle årene. I Skandinavien gjaldt det kun for førsteudgaverne indtil slutningen af halvtredserne. Herefter blev bladene trykt på tykkere og mere sugende papir, og det gjorde helhedsindtrykket ringere. Farverne blev alt for mættede. Jeg tror forlaget ønskede at hæfterne skulle se tykkere ud, desværre.

Tegnerne hos Gilberton var ikke helt anonyme. På nogle af de ældste Illustrerede Klassikere er der kreditering. Alex Blum og Henry C Kiefer støder man ofte på. Men så var der en lidt dyster men stemningsfuld tegner, som gerne ville stå ved sit udtryk. Han hed Norman Nodel, og han skjulte ofte sin signatur et sted på åbningsbilledet. Efterhånden er det lykkedes at identificere næsten alle tegnerne. Jeg bringer et eksempel på hver af dem. De amerikanske førsteudgaver med stregtegnede omslag har undertiden en anden tegner, hvis værk ikke kom til Skandinavien fordi Gilberton fik tegnet nye og bedre udgaver med malede omslag inden titlerne udkom i Europa. I de tilfælde hvor der har været et valg mellem forskellige titler hos en bidragyder, har jeg om muligt valgt en titel, der ikke har en skandinavisk udgave.

Jeg har selv en samling på 216 numre af det blad fordelt i grønne mapper med 12 blade i hver i de officielle mapper med seriens logo trykt forneden. Serien startede i 1957 og den fortsatte i over tyve år med 227 numre, hvoraf mange er produceret i Europa. Man løb som hos Gutenberghus tør for amerikanske originaludgaver, der kun omfatter cirka 170 titler, hvoraf nogle ikke er versioneret. Den danske udgave findes også i tilsvarende norske og svenske versioner, uden tvivl samtrykt.
Man kunne faktisk samle serien, da den blev holdt tilgængelig ved senere genoptryk. Jeg har præsenteret enkelte titler tidligere her på sitet.

Hæfterne sluttede med en opfordring til at læse bogudgaven, som sikkert kunne lånes på biblioteket. Det skete dog ikke for mig. Senere har jeg fået originalforlægget af enkelte titler, men de er ikke læservenlige efter nutidens standard. En del titler blev først lavet til føljetonudgaver i aviser og blade, og tekstmængden bærer præg heraf. Alexandre Dumas havde således en hel skrivestue med flere ansatte, der servicerede blade med lange føljetoner.

Udkom september 2022

Cover
Kapitel
Interview

OPDATERING SOMMER 2021


Finn og Idas lille Vitus blev døbt her i sommer.

Årets særlige danske seriepræsentation er 'Dæks og Rosa'. Den udkom med to album 1 1983 og 1985 på Carlsens Forlag, men jeg kunne ikke hitte noget om den på nettet, eller om skaberen Karl Oskar Jæger. Nu er Jæger ikke så brugt et efternavn, så jeg fandt hans telefonnummer. Han var vist lidt overrasket men sendte mig nogle personlige oplysninger om serien. Andre har også lavet søfartsserier, men denne er altså lavet af en sømand.

Af gamle danske serier har jeg i år valgt Ferd'nand. Henning Dahl Mikkelsen blev heldigvis ikke opslugt af Disney koncernen, selv om det var det han gerne ville. Men tegnefilm kunne han lave, hvilket blev demonstreret af de få film han selv fik produceret. Serien blev en af de største danske succeser nogensinde, og Henrik Rehr fik lov at prøve kræfter med den, da man ikke genoptrykker gamle striber i amerikansk dagspresse.

Af funny animal tegnere er turen denne gang kommet til Rolf Kauka. Fix & Foxi blev en storsælger i Tyskland, og populariteten rakte til flere årtier i Tyskland. Flere habile tegnere, mest fra Joguslavien, gav liv til figurgalleriet i årenes løb. I Danmark blev bladet det første ugeblad med sjove dyr.

Eksemplet på mit engagement med Donald Duck er i år Holy Cow, efter et oplæg af Gorm Transgaard. Det var nok mere etnisk krænkende end man ville tillade i dag, men derfor ekstra sjovt at grave frem. Måske respekterer inderne stadig hellige køer, men nok ikke så grotesk som Gorm viste det i denne grænseoverskridende serie. Og så har jeg tilmed modereret billedet af maharajahen.

Gnuff serien i år er noget særligt. Platter og Kroner er nemlig en premiere. Den nåede ikke at komme med, da bunden gik ud af markedet for tegneseriealbum. Den er dog planlagt til at skulle indgå i et af samlebindene fra Fantagraphics, hvis man kommer så langt.

På Facebook havde Preben Christensen en julesaga – Flatøyslettedalssagaen for nogle år siden, og den var virkelig vellykket. Det er en fornøjelse med barske og sjove vikinger, og her er der nogle gode eksempler.

Mine egne jomsvikinger fortsætter deres løjer, og i det tredje album, Solvognen, bliver det til en regulær belejring af Jomsborg, som tilmed lykkes for germanerne. Det bliver besværligt at fravriste dem besættelsesmagten.

Det tredje album af Dekalog over Janteloven hedder C-holdet - i Totalturneringen. Det handler om en plejehjemsbesættelse, som tilmed fandt sted i 90'erne i virkelighedens Danmark.

Og så har jeg også et portfolio med sider af Daan Jippes. De er taget fra et Sejd særhæfte jeg udgav i 70'erne. De fortjener at gensyn af nye og ældre besøgende.

Et andet portfolio omhandler Frank Frazetta. Han er den i særklasse mest berømte illustrator af motiver med fantasy indhold, og nu fik jeg nogle eksempler i god opløsning.

Af tegnefilm er turen kommet til Dumbo, hvor jeg viser nogle udvalgte inspirationstegninger og modelsheets. Selv om den er kort og lavet på lavt budget blev den alligevel en af Disneys mest vellykkede satsninger.

TEMA: KVINDESERIER

Jeg prøver at give hver opdatering en særlig profil. Denne gang forsøger jeg med overskriften Kvinder. Måske afslører der sig et ekstra fællestræk man ellers overser?

Jeg er gået systematisk til værks. Emnet er dog til at håndtere. Tegneseriemediet er blevet forvaltet hovedsagelig af mænd, men en del kvinder har efterhånden sat et tydeligt præg på udtryksformen. Om ikke andet fordi man vælger kvinder som hovedfigurer og oplever serien gennem dem.

Der er selvfølgelig de serier som er skabt af kvinder. Det kan være satiriske serier af bladtegnere som Claire Bretécher, Lise Myhre og Nikoline Werdelin eller grafiske romaner af Anna Brandoli, Annie Goetzinger og Carina Hellström-Normann.

Og så er der de humoristiske vinkler, der indfanges af Lynn Johnston, Carsten Graabæk, Arne Ungermann og Kirsten Hoffmann.

Men de fleste serier med fokus på kvinder er stadig skabt af mænd. Comes, Servais og Varenne prøver at vise de følsomme aspekter som vinklen lægger op til, men det kan også være spændingshistorier der viser, at kvinder klarer sig lige så godt som mænd, og desuden udgør et bedre blikfang. Det er Walthery og Manara ferme til i hver deres boldgade.

Handlingen fokuseret på kvinder kan også sættes i en historisk kontekst som vi ser det hos André Juillard, Paul Gillon og Orla Klausen.

Børneserierne er her forvaltet af Will, Jidehem og Rina Dahlerup.

De fantasifulde indslag er lagt i hænderne på Claus Deleuran, Franco Saudelli, Anne-Marie Petersen, Boucq og Chantal Montellier.

De naturalistiske nutidsserier bestyres af Jean-Pierre Gibrat, Paul Cuvelier og Jaime Hernandez.

Og så er der Pia Thaulov, Henriette Westh og Trine Vester, der går deres helt egne veje.

Udkom maj 2021

Cover
Kapitel
Interview

TEMA: HISTORISKE SERIER

Dette tema er omfattende, men jeg er allerede kommet emnet i forkøbet gennem er række tidligere posteringer her på hjemmesiden. Ikke mindst de bidrag jeg selv står for, som for eksempel Polo-serien, hvor jeg går fra oldtid over vikingetid til middelalder i de tre hæfter fra Munksgaard. De er nok mine mest lukrative udgivelser, når man tænker på hvor længe de stod i krybberne på biblioteket og udløste bibliotekspenge.

Bidragene denne gang er indholdsmæssigt også spredt over historiens forløb, fra hulemenneskene (Det nye folk) over antikken (Alix, Jugurtha), det gamle Ægypten (I Horus' land), Sagntiden (Rolf Krakes og hans kæmpers saga), Japans fortid (Kogaratsu),  middelalderen (Ridderborgen, Tårnene i Maury skoven) over Renæssancen (Casanova, Giacomo di C.) til historisk tid i Europa i England (Erik Hedspore, Red Caps, To Byer, Howard Flynn) i Italien (Giacomo di C.) i Frankrig  (Jeanne d'Arc, Under Trikoloren, Katarernes aske, Arno) i Spanien (El Cid) samt i Asien i kolonitiden (Corentin Felt), USA (Livet i Vildmarken) samt orienten i nyere tid (Orientalsk dagbog). Europas senere historie berøres i Ungarsk Rapsodi, Brun og Anarkistisk Intermezzo. Særlig opmærksomhed har jeg haft på Skandinavien med Ulykkesskibet Vasa, Gustav Vasa, Mordet i Finnerup lade, Rasmus og Grevens Fejde samt 1905 - Duellen på Hesselø.

Social bevidsthed er tydelig i Til laveste bud samt i De hængtes revolution.
Nogle af serierne bygger på litteratur. Det gælder De elendige, To Byer, Livet i vildmarken, Dommer Di og Tynde Memed.

Forfatterne og tegnerne kommer fra Sverige, Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien, Tyrkiet, England og USA, og igen er mange af dem på vej i glemmebogen. Så der er en pointe i at hente dem frem i lyset og bevare mindet om gode tegneserieskabere, hvoraf en stor del er gået til de evige tegneborde i himlen.

Et spøjst bidrag er LEGO-serien Borgungerne. Jeg fik tilsendt en masse materiale og fotos for at få tingene til at se tilstrækkelig klodset ud, men jeg kunne ikke nære mig og blødte lidt op på formgivningen. Senere har Lego i stor stil haft held med disse umulige figurer, men det skete først da de skiftede fokus til film og CGI-animation og købte rettighederne til amerikanske superhelte. Per og jeg klarede os uden superkræfter…

Udkom november 2020

Cover
Kapitel
Interview

Udkom maj 2020

Cover
Kapitel
Interview

OPDATERING FORÅR 2020

I år har jeg fornøjelsen at præsentere en sjælden dansk serie, Hr. Strip, fra Jyllands-Posten. Sven Aagaard blev aldrig så slem, at muselmændene kom efter ham, for hans humor er mere afdæmpet. Eller skulle vi kalde det 'lune' siden vi er i det jydske? Et kært minde fra min barndom og relativ ukendt.

Som sidestykke til temaopdateringen i år har jeg en med Jeff Jones et portfolio med hans enkeltillustrationer.

Mads Føk er et universitetsblad fra matematisk-fysisk linje, som udmærker sig ved at bringe nogle amatørserier med ænderne. Men det kræver ringe fantasi at se gode streger bag de fine historier. Barks i acceptabel forklædning.

Mordillo er repræsenteret med nogle fine enkeltsider. De gik bag på Pif Gadget, som jeg en overgang modtog som et gratis abonnement. Mine eksemplarer ligger på fjernlager hos Karsten Bøtcher, så disse er hentet fra nettet.

Norman Rockwell er den mest berømte forsidetegner til ugeblade. Jeg har tidligere præsenteret hans danske elev, Kurt Ard.

Årets Milton serie med ænderne er Coat of Harms. Her får Andersine lov at optræde på slap line i en atypisk udgave af Andersines Dagbog.

Jeg aftrykker Snehvide møder King Kong, det andet album af min suite Dekalog over Janteloven. Jeg drog rundt i omegnen af det gamle DR-by i Gyngemosen og fik en rundtur i højhuset. Dette lå til grund for illustrationerne, som gør det hele meget historisk.

Af gamle danske serietegnere har jeg medtaget Det hvide Folk. Den er tegnet af Oscar Knudsen, som var meget produktiv i tegneseriernes barndom.

Af funny animal tegnere har jeg gravet Volker Reiche frem. Han blev lidt for vild for Disney som andetegner, men med hans egne figurer fik komikken frit løb. Han skal huskes.

Og så er der Selma, mit ældste barnebarn på 6 år. Helt uden manuduktion har hun selv taget initiativ til at lave billedfortællinger, hvor hendes mor Ida dog har hjulpet med at skrive teksten. Og hun giver ikke op på halvvejen, et fint karaktertræk.

Jeg er selv med i den engelsksprogede afdeling med Gnuff-albummet Secret of the Hexapod, oversat af Dwight Decker. Det kommer med i det tredje samlebind med Gnufferne hos Fantagraphics, hvis projektet når så langt.

Endelig har jeg en præsentation af tegninger til Pinocchio. Jeg har tidligere præsenteret Gustaf Tenggren, men der er masser af andre glimrende inspirationstegninger.

Årets farve på de nye filer er ORCHIDÉ.


Gary Groth fra Fantagraphics var som jeg en sjælden gang i Angouleme, heldigvis samtidig, så jeg kunne mødes med min redaktør.

TEMA ALTERNATIVE SERIER

Indtil 60erne dominerede censurkomiteen 'The Comics Code Authority' de amerikanske seriebladsudgivelser. Men som i al anden sammenhæng skete der det under ungdomsoprøret, at gamle normer blev genstand for kritik.

Så der kom efterhånden en del sort-hvide serieblade, der gjorde et nummer ud af at bryde med regler for sex og vold og god smag i almindelighed. Der dukkede samtidig stadig flere tegneserieforretninger op, og det marked blev stort nok til sikre rentabiliteten i de nye blade. 'Zap' og 'Bijou Funnies' med Robert Crumb var blandt de første. Nogle serieskaberes stil var inspireret af Flower Power som Victor Moscoso og Rick Griffin. Den naive streg blev brugt af Jay Lynch og Kim Deitch.

Denis Kitchen var selv en af foregangsmændene, men han tjente sine millioner ved at oprette et forlag, der udgav kollegernes materiale. Californien blev omdrejningspunkt, og koryfæer som Robert Crumb, Gilbert Shelton og Richard Corben var tidligt ude.

Fra kvindefronten kom Trina Robbins, Roberta Gregory, Barbara Mendes og Shary Fleniken og andre kvinder fulgte med frem i blade som 'Wimmen's Comix og 'All Girl Thrills.'

Denny O'Neill fik ballade, da hans figurer i 'Air Pirates Funnies' mindede for meget om Disneys. Men der kom andre alternative dyreserier som Dirty Duck, Myron Moose, Neil the Horse, Omaha the cat Dancer og senere Teenage Mutant Ninja Turtles.

Som tiden gik, blegnede motivet bag Underground Comix. Ideen havde sejret, og i fremtiden blev udgivelserne brugt af selvstændige serieskabere, hvis bøger undertiden blev tykke og kaldt Graphic Novels, som almindelige boghandlere også solgte. En del titler blev ganske tænksomme og livsfilosofiske som hos Daniel Clowes, Charles Burns, Jules Feiffer, Jason og Peter Bagge.

Fra de senere år har jeg inkluderet Dave Sims Cerebus, Hernandez-brødrenes Love and Rockets, Stan Sakais Usagi Yojimbo, Chris Wares Jimmy Corrigan og Joe Saccos Footnotes in Gaza.

Udkom april 2019

Cover
Kapitel
Interview

OPDATERING FORÅR 2019

I år har jeg fornøjelsen at afslutte føljetonen med Egene. Det skete i 1961 i Skipper Skræk bladet, og hele turen tilbage til Danmark blev klaret over et par måneders numre. Skipper Skræk bladet fortsatte dog uden Egene, men som et mindre tillæg i Ude og Hjemme.

Jeg aftrykker Hitlers Krig, det første album af min suite Dekalog over Janteloven. Det var et ambitiøst projekt, som kun blev til virkelighed gennem støtte fra Landbrugsrådet, idet jeg havde en stor opgave for dem i den periode hvor udgivelsen startede.

Der er en særlig anledning til at aftrykke Broder Benedikts Byggeri. De to album med munken blev udgivet på et forlag, der blev nedlagt, og de er svære at finde i en trykt udgave. Men nu kan de begge læses her på siden.

Jeg fortsætter med at præsentere udvalgte danske illustratorer, og denne gang er turen kommet til Povl Norholt, som forstod sig på at tegne attraktive kvinder i tidens stil. Når en Norholt pige var på forsiden af Hudibras, blev der solgt mange flere eksemplarer.

Af gamle danske serietegnere har jeg medtaget Fedthas. Den er ikke Engholms mest kendte serie, men jeg har en særlig svaghed for netop denne serie. Og så husker jeg figuren fra min barndoms dåser med skocreme.

Som et supplement til temaet med fortællende avisserier bringer jeg Cuetos Carolina Yes. Den var spansk og havde det svært med markedsføringen men var en ganske habil spændingsserie. Sjovt nok havde Peter Madsen sin professionelle debut i selvsamme nummer af Serie-magasinet med Cubanske Caramba Cigarer efter manuskript af Per Sanderhage.

Og så er der Skyggen eller The Shadow naturligvis med de første legendariske afsnit tegnet af Mike Kaluta.

Jørgen Mogensen er repræsenteret med en af sine mindre kendte serier, panel-serien Lulubelle.

Jeg er selv med i den engelsksprogede afdeling med Gnuff-albummet The Phantom of the Roxy, oversat af Dwight Decker. Der har jeg også anbragt No Laughing Matter, som var den sidste Donald Duck serie jeg lavede efter Gorm Transgaards manuskript.

Af internationale illustratorer har jeg medtaget fantasy tegneren John Bauer. Han døde ung, da han sammen med sin familie omkom ved et skibsforlis på en af de store svenske søer.

Af dyretegnere har jeg denne gang valgt Harry Rountree, som er ganske ukendt af et nutidigt publikum.

I en helt anden boldgade befinder Air Pirate Funnies sig. Det er Danny O'Neills legendariske undergrundsserie, der vakte røre i Disneys andedam og blev offer for en copyrighttvist, som jeg sagtens kan identificere mig med.

Så har jeg en præsentation af den originale EC-tegner, Bernie Kriegstein, som er blevet en legende i branchen. Han må ikke blive glemt.

Endelig har jeg en mappe med nogle af de smukkeste tegninger fra Bambi.

Årets farve på de nye filer er OLIVENGRØN.


Lykke er når ens datter læser 'Musebogen' højt for ens barnebarn...

TEMA: FORTÆLLENDE AVISSERIER

Da jeg talte med Mort Walkers søn, nævnte han '4 finger striberne'. Det var gag strips, hvor figurerne kun havde fire fingre, oprindeligt et arbejdsbesparende valg i animation. De seriøse kunstnere fortalte i de episke striber en historie over mange dage. De var lidt misundelige over for tegnerne af humorstriber, der lettere kunne få overstået dagens arbejde, så de kunne komme ud og spille golf.

I midten af 70erne arbejdede jeg hos Semic Press i Sundbyberg i Sverige og fik at vide, at chefredaktøren Ebbe Zetterstad var bekymret over det dalende salgstal på tegneseriehæfterne. Det blev dog kun værre i de følgende år. Jeg var freelancer og var med til at ombryde amerikanske avisstriber så de kunne passe i format til hæfterne. En del af disse sider blev senere udgivet i Danmark af Interpresse.

I USA var situationen den samme. Aviserne skar ned på serierne og de resterende blev trykt i mindre format. Det gik i første omgang ud over de fortællende serier. Publikum havde ikke længere tålmodighed til at følge en fortsat serie i mange uger med en stribe om dagen, og inden 70ernes udgang var mange af dem blevet ulønsomme og dermed nedlagt.
 
I 1972 kom der et udgivelsesinitiativ som mange blev glade for. Menomonee Falls Gazette aftrykte ugens striber fra mere end 20 dagsstripserier. Fra nummer 95 blev sidetallet udvidet og der kom en række ældre fortællende serier med i udvalget. Bladet fortsatte i godt tre år. Dette tema har hovedsagelig hentet sit materiale derfra.
Derfor er eksemplerne fra en del serier hentet fra seriernes sidste periode, hvor den grafiske stil undertiden er noget svækket sammenlignet med storhedstiden fra tidligere årtier.

Nogle af serierne har samme tema. Dels kunne markedet vel bære mere end én lægeserie, dels var rettighederne fordelt på forskellige pressebureauer, der havde aftaler med aviserne inden for den samme bladkæde. Dette gav mulighed for arbejde til flere skabere, som imidlertid ikke ejede serierne, det gjorde pressebureauerne.

Skaberen af Casey Ruggles blev således fyret efter en kontrovers med bureauet, og han måtte se sin serie videreført af andre. Dette var dog undtagelsen. Skaberne var glade for at tegne til aviserne, for disse serier blev honoreret højere end arbejdet til seriemagasinpressen.

Hvad angår de fortællende serier blev Alex Raymond så stor en designmæssig guru, at hans tegnestil blev dominerende under tilkomsten af mange nye serier i 50erne. Det betød også, at der stod habile tegnere parate i kulissen, der kunne assistere eller afløse kontrakttegneren under ferie eller sygdom. Undertiden blev en søndagsudgave af en serie tegnet af en anden tegner. En satirisk udgave af disse produktionsforhold kan læses i Succestegneren andetsteds her på sitet.

Dette års tema kan ses som en mindetavle over en forgangen tid. Skønt serierne uomtvisteligt var professionelt udført, så lå der i konceptet med en daglig stribe af en længere fortælling også en indholdsmæssig begrænsning, der mindskede mulighederne for variation. Når dertil kommer, at intrigerne især foregår omkring den højere amerikanske middelklasse, indskrænkes holdningen i indholdet yderligere.

Men mod slutningen af epoken skete der noget. Farvede grupper gør deres indtog som det ses i Friday Foster og Dateline Danger, og ungdomsbevægelsens indflydelse ses for eksempel i den glimrende serie Ambler. Den tydeligt feminine design introduceret i den britiske Tiffany Jones i tressere fik jeg også gravet frem. Det påvirkede tegnestilen i mange serier rettet til et pigepublikum.

Som en ekstra perle har jeg tilføjet en humoristisk serie med menneskefigurer, Male Call. Den er lavet til militære udgivelser under krigen og giver mig samtidig lejlighed til at vise Milton Caniffs stil fra tegneseriernes storhedstid.

Kevin den Tapre er præsenteret tidligere, hvor der er otte siders overlapning mellem den danske postering og den senere amerikanske fil.

Udkom november 2018

Cover
Kapitel
Interview

TEMA: FANTASY SERIER

Tidligere havde jeg et tema om fremtidsserier og denne gang er turen så kommet til fantasy genren. Man plejer at sige, at 'science fiction er noget usandsynligt, der gøres muligt, mens fantasy er noget umuligt, der gøres sandsynligt'.

Det umulige kan knytte sig til fantasivæsner, hvor Tolkiens Hobbitten er et eksempel, der også er med her. Andre eksempler er dæmonerne i 666. Så er der den handikappede Alef Thau, fyrstinden Alma af Dragon, pilotenglen Arkel, den transcendentale Den hvide Lama, Dværgenes Konge, Elverfolket, Gudernes Krig, Hinsides Stenen, Ikar, Layina, monstrene Rowlf og Frankenstein samt uhyrerne King Kong og Swamp Thing.

En grænseflade mellem superhelteserierne og fantasy kaldes heroic fantasy. Her samles alle de våbenglade muskelbundter. Jeg har taget nogle af dem med her, illustreret af velrenommerede serieskabere. Det er er Conan, Røde Sonja, Kran, Slaine, Zanfyst fra Troy og Øgleridderen.

Et vigtigt element i Fantasy er de eksotiske steder, hvor handlingen finder sted. I tegneserieformen vises disse lokaliteter direkte, hvilket er en stor fordel. De er også billigere at opbygge, da kun tegnerens fantasi sætter grænserne. Det er så ikke de futuristiske visioner vi finder i science fiction, men mere variationer over et middelalderligt samfund med magi og overtro.
 
Det eksotiske univers tilsat magi finder vi i Atlantis, Askell, AquaBlue, Den hule klode, Den sorte månes Krøniker, Ghita of Alizarr, Transmutation, Troldkvindens Datter, Tyndall, Ultramarin og Verdens Ende

Så er der de historier, der foregår i et nogenlunde genkendeligt virkelighedstro samfund, som bliver hærget af mystiske trusler. Det er serier som Adele, Den hule Klode, Grimion Læderluffe og Skyggespil.

Det er selvfølgelig svært at opdele serierne i bestemte genrer. Der kan være historier som ser ud som science fiction tilsat overtro og mystik og andre er nærmest humorserier, som ser ud til at være fantasy eller science fiction.
Jeg har samlet alle serierne i en fælles blok, Tema Fantasy, og farven er den samme som forårets opdatering, nemlig, ORANGE.


Gensyn med Svennerik på Art Bubble, foto af Ruben Greis


Ingo på Art Bubble i Århus 2018, foto af Ruben Greis

Udkom april 2018

Cover
Kapitel
Interview

Cover
Kapitel
Interview

OPDATERING FORÅR 2018

I år bliver jeg 70, så nu begynder støvets år, som man siger. Hvor støvede de bliver og hvor mange af dem det bliver til må guderne vide. Men jeg har fortalt min ældste datter, der er kirkesanger, hvilke salmer jeg fra min sky vil påskønne bliver sunget ved min begravelse inden næste inkarnation, som Pamfilius forhåbentligvis vil forvalte på bedste vis.

Med anledning i den runde dag håber jeg at få min tykke roman 'facebook forbandelsen' ud. Den er i to bind og udvikler sig over tre generationer. Jeg er ret glad for den historie.

Hvad angår forårets opdateringer på hjemmesiden er det som sædvanlig en rodebutik af egne og andres ting.
Jeg præsenterer i år Gnuff-albummet Med ballon til Nordpolen og Broder Benedikts Beretning. Den sidste har de færreste nok set.

Jeg har også første bind af Dekalog over Janteloven, Hitlers krig, som Bogfabrikken introducerede i december 1992.

Og så afslører jeg en ukendt serie, Ramler og Sætter. Det var mit bidrag til en tegneseriekonkurrence i 90'erne arrangeret af Gyldendal og Berlingske Tidende. Den vandt dog ikke, men vinderserien hørte man ikke mere til.

Af danske serieskabere hiver jeg Engholm ud af skabet med en i dag sjælden serie, Fedthas. Efter min mening hans mest originale serieudspil.

Og så kommer jeg ikke uden om Frederik Bramming. Hans samlealbum fra kaffetilsætningen Danmark's med titlen Dyrefabler kendes kun af ganske få.

Vilhelm Hansens Rasmus Klump er nu blevet fortsat i en stil, der gør forbilledet ære. Men det er ikke den serie jeg viser her, men en sjov lille sag fra 50'erne, Rødbusk, om et sødt lille egern.

Så har jeg tredje ombæring af Egene. Der kommer to dele til inden serien slutter med ophør af bladet Skipper Skræk i 1963. Hæng på!

Årets Disney-tegner er Al Taliaferro, der slog sine folder i dagspresseafdelingen hos Disney. Det er dog ikke den kendte andestrip, jeg har valgt, men en gammel Silly Symphony søndagsside i farver om de tre små grise.
Jeg ofrer også Gil Turner lidt opmærksomhed. Det var ham der gav os den version af Lille stygge ulv, som vi især husker fra bladene i sin tid i 50erne.

Min egen Anders And serie denne gang sammen med Gorm Transgaard er The Shop Detective.

Den lange fortsatte dagsstripserie dette forår er den humoristiske pigeserie Romeo Brown. Så hvis du går efter veldrejede piger er det her, du skal kigge.

Af amerikanske dagspresseserier er jeg lidt stolt over at kunne vise Sams Strip. Vi behøver ingen undskyldning i at Mort Walker gik til de himmelske tegneborde for nogle måneder siden. Det er kollektivets mest originale udspil.

Endelig har jeg en dobbeltpræsentation af Knold og Tot og Ole og Peter. Her er vi rigtig langt tilbage i tegneseriehistorien. Hvorfor denne klassiske serie blev spaltet i to forklarer jeg i kommentarerne.

Endelig har jeg et par tegnere som ikke er så kendte i dag. Den ene er den sydamerikanske satiriske tegner Quino, som er bedst kendt for dagsstrippen Mafalda, men her viser jeg nogle af hans enkeltsider med separate situationer.

Søren Olsen fandt ud af, at der var udgivet en bog med Kurt Ards underfundige forsideillustrationer til familieugeblade i min barndom. Jeg fik kapret mig et eksemplar og kunne ikke nære mig for at videregive nogle af mine gode oplevelser her på siden.

Rosinen i pølseenden er Gustaf Tenggren, der var baggrundstegner hos Disney og senere illustrerede børnebøger. Jeg har ventet til jeg fik nogle illustrationer i en god opløsning. Nu fandt jeg dem. Han er unik.

Og så en lille sidste øjebliks tilføjelse, fordi jeg kom over en samling af Fred Moores pinup tegninger. De var simpelthen ikke til at stå for. Fred Moore var lav af statur. Måske er det derfor hans piger er kortbenede.

Lige inden deadline har jeg så fået at vide at en amerikansk version af min og Daans 'Hall of Fame' antologi er planlagt til udgivelse på Fantagraphics til efteråret. Den udmærker sig ved at være komplet. Den inkluderer også de to historier som Egmonts udgave ikke havde med. Til den tid er den amerikanske udgave af min erindringsbog 'Drengen der elskede Carl Barks' også udkommet på Theme Park Press…

Udkom november 2017

Cover
Kapitel
Interview

TEMA: FREMTIDSSERIER

Fremtidsserier er en omfattende genre. Der er på grund af emnet mange grupperinger og temaer. Her kan alt ske, og det gør der så. Kun skabernes fantasi sætter grænserne, og de har vide rammer. Det er ikke dyrere at tegne noget stort og imponerende, og det hjælper selvfølgelig gevaldigt på sidernes fremtræden, at der kan komme mange visuelle elementer i spil. Tegneserier er et taknemligt medium til at vise allehånde fantasier og fabulerende konstruktioner.
Science fiction defineres undertiden som noget ’usandsynligt der gøres muligt’ mens fantasy er noget ’umuligt, der gøres sandsynligt’.
I begge kategorier finder vi Heroic Fantasy om heltes gøren og laden rundt omkring i universet. Det kan også være mennesker, der er bombet langt tilbage på en krigshærget jord, hvor tilværelsen er hård og ubarmhjertig på en baggrund af rester af fortidens teknologi. ’Mathai D’Or’, ’Rael’ og ’Skibbrud ved Arroyoka’ er eksempler på dette.
Der forefindes alt fra det mest utrolige til det nogenlunde plausible i fremtidsserierne. En serie som ’Jeff Hawke’ skifter mellem ganske troværdige gengivelser af rumforskning og mødet med fantasifulde som regel skræmmende rumvæsner, aliens.
De ældste science fiction forfattere skrev bøger. Jeg har Jules Verne repræsenteret her med ’En verdensomsejling under havet’ i en version, der til slut inddrager en morale om atomkraft, som verden endnu ikke er moden til. Den krølle kom på i en filmudgave fra 1950’erne hvor angsten for atomkrig var overhængende.
H G Wells er med i temaet med ’Klodernes Kamp’, en historie som i 30’erne blev legendarisk fordi Orson Welles gennem et veltilrettelagt radiospil i et par timer fik tusindvis af mennesker til at tro, at der var sket en invasion af Jorden fra farlige rumvæsner.
Science fiction tegneserier opstod tidligt i 30’erne og 40’erne med ’Buck Rogers’ og ’Tom Trix’, der også fik styrket udbredelsen gennem hørespil og filmserier. Senere kom den legendariske ’Jens Lyn’ designet af Alex Raymond. En nyere serie, ’Rocketeer’, hensat til 30’erne samler op på datidens design i flyvergenren. Den danske Willy-serie skylder Jens Lyn en hel del. Den har et tilsvarende trekløver af kompetente helte.
En engelsk pendant til Jens Lyn er ’Dan Dare’, smukt malet i store sider trykt i det britiske drengeblad, Eagle. Hvis publikum er drenge er der næsten ingen piger med. Hvis voksne skal kigge med er der veldrejede kvinder i spil, og forfatterne finder som regel en planet, hvor deres kønne udseende ikke behøver blive dækket af uskønne rumdragter.
Der er også tegneserieadaptioner af science-fiction film, men i denne sammenhæng har jeg kun ofret plads på ’Star Wars’. Disse versioneringer er som regel ringere end de ægte udgaver.
En særlig genre af disse spaceoperas fik en videreudvikling i 60’erne hvor den franske ’Barbarella’ satte den frigjorte kvinde på rumkortet som hovedfigur.
I 70’erne fik vi et stærkt fransk kort i den langtidsholdbare ’Linda og Valentin’. Begge disse spaceoperaer blev taget op af filminstruktører, der gav serierne et endnu større publikum.
Tegneseriebladene har også skabt egne fremtidsserier. Her har jeg taget ’Dr Solar’ og ’Magnus’ med i en sort-hvid dansk udgave, der faktisk ser kønnere ud end den kulørte amerikanske originalversion.
Den børnevenlige version af rumserierne er her tilgodeset gennem ’Dani Futuro’ og ’Tommy Tot’. ’Orion’ skiller sig ud på sin særlige måde ved nærmest at være en eventyr inspireret af stilen fra Lille Nemo i Drømmeland og Yellow Submarine. Og så er serien ’Triton’ noget helt for sig selv i en vildt karikeret stil.
Endelig er der de bevidstgjorte fremtidsserier med visioner af et overvågningssamfund vi allerede nu føler bliver mere og mere påtrængende. ’Spind’, ’Uden for programmet’ og ’Forfulgt af fremtiden’ er tænksomme visioner i den kategori.
Nogle serier er kommet til at løbe over mange albums. ’The Trigan Empire’, ’Konvojen’, ’Jeremiah’ og ’Metabaronernes Kaste’ er lange serier af den type.
I lyset af den digitale udvikling har man også eksperimenteret med det visuelle. Serier som ’Den uhåndgribelige’, ’Zentak’ og ’Robotimperiet’ hører til disse serier, der minder om stilen fra computerspil.
Endelig har jeg en krølle på de påskønnede EC-serier, hvor ’Weird Science Fantasy’ på et tidligt tidspunkt i 50’erne skabte respekt om det man kunne bruge science fiction serierne til.
Til sidst vil jeg lige nævne, at jeg har præsenteret fremtidsserier tidligere på denne hjemmeside. ’Den anden klode’. ’Manden fra Claa’, ’Jeff Hawke’ og den danske spaceopera ’Weneetryhl Axtryhl’ hører også med under dette tema.

Jeg har samlet alle serierne i en fælles blok Tema: Fremtidsserier, og farven er den samme som forårets opdatering, nemlig Turkis.

Og så er der noget nyt, som nok vil glæde dem, der synes min hjemmeside er blevet for uoverskuelig. Jeg har øverst på siden i venstre spalte placeret to index. Det ene er ordnet alfabetisk efter tegneserieskabere, det andet er ordnet efter tegneserietitler. Nu skulle det være muligt at finde det man søger, hvis det findes her.

OPDATERING SOMMER 2017


Dennis og Agnete.

DENNIS OG AGNETES BRYLLUP

For et par år siden ringede Dennis til mig. Det plejer han ellers ikke at gøre. Han ville spørge om lov til at fri til min datter. Det var en overraskelse af de store men charmerende. Tænk at man kan opleve den slags i dette århundrede. Det var nok bare en høflighed, men vi kommer jo begge fra Jylland, og måske overlever gamle traditioner lidt længere i provinsen? Gad vide hvad han ville have gjort, hvis jeg havde sagt nej? Med den logik der ligger i den tradition ville han vel have været nødt til at bortføre Agnete?
Nu har de to kendt hinanden i mange år, så jeg havde ingen betænkeligheder ved at svare 'ja'. Anledningen var en rejse til Venedig, hvor der under de rette romantiske omstændigheder skulle foregå et frieri. Der sagde Agnete selvfølgelig også 'ja'.
At få opfyldt ønskerne omkring arrangementet krævede også tålmodighed. 'Helenekilde Badehotel' var optaget flere år frem i sæsonen, men der var dog den 27. maj 2017 og så en dato senere. Det var alt. Så de valgte den første og specielt Agnete brugte megen tid og engagement omkring forberedelserne, så alt blev perfekt. De er begge astrologiske jomfruer, og de siges at være ganske perfektionistiske. Hvem ville ellers finde på at bestille hver gæsts navnetræk i skråskrift savet ud i krydsfiner?
Den kvindelige præst i Tibirke Kirke var blevet briefet grundigt og havde skrevet sig alle detaljerne bag øret og fået det hele med i talen. Jeg har aldrig oplevet en præst levere en mere grundig tale. Det religiøse islæt var skåret ned til et minimum.
Med vanlig sans for det kuriøse undrede jeg mig over, hvorfor alle salmebøger havde en fedtet mørk streg på sidernes kanter i lukket tilstand omkring midtvejs. Det fik jeg en forklaring på, da jeg selv slog op der til sidst i ceremonien. Det var ved salme 702, 'Det er så yndigt at følges ad'. Ida og Finn, der begge er kirkesangere sang en følsom duet som et ekstra indslag. Agnete og Dennis måtte bruge en masse papirlommetørklæder.


Vagtskifte. Den stolte far ledsager bruden op gennem kirken.' Agnete.

Brudeparret kørte bort i en opgraderet rød Folkevogn med imponerende motorlyd akkompagneret af raslen af mange øldåser på snor. Det ekstra sjove for mig var, hvor meget den røde topersoners bil, som Dennis havde lånt af sin chef i ejendomsmæglerfirmaet, mindede mig om Anders Ands bil. Slægtskabet var ikke tilfældigt, for da jeg på Art Bubble for et par år siden spurgte den norske ejermand til den rekonstruerede røde andebil, var svaret, at indmaden netop var en Folkevogn. Jeg kan ses i den version et sted på min hjemmeside.
Mens parret med deres fotograf kørte rundt i omegnen og af den bestilte fotograf fik taget hundredvis af billeder med den digitale Nikon, nød vi andre solen på terrassen på badehotellet. Og just på sådan en perfekt sommerdag er udsigten over vandet særlig smuk. Bagefter kunne man se vi alle havde fået ekstra sol. Kun en tredjedel af gæsterne var familie, resten venner og bekendte. Ida og Finn havde lavet lækre bryllupslagkager. Der var rigeligt, så der blev den ekstra lagkage til overs som traditionen fordrer skal reserveres til et års jubilæet.
Selve middagen trak selvfølgelig ud, hvilket kun er naturligt når mere end ti personer skal have taletid undervejs og brudeparret skal op på stolene og ned under bordet og kysse. Toastmasteren holdt dog øje med klokken, så vi fik et frikvarter på det klokkeslæt hvor solen gik ned. Den naturvidenskabskyndige Finn håbede på at se den grønne kant lige inden solen helt forsvandt, men det lykkedes ikke. Der må have været noget dis i horisonten.
Jeg holdt ud til at være med under brudevalsen og afklipningen af gommens sokker, men så måtte jeg gå til køjs. De fleste af de smukke unge mennesker slog sig løs og festede til et DJ band til efter klokken tre. Men næste morgen var de rutinerede festaber tilsyneladende friske igen til morgenbuffeten.
Dagen efter gik bryllupsrejsen til Bali. Det forhindrede dog ikke Agnete i at huske på sin gamle far og ringe hjem og ønske ham til lykke på Fars Dag. En betænksom datter…

Udkom juni 2017

Cover
Kapitel

I november 2016 kom jeg ud for en ulykke. Jeg snublede på gulvet i badeværelset og lårmusklen på højre ben sprang fra sin vedhæftning til knæet, og jeg måtte efter operationen gå med benskinne i tre måneder. Dette kræver lang tids genoptræning bagefter, og det er jeg i gang med nu.

Hændelsen fik mig til at indse, at jeg måske ikke ville blive 99 år som den hæderkronede Carl Barks, så jeg gik i gang med at få styr på noget erindringsstof. Det blev til en hel bog, der udkommer til efteråret og som har arbejdstitlen 'Drengen der elskede Carl Barks'.

I den bog vil jeg gerne kunne henvise til billedfiler, og her er denne hjemmeside jo en oplagt kilde. Men for at gøre den mere fyldig på områder, der ikke hidtil er blevet dækket men som er omtalt i bogen, er der flere personlige posteringer i denne opdatering end normalt.

Der er således hele første album, 'Svend, Knud og Valdemar', af min humoristiske vikingeserie, 'Jomsvikingerne'. Denne første episode er sjælden, fordi hele restoplaget forsvandt i et sort hul mellem to danske distributører. Men nu kan den læses her.

Så er der min illustrerede udgave af min morbror Karls erindringsnotater, 'Karl Stød'. Det er et dobbeltalbum og vil vel i vore dage kunne kaldes en graphic novel.

Og så er der en masse Gnuff denne gang. Der er de sammenhængende albums 'The Fight over Picus Tower' og 'The Disasterous Dimitrius'. Her var den skandinaviske udgave af Kampen om Hakketårn med Søren Spætte, og det lykkedes mig at lave 96 siders historier fordelt over 8-9 episoder i månedsbladet. Dertil nåede Barks aldrig. Han måtte i sine længste one-shots nøjes med 32 sider. Men det var så 32 helt sublime sider.

Det mest kuriøse indslag er nok den Mickey Mouse serie jeg tegnede da jeg var 12-13 år gammel. Den kan læses i 'MM og Bjergbanen'. Den opdaterede engelske udgave hedder 'MM and the Railroad' og er placeret under 'English Stuff'.

Der er også en lydfil af mit foredrag 'Milton eller Kaos' fra Art Bubble festivalen i Rundetårn. Illustrationerne kan ses i min fil 'Milton or Chaos' fra 'Articles' under 'English Stuff' hvor de ligger i samme rækkefølge.

Det realistisk tegnede indslag denne gang er Lou Fines 'Familien på Slottet', som jeg holder meget af, og så episoden 'TV Piraterne' af 'Bruno Brazil'. I efteråret blev William Vance præsenteret med western serien 'Ringo'.

Og så er der en ny ombæring af den i særklasse episke serie 'Egene' fra Skipper Skræk.

Humoristiske danske serier er denne gang repræsenteret med Cosper Cornelius' 'Mærkelige Mr. Mox' og Engholms 'Fyrtårnet og Bivognen'.

Af internationale humorserier byder jeg på Gary Larsons 'The Far Side' og Fred Lasswells 'Klaus Kludder'.

Blandt Disney tegnere er turen denne gang kommet til Dick Hall.

Nogle af bidragene er på engelsk og skal findes under 'English Stuff'.

Årets filer har fået titelfarven Turkis.


'Min niece Ditte bor i Husumgade hvor vores tegnestue Gimle engang lå. Hun tog dette billede på Nørrebro Bibliotek, hvor de i anledning af Copenhagen Comics udstillede tegneserier, blandt andet en del af mig. Det varmer i en kold tid.

Udkom februar 2017

Cover
Kapitel

Udkom september 2016:

Cover
Interview
Kapitel

Udkom maj 2016:

Cover
Interview
Kapitel

Udkom januar 2016:



TEMA WESTERN

Da jeg ledte efter noget i min tegneseriesamling fandt jeg ud af, hvor mange gode gamle western tegneserier der var. Jeg ville præsentere et par stykker men syntes der var flere andre der fortjente ikke at blive glemt og til sidst sad jeg med så mange eksempler, at de sagtens kunne udgøre en opdatering i sig selv.
Den kommer så her.
Min samling af western tegneserier stammer hovedsagelig fra 1970erne, hvor der var gang i branchen. Jeg ledte selv efter det rigtige at kaste mig over som tegneserieskaber dengang og i den proces kom jeg også forbi westerngenren.
Jeg illustrerede otte prøvesider til et manus af Henning Kure, The Travers. Det kunne være blevet en ganske okay serie, men på den anden side var man oppe mod så mange andre forsøg, så det var ikke overraskende at vores egen kartoffelwestern ikke kom ud af starthullerne.
Siden da er der blevet stille om genren, ja, om de episke albumudgivelser i det hele taget og fortællende dagspresseserier i særdeleshed. Det vil jeg prøve at kompensere lidt for her.
Der er blevet lavet mange westernserier i tidens løb, og en stor del af dem faktisk i Europa.
I halvfjerdserne var en del af de industriserier der blev produceret i England af Fleetway og IPC af spanske tegnere, westernserier. (Kit Carson her af Breccia er et eksempel på kvalitetsarbejde). Forfatterne var fra England.
I USA kom der også en del hæfteserier med westernmotiver. Det er ikke dem jeg har tænkt mig at trække ud af glemslen, da de er produceret for et lavt budget og ofte af anden rangs tegneserieskabere.
Jeg vil koncentrere opmærksomheden om de syndikerede tegneserier til dagspressen, som havde større budget og hvor tegnerne kunne lave et bedre og mere detaljeret job, og så de fortrinsvis få europæiske albumudgivelser, der hævede sig op over den bløde mellemvare.
I denne opdatering er vægten omtrent fifty-fifty mellem dagspresseserierne fra USA og England og så de europæiske albumudgivelser fra Spanien, Frankrig, Italien, Schweitz og Belgien. Halvdelen af eksemplerne er i sort-hvid, halvdelen er i farver.
Jeg kunne have fundet flere, som for eksempel Lucky Luke af Morris eller Løjtnant Blueberry af Giraud, som nærmest er guruer alle kender. De risikerer dog ikke at blive glemt. Jeg har koncentreret mig om andre i vore dage mere ukendte westernserier.
Det glæder mig at jeg kommer godt rundt om emnet. Tidsmæssigt placerer serierne sig fra tiden lige fra de første hvide mænd kom til Amerika (Indianerne af Hans Kresse) og over perioden inden den amerikanske frihedskrig (Dan Brand & Tipi af Frank Frazetta) og hele vejen op gennem 1800tallet, selvfølgelig med hovedvægten på perioden med de klassiske western temaer fra sidste halvdel af dette århundrede.
Her er blandt de engelsksprogede bidrag både den melodramatiske vinkel (Casey Ruggles af Warren Tufts) og den tørt konstaterende næsten dokumentariske vinkel (Matt Marriott af Tony Weare). Og superhelteindflydelsen kommer man ikke helt uden om i USA (Tomahawk af Frank Thorne). Så er der også den humoristiske vinkel, sublimt repræsenteret af en mimisk serie (Little Hiawatha af Bob Grant) og den gakkede tilgang (Cocco Bill af Benito Jacovitti) samt den humoristisk karikerede stil (Peter O’Pencil af Georgio Cavazzano). Den humanistiske indstilling ser man i den afdæmpede western Rick O’Shay (af Stan Lynde).
I halvfjerdserne var der også en ideologisk tilbagevenden til det oprindelige og naturlige, og derfor er det ekstra logisk, at der kommer beskrivelser af indianernes liv i pagt med naturen, hvor man kan dvæle ved smukke naturscenerier. Her er fortællingen langsom og stemningsorienteret, og jeg var betaget da Gråbjørnen (af Claude Auclair) først blev aftrykt i Fart & Tempo.
Der er sikkert en del af disse serier som du måske ikke kender eller kun har hørt lidt om. Men nu er chancen her til at indhente det forsømte.
Jeg har samlet alle serierne i en fælles blok Tema Western, og farven er den samme som forårets opdatering, nemlig PINK.

OPDATERING 2016

Vi bliver alle ældre. Min morbror på 94 tilføjede ’men når man betragter alternativet er det alligevel ikke så slemt…’ Han er min skrivende kollega i familien og har lige lagt sidste hånd på vor slægts historie. Heldigvis har han hukommelse som en elefant.

Jeg bliver selv gjort opmærksom på tidens gang når en journalist som i november ringer og spørger, om jeg er Danmarks Søren Spætte tegner? Det måtte jeg indrømme, men hvorfor var det interessant? Jo, Søren Spætte fyldte 75, og det ville man da gerne fejre på P4. Der var ingen der spurgte mig da spætten blev 50 eller 60, hvor det havde været mere oplagt, men nu har han heller ikke så effektiv en PR afdeling i Danmark. Jeg har vedhæftet lydfilen her i årets opdatering. Under English Stuff er der en omtale af hans jubilæum.

Sådan er det blevet. I mylderet af ting, der angler efter opmærksomhed kan det hjælpe, hvis det kan arrangeres som en event, og jubilæer er oplagte til det formål. En anden event kan være en festival, og til Art-Bubble i Rundetårn med anledning i at det var 40 år siden jeg startede med at lave lange tegneserier havde jeg forberedt et foredrag, Milton eller Kaos, og en engelsk udgave er også med her under English Stuff.

Et jubilæum fra en anden front var årets skolejubilæum, hvor klassen fra Overlund Skole 1955 havde 60 års jubilæum eller 50 års dimission fra realklassen. Nu besluttede vi at mødes hvert femte år i fremtiden og mindes dem der måtte falde fra undervejs. Vores gamle lærer Theodor Viggo Nielsen kom til jubilæet fra Fyn. Han fik en gratulationskurv da han sidst på året fyldte 80.

Jeg har plukket en buket af serier, jeg synes vi bør mindes. Donaldisterne vil måske lære et nyt navn at kende, Frank McSavage hører efter min mening til de store navne, men han er ikke videre kendt. Det må der rådes bod på. Et sjældent bidrag er Christmas Comics, som blev lavet til aviserne op mod jul over en længere årrække, her med eksempler af Al Taliaferro. Andre dyretegnere jeg henter frem fra glemslen i min løbende omtale af sjove dyreserier er denne gang Walt Kelly, Harvey Eisenberg og Rune Andreasson.

Tegnere af mere realistiske serier mindes jeg denne gang William Vance og George Evans. Og så er der Jack Davis, der kunne hvad som helst. Ja, så har jeg også en hyldest til Alex Toth, Richard Corben og Don Martin.

Af egne ting er der mit manuskript til Anton, tegnet af Peter Madsen i midten af 70erne og udgivet til Art-Bubble festivalen, hvor den virkede som en afsluttende sløjfe, der vendte tilbage til begyndelsen af min nu afsluttede tegneseriekarriere. Med denne anledning aftrykker jeg også Marius X som vist er Peters debut som serietegner.

Af andre personlige ting har jeg A Snoozy Business der i virkeligheden også har mange år på bagen men først blev færdiggjort som en del af en aftale, der skulle kompensere for en uregulær reprise af The Big Sneeze Holland. Nu hvor betalingen gennem en finsk version er kommet på plads bliver min eneste lange andeserie måske også trykt i Tyskland og USA.

Elskere af den danske space opera serie Onkel Hans og Willy fra Familie-Journalen vil nok more sig over at se den engelske start på serien fra 20ernes ugeblad. Danmark var det eneste sted hvor Rob the Rover blev trykt i farver.

Jeg har en særlig glæde over at præsentere den danske oldtidsserie Egene fra Skipper Skræk. Jeg har valgt at lade serien starte der hvor den slutter i min antologi Og et var Danmark… Men her er den altså i farver, og det fortjener den jo så absolut.

Endelig har jeg et par artikler. Der er en Tykke-Niels skolehistorie fra Skipper Skræk med tegning af Gettermann og en kronik om TVserier og Comics. Der er også en anmeldelse af den danske tegneserieantologi Knivsæg.

Mine egne funny animal serier er denne gang de sammenhængende historier Woody and the Big Tree og Gnuff albummet The Giant Trees. Jeg indførte mine egne figurer i Søren Spætte bladet og formåede at lave episke forløb over 96 sider. Carl Barks aldrig lejlighed til at lave så lange historier.

Årets farve er PINK.

Udkom september 2015:

Cover
Interview
Kapitel

Udkom juni 2015:

Cover
Interview
Kapitel

Udkom april 2015:

Cover
Interview
Kapitel

OPDATERING 2015

Jeg blev meget glad for den gode modtagelse af  Fort Europa. På en måde er det måske en anerkendelse af min overgang til nu at fortælle historier gennem bogstavlitteratur. Noget af det som blev nævnt positivt var min evne til at fortælle ’dystopisk’, og det er jo ikke til at komme udenom, når man skriver om civilisationens undergang.

I slipstrømmen på denne bog har jeg fundet det belejligt at søsætte Dania og Rød Front, der også indeholder et dystopisk handlingselement. Langt hen ad vejen er det en kuriøs beskrivelse af de specielle adfærdsmæssige tilbøjeligheder, der udviklede sig op gennem 1970erne, men så tilføjer jeg en dramatisk vinkel, som vi undgik i Danmark dengang, men som udviklede sig andre steder i Europa i det tiår. Det systemkritiske element var i høj grad i vælten i den periode, og det inspirerede mig til den drejning min version af 1970erne beskriver.

Og noget er der måske om snakken, at jeg har en forkærlighed for det samfundsomvæltende, for faktisk fik jeg også min første medvind på cykelstien med tegneserier gennem historier, der var præget af undergangsstemning. I Klatten Kommer er der tale om en ekstra-terrestriel skabnings ankomst, der sætter byen på den anden ende men ender med at blive misbrugt af den udspekulerede Hans Vig.

Min glæde over den dystre vision fik følgeskab af Lykkevandet, hvor min udgave af truslerne fra narkotika fik en særlig drejning, og dernæst i Truslen fra Kæmpetræerne, hvor det var vækster fra kultiden, som kom til at true Hakkeby. Denne vision søsatte jeg tilmed i to parallelhandlinger i Søren Spætte bladet, hvor Søren Spætte sloges med et enkelt træ mens Familien Gnuff delen blev til en mere omfattende dystopi hvor mange træer gjorde livet usikker for Gnufferne og resten af byen. Disse to album bliver tilgængelige på engelsk her på siden næste år, men en nordisk udgave af Søren Spætte delen kan allerede nu læses her på siden i filen Det gamle træ.

Min fascination af truslen mod vores samfundssystem kulminerede med de to første Gnuff album, hvoraf opdateringen i år giver læserne en mulighed for at genlæse Den store Teknokrak i en engelsk udgave. Det er tilmed en vision jeg er blevet ret stolt af som tiden er gået. Den er nemlig skrevet ved indgangen til 1980erne, hvor ingen var klar over den betydning den digitale revolution, der var på vej, ville få for vores hverdag. I The Great Technowhiz bliver min ombyggede Nilfisk støvsuger til symbolet på den uvurderlige hjælp digitaliseringen senere blev for os, men samtidig foregriber den det selvsamme digitale overvågningssamfund, som nu truer med at dirigere og bestemme vores tilværelse.

Dette års nyheder på dansk er Blade af to Lystige Fætteres Rejsedagbog hvor nyhedsbetegnelsen dog kan betvivles, for det drejer sig om en serie Fra Illustreret Familie-Journal fra 1920erne. En sjældenhed, vil jeg mene, og en cadeau til Børge Ring, der gerne ville stifte bekendtskab med denne action-fyldte engelsk humorserie i dansk udgave.
En noget yngre serie er Carlt nemli’ repræsenteret med nogle ret sjældne Holger Philipsen ugestriber, hvor Carlt aftjener sin værnepligt.
Som opfølgning på den svenske Barks hyldestserie sidste år har jeg en fil med yderligere to Disney-parodier.
En sjælden sag er Rolf Gohs serien Fågelön, hvor Rolf Gohs allerede dengang blev kritiseret for at berøre homoseksualitet og pædofili. Det var mod slutningen af Mystiska 2:an, hvor Gohs ikke syntes han burde holde sig tilbage af kommercielle hensyn.
Og så har jeg en præsentation af Sydney Jordan, der er skaberen af verdens bedste seriøse science fiction serie, Jeff Hawke, der i ombrudt udgave blev trykt i Agent X9 og som på svensk desuden blev udgivet i nogle fine samlebind.
Som reference til en bog, jeg lige nu arbejder med, præsenterer jeg superhelteserien Kilroy, der ikke må forveksles med Ekstra Bladets gamle tegneserietillæg af samme navn.
For tiden præsenterer jeg gamle glemte funny animal serier, og nu er turen kommet til Marten Toonder serien Panda tegnet af Harry Hargreaves. Den gik i en smuk farveudgave med bobler i ugebladet Skipper Skræk i 1950erne, hvorfra præsentationsafsnittet er hentet.
En særlig glæde har jeg af at vise Ridder Rap, hvor jeg aftrykker samtlige striber fra reprisen af dagstriberne i Morgenavisen Jyllands Posten. Jeg har nostalgi over for den serie, da jeg fulgte med i den farvede søndagsudgave i min barndom.
På lignende måde har jeg veneration over for Alex Raymonds Rip Kirby, og atter er det Skipper Skræk, der har været behjælpelig med repromateriale. Denne version respekterer den oprindelige layout mere end udgaverne fra X9 magasinet.
Min egen serie Svennerik er også en specialitet og den af mine serier, der blev trykt i det største oplag. Alligevel er den ret sjælden, for den blev udleveret gratis og formentlige mest til socialdemokrater, der ikke har beholdt den fordi de ikke har været særligt interesseret i tegneserier.

På engelsk har jeg en præsentation af den mest fremragende tegner fra Illustrerede Klassikere, Lou Cameron, i en af sine bedste serier.
The Modern Knight er en historie i traditionen med rivalisering mellem Donald og Gladstone over Daisy.
Og endelig har jeg i The Great Technowhiz fortsættelsenn af sidste års Trouble in George Street og min i særklasse bedste visionære dystopi i tegneserieform.

Årets farve på titlerne ude til venstre er græsgrøn.

 

Udkom november 2014:

Cover
Interview
Kapitel
Referencer

OPDATERING 2014

Ingo havde 60 års fødselsdag i år. Hos os fejrede vi ham på Onkel Joakim manér med en 60 lys pære i lagkagen. Maria havde lavet en lækker fødselsdagskage og jeg havde stadig nogle analoge 60 Watt glødelamper at gøre godt med. Barks' kreativitet stod atter virkelighedens prøve. Vi stillede os op som på afslutningsbilledet i Onkel Joakim serien. På den side var det en 75 års fødselsdag, så vi må vel gentage successen om 15 år. På bordet lå også spillet 'Vild med Dyr', som Maria fik til en fødselsdag. Vi har spillet det mange gange til stor fornøjelse for alle, også i dag. Kagen blev båret udendørs og spist. Der var dejlig varmt med lidt sol ind imellem.

En anden vigtig begivenhed i foråret var Marias konfirmation. Den vil jeg dog ikke skrive om her, for der ligger et fotoalbum og en epistel om den dag på min Facebook tidslinje fra St. Bededags ferien. Mit essay Konfirmation her på siden indeholder dog teksten til den postering.

Ja, jeg er skam kommet på Facebook. Det har jeg ganske vist været i flere år, men i starten brugte jeg det ikke noget videre. Når folk ønskede at være ven med mig dér sagde jeg altid ’ja’, men jeg gik ikke ind og så hvad der kom af posteringer og kom ikke selv med nogen.

Det ændrede sig i løbet af sidste år, hvor jeg gik ind en formiddag om ugen og så, hvad der var posteret. Men så i år har det grebet om sig, og der går ofte en time hver formiddag med at se, hvad der er sket og komme med tilbagemeldinger på stort og småt. Jeg deler også sjove, spændende eller interessante emner der dukker op og som jeg synes fortjener lidt spredning. Som pensionist har jeg fået tid til den aktivitet, og en hel del af mine venner er også godt oppe i årene.
           
Her er en dag på Facebook:
Et billede af tre fyre med anorakker og huer som står ved siden af hinanden med ryggen til en naturudsigt med stammer i forgrunden. Bag fyrene er der en slugt med en flod i bunden og skovklædte skråninger mellem klipperne.
De tre fyre er meget koncentreret om deres mobiltelefoner og hen over dem står der skrevet:
’Anybody have any plans to stare at their phones somewhere exciting this weekend?’

Facebook er fyldt med den slags ironiske kommentarer til folk, der foretager sig noget helt almindeligt eller måske lidt kikset. Hvis du mangler noget slagfærdigt til din opdatering, så kan du også altid finde noget på YouTube, som kun er blevet set af 300.000 mennesker i forvejen, og måske er dine venner ikke blandt dem, og så kan du bidrage med et billigt grin eller en tænksom moralsk pointe.

En af mine Facebook venner er henført over disse moralske leveregler, og hun finder nogle nye næsten hver dag.
’People push you to your limits but when you finally explode and fight back… you are the Mean One!!!’
Eller hasselmusen på håndfladen:
 ’Having a soft heart in a cruel world is courage, not weakness’. Som regel er der dog smukke harmoniske landskaber I lyse pastelfarver som baggrund på disse bonmots.

Der er også de styrkende:
’Every wound, physical or emotional, leaves a scar. Those scars say: I am strong. I have survived’.
Eller:
‘Sometimes when things are falling apart they might actually be falling into place’.
Somme tider er disse citater ledsaget af et link til en eller anden hjemmeside, som nok gerne vil tage sig betalt for at hjælpe dig med at håndtere dine personlige problemer.
’Be strong because things will get better. It may be stormy now, but it never rains forever’. ‘I am thankful for the difficult people in my life. They have shown me exactly who I don’t want to be.’
og:
‘Every day is a new beginning. Take a deep breath and start again’. ‘Stop letting people who do so little for you control so much of your mind, feelings and emotions’.
Disse og en bunke andre bedrevidende sentenser er citeret fra en dame, der hedder Annetta Powell. Jeg gik ind på hendes hjemmeside. Hun havde et coaching firma. Øverst på hendes side stod:
’Let me teach you to skyrocket your profits in 90 days’.
Tak for kaffe…

En af mine venner havde uploadet et billede af en stakkels hjemløs, der sad på et fortov og lænede sig op ad en murstensmur. På betonfortovet og på væggen havde nogen med kridt tegnet en behagelig lænestol, som den hjemløse så ud til at sidde i og på væggen var der tegnet en reol, en standerlampe og en bogreol foruden malerier og et barskab.
Siden var hentet fra et østligt sted på internettet og et uforståeligt navn med bogstaver, der også godt kunne være indiske syntes godt om dette sammen med et andet uforståeligt krimskrams navn og 9 andre.
En skæv men sympatisk og resigneret form for humor, der går på tværs af alle grænser og kan forstås af alle. Sådan virker tingene på en måde bedst. Det er Facebook fra sin bedste side. Det var blevet delt 767 gange og 14611 personer havde syntes godt om dette. Ved at dykke ned i denne kreds kunne jeg se, at billedet havde gået sin gang fra Indien over Mellemøsten og var nået frem til Ægypten inden det kom til os i Vesten.

Det slog mig, hvor stor kontrasten var på alle disse posteringer. Disse to var kommet til at stå lige op ad hinanden.
’Always keep your head up, because if it’s down you won’t be able to see the blessings that have been placed in your life’.
Ved siden af var der en ti minutter lang video om en islamisk terrorgruppe fra Nigeria, der gik ind for at piger ikke skulle gå i skole. Lærdom var en uskik. De havde ikke fået deres krav opfyldt af regeringen. De havde bortført over hundrede piger, og som reaktion havde de gravet en af pigerne ned, så kun hovedet stak op. Derefter kastede de sten på hendes hoved indtil hun var død. Men en mobiltelefon havde været til stede, så på den måde var hendes død måske ikke helt forgæves. Det var den første video jeg havde set med en person, som rent faktisk blev dræbt mens jeg så på.

Kontrasten i verden er grænseløs. Det ene sted er folk vildt forarget over at deres hund ikke må klatte i badevandet ved stranden. Et andet sted må rygere i en af gæstgiverihaverne på Frederiksberg ikke ryge udendørs. De bliver forvist til et rygerum indendørs. Lige udenfor kommer der bilos fra trafikken på Frederiksberg Allé.
Dernæst kom en postering til:
’My dear, religion is like a penis.’
I midten var der sat et portræt af en engelsk skuespillerinde. Nederst stod der:
’It’s a perfectly fine thing to have and take pride in, but when one takes it out and waves it in my face we have a problem’.
Dette havde affødt en række kommentarer om det relevante i at slå på tromme for sin egen overbevisning og dermed distancere sig til andre mennesker.

Der var en postering med børn i en skole som havde nogle røde plader der lignede liggeunderlag på ryggen. På det andet billede lå de i skolens korridor med pladerne over sig. Der var en tekst:
’Bodyguard Blanket. The latest bulletproof product to protect US students during school shootings’. Det seneste produkt. Altså måtte der være andre bud på at børnene kunne undgå at blive mejet ned på skolen af skydeglade kammerater eller voksne.

Det er en rutsjebanetur hver gang man er på Facebook. For det meste er det sjovt og uforpligtende, men glimtvis får den virkelige verden lov at vise sit sande og til tider ubehagelige fjæs. Turen på Facebook kan blive rystende. De sociale medier har nok alt i alt en positiv virkning. Folk bliver bekendt med stort og småt, humor og alvor, tragedie og komedie på tværs af landegrænser og klasseskel.

Disse oplevelser på Facebook kombineret med de farer jeg har skrevet om i kronikken ’Big Data og Internettet’ på denne opdatering inspirerede mig til min seneste roman, der nok udkommer engang næste år…

Denne opdatering indeholder sjældne nye og gamle bidrag.
Jeg har fået lov til at trykke Børge Rings gamle filosofiske børneserie, Distel, og jeg viser også eksempler på Piet Heins korte forsøg med tegneserieformen, som han prøvede mens han var i eksil i Sydamerika. Der er også en sjælden gammel serie af Helge Hall sammen med historien om de allerældste børneblade i Danmark og så præsenterer jeg desuden den desværre ret oversete og glemte danske tegneserieskaber, Gunnar Hansen, fra hvem jeg tror Claus Deleuran lånte det karakteristiske danske smil og kartoffelnæserne.

Andelogerne bliver også tilgodeset. Jeg har fået lov at trykke Mikael Grahns ypperlige ’Mannen som dödade Carl Barks’ der vil efterlade et uudsletteligt indtryk på alle barksister. Der er også en hyldest til Carl von Buettner og så en lydfil hvor DR fejrer Disneys 90’årsdag. Jeg har en gæsteoptræden sammen med Dan Turell og andre koryfæer. Og der er ’The true Face of Scrooge McDuck’ som Gorm og jeg lavede efter et afvist Egmont manuskript.

Af udenlandske bidragydere fokuserer jeg på Richard Corben med ’Den sorte Død’ som jeg fik lov at trykke i ’Sejd’ med nogle ændringer. Hans træsnitsgrafik er fremragende og til det emne passer det superbt.
Jeg har desuden en sjælden sag af Daan Jippes, nemlig ’Spørge Jørgen’ genoptrykt fra ’Sejd’s specialnummer med Jippes. Og jeg fandt omsider frem til den danske udgave af Al Williamsons ’Succestegneren’ som alle tegneserieskabere elsker. Endelig fejrer jeg Marten Toonder med nogle sider af ’Tom Puss’ fra Kong Kylie ugebladet.

Af mine egne ting er jeg lidt stolt over at kunne vise lydudgaven på CDrom af ’Musene fra Rynkeby 2’. Det er min egen follow-up på den gamle musehistorie. Jeg har også en kopi af min ’Pest blandt mennesker’ som companion piece til Richard Corbens middelalderserie og så har jeg også lagt ’Villiams anden verden’ ud. Endelig viser jeg min eksperimentalserie ’Sidste post’ fra ’Sejd’. Ja, der er ikke at forglemme mit første album med Gnufferne, ’Ballade i Nørregade’, her i en international engelsk version.
Endelig har jeg også en bunke kronikker jeg har skrevet siden sidst.

Årets farve på de nye posteringer i menu spalten er POSTKASSERØD.

Udkom foråret 2014:

OPDATERING 2013

Søren Pedersen tog dette billede på Copenhagen Comics 2013 af gamle tegneserieveteraner. Fra venstre Ivar Gjørup, Anders Hjorth Jørgensen, mig med Davy Crockett slipset og så Per Vadmand.

Udkom efteråret 2013:

Dette år er noget særligt for mig. Mine første fire bøger udkommer netop nu som e-bøger på engelsk, tysk og senere spansk hos Amazon og Apple. Der er mere om dem på ’www.questland.org’.
Digitale bøger spreder sig som en steppebrand i vore dage, og salget af i-pads, tablets og utallige blandingsformater er eksploderet over hele verden.
Det nyeste er, at litteratur nu kan præsenteres og sælges som musik og film i abonnement. For et fast lavt månedligt beløb kan man læse så mange e-bøger man vil. Så gør det ikke så meget hvis en af bøgerne har vist sig at være dårlig, man kan straks bytte den til en ny titel.

A. C. Sivebæk tog billedet fra besøget i Stoholm juli 2013. hos Marie og Aage Søe Knudsen. Til højre Robert Klein. Aage var min trykkemester i fyrre år.

Udkom juni 2013:



For den beskedne sum, hvem behøver så biblioteker med kunstigt skabte køer for at mindske konkurrencen med de trykte bøger? De trykte bøger er alligevel på vej ud. Sådan siger de begejstrede tilhængere af denne vidunderlige nye teknik.
Og bogforlag og boghandlere er ved at blive bekymrede. De ser, at deres markedsberettigelse reduceres, som det er på vej til at blive det med aviserne og – ja, de trykte tegneserier.
Som medlem af Danske Tegneserieskabere har jeg fulgt med i udviklingen af den nye App med tegneserier til mobiltelefoner, hvor man kan præsentere sine tegneserier på en ny ekspanderende platform, hvor en formodet ivrig skare af forbrugere venter på at kunne læse tegneserier på deres telefon, også selv om billedruderne bliver ret små. Men udover tabet af den sommetider ekstravagante sidelayout, når man scroller gennem en serie i enkeltpaneler, er der også et mere alvorligt problem ved skift af platform.
Hvor litteraturen på en acceptabel måde kan overføres til en skærm uden følelse af et oplevelsesmæssigt tab, så er sagen mere problematisk for tegneserier. I det øjeblik du ser en statisk tegneserierude med en tekstboble på en skærm vil du samtidig konfronteres med, hvad du ikke har, som man ofte har på denne skærm, nemlig lyd og bevægelse, altså animation. Og så er udtryksformen stillet i et dårligt lys, rent forventningsmæssigt.
Det er et nok det problem læsere intuitivt giver udtryk for, når de siger, at de stadig helst vil opleve en tegneserie trykt på papir. Så føler man ikke der mangler effekter under aflæsningen, som man kunne savne på en skærm. Enkeltbilleder og tekst går an, men at sætte dem efter hinanden med bobler og lydord giver mindelser om film og TV – som tegneserier så alligevel ikke er.
I juni døde en god ven af mig, Kim Thompson. Han var født i Danmark og talte dansk men fik sin livsopgave gennem forlaget Fantagraphics, hvor han som medejer kunne gennemtrumfe udgivelsen af europæiske tegneserier i USA. Det fik jeg også glæde af med Familien Gnuff, der blev trykt i antologimagasinet Critters. Kim var en stilfærdig mand og med sin kone besøgte han mig flere gange når han var i Danmark for at se sine slægtninge. Min omtale af vores sidste kommunikation fremgår af artiklen Citater under Mathias og Undergangen.
Et interessant gensyn var besøget på vores gamle adresse fra vores barndom i Viborg, hvor Ingo og jeg også fik lov at se os omkring indenfor i huset. Der er på de to etager lavet to lejligheder til udlejning, og der er bygget to store kviste på huset. Alt fremstår i en state of the art renovering som ville have imponeret voress far. Men med den helt ændrede nyindretning blev det også lettere at tage følelsesmæssigt afsked med stedet.
Hvad indholdet af denne opdatering angår, har jeg en artikel om versionering af udgivelser. Her kommenterer jeg på mit eget omfattende oversætterarbejde med tegneserier i den analoge tidsalder inden den fagre nye digitale verden overrumplede os. Jeg omtaler også processen med at få oversat mine egne værker til tysk og engelsk. Måske af interesse for andre, der påtænker at prøve kræfter med det digitale udenlandske marked?
I den engelske afdeling er der en præsentation af noget anderledes arbejde med ænderne og upublicerede omslag med spætten, og Barks fans vil glæde sig over at kunne dykke ned i de mange sider med Barney Bear & Benny Burro, som Barks lavede indtil 1947, hvor han gik over til at arbejde med ænderne på fuld tid. Disse serier har været svære at finde, i alt fald en komplet samling.
Jeg har også en række Panchito søndagssider tegnet af den legendariske Paul Murry. De har en mere voksen tone og er måske af den grund ikke blevet genoptrykt og derfor gået i glemmebogen. Det er trist, for det er rene perler i animationsmæssig udtryksfuldhed. Når man ser disse sider ved man, hvorfor Paul Murry undertiden blev omtalt som tegneseriernes Fred Moore.
Stemningsfuldhed af en anden helt anden art fremgår af William van Horns korte serier med hans egne figurer, Angst. Det er små perler i sort-hvid fortælleteknik.
Mit eget bidrag i den tradition er i år med Gnuff en engelsk udgave af albummet Superstjernen, hvor Gnip bliver et musikalsk vidunderbarn efter at være blevet ramt i hovedet af et flygellåg. Historien handler om kunstens vilkår og konsekvenserne for de udøvere som har et særligt talent. Historien kan læses som en pendant til Graffitimesteren, hvor emnet var billedkunstens forskellige udtryk.



Til sidst har jeg på engelsk essays om fortælletekniske elementer, om oversættelser og om Manga og Animé. Jeg har jo alle årene også været interesseret i tegnefilm, og det overraskede mig, at der var glimrende udspil på det japanske marked som jeg var gået glip af – indtil nu.
Så denne artikel er altså en anbefaling til andre om at dykke ned i den store dynge af animationsmæssige perler, der omfatter så meget mere end hårdføre børn og unge, der farer gennem himmelrummet for at kæmpe mod mytologiske trusler med eller uden rumdragter…
De danske bidrag omfatter denne gang historisk materiale. Jeg har sammenstillet en præsentation af Vagn i Viking og Drømmen om Vagn, der begge henviser til Jomsvikingernes saga men på forskellig måde.
Hvad angår kryge kæmper så suppleres disse bidrag med en hårdtslående norsk serie fra folkevandringstiden, Jerntid.
Jeg har jo en svaghed for de antropomorfe serier, og denne gang er jeg dykket ned og her fundet en dansk pendant til Rasmus Klump, nemlig Kjeld Simonsens Misse Mons. Det er et kært gensyn og noget af en sjældenhed.
Fra udlandet har jeg endnu en fil med glemte sjove dyr. Det er Riley Thompsons udgave af Bror Kanin som den blev trykt på dansk i 1959. Det er et fint nostalgisk minde for mig.
Endelig har jeg nogle få udvalgte striber med Vakse Viggo, som Philips var så letsindig at lade Franquin tegne som reklame for deres batterier. Den udfordring var trods alt for tillokkende for ham til at afslå, selv om Franquin ikke accepterede mange reklameopgaver.
Endelig har jeg en længere episode i realistisk stil tegnet af den estimerede sydamerikanske tegner Breccia. Den er fra den første del af hans karriere, hvor han tegnede rugbrødsserier for et engelsk pocketforlag, men selv i denne bundne opgave præsenterer han et fremragende stykke tegnehåndværk i realistisk stil med en blændende brug af lys og skygge, som udgjorde et uopnåeligt forbillede for mig, da jeg selv arbejdede med spændingsserier.
Til sidst må jeg lige huske at nævne mine nye udgivelser, den barske thrillerroman Randis Rastløshed, og den chokerende miljøkatastrofe Dæmonen fra Dysterdyb, hvor Gnufferne i kampen mod et forureningsuhyre får hjælp af Gnys hang til økologisk madlavning. Og så er der endelig adgangen til CD-ROM’en Musene fra Rynkeby Præstegård, hvor man kan høre Vigga Bro læse historien til en ikonografi fra min version af udgaven. Da den version er uden bobler fornemmer jeg ikke noget videre tab i sammenligning med andre skærmprodukter, og glæden ved oplevelsen af det originale eventyr er usvækket.
Årets farve på titlerne ude til venstre er HVID.

OPDATERING 2012

Udkom oktober 2012:



Den mest spændende oplevelse for mig fra det forløbne år var min ældste datters bryllup ved Sct. Hans i juni. Derfor har jeg valgt den begivenhed som emne for årets opdatering. Og med anledning i den særlige dato er det kun naturligt at kalde den for

EN SKÆRSOMMERNATS DRØM

Skt. Hans 2012 var en ganske særlig begivenhed for mig og min familie. Der blev min datter Ida gift med Finn Vesterdal, der er gymnasielærer. Det var han også for syv år siden.
De to mødtes i et kor, ’Vox Humana’, i Allerød. Koret er nu opløst, men grundlæggeren, Jesper Mark, kunne ikke bare sig for at nævne i sin tale under middagen, at de to måske ikke havde mødtes, hvis det ikke havde været for ham. Sådan er verden fyldt med tilfældigheder. Eller er der en højere eller dybere mening med tingene? Som den bogforfatter jeg nu er blevet, har jeg faktisk gjort mig tanker om noget af alt det der mellem himmel og jord.
Finn og Ida tog sig god tid til at beslutte at blive gift. Ikke fordi de var i tvivl, men de ville gerne gøre noget særligt ud af dagen, og den slags koster som regel ekstra. Heldigvis forventes det ikke længere, at brudens far betaler gildet, ellers kunne jeg let have følt mig som Spencer Tracy i ’Brudens Far’.
Men det blev også en ganske særlig dag. I mellemtiden havde de to skaffet sig et romantisk bondehus med stråtag i Nr. Herlev mellem Allerød og Hillerød med en indbydende have, hvor Ida kan bruge noget overskudsenergi i pasning af sin køkkenhave.
Det med haveinteressen har Ida arvet fra sin mor, der kender til de fleste af planternes navne på latin. Specielt roserne. Hun donerede en masse til Idas have som bryllupsgave. Jeg for mit vedkommende bestilte som bryllupsgave efter ønske havemøbler i Jylland, håndlavet i pileflet. Thorbjørn og Marianne tog dem med til Sjælland på deres trailer. I Jylland har alle en trailer.
Selve frieriet blev udført for et år siden på en rejse til Indien. Siden Ida underviste indiske børn for Mellemfolkeligt Samvirke har hun haft en svaghed for Indien. Finn friede til Ida på sydspidsen af Indien hvor to oceaner mødes. Sådan lyder historien i alt fald, og gode historier deler vi interesse for. Den fyr har sans for det følelsesfuldt storladne, hvilket han også demonstrerede i sin bryllupstale.



Men som Idas far var jeg den første, der skulle holde tale for brudeparret og de 64 gæster, hvoraf mange var de venner og bekendte, som parret havde lært at kende gennem deres fælles passion for sang og musik.
Jeg var ret nervøs. Tro det eller ej, så har jeg aldrig ført holdt tale, og det skulle tilmed være en tale med en vis seriøsitet og dybde. Anledningen og omgivelserne lagde op til det. Når jeg har talt til et publikum ved en tegneseriefestival har jeg sørget for, at det er blevet et interview eller en samtale i stedet for en personlig præsentation. Nå, jeg er jo blevet forfatter, så det burde jeg vel kunne klare.
Men jeg kan ikke nægte jeg følte mig som hunden i Tex Avery’s Hamateur Night, hvor Loppesæk Pudelsen i talentkonkurrencen på scenen præsenterer sin dresserede hund. Han beder gadekrydset om at rulle rundt, ligge død, sætte sig op og til sidst rejse sig op og tale. Hunden rejser sig op på bagbenene, rømmer sig og lægger en pote på brystet, hvorefter den deklamerer: ’Uvant som jeg er med at tale til en forsamling… Fra de klippesprængte kyster ved Maine til de solbeskinnede strande i Californien…’ hvorefter lemmen i scenegulvet åbner sig som en afvisning af dens formåen. En af Averys bedste film.
Jeg funderede over, hvorvidt jeg kunne præstere den samme overgang fra dresseret hund til en velafrettet taler, som kontrollerede publikums følelser. Og der var jo ikke tale om hvem som helst. Det var folk, som elskede at udtrykke dybe følelser gennem deres musikalske optræden, akkurat som min ældste datter Ida og hendes ægtemand.
Jeg selv tilhører den mere tilbageholdende type kreative personer, som det ofte er tilfældet med forfattere. Jeg foretrækker at gøre alt klar til præsentationen på forhånd og så sende mit skaberværk ud i verden fra min tilbagetrukne position. Ida elsker derimod scenekunsten, hvor man får en umiddelbar tilbagemelding fra et her og nu publikum. Et temperamentsspørgsmål.
Når vi tidligere fejrede noget i familien, var jeg sluppet af sted med at skrive en lejlighedssang, og der var der jo faktisk en masse sangglade mennesker til stede, som ville kunne synge for på hvad som helst.
Men det her var trods alt noget andet, og jeg kunne ikke nøjes med at minde et publikum om nogle fornøjelige situationer fra fortiden. Da jeg omtalte mine planer, fik jeg den samme betænkelige kommentar fra alle mine døtre, den ene efter den anden: ’Altså far, nu må du ikke blive pinlig!’ Den slags kan forældre let blive, men jeg vidste udmærket hvad de mente. Jeg er som regel meget slagfærdig og bramfri med en gennemført mangel på fingerspidsfornemmelse.
Jeg spurgte min gamle ven, den nu internationalt anerkendte krimithrillerforfatter, Jussi Adler-Olsen, og han sagde, at jeg bare skulle undlade alle overflødige omsvøb og gå direkte til biddet og fortælle brudeparret hvor meget jeg elskede dem og at jeg håbede, den lykke, der strålede ud af dem, ville vare ved i lang tid fremover.
Det gjorde jeg så, selv om det er svært at være så direkte og følelsesladet for en fyr, der har sin rod i den jyske muld. Alt i alt var det trods alt en situation, der indbød til store armbevægelser og alvorlige ytringer. Det lykkedes mig at tilføje nogle påskønnede betragtninger over den værdi, der lå i at have mødt hinanden omkring en fælles interesse, tilmed passion, og det var på ingen måde påtaget, jeg havde faktisk tænkt en del over det faktum.
Min overbevisende tone blev videreført og forstærket af den næste ærede taler, brudgommen, som ikke lod nogen vinkel ubrugt i lovprisningen af sin kommende hustru. Der var ingen tvivl i mit sind om, at han virkelig mente alle sine fine formuleringer, selv om han jo havde været gift tidligere. Han havde flere håndskrevne ark han rådførte sig med for at huske alle de underfundige formuleringer.
Ida for sin del valgte at henvende sig til Finn og synge et kærlighedsdigt af Tove Ditlevsen, Så tag mit Hjerte sat til musik af Søren Bjerborg.
Det sjove var, at jeg kom til at tænke på, at Sennels, min gamle musiklærer på Viborg Katedralskole og domorganist i Viborg Domkirke, havde rost min sangstemme i gymnasiet, men det havde jeg aldrig fulgt op på. Al min passion blev overført til det at fortælle mine mange historier og sætte billeder til.
Derfor var det med en særlig interesse jeg havde fulgt min datters udvikling omkring sang og musik. Hun startede med at deltage i kirkens børnekor og nu er hun kirkesanger i Kirke Værløse. I gymnasiet havde hun den ledende rolle som Eliza i en forkortet udgave af My Fair Lady, og hun fik megen ros for sin præstation. Da Ingo i sidste øjeblik kom hende til undsætning ved et kvarter inden vielsen at køre hende til Nr. Herlev og hente sin hvide parasol med flæser endte hun faktisk med at se ud, som om hun lige var trådt ud af filmudgaven af den legendariske musical. Og parasollen blev nyttig. Der kom en del regnbyger den dag, også da brudeparret stod foran kirken og fik al risen i hovedet.
Efter gymnasiet studerede Ida musik ved Københavns Universitet hvorfra hun har en bachelor i musik. For nuværende er hendes optræden på de skrå brædder centreret omkring Operakompagniet, der har basis i Birkerød.
Flere af medlemmerne fra det selskab kom til brylluppet, og under receptionen dannede de en allé hen til bryllupskagen, hvor de gav et stykke fra sidste års Purcell opsætning The Fairy Queen som hyldest til Finn og Ida, der begge havde været med der. Ida havde spillet elverdronningen Titanias veninde under friluftsopførelsen sidste sommer.

Jeg ved ikke, om det var endnu et skæbnemæssigt sammenfald, men Purcells musical er bygget over Shakespeare’s A Midsummer Night’s Dream og brylluppet foregik rent faktisk på Sct. Hans aften og nat.
En mere prosaisk grund til valget af denne dato var måske, at det var en aften Finn og Ida havde kunnet leje Kirkehavegaard, da alle andre er udendørs den aften for at brænde bål af og sende heksen til Bloksbjerg.
Nogle af kollegerne fra diverse kor var også gæster til middagen, og flere gange kom der musikalske indslag der højnede stemningen omkring den fornemme middagsmenu.
Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke, hvordan Idas kinder blusser og hendes øjne skinner af begejstring når hun indstuderer en ny rolle til et operaprojekt. Hun deler den fascination af stort drama og dybe følelser, der fremstår så tydeligt i opera, der sikkert er den mest storladne af alle kunstformer.
Fra min egen synsvinkel kan jeg se, at Ida ikke er sin fars datter for ingenting. Jeg trækker på en tilsvarende form for lidenskab, når jeg fortæller mine historier, og nu hvor denne passion har udviklet sig til at omfatte bøger, er det tydeligt, at jeg også har en svaghed for følelsesladede historier såvel som stor dramatik, der forener operapublikummet.
Idas kolleger fra Soul Voice uddannelsen, som Ida blev færdig med i efteråret, og som handler om at man kan bruge sin stemme til at udtrykke en intention, et ønske, i lyd – sounding - bad brudeparret om at skrive små ønsker på en lap papir, og bagefter brugte de deres stemmer til at manifestere disse ønsker. Det var meget usædvanligt og smukt.
Sent på aftenen, da dagen faktisk var blevet til en rigtig skærsommernat, vurderede to af Idas søskende, tvillingerne Agnete og Thorbjørn, at det var sikkert nok at gennemføre det indslag, de havde forberedt. De havde købt hvide papirlanterner, der kunne opsendes ved hjælp af varm luft, som en brændende blok nederst udviklede.
Der havde været mange Skt. Hans bål i aftenens løb men også en del regnbyger. Kirkehavegaard har stråtag, og for nogle år siden var det faktisk blevet genopført efter en brand, hvor der var gået ild i stråtaget. Det kunne have været risikabelt at opsende lanterner nær det stråtag, men vi gik over til en mark i nærheden og testede, at vinden bar bort fra byen, så vi fandt, at det var sikkert nok at sende lanternerne til vejrs.
Inden længe hævede halvtreds hvide rispapir lanterner sig op mod nattehimlen, og på dem havde vi skrevet vores gode ønsker for de nygifte. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg vil altid huske denne perfekte og vidunderlige dag.

Hvad angår dette års opdatering, så er det som sædvanlig en blandet landhandel af stort og småt men alt sammen noget, man som gæst på sitet ikke vil forbløffes over at finde her. På engelsk er der endnu et gensyn med et Gnuff-album, og det er en historie, som jeg er særlig glad for. Der er også de sidste af mine Woody Woodpecker sider, der omfangsmæssigt faktisk tilsammen udgør et helt album, og så er der en Fætter Højben serie jeg lavede med Gorm Transgaard. Den handler om heldets natur og er passende nok på 13 sider. Under udgivelsen lavede man et helt nummer omkring temaet held i den anledning.
De danske filer byder på et gensyn med Claus Deleurans Bjarkes Saga og Alden McWilliams’ SFserie Den anden Klode foruden mine egne serier Ebbe Skammelsøn, Historien om en Sten og Zenit episoden Grænsen.
Som et bilag hertil omtaler jeg magasinserien Turok. Desuden er der portfolioer med Vilhelm Hansens juletegninger og Franquins sære monstre foruden udvalgte søndagssider af Manuel Gonzales. Som en knaldperle har jeg en overraskende action tegneserie af min bror, Ingo Milton, som foregår hurtigere end det vil tage dig at læse den!
Fra det litterære hjørne er der omtale af årets nye titler. Det er Sasjas sidste chance og Mathias og Undergangen hvor man kan læse smagsprøver og interviews.
Lydfilerne denne gang består af et besøg hos den legendariske animator Walter Lehmann og så et radioprogram, hvor jeg igen får lov at fortælle om Carl Barks og Den gyldne Hjelm.
Som supplement til interviewet med Walther Lehmann har jeg lagt hans showreel under videofilerne.
Årets farve er GRÅ, så de nye filers navne har bogstaver i den kulør.

Udkom juni 2012:

OPDATERING 2011

Jeg er glad for at kunne bidrage med nye ting på flere forskellige områder, både nyt og gammelt.
I spalten til venstre er 2011 opdateringerne markeret med BRUNT.
For den historisk interesserede er der en fyldig artikel med mine dagbogsagtige breve fra 70'erne, hvor jeg arbejdede i Sverige for Semic Press i to år. Disse breve giver et stemningsbillede af optimismen og interessen, ikke bare min egen men generelt hos dem, der engagerede sig i mediet på den tid. Der er i kompendiet også hidtil ukendte kommentarer fra svensk hold. Semic Press var jo moderselskab for det norske forlag og danske Interpresse og er derfor interessant også til belysning af forhold gældende for dem.
For den aktuelt interesserede har jeg en kronik om E-bogs-miseren, hvor der er udsigt til at forlagene vil overtage 75% af de kommende digitale biblioteks-honorarer, noget som man vantro må konstatere forfatterforeningerne åbenbart er gået med til.
Og så er der en opdateret version af min artikel og analyse af, hvorfor det gik så galt med den fortællende tegneserie, så galt at den slags ikke længere kan udgives med lønsomhed i Danmark.
Af andre kollegers bedrifter fejrer jeg også her Frederik Brammings 100 års dag (under 'Diverse'), og Jesper Kleins sørgelige bortgang mindes med en illustreret udgave af vores 'Robin Hood' eventyr. Jesper Klein var også med til at udvikle 'Jomsvikingerne' så årets album 'Dannevirke' omhandler, som en hyldest til ham, den muntre scenekunsts indførelse i Danmark.
Vilhelm Hansen lavede også andet inden han fik succes hos Pib. Vi har gravet en fortidslevning frem til fornøjelse for de historisk interesserede. 'Jokum paa Sjov' (under 'Sejd Special') er formentlig fra slutningen af fyrrerne.
Af de tunge filer er der en historisk samling af 'Håbets allé 13' og der er 'Kit McCoy' af Paul Arne Kring og et afsnit af min egen spændingsserie 'Zenit' foruden engelske udgaver af mit Gnuff album 'Gny's Kærlighed' og spættealbummet 'Opstand i Storskoven'.
For elskere af sjove dyr har vi Carl Barks’ ikke-Disney serier og Daan Jippes’ 'Bootje Bjørn' foruden Bedstemor Ands ukendte kærlighedshistorie.
Endelig har vi som noget nyt en lydfil, hvor Børge Ring fortæller om dansk guldalder tegnefilms historie, et interessant bilag til hans erindringsbog, der udkom sidste år. Også den er fra 70’erne.
Og som noget ganske særligt har jeg et morsomt sprogkursus på jysk, som vi fandt under oprydningen i vores forældres hus i Viborg. Nedenfor fortæller jeg den morsomme historie om hvordan Ingo og jeg fik klaret den affære…

Udkom efteråret 2011:




Huset i Viborg set fra haven.

Den bedste historie fra det forløbne år handler om vores forældres hus…
Den længstlevende var vores mor, som døde under dronningens nytårstale 2008 uden nogen påviselig sammenhæng. Så ifølge skifteretten skulle der ske noget senest 15 måneder efter, og Ingo og jeg overtog huset til en sum, som ejendomsmæglere havde anslået som rimelig i 2009.
Nogle gange havde vi været i Viborg en uge ad gangen for at rydde lidt op, men det var et Herkulesarbejde, for dels er huset stort, dels havde vores forældre ikke kunnet bekvemme sig til at skille sig af med noget som helst, og så hober der sig faktisk en hel del op i løbet af et halvt århundrede. Men vi tog det som en udfordring og forudså flere år med fælles kvalitetstid, hvor vi dykkede ned i de mange kulturlag. Og vi genfandt da også flere rørende og kuriøse ting, som vi straks kunne genkende, selv om de gik tilbage til vores tidligste barndom. Men at gøre huset præsentabelt til en rundvisning ville nok tage års feriearbejde.
Hvad angår et eventuelt salg havde vi ikke været videre aktive, for ejendomsmarkedet er jo i bund, og vi stod ikke lige og var tvunget til at sælge. Desuden havde naboen, som er bilforhandler, udvist en vis interesse, idet han konstant var i bekneb for parkeringsplads, og dertil var der en del ubrugt areal omkring huset, som kunne benyttes til det formål. Så han havde været inde i billedet som en mulig køber.
Men så fik vi gennem kommunen at vide, at han havde forespurgt om mulighederne for at få lov at rive huset ned, og det måtte han trods alt ikke. Og så tabte han interessen. Ingo og jeg syntes dog heller ikke, at vores fars hus havde fortjent den skæbne, selv om det ikke var blevet vedligeholdt i mange år.


Far bygger huset i 1948. Det er mig i barnevognen.

Vores far, Ingvard Larsen, var uddannet murer, så han havde selv bygget det i 1948 med fuld kælder og ganske solidt og overbevisende på trods af knapheden på bevillinger til byggematerialer lige efter krigen. ”Et håndværkertilbud” ville man have kaldt det i en salgsannonce.
I lyset af at naboens interesse var blegnet havde vi tænkt os, når vi rejste tilbage efter augustbesøget, at hænge nogle laminerede papirer op ved indkørslen, som fortalte om ejendommen, blot for at lodde stemningen. Vi vidste godt, at hvis vi pudsede en ejendomsmægler på sagen, ville de første hundrede tusind gå til hans salær, og det var vi ikke lige modne til endnu.
Men skæbnens veje og vildveje er som sagt uransagelige, og her kommer vi til det med zinkbaljen. Ingo stod og ordnede nogle ting i kældergaragen og havde åbnet vippeporten. Lige indenfor stod blandt andet en stor zinkbalje. Udenfor på vejen passerede en hvid kassevogn, og føreren standsede op og gik ned ad nedkørslen, som var blevet stejlere efter kommunen ekspropriation af en del af forhaven, da vejen skulle udvides og der skulle laves fortov og cykelsti i halvtredserne. Det var i grunden overraskende, at han havde kunnet få øje på zinkbaljen helt ude fra vejen.
Johnnie kom ned til Ingo og spurgte om zinkbaljen var til salg. Det var den jo unægtelig, så han bød 50 kr. for den og var glad. ”Har du flere zinkbaljer?” kom det så. Det vidste Ingo ikke så nøje, men Johnnie fulgte med rundt i kælderen på næsten 150 kvadratmeter og alle herlighederne åbenbarede sig for klunseren, som vi senere opdagede var en fast standholder når der var kræmmermarkeder i oplandet. Johnnie fandt en zinkbalje til og en plæneklipper, min gamle Diesella knallert og flere andre ting og fik en rundtur i huset og tilbygningerne. ”Hvad skal der ske med det her?” spurgte han naturligt nok. Vi viste ham de laminerede ark. ”Måske kender jeg en køber. Hvis jeg må låne dem kører jeg lige forbi hos ham på vejen. Han er også søn af en murermester.”
En halv time senere kom han tilbage for at score flere godbidder. ”Nu har jeg vist dem til min ven. Han kommer senere i eftermiddag. Han er sådan en slags byggematador.” Vi var stadig lidt skeptiske, men lidt senere stod jeg i indkørslen og snakkede med min fætter Knud, der boede i nærheden og som var ham i slægten, der som den sidste førte den gamle slægts-gård på fars side videre til han selv blev pensioneret.
Mens vi stod der og snakkede kørte en sort Mercedes op ad indkørslen, og ud kom en tætbygget fyr i halvlange lærredsbukser og bare ben i sandalerne. Med besvær masede han sig forbi kassevognen og den vildtvoksende Grev Moltke, der ikke længere kun var espalier. ”Dav, jeg hedder Finn, Finn Bach.” Vi gav hånd, og senere fortalte Knud, at han dog aldrig nogensinde havde troet han skulle komme til at trykke Finn Bach på næven.
Mens Johnnie og hans kone gik rundt og kiggede i krogene fik Finn den store rundtur, og han var tydeligt benovet over kælderens midterste rum, hvor der i alle årene havde været værksted og hvor jeg og Ingo havde tilbragt mange timer med modelbygning. Selv havde han i sin skoletid som ordblind pjækket en del fra Nordre Skole og tilbragt mange timer i et knallertværksted. Mekanik og køretøjer var en stor hobby, og han havde tidligere vundet flere rally-løb og var en kendt figur i det miljø.
Det korte og det lange blev, at han kom med det bud, vi ikke nænnede at sige nej til, specielt da vi nu slap for ejendomsmæglersalæret, og mens vi gjorde os til gode i køkkenet med 30 år gammel frugtsaft og konstaterede henkogningskunstens deroute begyndte det at småregne. Udenfor stod den mosbegroede gamle hvide campingvogn af glasfiber fra 60erne bygget i Kolding. ”Hvad skal der ske med den?” spurgte Finn, der havde ord for at få øje på muligheder hvor ingen andre kunne se dem. ”Ja, det skal du ikke bekymre dig om, for den bliver kørt til defragmentering. Vores fætter Peter har et autoophug i Gedsted, og han har lovet at få den trukket væk.” ”Nå, ham kender jeg godt. Men det synes jeg nu er synd. Den kan vist godt bruges lidt endnu.” Så gik byggematadoren udenfor i støvregnen og greb en blød kost og begyndte at skrubbe hjørnet af campingvognen. ”Se, mosset går af så let som ingenting.”
Det som Ingo og jeg tænkte på var det ødelagte hjul og det defekte anhængertræk for ikke at tale om, at man ville træde gennem gulvet i midtergangen, hvis man ikke trådte forsigtigt nær vangerne. ”I skal tilbage til Sjælland søndag? Kom ind til mig klokken ni søndag morgen.” Jeg havde for sjov givet Finn nogle store gamle henkogningsglas med halve pærer og blommer, men jeg troede ikke han tog dem med sig da han gik. Men det gjorde han. Et glas på hver arm.
Det viste sig, at der var en tradition søndag morgen med morgenmad sammen med gutterne, og Ingo og jeg tog nogle gamle relikvier og billeder med. ”Ja, jeres far skiftede jo bilen ud hvert tredje år. Det her er Opel Olympia fra 1956 og en Rekord fra 1959 og det her Caravanen fra 1962.” Vi viste ham nogle billeder af far fra hans velmagtsdage. ”Jeg måtte absolut se terazzomesterens hus. Min far Peter Bach byggede selv nogle villaer, og han havde en aftale med Ingvard om at han skulle lave terazzogulvene i badeværelserne. En gang så jeg ham slibe et gulv. Karborundumstenen sprang i limningen og stenen snittede gummistøvlen og benet indenunder. Men han fik viklet noget om og stoppet blødningen og fortsatte bagefter som om intet var hændt. Han var kendt i hele amtet som 'Terrazzomesteren' for han var den eneste der lavede den slags. Ingen andre gad det slidsomme job. Arbejdsom og velanskrevet var han jo.”
Finn havde to faste håndværkssjak, der tog sig af renovering og nybygning. Så vores hus ville blot blive endnu et projekt i rækken af ejendomme, som firmaet håndterede.
Efter morgenmaden kørte vi ud til Randersvej 55. Oles Autohjælp kom samtidig. Ole havde et gevaldigt mas med at få skiftet det ødelagte hjul, men det lykkedes, og da elkablet blev tilsluttet fungerede både stoplys og blinklys. Finn havde i mellemtiden på mobilen snakket med en bekendt. ”Nu har jeg en campingvogn til dig. Kom ud og se på den. Og tag penge med.” Han klappede mobilen sammen. ”Jeg har en ven, der er en nørd med vintage biler. Han har en Cadillac fra 60’erne. Men campingvogne fra den tid er et problem. Heldigvis ruster glasfiber jo ikke.”
Ingo fik et par digitale billeder da campingvognen rullede af sted på egne hjul og med prøvenummerplade. De kørte ikke ind gennem byen. Senere kom Johnnie stakåndet ind i køkkenet. ”Nå, I er ikke kørt endnu? Jeg skulle lige se, om det kunne passe. Der står en ren hvid campingvogn ude hos Bach Gruppen. Jeg kan se, at det er den samme, for her mangler den jo. Nu har han også købt Diesellaen af mig. Så den sætter han også i stand.”

Ingo og jeg var glad for, at tingene blev genbrugt. Ligesom da vi afleverede 46 sorte sække med tøj fra alle årene hos det lokale Røde Kors. Det ville også glæde far og mor på deres sky. En sten faldt også fra vores hjerte, da vi fik at vide, at vi ikke behøvede at aflevere huset ryddet på overtagelsesdagen. Vi havde efterhånden indset, hvor stort et job det ville have været…

Udkom efteråret 2010:

mumbo jumbo

Den store Mumbo Jumbo krise
Jeg så fornylig et par engelske dokumentar-
film, hvor ofre for terrorbomberne i Londons Subway fortalte om deres situation efter eksplosionerne inden hjælpen nåede frem.
Jeg blev lidt betænkelig. Kunne jeg tillade mig at henvise til noget så forfærdeligt i min tegneserie? Ville det ikke forekomme smagløst? Så tænkte jeg på Art Spiegelman, som netop i ”Maus” anvendte dyrefablen for at indskyde en distance i sin beskrivelse af KZ-lejrenes grusomheder.
Men jeg tegner jo ikke som ham. Jeg har gået i skole hos Carl Barks. Og fascinationen var for mig netop hans nuancerede formidling af menneskelige følelser fra hans bedste periode. Men som tiden gik blev Barks offer for Comics Codes påtryk i retning af at undgå alt diskutabelt. Til sidst var graden af infantilitet omtrent lige så udbredt i hans serier som i andre tegneserier holdt i det design.
Desværre.
Det værste er dog, at det også har ført til en overfladisk fordom om, hvad det design kan og må bruges til i dag. Mange fantasiløse formidlere mener stadig, at tegneserier i denne stil kun kan og bør formidle uforpligtende underholdning til børn. Og det synes jeg er synd, når det nu har så mange fine kvaliteter, der kan bruges på en varieret måde. Det har jeg kæmpet for i årevis, så godt jeg nu formår.
Dette album kan læses af voksne, men også af børn. Som dyrefabler med alvorlige pointer har kunnet det i århundreder. Og det er muligvis netop den bedste – og måske eneste form til at formidle netop dette albums indhold på en acceptabel måde. Det var i hvert fald den oplevelse jeg fik, da jeg kom på idéen at håndtere en dramaturgi omkring det kraftige kultursammenstød, vi oplevede for fem år siden, da danske tegninger vakte furore internationalt. Siden da har der hersket berøringsangst i kreative kredse omkring dette emne. Og det på trods af, at det formentlig er et af de mest relevante emner at kommentere i vor tid. Men selvcensuren har været fremherskende.
Jeg kan i hvert fald frasige mig en anklage om at fiske i rørte vande. Jeg har været optaget af kultursammenstød lige fra dengang jeg indførte sortspætterne i mit fabeldyrsunivers i ”Rejsen til Ramashanka”. Siden har jeg berørt emnet i albummene ”Gribedyrets Hemmelighed” og ”Fælleskorps Dannevirke” samt spillebøgerne ”Da landet Forsvandt” og ”Bag Regnbuen”.
I denne udgivelse har jeg således ikke blot fabeldyrsgenrens distancebefordrende element, men også det fortællemæssige koncept, der ligger i spillebogsformen. Man skal bevidst vælge negativt mange gange i træk for at ende med en katastrofesituation. Der er også menneskevenlige, forsonlige udgange, og jeg er ikke den fortæller, der trækker en enstrenget voldsom dramaturgi ned over hovedet på den sagesløse læser.
Så hvis din læsning ender med en hård konflikt, har du som læser selv opsøgt den!
Bare så du ved det...


fred-lars_bogforum2009

OPDATERING 2010

Skæbnen skalter og valter på underlig og undertiden forunderlig vis, og det som har budt på den største oplevelse for mig i årets løb var den opdagelse, at jeg kunne udtrykke mig i skreven litteratur helt uden billeder og få det til at virke, og ydermere at mærke, at man bliver påskønnet for sin indsats.
Det har været interessant at få bekræftet, at bogstavlitteratur giver anledning til mere umiddelbar interesse og påskønnelse hos omgivelserne end arbejdet med tegneserier. En lidt vemodig konstatering på en måde, når man har brugt det meste af sit liv på at udtrykke sig gennem tegneserier. Så nu har jeg skrevet endnu en bog, 'Sasjas sidste Chance', og det er noget helt andet end min første bog, men stadig med et indslag af grænseoverskridelse mellem liv og død. Så min opdagelse peger fremad mod nye og spændende horisonter.
En bidragende faktor til mine nye sonderinger i litteraturens verden har også været det faktum, at jeg har fået mere samlet tid til overs nu hvor børnene er flyttet hjemmefra. Så alt i alt har jeg mere samlet tid til overs, hvor jeg uforstyrret kan udtænke og håndtere de mere komplekse strukturer, som jeg gerne vil bakse med, når jeg sidder der ved tasterne.
En anden stor tilfredsstillelse i det forløbne år har det været som oversætter at følge genudgivelsen af Franquins samlede værker til dørs. Først gjaldt det ‘Vakse Viggo’ og netop nu har jeg leveret det redaktionelle materiale til det sidste bind af bogserien med Franquins ‘Spint & Co’, hvor jeg med nyoversættelsen helt er blevet Franquins danske stemme. Et forhold som jeg er meget beæret over. Og de sammenføjende artikler kaster et nyt og interessant lys over Franquins karriere. En betydningsfuld form for historieskrivning.
Apropos historieskrivning aner jeg konturerne af den rolle, som min egen hjemmeside er ved at få. Efter flere fyldige opdateringer er den kommet til at omfatte mange hundrede sider tegneserier, og dette har sikkert bidraget til, at besøgstallet er stigende, så jeg nu står som forvalter af et forum, hvor der kan bevares klip og kommentarer til øjeblikke i tegneseriernes historie, ikke bare angående mig selv, men også den periode, hvor jeg har oplevet tegneseriernes markedsmæssige skæbne i Danmark. Det er et forløb, som omfatter ganske mange år. Denne opmærksomhed vil jeg naturligvis leve op til gennem denne og kommende opdateringer af siden. Efterhånden er det jo blevet sådan, at ting også skal være tilgængelig digitalt, hvis man skal fastholde og udvikle interessen for tegneserier hos et publikum.
At min hjemmeside besøgsmæssigt har passeret et vigtigt punkt har jeg også fået bekræftet af, at firmaer nu også gerne vil købe annonceplads på mit site. Det er naturligvis charmerende, men jeg siger altid pænt ‘nej tak’, fordi jeg er fuldkommen klar over, at jeg har tilladt mig at aftrykke eksempler på tegneseriemateriale, hvor andre har ophavsretten eller andel deri. Dette har man stiltiende accepteret, sikkert efter en samlet vurdering af, at der først og fremmest er tale om en positiv PRværdi. Men samtidig er det så en pligt for mig til gengæld at signalere, at hjemmesiden er helt ukommerciel og at den vil blive ved med at være det.
Den digitale vinkel er blevet attraktiv, og det kan også ses af, at et stort dansk ugeblad har tænkt sig at gøre alle de gamle årgange tilgængelige på nettet, og bibliotekerne forbereder portaler, i første omgang for børn, hvor brugerne kan blive orienteret om udgivelser med citater og illustrationer på nettet.

fred-jussi-lars_bogforum2009

Det var også en glæde for mig at opleve, at mit arbejde som vores udtryksforms repræsentant inden for interesseorganisationen ‘Copydan’ i 2009 førte til, at et nyoprettet tegneseriefond i ‘Danske Tegneserieskavere’s regi kunne begynde at uddele arbejdslegater til hjælp med virkeliggørelsen af økonomisk trængte tegneserieprojekter. Dette er dog kun en lille hjælp, for tegneserier har brug for øget støtte for ikke helt at havne i et sort hul, rent udgivelsesmæssigt.
Selv er jeg efterhånden næsten den eneste, der i den fortællende genre regelmæssigt formår at få nye tegneserietitler udgivet, og det sker også kun af stædighed og manglende accept af de økonomiske vilkår, der i realiteten med få undtagelser for længst har gjort udgivelse af tegneserier ulønsomt i Danmark.
Dette år har jeg omsider valgt at imødekomme det gamle ønske fra andeloger nær og fjern om endelig at få lov at se den originale udgave af min første længere historie med sjove dyr, ‘The big Sneeze’. Til sammenligning har jeg samtidig lagt ‘Storeglams Kur’ ud på siden med engelsk tekst. Jeg håber garvede donaldister vil glæde sig over denne nye forskningsmulighed.
I ‘Sejd Special’ har jeg blandt andet anbragt min første professionelle serie, nemlig det afsnit af ‘Zenit’ der betegnede min debut som betalt tegneserieskaber helt tilbage i 1972. Disse kopier er taget fra de store serieoriginaler og skulle være af god kvalitet. Jeg eksperimenterede dengang med forskellige skraveringer, der kunne højne grafikken på den sort-hvide serie. Men der er også andre bidrag med fortællende serier i sort-hvid, som har en ganske effektiv udnyttelse af brugen af sort i billedet.
Jeg er glad for de jævnlige besøg på dette site, og skulle jeres besøg afføde spørgsmål eller kommentarer er I velkomne til at kontakte mig på adressen, der kan ses under rubrikken ‘Kontakt’. De nye sider har i overskrifterne til venstre som sædvanligt fået en afvigende farve.
Forsiden fra den ekstra Hall of Fame version er fra den tyske udgave, som Egmont Creative havde glemt at fortælle noget om til Daan eller mig. En tysk fan var venlig og at nævnte det for mig, og så fik vi da også lidt honorar for den bog. Daan havde en kommentar til det: "Man kan have stor glæde af observante fans". For mig var det en ekstra gevinst for mig at opleve, at jeg omsider fik lov at pryde en Disney forside med et motiv jeg selv havde tegnet.

Freddy Milton
foråret 2010

Udkom oktober 2009:
questland-frontcover

bergenbus.jpg
OPDATERING 2009

Nordmændene har fundet det ideelle navn til deres årlige tegneseriefestival i Bergen. De kalder den "Raptus"…
I ordbogen forklares Raptus som en vild og ukontrollabel ofte sindsforvirret pludselig tilskyndelse og overdreven manisk opførsel - og det passer jo faktisk ret godt med såvel mediets grundprincipper og i vid udstrækning publikums holdning og adfærd. For ikke at tale om de underlige skabere, der insisterer på at bruge en udtryksform, som er gået fra at være et massemedium til at være et lettere sekterisk tilholdssted for skæve vinkler og tossede originaler.
Jeg oplevede hele spektret gennem mit fremmøde ved ikke mindre end tre begivenheder i løbet af 2008. Så megen deltagelse har jeg aldrig tidligere oplevet, men det er al ære værd, at beslutsomme fortalere for tegneserierne trods publikums frafald magter at fortsætte med at stille disse arrangementer på benene.
I Danmark lader det til, at det kan lade sig gennemføre hvert andet år og det foregik i april nogenlunde samtidig med fejringen af mit 60 års jubilæum og udgivelsen af mit album nummer 60.
I Norge i september kan man tilmed afholde en festival hvert år, men så er der også en tradition for en massiv kommunal opbakning fra Bergen kommune omkring lokaler og finansiering. Der kommer besøgende rejsende til festivalen langvejs fra og der er altid mindst en håndfuld udenlandske gæster hver gang repræsenterende et bredt spektrum af tegneseriemediets anvendelse. Jeg var selv indbudt som gæst til "Raptus" og jeg fortalte både om den konkrete udgivelse "Hall of Fame" og om mine egne serier i tidens løb. Der var en god og opmærksom stemning over hele forløbet, og der var en i særklasse fin logistik omkring afviklingen af alt det praktiske.

bergenzen.jpg

Højdepunktet omkring opmærksomhed i løbet af året blev dog bogmessen i Helsinki i oktober, hvortil Aku Ankka redaktionen havde indbudt Daan Jippes og mig til pressedækning i anledning af lanceringen af deres komplette version af Daans og mine fælles anstrengelser med serier i barksistisk stil fra 70'erne produceret for den hollandske udgave af ugebladet, der for øvrigt i dag ejes af den samme finske bladkoncern, Sanoma.
Fejringen nåede vel ikke helt højderne fra Barks' dage, men jeg havde den samme oplevelse som ved mødet med Barks: Dette kommer man nok ikke til at opleve igen. Hvad andeuniverset angår, så har Finland en eklatant særstatus, idet forbrugerloyaliteten er utrolig høj. Dette kan måske til en vis grad forklares ved at næsten hele oplaget sælges gennem abonnement, og her har aftagerne gennem alle årene været kolossalt trofaste. Et af vores paneler var for sælgerkorpset i provinsbyen Oulu, hvorfra den direkte kontakt til køberne forvaltes. Dette kan naturligvis tilskrives den demografiske situation i Finland, hvor mange mennesker bor spredt på landet med langt til byer og indkøbssteder, hvor man ville kunne blive distraheret til at køb af konkurrerende bladprodukter, hvis de eksisterede. Men Aku Ankka er urørlig, og man har endnu ikke mærket læserbortfald i større udstrækning som resultat af konkurrencen fra computerspil og æterbårne medier som i andre lande. Så Daan og jeg kunne stadig samle køer med op mod hundrede bogkøbere, der gerne ville have en hilsen og en tegning, som man også kan forvisse sig om i de to lange videoklip, der er lagt ud her på siden til venstre under "English Stuff". Og nåede man ikke selve tegningen fra den lange kø, dukkede man op dagen efter i en kortere kø hos en boghandel for at få tegningerne fra os med i bogen også. Når en bedstemor møder frem med tre eksemplarer af and-tologien, som man skal dedicere som julegaver til børnebørnene, så bliver en stakkels serieskaber jo næsten rørt til tårer…
Ellers er denne opdatering af samme omfang som den forrige, hvor jeg har lagt op mod 300 sider tegneserier ud til glæde for de mange gæster, der stadig besøger siden fra tid til anden. Disse posteringer har fået en ny afvigende farve i menuspalten til venstre, så man hurtigt kan orientere sig om de nye bidrag. Jeg har oprettet en ny rubrik til venstre "Sejd Special" hvor jeg vil bringe genoptryk af udvalgte bidrag fra det nu hedengangne tidsskrift, Sejd, eller materiale jeg havde tænkt skulle være præsenteret der, men som bare ikke blev til noget før jeg ikke længere havde tid til at videreføre projektet.
Som programværterne i radioen må jeg også lige huske at henvise til, at behjertede aktører har taget initiativ til at oprette en Facebook gruppe, hvor ivrige kommentatorer og debattører har fået mulighed for at udveksle synspunkter og informationer om alt muligt i mit efterhånden omfattende forfatterskab.
Årets spillealbum hedder "Onkel Skipper" og er en valgbog bygget omkring omkostningerne ved at blive et kendt ansigt i medierne. Min havmåge, der en overgang solgte smørrebrødspålæg, bliver frontfigur for et legetøjsfirma og må betale omkostningerne ved sine valg. Hvor grænserne går og hvilke faldgruber der er ved dette, finder læserne ud af undervejs. Men han har også muligheden for at slå igennem på en måde, han slet ikke havde forestillet sig.
Gnuff albummet senere på året, Ultramax, er min fabeldyrsversion af folks hang til brug af præstationsfremmende midler. Ak ja, virkelighedens verden har det med at krybe ind på mine stakkels gamle drager… Historien er samtidig et længe ventet gensyn med Storeglam…

Jeg vil slutte med at kvittere for al den opmærksomhed, der blev mig til del omkring receptionen ved fejringen min 60 års dag i 2008. Ja, også fra folk som ikke kunne komme til selve arrangementet…
Det skal I have stor tak for alle sammen. Jeg blev faktisk meget glad.
Jeg kunne selvfølgelig også, hvis jeg havde været mindre beskeden, citere BAF, min gamle lærer i oldtidskundskab ved Katedralskolen i Viborg, da elevernes bifald havde lagt sig: "Tak for den fortjente Hyldest"…

Freddy Milton, juni 2009

Raptus 2008


OPDATERING 2008
Så har jeg atter været i arkiverne og hentet både nyt og gammelt til hjemmesiden, og denne gang har jeg gjort det lettere for tilbagevendende besøgende ved at give overskrifterne på nyhederne ude til venstre en afvigende farve.

Jeg vil samtidig benytte denne anledning til at nævne et par oplivende og kuriøse øjeblikke fra de forløbne måneder siden jeg åbnede denne hjemmeside i marts 2006:

Det sjoveste var nok invitationen til seriefestivalen i Kemi i Finland i bunden af den Botniske bugt. Det var samtidig deres 25 års jubilæum, og da flyveren landede kom man til at undre sig over, hvordan den flække har kunnet afvikle det hvert år så længe, men forklaringen var en ildsjæl i byrådet siden 70’erne, som nu gik på pension, så man vidste ikke, om det ville fortsætte.
Det var Aku Ankka-redaktionen, der havde inviteret mig, så jeg måtte signere mit bidrag i en til anledningen speciel udgivet nordisk antologi i Helsinki og Kemi, og ingen signaturhungrende måtte gå forgæves.
I Kemi sad vi i en stor højloftet aula, hvor Andeby var genopført af den lokale kunsthåndværkerskole og tekniske skole. Pengetanken var mindst 7 meter i kvadrat, og mønterne var chokolade med guldpapir, dog bag glas. Tanken blev angrebet bagfra af mandshøje bjørnebanditter mens Cornelius Blisand stirrede væk. I et hjørne var Hexia de Trixs hytte med interiør og et andet Gearløs’ værksted.
Der var også Anders’ Hus og Bedstemor Ands farm. Og så var der Anders Ands bil, en riflet skraldespand og en tykmavet brandstander i massivt finsk fyrretræ. Og der var mandshøje figurer af alle vigtige medlemmer af befolkningen. Hvad de fans dog hitter på! (Forleden åbnede en udstilling i Malmø med kunstgenstande fra den andelogiske parallelverden.)
Resten af tegneserieverdenen var kun repræsenteret i rudimentær form, hvilket er symptomatisk for tegneserierne i Finland og vel efterhånden også i resten af skandinavien. Gad vide hvor længe den finske Disneyredaktion endnu kan glæde sig over de høje salgstal, for på et tidspunkt indhenter udviklingen fra resten af Europa (minus Frankrig) vel også dem.
Vicar havde også været i Kemi, og han blev givet en ekstra tur til over polarcirklen, så han kunne opleve midnatssolen. Dette fik ham til at skrive et højstemt spansk digt, som med besvær blev oversat for redaktions-medlemmerne senere.
Jeg spurgte også til Don Rosa, og han havde også været der til signering af hans udgave af Kalavala, men han kunne dog ikke få den royaltyandel, som han mente sig berettiget til. Det var trods alt Disney!
Beværtningen var formidabel, så jeg kunne nikke genkendende til den tegning i gæstebogen i Helsinki, hvor Daan Jippes havde tegnet sig selv forædt og med topmave. Han signerede for et par år siden den grønspætte-antologi, som nu senere er indgået i Egmonts Hall of Fame serie.

Og så var det noget af en cadeau, da en repræsentant for Kulturministeriet henvendte sig for at få mig til at stille op til et videointerview om Barks, de kunne lægge ud på nettet som kommentar til Barks’ medvirken i Børnekulturkanonen med Den Gyldne Hjelm, og det som den eneste udlænding i hele kanonforsamlingens samling af 67 koryfæer.
Selv om jeg fattede mig i korthed, var de nødt til at redigere indslaget ned, inden de lagde det ud som en videoclip på deres hjemmeside. Skønt jeg har en vis forestillingsevne, havde jeg dog aldrig troet, at jeg skulle komme til at optræde live som ekspert på et forum i kulturministerielt regi.

På vegne af min udtryksform er jeg noget trist til mode over, at den fortællende tegneserie i albumform er ved at forsvinde fra det skandinaviske marked. Nu lader det til at være store antologiværker i bogform, som kan laves i samtryk, eller sort-hvide graphic novels, som fortrinsvis skal laves i en lidt ubehjælpsom streg, for at de kan se kunstNEriske ud og berettige til den høje anskaffelsespris. Så gør det ikke noget med prisen, men hvis et FARVEalbum bliver dyrt, så piver og klager tegneseriefolket sig. I resten af skandinavien har de lokale skabere helt opgivet at bruge tegneseriealbum som udgivelsesform.

København 1978: Roba og Franquin underholder bl.a. Freddy Milton, Rolf lindby, Göran Ribe, Magnus Knutson og Daan Jippes

En særlig begivenhed var en reception i foråret 2007 på den belgiske ambassade, hvor Egmont havde indbudt en udvalgt skare af kulturpinger i anledning af Vakse Viggos 50 års dag.
Den aktuelle anledning var udgivelsen af en box med syv bøger indeholdende alle Franquins Vakse Viggo-sider, hvoraf de fleste tidligere var udgivet i albumform.
Ambassadefolkene var jo godt klar over, at et af Belgiens vigtigste internationale kulturbidrag ligger inden for tegneserierne, så de ville godt stille en fornem ramme til rådighed for sådan et arrangement.
Siden jeg nu var den officielle danske tolker af Franquins tekster, var det naturligt, at jeg blev budt med. Jeg havde ikke lige den rigtige grønne sweater eller et par tilstrækkeligt lasede espadrillos, så jeg endte med at tage min røde Splint-kalot på og mødte op for at sige et par ord om mit forhold til Franquin i tidens løb. Der var en god stemning, og jeg kom til at tænke på udviklingen fra min barndom, hvor vi spændt ventede på de næste sider af en fortsat serie i ugebladene og senere enkeltalbummene og så frem til vore dage, hvor voksne fans med velfyldt tegnebog lige vil samle en stor bunke nostalgiske minder i en håndevending.

En virkelig kuriøs oplevelse var mit bidrag til promoveringen af TDCs kabelTVpakke. En lokal afdeling i Egtved havde lovet publikum, at der ville være en Disney-tegner til stede til at lave skitser til børnene ved det PR-møde, hvor TDC ville lokke den gamle antenneforening til at vælge TDC som udbyder, når de skulle forny deres abonnement hos en leverandør. Og TDC havde jo også både Disney Channel og Toon Disney.
Nu er Egtved Antenneforening en af de ældste af slagsen hvor næsten alle beboere er med, og der var da heller ingen tagantenner at skue, når man kiggede ud over byen fra en lille bakke hvor det over 100 år gamle velbevarede forsamlingshus lå. Men nu dukkede der desværre ingen børn op - der kom enkelte stemmeberettigede i pensionistalderen - så jeg endte med at tegne nogle skitser til børn som arrangørerne påstod de havde derhjemme. Jeg tror det blev til 8 skitser. Så i betragtning af at TDC havde bekostet taxa i begge ender af CimberAirs propelfly fra Kastrup til Billund og tilbage igen samt et pænt honorar til mig, så må det have været de dyreste skitser jeg nogensinde har lavet! En ekstra oplevelse for mig var hjemturen i lav højde under en skyfri himmel i aftensol med fin udsigt til hele Danmarkskortet på tværs. Når det kun tager en times tid forstår man, hvor lille Danmark i grunden er...

I sommerens løb blev jeg kontaktet af den norske afdeling af Egmont, som står for redaktionen af Hall of Fame bøgerne med udvalgte serier af forskellige gamle Disney-tegnere, og de var nu kommet frem til bunken af gamle Anders And serier, som jeg lavede sammen med Daan Jippes for den hollandske Disney-redaktion for 25-30 år siden.
Inden for rammen af de ca 200 sider kunne det være blevet en komplet samling, men på grund af ufravigelige reprintintervaller måtte to episoder udelades, desværre den første i suiten. Jeg fik at vide, at det med komplette samlinger ikke sagde børn i vore dage noget. Men finnerne har lovet at rette op på det, så når de i efteråret 2008 laver deres egen udgave, kommer de to manglende historier med. Bogen udgives foråret 2008 i foreløbig Norge og Danmark. Det bliver noget af en nyhed for trofaste donaldister, for en trediedel af episoderne har ikke været udgivet i Danmark tidligere.
Jeg blev bedt om at finde nogle gamle originale manuskriptsider frem på engelsk, som var gået tabt i tidens løb, og jeg bidrog også med nogle produktionsmæssige oplysninger. Jeg fik overtalt dem til at genbruge den gamle artikel “Doing it the Barks Way” som kan ses andetsteds her på siden.
Daan kom også med nogle supplerende kommentarer. Jeg havde det godt med at gense disse gamle sider. Jeg synes de holder sig fint og giver et klart billede af den slags historier, jeg kan lide at fortælle.

Så blev jeg også inviteret som gæst til en tegneseriefestival i Norge i efteråret, men siden de fortalte, at der også ville blive en festival næste år, svarede jeg, at jeg ville vente med at komme, siden der så ville være en bog, jeg kunne signere. Det er rart at opleve, at der stadig er nogen, der formår at sætte tegneserierne på mediekortet også heroppe nordpå.

Årets spillebog har et oplagt tema, en popgruppes opgang og nedgang. Det faldt først på plads, da jeg kom på at bruge den interaktive model, hvor man kan hoppe fra den ene nøglesituation til den næste og komme omkring det sjove emne på en effektiv måde. Desværre har sætternissen nederst på første sides videreførsel erstattet 3-tallet med et 8-tal og nederst på side 10 erstattet 19-tallet med et 11-tal. Nå, men læserne plejer jo at være nysgerrige nok til at læse alle sider alligevel... Jelling Stenen bliver min danske albumudgivelse nr. 60 og udkommer sjovt nok til min reception på tegnestuen Gimle i anledning af min 60-års dag i april.

Det kan være at mine CD-rom’er også kommer til at få et efterliv i abonnementsmæssig sammenhæng, idet Mikroværkstedet har abonnementer kørende med folkeskolerne, nu også i nabolandene, og så vil Musebøgerne måske få plads der. Der skal åbenbart formidlere til at få tegneserier til børn ud over rampen i vore dage, for børn er ikke længere selv opsøgende, når det gælder brug af tegneserier.

Sidst på året 2007 fik jeg en besked, som næsten fik mig til at mindes Barks’ reaktion på modtagelsen af et regulært fanbrev meget sent i hans karriere. Han troede først det var en spøg! Det samme troede jeg, da nogen fortalte, at jeg var nomineret til den prestigebetonede børnebogspris “Orla” i katagorien Tegneserier. Jeg som altid har tegnet i en stil, som kulturpinger har betragtet som “merkantil” - altså ikke noget man kan forsvare at støtte fra kunstneriske forvalteres side. Men det var ikke nogen spøg. Jeg var rent faktisk nomineret for Gnuff-albummet “Jul i Juli” fordi det her var børnene selv, der bestemte, hvilke titler, der skulle nomineres.

Familien Gnuff er efterhånden kommet op i et bindantal større end nogen anden danskproduceret serie i vores generation, men der er ikke længere noget forum af forhåndstryk, der kan hjælpe på financieringen.
Jeg har stadig flere ideer klar til udførelse, så nu må vi se, hvor længe tegneserieudgivelser som album kan blive ved. I forvejen har jeg jo ikke fået nogen royalty på mine ting de seneste 15 år.

Måske er det godt jeg bliver 60 i 2008. Det ender måske med, at jeg må lægge de nye ting ud på internettet i stedet.
Det som også bidrager til tilbagegangen er kommunesammenlægningerne. Der er nedlagt mange filialbiblioteker i løbet af det sidste år, og det er steder, hvor man tidligere så en pointe i også at have et eksemplar til de lokale lånere. Med færre udlånssteder er det uundgåeligt, at man synes man kan klare sig med indkøb af færre eksemplarer.

Nu burde jeg ikke klage. Andre kollegaer har måttet give op. I det mindste udkommer jeg stadig og kan vise, at tegneseriemediet stadig kan bruges til at fortælle samtidsrelevante eventyr.
Og kulturminersteriet havde fra Barks-indslaget på børnekulturkanon’en et link til Barks-analyserne, så måske har nogen haft nytte af noget kvailificeret artikelmateriale om Den store Mester.

For at citere en politiker fra radioens barndom:
"Tak fordi jeg måtte komme ind i Deres Stue"...
Freddy Milton

I anledning af 60års dagen

  

English

Index of comic titles mentioned here on my website

Also visit www.questland.org

It has been an overwhelming experience for me to witness how this homepage has been received by the public. Maybe it was a good omen that the site was published under its proper name on March 27th, a date that has a certain ring to it among true Barksists.
I admit that this site is not fully developed into a double-language presentation, but as for the number of artwork-pages, they should be able to be experienced by everybody regardless of the nationality of the beholder.
As for the text-parts, I have included a number of pages in the menu under “English Stuff”. They deal with the material, for which I am most commonly known abroad, which are my contributions with Woody Woodpecker and Donald Duck.
I just hope the grammar and spelling is OK, but it should be, since they are imported from English language magazines.

Have fun
Freddy Milton

UPDATE WINTHER 2023

Update with the theme: Humor

This theme covers a lot of ​​comics. Therefore, I have omitted examples included in other themes on this page, such as 'Women Comics', 'Children Comics' and 'Fairy Tales and Animal Comics'.
Still there are still many examples left because the subject of humor has been the most popular theme during the history of comics. I don't include panel jokes, though some single-frame comics with a re-ucuring character are included in the different themes.
Some of the comics creators have made more remarkable comics, but I have chosen to present them here with only one example. The rest is mentioned in the presentation panel of the individual comics.
Most humor comics are not surprisingly from USA, where they were primarily printed in newspapers. Here we find the daily strips or the larger Sunday pages. It is comics like Krazy Cat, Blondie, Bringing Up Father, Polly and her Pals and Popeye as early examples. Humor comics from later generations mentioned here are Broomhilda, Frank and Ernest, Hagar, B.C, Boner's Ark, Shoe, Crock, Marvin, Ernie, The Peanuts, Calvin and Hobbes, Momma, Mr. Natural and The Wizard of Id.
Denmark is represented in this compilation with De tre små mænd, Alfredo, Gal and Normal, Hanne Hansen, Homo Metropolis, Granny and Slowpoke, Nullerten, Skrækkelige Olfert, Stille og roligt, and Tjavs.
Our Nordic neighboring countries contribute to this collection with Henry, Pondus and Arne Anka while the rest of Europe is mentioned through Achille Talon, Mortadelo y Filemon, Andy Capp, Meccano, Pervers Pepere, Pussi, Edika and Sturmtruppen.
Finally, South America has joined the band with Mafalda.


The Gnuff series will be published in English from Fantagraphics under the name 'Nuft'. This is book 2, containing Animal Graffiti, By Balloon to the North Pole and Nicky's Centennial...

THEME: CLASSICS ILLUSTRATED

Recognizing the appeal of early comic books, Russian-born publisher Albert Lewis Kanter (1897–1973) believed he could use the new medium to introduce young and reluctant readers to 'great literature'. He created Classic Comics for Elliot Publishing Company in 1941 with its debut issues being The Three Musketeers, followed by Ivanhoe and The Count of Monte Cristo. In addition to the literary adaptations, each issue featured author profiles, educational fillers, and an ad for the coming title. In later editions, a catalog of titles and a subscription order form appeared on back covers.

The first five titles were published irregularly under the banner 'Classic Comics Presents', while issues #6 and 7 were published under the banner 'Classic Comics Library' with a ten-cent cover price. Arabian Nights (issue #8), illustrated by Lillian Chestney, is the first issue to use the 'Classics Comics' banner.

With the fourth issue, The Last of the Mohicans, in 1942, Kanter moved the operation to different offices and the corporate identity was changed to the Gilberton Company, Inc. Reprints of previous titles began in 1943. World War II paper shortages forced Kanter to reduce the 64-page format to 56 pages.

Some titles were packaged in gift boxes of threes or fours during the period with specific themes such as adventure or mystery. Dr. Jekyll and Mr. Hyde (issue #13) and Uncle Tom's Cabin (issue #15) were both cited in Dr. Fredric Wertham's infamous 1954 condemnation of comic books Seduction of the Innocent.

With issue #35 in March 1947 (The Last Days of Pompeii) the series' name was changed to Classics Illustrated. In 1948, rising paper costs reduced books to 48 pages. In 1951 (issue #81), line-drawn covers were replaced with painted covers, and the price was raised from 10 cents to 15 cents, (and later, to 25 cents). In addition to Classics Illustrated, Kanter presided over its spin-offs Classics Illustrated Junior (1953), Specials, and The World Around Us. Between 1941 and 1962, sales totaled 200 million.

The publication of new titles ceased in 1962 for various reasons. The company lost its second-class mailing permit and cheap paperbacks, Cliff's Notes, and television drew readers away from the series. Kanter's last new title was issue #167 Faust (August 1962) though other titles had been planned. These titles appeared in the company's foreign editions.

In 1967, Kanter sold his company to Catholic publication Twin Circle and its publisher Patrick Frawley, whose Frawley Corporation brought out two more titles but mainly concentrated on foreign sales and reprinting older titles. After four years, Twin Circle discontinued the line because of poor distribution. Since the series' demise, various companies have reprinted its titles. By the early 1970s, Classics Illustrated and Junior had been discontinued.

Artists who contributed to Classic Comics include Lillian Chestney (Arabian Nights, issue #8, and Gulliver's Travels, issue #16), Webb and Brewster (Frankenstein, issue #26), Matt Baker (Lorna Doone, issue #32), and Henry Carl Kiefer (second cover for The Prince and the Pauper, issue #29, cover for The Adventures of Sherlock Holmes, issue #33, and the first Classics Illustrated issue The Last Days of Pompeii, issue #35). Oliver Twist (issue #23) was the first title produced by the Eisner & Iger shop.

Artists who contributed to Classics Illustrated included Jack Abel, Stephen Addeo, Matt Baker, Charles J. Berger, Dik Browne, Lou Cameron, Sid Check, L.B. Cole, Reed Crandall, George Evans, Denis Gifford, Graham Ingels, Henry C. Kiefer, Alex Blum, Everett Raymond Kinstler, Jack Kirby, Roy Krenkel, Gray Morrow, Joe Orlando, Norman Nodel, Rudolph Palais, John Parker, Norman Saunders, John Severin, Joe Sinnott, Angelo Torres, Al Williamson and George Woodbridge. Some of these artists only did covers or they were inkers and assistants.

The Scandinavian publisher later became Williams, which took care of the European versions of Dell's and Gold Key's range of comics. Since they often appeared in color, they obviously had a competitive appeal going for them compared with the black and white comic books from SEMIC/Interpresse.

I have a collection of 216 issues of the magazine divided in albums with 12 comics in each with the official series logo printed at the bottom of the spine. The series began in Denmark 1957 and continued for over twenty years with 227 numbers, nearly half of which produced in Europe. As with the Gutenberghus’ use of Disney material the Illustrerede Klassikere ran short of usable American original editions, covering only about 160 titles, some of which are not versioned in Europe. The Danish print run is also available in the corresponding Norwegian and Swedish versions, undoubtedly co-printed. You could collect these series, as it kept available in reprints for a new batch of collectors.


The latest addition to the growing family is Elias, born 23rd of December.


Johanna is the latest sprout on the family tree. Thorbjørn and Marites have their hands full at the moment with the new nugget!

THEME: WOMEN'S COMICS

I try to give each update a special profile. This time I attempt an angle called Women. Maybe this will reveal an extra common feature, that you otherwise would overlook?

I turned to the subject systematically, and there are not that many comics titles involved. The cartoon medium has been managed mainly by men, but some women have gradually made a clear impression. If nothing else, because you choose women as main characters and experience the series through them.

There are, of course, the comics created by women. It can be satirical series from magazine artists such as Claire Bretécher, Lise Myhre and Nikoline Werdelin or graphic novels by Anna Brandoli, Annie Goetzinger and Carina Hellström-Normann.

And then there are the humorous angles in daily newspaper strips captured by Lynn Johnston, Carsten Graabæk, Arne Ungermann and Kirsten Hoffmann.

But most comics featuring women are still created by men. Comes, Servais and Varenne try to capture the sensitive aspects that the angle invites you to include, but it can also be action stories showing that women do just as well as men, besides making better eye-catchers. Walthery and Manara does this to perfection in each their own style.

The action focused on women can also be put in a historical context as we see it with André Juillard, Paul Gillon and Orla Klausen.

The children's comics with women or girls are here managed by Will, Jidehem and Rina Dahlerup.

The imaginative features are put in the hands of Claus Deleuran, Franco Saudelli, Anne-Marie Petersen, Boucq and Chantal Montellier.

The naturalistic contemporary comics are managed by Jean-Pierre Gibrat, Paul Cuvelier and Jaime Hernandez.

And then there are Pia Thaulov, Henriette Westh and Trine Vester who go their own ways.

UPDATE 2020

There are some new Danish language additions, but I advise you to look them up in the bottom of the 'Sejd Special' column.

I'm in the English-language section I am present with the Gnuff album Secret of the Hexapod, translated by Dwight Decker. There I have also placed Coat of Harms, which I did together with Daan Jippes.

Of international illustrators I have included the cover artist Norman Rockwell. I hardly need say anything more. He is unique.

From artists of anthropomorphic animals, I have chosen Volker Reiche this time. He is rather unknown by a contemporary audience.

Finally, I have a portfolio of most beautiful drawings from Pinocchio.

The color of this year's files is ORCHID.


Søren Olsen fejrede Nytår med mig igen. Denne gang også sammen med Thorbjørn og Marites.

THEME ALTERNATIVE COMICS

Until the 1960s, The Comics Code Authority's kept a moral eye on American comic book contents. But, as in all other matters during the youth revolution, old rules became the subject of criticism.

So, there were published many black-and-white comics that made a point of breaking the rules about sex and violence and good taste in general. Simultaneously, more and more comic books emerged, and that market became large enough to ensure the profitability of the new magazines. 'Zap' and 'Bijou Funnies' were among the first. Some creators were inspired by the Flower Power style like Victor Moscoso and Rick Griffin. The naive style was used by Jay Lynch and Kim Deitch.

Denis Kitchen himself was one of the pioneers, but he earned his millions by becoming a publisher of his colleagues' material. California became the focal point, and masters such as Robert Crumb, Gilbert Shelton and Richard Corben were out early. From the female front came Trina Robbins, Roberta Gregory, Barbara Mendes and Shary Fleniken, and other women followed them in magazines such as 'Wimmen's Comix' and 'All Girl Thrills'.

Denny O'Neill was in trouble as his characters in 'Air Pirates Funnies' reminded too much of Disney's. But there were other alternative animal series such as Dirty Duck, Myron Moose, Neil the Horse, Omaha the cat Dancer and later Teenage Mutant Ninja Turtles.

As time passed, the initiating motive behind the Underground Comix faded. The idea had triumphed, and in the future, the publications were used by independent creators. The books were sometimes thick and was called Graphic Novels, and they were also sold in ordinary bookstores. Some creators were quite thoughtful and philosophical as was the case with books from Daniel Clowes, Charles Burns, Jules Feiffer, Jason and Peter Bagge.

From recent years I have included Dave Sim's Cerebus, the Hernandez Brothers' Love and Rockets, Stan Sakai's Usagi Yojimbo, Chris Ware's Jimmy Corrigan and Joe Sacco's Footnotes in Gaza.


Ingo og Freddy går i barndom med Spirou-hatte på Angouleme festivalen.

UPDATE 2019

There are some new Danish language additions, but I advise you to look them up in the bottom of the 'Sejd Special' column.

In the English-language section I am present with the Gnuff album The Phantom of the Roxy, translated by Dwight Decker. There I have also placed No Laughing Matter, which was the last Donald Duck story I made from Gorm Transgaard's scribbles.

Of international illustrators I have included the Swedish fantasy artist John Bauer. He died young along with his family in a shipwreck on one of the big Swedish lakes.

From artists of anthropomorphic animals, I have chosen Harry Rountree this time. He is rather unknown by a contemporary audience.

In a completely different alley, Air Pirate Funnies is located. It's Danny O'Neill's legendary underground series that stirred up trouble with the Disney office when he became victim of a copyright dispute, which I can easily identify with.

Then I have a presentation of the original EC cartoonist Bernie Kriegstein, who has become a legend in the comics field. He must not be forgotten.

Finally, I have a portfolio of the most beautiful drawings from Bambi.

The color of this year's files is OLIVE.


Anders Hjorth-Jørgensen, the curator of the Danish Comics Museum...


The Dutchmen have reprinted a 100 page collection with my Duck comics.


My biggest succes is not a comic, it's a poster, now reprinted.

THEME: EPIC NEWSPAPER STRIPS

When I talked to Mort Walker's son he mentioned '4 finger strips'. It was the gag strips where the characters had only four fingers, originally a laborsaving choice from animation. The serious artists did the epic strips telling a story over many days. They were a bit envious towards the humor strip artist who could more easily finish their daily strip, so they could get out and play golf.

I worked at the Semic Press publishers in Sundbyberg, Sweden in the mid-70es. I was told that the editor Ebbe Zetterstad was concerned about the decline in sales on the comics' magazines. However, it only became worse during the following years.
 
I was a freelancer and helped adjust the layout of the American newspaper strips, so they could fit into the magazine format. Some of these pages were later published in Denmark and Norway.

In the US the situation was the same. The newspapers cut back on the strips and the remaining ones were printed in a smaller format. It especially hurt the storytelling comics. The audience no longer had the patience to follow a continued series for many weeks with only one strip a day, and towards the end of the decade, many of them had become unprofitable and were discontinued.

In 1972 came a publishing initiative that made many comics fans happy. Every week Menomonee Falls Gazette printed newspaper strips from twenty epic comics strips. From issue 95 the page count expanded including reprints of older epic series as well. This weekly magazine continued for over three years.

This thematic update has picked material from these reprints. Admittedly the examples shown are from the last run of the series, where the style has faded somewhat compared with the golden age of comics some decades earlier.

Some of the series have the same theme. The market could well carry more than one 'doctor' series, secondly because rights were spread across various press agencies having contracts with newspapers within the same publishing group. This allowed work to more creators, who, however, did not own the series, the press agencies did.

The creator and artist of Casey Ruggles was fired after a controversy with the agency, and he saw his series continued by others. However, this was the exception. The creators were happy to work for the newspapers, for the salary was better than working for the comic book press.

As for the epic series Alex Raymond was a design guru of his day. His drawing style became dominant during the upcoming of many new epic series in the 50es. It also meant that there were cartoonists who could assist or replace contract cartoonists during holidays or illness. Sometimes the Sunday edition of a series was drawn by a different artist. A satirical version of these relations of production is presented in Al Williamson's short story from Warren Publications elsewhere on this site.

This year's theme can be looked upon as a memorial to a bygone period. Although the comic strips are undeniable professionally crafted, the concept of a daily strip in a longer epic narrative also demands substantial restriction to the possibilities of variation. Moreover, the intrigues primarily deal with priorities of the American middle class, thus putting further restriction to the story subject matter.

But towards the end of the epoch something happens. Colored people make their entry as presented in Friday Foster and Dateline Danger, and the youth movement influence can be seen for example in the excellent strip Ambler.
The new girlish design is presented in the British Tiffany Jones strip.

As a special added attraction, I have included a gag strip with humanoid characters, Male Call made during World War II. This gives me the opportunity to present Milton Caniff's style from the golden age of comic strips.

In Kevin the Bold there is an overlap of eight pages between the Danish posting elsewhere on my homepage and this later file.

THEME FANTASY COMICS

Earlier I had a theme about science fiction and this time the time has come to cover the fantasy genre. It is common practice to say that 'science fiction is something unbelievable made possible, while fantasy is something impossible made believable'.

The impossible can relate to fantasy creatures, where Tolkien's The Hobbit is a prime example also included in this compilation. Other examples are the demons in 666. The handicapped Alef Thau, the princess Alma de Dragon, the guardian angel Arkel, the transcendental gifts of The White Lama, King of the Dwarves, Elfquest, The War of the Gods, Beyond the Stone, Ikar, Layana, the warrior Slaine and the creatures King Kong and Swamp Thing as well as Rowlf and The Monster of Frankenstein.

An important genre is heroic fantasy, where strongly built swordsmen battle sorcery creatures. Those examples chosen here are Conan, Red Sonya, Krän, Slaine, Zanfyst from Troy and The Dragon Warrior.

An important element in Fantasy is the exotic places where the action takes place. In comics, these sites are displayed directly for us to take in, which is a big advantage. They are also cheaper to build as only the artist's imagination put up the limits. These are not the futuristic visions we find in science fiction, but more variations of a medieval society with magic and superstition.

We find the exotic universe with added magic in Atlantis, Askell, AquaBlue, The Black Moon Chronicles, Ghita of Alizarr, Transmutation, The Daughter of the Witch, Tyndall, Ultramarine and The End of the World.

Then there are the stories taking place in a real-life society ravaged by mysterious threats. These are series like Adele, The Hollow Planet, Grimion Leather Glove and Shadow Games.

Of course, it is difficult to divide these comics into specific genres. There may be stories looking like science fiction with added superstition and mystery and others are rather humorous comics that seems to be fantasy and science fiction as well.

The samples are joined together in a separate block with the same color as the titles in the spring update of 2018, ORANGE.


Agnete, Dennis and the new one.


Young Alvin.


At the Art Bubble Fair I met Wilma van den Bosch. I have illustrated some of her scripts for the dutch Disney magazine Katrien way back...


In 2017 Fantagraphics published the collected works of Donald Duck done by me and Daan Jippes. The Hall of Fame collection was not complete.

Released April 2018

The book can be ordered on Amazon in Paperback here and and Kindle Edition here.

Chapter

UPDATE SPRING 2018


Me and Anders Hjorth-Jørgensen - the trusty archivist of the Danish Comics Museum.


Fans sometimes get scetches at festivals. Then my Gyro Gearloose always gets a flyer in his trousers.


At the Art-Bubble festival at Rundetårn in the fall of 2017 I had a signing session together with WOW - Werner Wejp Olsen.


I must have said something interesting to Franquin at the Copenhagen 1978 Comics Festival.


My catch was THAT big!' Panel discussion with Horst Schröder, Daan Jippes, Göran Ribe and Per Vadmand.

This year I turn 70, and we have a saying that means the start of 'the years of dust'. How dusty they will be and how many of them will follow, only the gods will know. But I have told my oldest daughter, who is a church-singer, what hymns I will appreciate from my cloud to be sung at my funeral before the next incarnation, which Paragon will hopefully manage quite well.

Around that date, I hope to get my heavy novel 'The facebook Mystery' out. It is in two volumes and the story develops over three generations. I'm quite happy about that story.

As for the spring updates, it is usually a bag of mixed candy of my own delight.
I present this year the Gnuff album By Balloon to the North Pole and Broder Benedikts Beretning. The latter is quite seldom these days.

And then I reveal an unknown series, Ramler & Setter. It was my contribution to a comic contest in the 90s arranged by the publishing house Gyldendal and the newspaper Berlingske Tidende. It did not win, but the winning series was short lived.

Of old Danish comics creators, I present Engholm from the cabinet with a rare series called Fedthas/Skinflint, a genuine miser. In my opinion, his most original daily strip.

And then I return to Frederik Bramming. His album from the coffee additive firm called Danmark, entitled Dyrefabler/Animal Fables, is only known by a few.

Vilhelm Hansen's animal series Rasmus Klump has now been continued in a style which honor the original. However, that's not the series I'm showing here, but a funny little matter from the 50s, Rødbusk, about a cute little squirrel.

Then I have the third installment of Egene. There will be two parts yet to come before the series is concluded with the end of the weekly magazine Skipper Skræk/Popeye in 1963. Hang on!

This year's Disney cartoonist is Al Taliaferro, who worked in Disney's newspaper syndication department. However, it is not the wellknown duckstrip I have chosen, but an old Silly Symphony sunday page in colors about the three little pigs. And I also give Gil Turner a little attention. It was him who gave us the version of Li'l bad Wolf, which we especially remember from the magazines of my childhood.

My own Donald Duck series this time together with Gorm Transgaard is The Shop Detective.

The daily strip reprints this spring is the humorous girl series Romeo Brown. So, if you're looking for scarcely clad girls, this is where you must look.

Of American daily series I'm a little proud to show Sam's Strip. We need no excuse that Mort Walker went to the drawing boards in the sky a few months ago. It is the most original series from their heavy output.

Finally, I have a double presentation of The Katzenjammer Kids/Knold og Tot and The Captain and the Kids/Ole and Peter. Here we are far back in the history of comics.

Finally, I have a few creators who are not so wellknown today. One is a South American satirist, Quino, best known for the Mafalda daily strip, but here I show some of his sunday pages with separate situations.

A friend of mine found out that a book had been published with Kurt Ard's subtle cover illustrations for family magazines in my childhood. I captured a copy of the book and couldn't help passing on some of my good experiences from back then on this page. He is influenced by Norman Rockwell.

The climax here is Gustaf Tenggren, who was a background designer at Disney in the golden years and later he illustrated children's books. I've been waiting for some illustrations in a good quality. Now I found them. He is unique.

And then I have a late addition about Fred Moore, since I came across a collection of his pinup girls' drawings. He was a short guy, so maybe that's why his girls are short legged?

Just before deadline I got informed that a complete collection of mine and Daan's 10-pagers with the Duck would be published at Fantagraphics in August. That corresponds well with my biography 'The Boy who Loved Carl Barks' will be out at Theme Park Press before then.

THEME: COMICS FROM THE FUTURE

Comics from the future is a comprehensive genre. Because of the vast subject there are countless groups and themes. It is a genre where most anything can happen and often does. Only creators' imagination set the limits, and the scope is wide. It is not expensive to draw something big and impressive, and it helps of course tremendously the looks of the pages when much visual imagery is in play. Comics is a grateful medium to show all sorts of fantasies and imaginative constructions.
Science Fiction is sometimes defined as something 'improbable made possible' while Fantasy is something 'impossible made probable'.
In both categories, we find Heroic Fantasy with heroes coming and going around the universe. It may also be people bombed far back on a war-torn Earth where life is hard and relentless on a backdrop of remnants of past technology. 'Mathai D'Or', ‘Rael’ and 'Shipwreck at Arroyoka' are examples of this.
Everything from the most unbelievable to the fairly plausible can be found within this genre. A series like 'Jeff Hawke' shifts between quite credible representations of space travel and meetings with tough and frightening aliens. This series as well as ‘The Man from Claa’, ‘Twin Planets’ and ‘Weneetryhl Axtryhl’ have been presented earlier and must be found elsewhere on this site.
The oldest science fiction writers wrote books. I have Jules Verne represented with '20000 Leagues under the Sea' in a version that eventually involves a morale about nuclear power, the world is not yet ready for. That twist came in a version from the 1950s with a widespread fear of nuclear war.
H G Wells is represented with 'War of the Worlds', a story becoming legendary in the 30es because Orson Welles through a well-designed radio play for a couple of hours got thousands of people to believe there had been an invasion of Earth by dangerous aliens.
Science fiction comics arose early in the 30es and 40es with 'Buck Rogers' and 'Brick Bradford', which also received a mass audience through radio plays and film series. Later came the legendary 'Flash Gordon' designed by Alex Raymond. A recent series, 'Rocketeer', set in the 30s picks up on contemporary design from that period within the flying genre. The Danish Willy-series owe a great deal to Flash Gordon. It has a similar trio of competent heroes.
An English equivalent of Flash Gordon is 'Dan Dare', beautifully painted in large pages printed in the British boy’s magazine, Eagle. If the audience are boys, there are almost no girls present. If adults are reading the comic, too, there are beautiful women, and the authors will usually find a planet where their appearances need not be covered up by ugly protecting spacesuits.
There are also comics adaptions of science fiction movies, but in this context I only use space on 'Star Wars'. These versions are usually inferior to the genuine film versions.
A special genre of these space operas got a further development in the 60s when the French 'Barbarella' put the liberated woman on the space map as the leading figure.
In the 70s we had a strong French contribution with the long-lasting 'Valerian'. Both of these space operas were later taken up by filmmakers who gave the series an even wider audience.
Comic books have also created their own series from the future. Here I have picked 'Doctor Solar' and 'Magnus' from a black-and-white Danish version actually looking prettier than the colored American original version.
The child-oriented versions of the space comics are presented here with 'Dani Futuro' and 'Tommy Tot'. 'Orion' is standing out in its own particular way as a fairy tale inspired by the style of Little Nemo in Slumberland and Yellow Submarine. The highly stylized ‘Triton’ is also made in an original design you seldom get to see.
Finally, I have added some series with visions of a surveillance society we now feel is becoming more and more intruding.
Some series have come to run over many albums. 'The Trigan Empire,' 'Convoy', 'Jeremiah' and 'The Meta Barons' are long album series of that category.
Finally, I have a twist on the highly appreciated EC series where 'Weird Science Fantasy' at an early stage in the 50s earned respect for what science fiction comics could also be used for.

The samples are joined together in a separate block with the same color to the titles as in the spring 2016 update, Turquoise.

At the top of the page are three indexes. The one in top of this English Column cover the comics with English text and dialogue. So now you don't have to scroll through the whole of 'English Stuff' to locate what you need.

UPDATE SUMMER 2017


My publisher Jacob Wisby and Ingo visited me. We are all interested in model planes, and Jacob got a number of my old childhood boxes with model plane stuff.


At the age of 12 I did a Mickey Mouse comic in Paul Murry style. The book with the many original drawings I presented at a comics festival in Århus.

DENNIS AND AGNETE'S WEDDING
A couple of years ago, Dennis called me. He usually doesn't do that. He asked permission to marry my daughter. It was a surprise but charming. Imagine that you can experience a thing like that in this century. It was probably just a courtesy, but we both come from Jutland, and maybe old traditions survive a little longer in the province? I'm wondering what he would have done if I had said no? With the logic of this tradition, he would have had to abduct Agnete?

Now they have known each other for many years, so I had no hesitation in answering 'yes'. The reason was a trip to Venice, where under the proper romantic circumstances would get down on his knees. Of course, Agnete said 'yes' as well.

To meet their wishes where to celebrate the event also required patience. 'Helenekilde Badehotel' had only a couple of dates open for the following season, but May 27, 2017 was vacant, and then a this became the date. Especially Agnete spent a lot of time and commitment on the preparations so everything was perfect. They are both astrological virgins, and they are said to be quite perfectionist. Who else would have ordered each guest's name cut out in plywood?


Agnete and Dennis at the church in Tibirke.

The female priest in Tibirke Church had been thoroughly briefed and had written down all the details and included it in her speech. I have never experienced a priest deliver a more thorough speech. The religious undertones were cut to a minimum.

With my usual sense of quirky humor, I wondered why all hymn books had a fat dark line on the edges of some pages around the middle when closed. I got an explanation when we finally got there at the ceremony. It was by psalm 702, the wedding hymn. Ida and Finn, who are both church singers, performed a sensitive duet as an additional feature. Agnete and Dennis had to spend a lot of paper towels.

The married couple drove off in an upgraded VW Beetle with an impressive engine noise accompanied by the clattering of many beer cans. Dennis had borrowed the red car from his boss in the real estate agency, and it reminded me of Donald Duck's car. The relationship was no coincidence, because when I asked the Norwegian owner of the reconstructed red duck car earlier the answer was that under the hood it was a Volkswagen. You can see me in that version somewhere else on my website.


Agnete married Dennis and made an honest man out of him on May 27th. For some reason he always refers to her as 'Prinsess'. I wonder why?

While the couple drove around in the area and the professional photographer took hundreds of pictures with his digital Nikon, we enjoyed the sun on the terrace of the beach hotel. And just on such a perfect summers day, the view over the water is particularly beautiful. Afterwards, we could notice on our faces that we all had extra sunshine. Only one third of the guests were family, the rest were friends and acquaintances. Ida and Finn had made delicious wedding cakes. There was plenty, so one extra layer cake was left over as the tradition demands to be reserved for the one year's anniversary.


Ida and Finn's delicious wedding cakes.

The dinner itself took it's time, which is only natural when more than ten people make their speeches along the way and the couple should get up on the chairs and down under the table and kiss. The toastmaster kept an eye on the clock, so we got a break at the time the sun went down. The science teacher Finn hoped to see the green edge just before the sun completely disappeared, but it didn't show. There must have been some dimness on the horizon.

I managed to attend the bridal waltz and the cutting of socks of the groom, but then I had to go bed. Most of the beautiful young people danced to a DJ band till after three o'clock. But the next morning they apparently were fine again for the breakfast buffet.

After that, the honeymoon went to Bali, but in the middle of the vacation Agnete still found time to call her old Dad on the phone to congratulate me on Father's Day. What a thoughtful daughter.


All the wedding guests in front of Helenekilde Badehotel in Tisvildeleje.

In November, 2016 I had an accident. I tripped on the floor in my bathroom and the quadriceps in my right leg lost its adhesion to the knee, and I had after the surgery to walk with leg brace for three months. This requires long-term rehabilitation afterwards, and I am doing that now.

The incident made me realize that maybe I would not be 99 years old as the illustrious Carl Barks, so I started to get a grip on something of recollection substance. It became a book, which will be published in the autumn in Danish with the working title 'The boy who loved Carl Barks'. It will be out in English as an e-book on Amazon next year.

In the book, I would like to refer to image files, and here this site is of course an obvious source. But to make it richer in areas not yet covered but mentioned in the book, there are more personal contributions in this update than usual.

Thus, the entire first album, 'Svend, Knud and Valdemar', in my humorous Viking series, 'Jomsvikingerne'. This first episode is rare because all remaining copies disappeared between two Danish distributors. But now it can be seen here.

Then there's my illustrated edition of my uncle Karl's recollection notes 'Karl Stød'. It is a double album and would probably nowadays be called a graphic novel. It is in Danish, though.

And then there are a lot Gnuff stories this time. There are the joined albums 'The Fight over Picus Tower' and 'The Disasterous Dimitrius'. Here the Scandinavian version of 'The Fight over Picus Tower' was with Woody Woodpecker, and I managed to make 96-page stories divided in 8-9 episodes in the magazine. Barks never reached that far. His longest one-shots ran for just 32 pages. But those were 32 sublime pages.

The most exotic installment no doubt is the Mickey Mouse comic I made at the age of twelve. The original story is called 'MM og Bjergbanen' but the upgraded English version is presented under the title 'MM and the Railroad'.

The realistic features this time is Lou Fines 'Adam Ames', which I like very much, and then an episode of 'Bruno Brazil'. In the autumn, William Vance was presented with the western series 'Ringo'.

And then there's a new compilation from the outstanding epic series 'Egene'. It is in Danish, but you will enjoy the artwork.

On humorous Danish series, I have this time Cosper and Engholm.

Among international humor series, I present Gary Larson's 'The Far Side' and Fred Lasswell's 'Snuffy Smith'.

Of Disney cartoonists, the time has come to present Dick Hall.

The English language contributions will be found under English Stuff.

This year's files have the title color Turquoise.


Jakob Stegelmann, the alltime Danish Fantasy TV host presented me with a free copy of his book Troldspejlet...


Gaston LaGaffe celebrate his 60 years' birthday, but 10 years ago Mads Stoumann and I presented his collected goofs with my translation… The editor was Michael G Nielsen.


At Copenhagen Comics in February I had a signing session with Paul Arne Kring of Weneetryhl Axtryhl Fame.


Tatiana Goldberg signing her debut album Kijara at Copenhagen Comics. As a psychologist, she adds a welcome psychological perspective to the fantasy science fiction genre.

WESTERN COMPILATION

When I was looking for something else in my comic book collection I found out how many good old western comics there were. I aimed at picking a few but realized there were several others deserving not to be forgotten and finally I had so many examples at hand, that they could easily provide a whole update of their own.
So I present it here.
My collection of western comics is mainly from the 1970s, where a lot of things were going on. Trying to find my own feet in the creative branch I also passed the western genre.
My attempt is illustrated here with eight test pages from a manuscript by Interpresse editor, Henning Kure, The Travers. It could have been a quite okay series, but on the other hand you were up against so many other experiments, that it was not surprising our own potato western did not pass the early stages.
Since then it has become quiet in the media with the genre, yes, with the epic album released in general and adventure newspaper strips in particular. I will try to compensate a little for that.
Many western series have been made over the years and a large part of them in fact in Europe. In the seventies many of the industrial series were produced in England illustrated by Spanish artists. In the United States there were also a lot of cheaply produced westerns made directly for comic books. It is not those I will drag out of oblivion. It is syndicated strips made for the daily newspapers having bigger budgets where cartoonists could perform a more thorough job for a grown-up public, and also the few European album releases that raised above industrial products.
In this update the division is approximately fifty-fifty between syndicated series from the United States and England and the European albums from Spain, France, Switzerland, Belgium and Italy. Half of them are in black and white, half of them in color. I could have found more but this must be enough.
It pleases me that I come well around within the genre. We pass from the time before the American Revolutionary War (Dan Brand and Tipi by Frank Frazetta) and up through the 1800s with emphasis upon the period with the classic wild west themes from the latter half of that century. The contributions range from the melodramatic angle (Casey Ruggles by Warren Tufts) to an almost documentary presentation (Matt Marriott by Tony Weare). The superhero influence in US comics is not easy to exclude (Tomahawk by Frank Thorne). Then there is the humorous angle, sublimely represented by the pantomime series Little Hiawatha (by Bob Grant) and the Italian Peter O’Pencil (by Georgio Cavazzano) and the insane Cocco Bill (by Benito Jacovitti).
The humanistic attitude is apparent in the western Rick O'Shay (by Stan Lynde).
In the seventies there was an ideological return towards the indigenous and the natural, and that inspired descriptions of Indians’ unspoiled life in harmony with nature. Here storytelling is slow and mood-oriented, and I was thrilled when The Grizzly Bear story (by Claude Auclair) was first printed in a local weekly comic book.
Some of these series may be unknown to you and since most of them are in Scandinavian languages you may not be able to read them, but browsing through the magnificent artwork may be a treat of its own. Now at least there is a chance to catch up on the genre. The samples are joined together in a separate block with the same color to the titles as in the spring 2016 update, PINK.

UPDATE 2016

Marites married my son Thorbjørn (26-06-2015). They are still very happy in Vanløse.


Comics Grand Supper with Ole Comoll, Carsten Søndergaard and the Milton Bros.


Lars and Freddy making big plans.

We are all getting older. My uncle at 94 added 'but when you consider the alternative, it is not so bad after all...' He is my writing colleague in the family just finishing our family history. Fortunately, he has memory like an elephant.

I was made aware of the passage of time when a journalist in November called me asking if I was the Danish Woody Woodpecker artist? I had to admit to that, but why was that so interesting? Well, Woody Woodpecker turned 75, and they would then like to celebrate that on radio. No one asked me, when the woodpecker turned 50 or 60, but that fowl has not an effective public relations department here. I have a comment on Woody’s jubilee in Articles under English Stuff.

That's how it is. With the numerous things calling for attention, it may help if arranged as an event, and anniversaries are ideal for this purpose. Another event can be a festival, and the Art-Bubble Festival in Copenhagen with the commemorating that it was 40 years since I started doing epic comics I had prepared a speech, 'Milton or Chaos', and it is included in English under 'English Stuff'.


Signing at the Art-Bubble festival.

I have picked a bouquet of comics I think we ought to remember. The younger duck fans might want to learn a new name, Frank McSavage in my opinion being one of the great artist, but he is not very well known. A rare contribution is Christmas Comics made for the daily newspapers over a number of years here with examples from Al Taliaferro. Other funny animal cartoonists I pick up from possible oblivion in my ongoing presentation of funny animal series are this time Walt Kelly, Harvey Eisenberg and Rune Andreasson.

Subscribers of more realistic series this time I put attention to William Vance and George Evans. Then there is Jack Davis, who could draw almost anything. I have also a tribute to Alex Toth, Richard Corben and Don Martin.

From my own things, there is my manuscript to the comic album Anton, drawn by Peter Madsen in the mid-70s, released for the Art-Bubble Festival, where it seemed like a final bow returning to the beginning of my now completed comics career. In addition, I reprint Marius X being Peter's debut as a comic book artist.


My first album length story drawn by Peter Madsen.

Another personal contribution I have now completed is A Snoozy Business, being many years old only completed as part of an agreement to compensate for the irregular reprint of The Big Sneeze in the Netherlands. Now that the remaining payment through a Finnish version settled, my only long duck story may now see print in Germany and the USA as well.

Lovers of the Danish space opera series Willy will probably be amused to see the English start to the series from the twenties. Denmark was the only place with Rob the Rover printed in color.

My own funny animal series is this time the intertwined stories Woody and the Big Tree and the Gnuff album The Giant Trees. I introduced my own characters in the Woody Woodpecker magazine and managed to make epic stories spanning 96 pages. Carl Barks never got the opportunity to do that long stories.


Gnuff and Gaston made by Henrik Dannevang..

The English language contributions are placed under the column English Stuff in the index to the left.

The color of the titles in this year’s contributions is PINK.

UPDATE 2015

I was very pleased with the success of my book Fort Europe. In a way, it is perhaps a recognition of my shift now to tell stories through the literature format. One of the things mentioned positively was my ability to tell a dystopian story, and you cannot get around that when you write about the downfall of civilization.

In the wake of that book, I found it convenient to launch Dania and the Red Front, which also contains a dystopian story element. For the most part being a curious description of the special behavioral tendencies that developed in the 1970s added a dramatic angle that we avoided in Denmark at the time, but which evolved elsewhere in Europe during that decade. A critical view on society was very much in vogue in that period, and it inspired me to my twist on developments in 1970s.

There might be something to it that I have a weakness on the subversive. I got my first storytelling success with comics marked by doom. In The Coming of the Blot an extra-terrestrial creature arrives and turns the town upside down but end up being abused by the clever Phrogg character.

My somber story writing was followed by The Happy Water where my vision of threats from use of drugs got a friendly twist, and after that the threat of giant trees, where it was growths from the carbon age, which came to threaten Pecktown. This vision I even launched in two parallel storylines in the Woody Woodpecker magazine where Woody Woodpecker fought a single tree while the Gnuff part was a more comprehensive dystopia with many trees making life uncertain for the Gnuffs and the rest of the city. These two albums gets available in English on this site next year.

My fascination with the threat to our social system culminated with the first two Gnuff albums, where the update this year gives the public an opportunity to reread The Great Technowhiz in English. It is even a vision I have grown to be quite proud of, for written at the dawn of the 1980s no one was aware of the importance of the digital revolution that was coming and influencing our everyday lives. In The Great Technowhiz my rebuilt Nilfisk vacuum cleaner is the symbol of the invaluable help digitization has meant to us, but it also anticipates the digital surveillance society which now threatens to direct and determine our very existence.

In English, I have a presentation of the finest contributor to Illustrated Classics, Lou Cameron, in one of his best comics.
The Modern Knight is a story in the tradition of the everlasting rivalry between Donald and Gladstone over Daisy.
Finally, in The Great Technowhiz I present the second part of last year's contribution Trouble on George Street probably being my best visionary dystopia in comic strip form.

In the Articles column, I have a comment on this year’s Academy Award feature length animated films, Oscar Feature Animation Design.

This year's color is grass green.

UPDATE 2014


I held a lecture on the subject 'Big Data' at the Mediaschool in my old hometown Viborg late August 2014.


Annette Carlsen's drawing of me signing books at Art Bubble in Horsens.


The new Hanne Hansen award designed from a classic Danish comic strip Character.


Thorbjørn and his diploma from the university graduation.

Ingo had his 60th birthday this year. With us, we celebrated him in Uncle Scrooge style with a light bulb in the layer cake. Maria had made a delicious birthday cake and I still had some analog 60 Watt bulbs to work with. Barks' creativity again lived up the test of reality. We all lined up as in the last picture of the Uncle Scrooge one pager. On that page, it was a 75th birthday so we may well repeat the success in 15 years. The cake then carried outdoors was consumed with delight. It was nice and warm weather with some sun in between.


Ingo's 60th bithday in real Barks style!

Another important event in the spring was Maria’s confirmation. I will not write about that here, because there is a photo album on that particular day on my Facebook page from May.

Maria's Day. Her Confirmation in May.

Yes indeed, I'm really on Facebook now as an active member. I have admittedly been for several years, but in the beginning, I did not used it much. When people wanted to be friends with me there I always said 'yes', but I did not go there and notice what entries had popped up and I did not even come up with any postings of my own.

That changed during the last year when I went in one morning each week and saw, what was posted. This year it has caught on, and it often takes an hour each morning to see what has happened and provide feedback on anything and everything. I also share funny, exciting or interesting topics that comes around which I think deserve a little spreading. As a pensioner, I have time over for that activity, and some of my friends are my age.

This is the new colour of my childhood home in Viborg.

Here is a day on Facebook:
A picture of three guys in jackets and caps standing side by side with their backs to a grand view with tree trunks in the foreground. Behind the boys, there is a gorge with a river at the bottom and forested slopes between the rocks in the back.
The three youngsters are totally focused on their cell phones, and over them is written:
'Anybody have any plans to stare at their their phones somewhere exciting this weekend?'

Facebook is filled with the kind of ironic comments about people who are doing something out of the ordinary, or maybe a little clumsy. If you need something quick-witted to post, you can always find something on YouTube, which has only been seen by 300,000 people in advance. Maybe your friends are not among them, and then you can contribute with a good laugh or a thoughtful moral point.

One of my Facebook friends are fond of moral quotes, and she finds some new ones to post almost every day.
'People push you to your limits but when you finally explode and fight back ... you are the Mean One!'
or the dormouse on the palm:
 'Having a soft heart in a cruel world is courage, not Weakness'.
As a rule, however beautiful harmonic landscapes in bright pastel colors is the background on these good rules on living.

There is also the life strengthening ones:
'Every wound, physical or emotional, leaves a scar. Those scars say: I am strong. I have survived ', or 'Sometimes when things are falling apart they Might actually be falling into place'.
Sometimes these quotes accompanied by a link to some website that might want to take care pf things being paid to help you handle your personal problems.
'Be strong because things will get better. It may be stormy now, but it never rains forever '. 'I am thankful for the difficult people in my life. They have shown me exactly who I do not want to be.'
and:
'Every day is a new beginning. Take a deep breath and start again '. 'Stop letting people who do so little for you control so much of your mind, feelings and emotions'.
These and a bunch of other know-it-all sentences were quoted from a lady named Annetta Powell. I went to her website. She had a coaching firm. At the top of her page stood:
'Let me teach you two skyrocket your profits in 90 days'.
So much for her naïve approach to life...

A friend of mine had uploaded a picture of a poor homeless person sitting on a sidewalk, leaning against a brick wall. On the concrete sidewalk and on the wall behind him someone in perspective had made a chalk drawing of a comfortable armchair, which the homeless person seemed to sit in and on the wall was added a bookcase, a floor lamp and a bookcase in addition to paintings and a cabinet with drinks.
The picture was taken from a place out East on the internet and an incomprehensible name with letters that might well also be Indian liked this along with another incomprehensible squiggle name and 9 others.
It presented an uneven but sympathetic and resigned sense of humor that cut across all boundaries and understood by everyone. In a way, that is how things works the best. Here Facebook is at its finest. The posting had been shared 767 times and 14,611 people had liked this. By digging into this, I could see that the picture had made its course from India across the Middle East and had reached Egypt before it came to us in the West.

It struck me how big the contrast was on all these postings. These two had come to stand right next to each other.
'Always keep your head up, because if it's down you will not be able to see the blessings that have been placed in your life'.
Next, there was a ten minutes video of an Islamic terrorist group from Nigeria, who advocated that girls should not go to school. That doctrine was preposterous. The group had not had their demands met by the government. They had abducted over a hundred girls, and as a response, they had buried one of the girls, leaving only her head sticking up. Then they threw stones at her head until she was dead. However, a cell phone was present, so that way, her death may not be entirely in vain. It was the first video I had seen with a person who actually died while I was looking.

The contrast in the world is limitless. At one place, people are wildly offended their dogs are not allowed to go into the water at the beach. At some other place, smoking guests in one of the restaurants were not to smoke outdoors, but ordered to smoke indoors. Just outside the restaurant, car exhaust emitted from a heavy trafficked road passing by.

Next entry:
'My dear, religion is like a penis.'
In the middle was placed a portrait of an English actress, Emma Thompson I believe. At the bottom of the picture it said:
'It's a perfectly fine thing to have and take pride in, but when one takes it out and waves it in my face we having a problem'.
This had led to a series of postings about the relevance of beating the drum for own convictions and thus distance themselves to other people.

There was a posting with children in a school with some red plates put on their backs. In the second picture, they were in the school corridor with the plates over them. There was a text:
'Bodyguard Blanket. The latest bulletproof product to protect U.S. students during school shootings'. The latest product. Apparently, there had to be other bids for the children to avoid mowed down at school by trigger-happy peers or adults. ‘Duck for cover’ was a similar suggestion from the fifties teaching school children to resist nuclear attacks.

It is a roller coaster ride every time you are on Facebook. For the most part, it is fun and non-committal, but sometimes, the real world is allowed to show its true and unpleasant face. The trip on Facebook can be appalling. The social media has an overall positive effect, I believe. People are becoming aware of anything and everything, humor and seriousness, tragedy and comedy across national borders and classes.

These experiences on Facebook combined with the dangers I have written about in the essay 'Big Data' on this update inspired me to my latest novel, which is probably due sometime next year...

This update contains rare old and new contributions in English.
I show examples of Piet Hein's brief experiment with comics, as he tried out while he was in exile in South America. There is also my very first album with the Gnuffs, ‘Trouble om George Street.’
Tarmo Koivistos short comic ‘All Over’ is understandable by all, and ‘A day at the Park’ has English dialogue. I have included a story ‘The true Face of Scrooge McDuck’ made by me and Gorm Transgaard from a rejected Egmont script.

Furthermore there are some articles in English. ‘Big Data’, ‘Faith, Knowledge and Politics’, ‘A disturbing Dream’ and ‘Quotes’.

This year the color of the new entries in the menu column is RED.

BogBella 2013. Jacob Wisby is in charge of the stand.

UPDATE 2013

Oops, I’ve become a grandfather. I wonder if Ida’s daughter Selma someday will be telling good stories like the legendary Swedish Selma Lagerlöf?

Coming autumn 2013

This year is special for me. My first literary books are now available in English and German from Amazon and Apple. You can see them presented on ‘www.questland.org’.
Digital books are spreading these days, and the sales of i-pads, tablets and numerous gadget crossovers have exploded worldwide.
The latest thing is that literature can be sold as is the case with the streaming of films such as ‘Netflix’. You subscribe with a certain low monthly pay, and then you can read as many books as you please. It doesn’t matter if you find out that you don’t like the book, then you can just leave it be and change to another title.
For that measly sum who needs libraries? And printed versions on paper are already obsolete! So says the eager beavers of the new fantastic platform experiences.
And book publishers and booksellers do get frantic these days. They are on their way out, marketwise, as is the case with newspapers and – yes, printed comics.
I’m a member of our national ‘Danish League of Professional Comics Creators’, and we have invested heavily in the presentation of an App for cell phones, where we can present our comics for the supposedly immense digital audience waiting out there to be able to read comics on their electronic devices. However the frames do get very small on the usual phones. Besides the lost page layout when scrolling through single comics panels there is another problem, when it comes to the larger screens.
Where literature in an acceptable way can be transferred to a screen without any feeling of loss it is a more tricky deal with comics. When you experience a static comic book panel with a text bubble on a screen you are instantly confronted with the things you haven’t got, that you often have on a screen, which is sound and movement, that is animation. And then the comics’ still picture medium is put in a bad light, when it comes to expectations.
I believe that is that discomfort the public intuitively express, when they claim that they still prefer comics printed on paper. There you don’t feel anything missing during the decoding process, because here things are not supposed to move, and there is no sound missing from a printed version.
In June a good friend of mine died. It was Kim Thompson who visited me several times when he came to Denmark together with his wife to see his relatives. He was the perfect spokesman for European comics in USA and through his part ownership in Fantagraphics he could decide upon the publishing of European comics. My own series The Gnuffs in the monthly Critters was just one example. He is heavily missed by a lot of people within the comics field.
An interesting reunion was the visit to our old address from our childhood in Viborg, where Ingo and I also got to look around inside the house. On the two floors are now made ​​two rental apartments and there built two large dormers on the house.

The new look of our childhood home in Viborg.

Everything appears in a state of the art renovation that would have impressed our father. But with the changed rearrangement it was also easier to take an emotional farewell with the place.
This time around I have in my update an installment both in Danish and English on Translation. Here I comment upon my own translation jobs on comics over the years before the Brave New Digital World overwhelmed us, and also my project of launching my own books in German and English. Four titles are presented simultaneously in these languages followed with more to come.
But there is more of interest for you as a visitor in my column ‘English Stuff’.
I have a presentation of some special work with the ducks as well as some unpublished woodpecker covers, and the Barks fans will be happy to be able to indulge in the many pages with Barney Bear & Benny Burro that Barks produced until 1947 when he came to work full time with the ducks. These stories have been very hard to come by, at least in a complete presentation.
I also enclose a number of Panchito Sunday pages as drawn by the prolific Paul Murry. They have an adult tone and story gag matters that might explain why they have not been printed so widely later and almost have been forgotten these days. That is sad, because they are pure masterpieces in expressive dynamism with funny animals. Seeing this you’ll know why Paul Murry sometimes were referred to as the Fred Moore of comics.
Another small masterpiece is shown in the short episodes of the black and white funny animal comic ‘Angst’ where William van Horn uses his own characters with great emotional strength and very fine craftsmanship.
My own contribution in this field this time around is the album story, Gnicky Superstar. The Gnuffs are confronted with the fine art of classical music where Gnicky turns to be a prodigy when getting hit on his head with a piano lid. The story deals with the difficulty of handling an extreme talent and can be regarded as a companion piece to Animal Graffiti, where the subject was pictorial art. These are examples of my contemporary fairy tales, which I am rather proud of.
Furthermore I have three essays.  One is on storytelling elements in comics and how they differ from what is used in other media. I also analyze the strong points as well as the shortcomings in the way of expression within comics compared to film or literature.
A second article is dealing with translations, both my own jobs earlier and the process of getting my own literary books translated these days.
The third essay is about Manga and Anime films. As you may know I have all through the years had a fondness of animated films as well as comics, and it was a revelation to me to discover, how many fine animated films being made in Japan that I simply did not know of – until now.
So that article is also a recommendation to others to dig into that pile of animated gems, that consists of so much more than hardy kids speeding through the universe battling mythological threats with or without spacesuits…
This year’s color on the titles of the new files under English Stuff is WHITE.

UPDATE 2012

The most impressive experience from this year was my daughter’s wedding in June. Therefore I have chosen to let that event be the center of attention in this year’s update. Referring to the actual date, it’s only natural to call this essay

A MIDSUMMER NIGHT'S DREAM

Midsummer 2012 was a special occasion for me and my family, since my eldest daughter Ida got married. The bridegroom, Finn Vesterdal, is a high school teacher from the neighboring city of Hillerød.
They met in a choir, Vox Humana, in our hometown Allerød. During his speech at supper the founder of that choir took pleasure in mentioning, that it was obviously because of him, they met in the first place. Life is filled with decisions made from mere chance. Or were there a higher or deeper meaning lurking some place? I am constantly pondering about these motives in my literary books these days.
Finn and Ida had taken their time deciding upon the marriage. Not because of any doubt on their part, they just wanted it to be a noteworthy occasion, and these things tend to be costly to execute. Fortunately the father doesn’t have to carry the complete costs any longer.
Indeed it turned out to be a very special day. In the meantime they had bought and restored a most charming straw thatched farmhouse in a small village Nørre Herlev between Allerød and Hillerød with an inviting garden, where Ida can bury some surplus energy tending herbs and vegetables. That particular interest she has inherited from her mother, who has green thumbs and who is familiar with most of the latin names on all plants, in particular the classic roses, of which she donated Ida a lot as a wedding present. On my part I gave the newlyweds some garden furniture handmade out of willow branches. The handywoman just came home from a course she held in New England teaching the Americans that craft.
The actually marriage proposal was carried out a year ago on a trip Ida and Finn had to India, and it was on the very southern part of India where two oceans met, that Finn proposed to Ida. That guy has a sense with perspectives of spectacular grandeur, which was also evident in his speech.
As Ida’s father I was however to be the first one to make a speech for the newlyweds and for the 64 guests, many of them friends the couple had made during their mutual interest in music and singing. I was pretty nervous. Believe it or not, I have never made a public speech before, and this one should have some serious notes ringing bright and clear. When addressing an audience at a comics’ festival I have always arranged it, so I have been interviewed instead of making a personal speech.
I felt like the trained dog in Tex Avery’s Hamateur Night, where Fleabag McPoodle in the talent show on stage first asks the dog to roll over, play dead, sit up and finally rise and speak. The crossbreed then rises to its hind legs, clears its throat and put a paw to its chest whereupon it utters: ‘Unaccustomed as I am in public speaking… From the rockbound coasts of Maine till the sun kissed shores of California…’ then a trapdoor in the floor opens in rejection of its accomplishments. This cartoon is one of Avery’s best achievements.
I just wondered if I could perform the same transition from a trained dog to well educated public speaker controlling the emotions of the listeners. And these people were not just anybody. They had a love for expressing deep emotions with their musical performances, the same as my eldest daughter Ida and her husband.
I belong to the reclusive kind of performers, as some writers do. I prefer to have everything ready for presentation and then sending my efforts out into the world from a secure hidden position. Ida is another breed. She loves the theatrical genre, with its immediate feedback from a here and now audience.
When my family earlier celebrated something, I had gotten away with writing a song for the occasion, a tradition widespread in our country on family celebrations. And there were indeed a lot of singers present to carry off any well known tune of my choice.
But somehow this was different, and I could not get away with reminding the public of some funny situations from the past. When mentioning my plans my three daughters said to me, one after another: ‘Now Daddy, don’t be embarrassing!’
Parents can easily be embarrassing in the eyes of their offspring, but I knew perfectly well what they meant. I am usually quite frank and straightforward and I have a legendary lack of fingerspitzgefühl to what is proper and even decent.
I asked my long time friend, the now prolific thriller writer Jussi Adler-Olsen about it, and he said that I could easily cut out all the crap and just mention, how much I loved them both, and that I hoped the happiness they clearly showed on this day would linger on a long time forward.
And that’s just what I did. The occasion was right for solemn wordings and grand gestures. I managed to add some appreciatory remarks on the value of meeting on the grounds of mutual interests, even passions, and I meant that as well. My convincing tone was carried on and extended by the next honorably speaker, the bride groom, who left no emotional angle untouched in his appraisal of his future wife. There were no doubts in our minds that he actually meant all of his fine remarks, though he had been married before. He had several handwritten sheets of paper he leafed through to recall all of his subtle angles.
Ida came around her obligatory speech quoting a Danish love poem, and the audience felt deeply moved by her performance.
The funny thing was, that I came to remember, that our music teacher in my own high school way back had actually praised my singing voice as well, but I never felt the urge to develop that talent, it all went into drawing and storytelling instead.
So much more interesting it had been to follow the development of my daughter’s musical interest. She started off as a member of the local church’s children’s choir and now she has a part time job as a church lead singer in a neighboring town. During high school she had a leading role in a condensed version of My Fair Lady, where she performed as Eliza. When Ingo helped her out in the nick of time to recapture her forgotten fringed white parasol she ended up looking as if she had just stepped out of the legendary musical. And the parasol came in handy. There were frequent showers on that particular day, also when the newlyweds left the church.



After high school Ida went on to study music at the University of Copenhagen where she got a master’s degree. In her present life the theatrical performances center round an opera company having its basis in the town of Birkerød.
Many of the members from that company came to the marriage reception and formed a double row from the entrance when the married couple entered the room. They were singing a part from the last year’s Purcell musical Fairy Queen where Ida had a role as the companion of the Fairy Queen, Titania.
I don’t know if any pun was intended, but Purcell’s musical is based on Shakespeare’s A Midsummer Night’s Dream and this marriage evening was taking place exactly on midsummer’s night.
A more prosaic reason for the choice of date might be that it was a day, where Finn and Ida could hire the premises Kirkehavegaard near the church. Everybody else on that evening was sure to be outside in the night performing the tradition of burning bonfires and sending witches off to Brocken carrying with them all the evil thoughts from the past year.
Some members of the opera company also attended the supper in the evening and more than once some of the members performed musical contributions during the extravagant supper.
It has been heartwarming to notice, how Ida’s eyes are glowing and he cheeks blushing when she tells me about her preparations for yet another participation in a musical initiative set up by the opera company. She shares the fascination of high drama and grand emotions as they are so well displayed in opera, probably the most exuberant of all art forms.
In my own modest way I can see, that Ida is not her father’s daughter for nothing. I have used a similar sense of passion when telling my stories, and now when this urge has turned to literature, I can easily tell, that I have a fondness for emotional stories as well as grand scale dramas that must also unite the opera lovers.
Ida also has a fling with the alternative, and a group she has attended was Soul Voice, a therapist activity that centers round the liberation of inner tensions during a kind of humming, that could remind of the singing known from tribal ceremonies. That group of colleagues also gave an impressive performance of their special skills.
Late in the evening when the day had actually turned to a genuine midsummer’s night, her two siblings, the twins Agnete and Thorbjørn, judged it safe to announce a special treat. They had bought paper lanterns to be launched by hot air produced from a block set on fire at the bottom of the lanterns.
There had been frequent bonfires during the evening but also some rainy weather. The quarter where the party was held was a straw thatched building, and some years ago it had actually burned down once when the straw had caught fire. It could have been a risky business letting lanterns go up near that building, but we wandered off to a nearby field and noticed the wind blew away from town. Besides everything was drenched from all the showers during the day, so we judged the venture to be safe.
Before long the fifty white rice paper lanterns lifted to the sky and on the paper domes we had all written our good wishes for the newly married couple. I can safely say that I have never experienced a more emotionally rewarding event, and I will remember it with fondness thinking back on a wonderful and perfect day.

This year’s update files in English consist of a new episode from my Gnuff universe called Animal Graffiti. It is one of the stories I love the most for its symbolic value concerning the world of art and expression.
Furthermore there are the concluding four stories I made with Woody Woodpecker again translated by the faithful Dwight Decker, who now also translates my literature attempts.
The Brotherhood of Misfortune is a Gladstone Gander story I made together with Gorm Transgaard. It occupied 13 pages in the weekly magazine which for that reason appropriately enough was focused upon luck. In our story we ponder upon the very nature of luck.
You will also enjoy the Vilhelm Hansen portfolio on Christmas Cards as well as the Franquin collection of strange creatures. And furthermore I have a premiere of my brother Ingo’s first comic from his youth. There is no dialogue in it, because no dialogue is needed… You will have to click fast to keep pace with the action! In the end I have an essay going way back memory lane till those glory olden days of comics.
This year’s color is GREY, so look out for new titles to the left under ‘English Stuff’ written in that color.

UPDATE 2011


The Norwegian version of Donald's car at 'ArtBubble' festival, Horsens 2011.

More than a year has passed since my latest update, but I can see from the daily visitors that some guests have been visiting my site for the last half year hopeful to find new entries that had not arrived yet. I am sad about that, but finally the update has come.
In the orange column to the left new entries are marked with BROWN.
People have told me, that I should carry out my updates on Facebook instead, but I’d rather use my energy to present something more substantial than what people usually get from spending their time on the social media forums.
This column concentrates on my English contributions, but I would also suggest, that you take a look at my ‘Bramming’ entry in the ‘Diverse’ column. His 100 years celebration will introduce you to a special Danish tradition, of which he was the inventor. It consists of cardboard cutouts of pictures of elves or goblins (‘nisser’) to be placed primarily on bookshelves or items hanging on the walls. He also made a variation of elves to be placed hanging on a string placed vertically across the room.
As for the news under ‘English stuff’ I have a special Carl Barks entry on the comics he did with non-Disney characters. Some of these are quite rare, so I have concentrated on those stories.
I also have the until now unknown love story of Grandma Duck. How can this be? Well, you get the explanation right here!
From my own hand you get my own Gnuff story ‘For the love of Gnellie’ and my Woody Woodypecker album story ‘The puzzling pipes of Pan’. I wish you happy reading!
Finally I include an analysing article on the decline of the storytelling comic. It's called 'Where did comics go wrong?' and it will most likely make you shed a tear. But I think the contents are valid and worth some attention.

The book titles you see on this homepage will most likely be available to you presently, since I work on the English translation of three titles, ‘Amelia and the guardian spirit’, ‘Questland’ and ‘Sasha’s second  chance’ to be perfected by Dwight Decker. Initiated originally from the deploring situation about future comics album production I shifted to writing literary stories and this transition has proved to be very rewarding for me, creatively. Getting English versions out in the USA as e-books will be an interesting new venture for me.



Ingo and me and father building the new garage
in the early 60'es.

The main event standing out from the ordinary this year was the fact that my brother Ingo and I managed to sell our parent’s home in Viborg, Jutland. We did not think this would happen before a number of years had passed considering the declining state of the real estate market, and we braced ourselves with patience since we were not forced to sell right off.
The neighbor had shown some interest. He has a car sales business and could do with some extra space to park his surplus stock of old or new Citroëns. But asking the authorities he was not granted the permission to completely remove the old house and substitute it with a big parking lot. In a way we were happy to hear of that decision, since we did not think it quite fair that our father’s house should have that fate in the end. Starting out as a bricklayer he personally built that big house including a full basement back in 1948, the year I was born.
Ingo and I had already visited the old house a number of times a week each time and we were impressed by the amount of things that can be accumulated during only half a century. People from that generation never quite knew what they might need later, if hard times showed up again. Better keep the old things for a while longer. And since the house was big enough there was no urgent need to get rid of old stuff. Nor the cardboard boxes, the jars, the bottles, the wire, the cables, the wooden boards and the plastic wrappings. Not quite necessary, maybe, but one never knew…


The workshop room in the cellar. If things were not kept in their old place, you were not able to find anything.

So Ingo and I had to go through all the odd ends to see, if important matters had been left in between the superficial things. This was sometimes the case. What actually take up most of the time are small things and personal documents, since you must decide on each object whether it shall be preserved or thrown away. You get quite tired after such days of labor, not only for the physical job of stacking and removing boxes and sacks of surplus goods, but also the fatiguing process of deciding finally what things to keep or to let go.
At the city dump another guy was at the verge of hauling an old Tandberg two-track tape recorder into the container when we made him halt and hand the machine to us. Back home we substituted a rubber band and finally got the chance of listening to some old tapes, notably a recording from my Confirmation back in 1962 where my uncle Jens held a speech in my honor and all the family members joined in singing these homemade songs made for special celebrations, which is a typical Danish tradition. I had not heard that recording ever since so this was a blow from the wings of history passing through the room that day. Later of course I found the box with extra copies of the songs from that feast as well as complimentary cards congratulating me on my grand day…
I came to think if it is good or bad, that people nowadays throw out things constantly, partly because new homes have no room to stack old items, and how that affects your feeling of continuity towards your past and ultimately your roots. Coming home afterwards and wanting to show these old remains to your kids is a disappointing experience. They are not interested in my past, so lacking that interest it might only be a matter of time when everything is hauled out completely the day my own children will end up in a similar situation. Their own history is already on the decline, since it depends on all kinds of shifting gadgets to display contents of particular discs that are soon replaced with new playing gadgets, which have little or none compatibility to old filing formats. And who manages to update all their digital files every tenth year to keep them from deteriorating? I feel privileged having had an analogue childhood where I can immediately recognize and see old notebooks and drawings and invoices and letters without depending on rerecording gadgets.

Our home in Viborg in the 50'es.

When going through things in the basement Ingo had left the garage door open, and apparently visible from the street was a big old zinc tub. And here fate suddenly appeared in the shape of a chubby good natured second hand dealer always on the lookout for bargains. He brought his van to a halt and came down to ask my brother if that zinc tub was for sale. And so it was. His next question of course was if Ingo had more zinc tubs for sale. Running through the countless numbers of inventory in his mind Ingo was not able to answer that question with any certainty, so he invited Johnnie into the innermost sanctuary of cultural goods in that old basement. Having descended that far Johnnie soon realized he had come into the cave of the Ali Baba of mercenaries. And he did find another old zinc tub and other gems.
After a swift tour through the house revealing all of the potential profits he quite naturally asked what would happen to this vast compilation of trade goods. Ingo showed him our personally produced sales posters that we planned to hang at the corner of the garden fence when returning home a few days later, and then Johnnie came up with the important remark, that owned him the future rights to pick freely from all of the surplus material goods in that old house. He mentioned he might know a potential buyer. He would show the posters to him on his drive back home with the first load of gems, and half an hour later he came back telling us that his friend being a prolific entrepreneur in the city would come by during the afternoon and have a look.

An intriguing entrance to my old studio in Viborg.

We had our doubts whether this small time dealer did actually have a big building matador among his acquaintances but sure enough, the guy did show up soon after parking his expensive black Mercedes in the driveway. His name was Finn Bach, the founder of Bach Gruppen who presents a voluminous book of records on their homepage covering all kinds of real estate and building projects all totally unknown to us up till then. But I was talking to my cousin when he arrived and he knew his name. “I never thought I would ever shake his hand”, he said to me later.
To cut things short Finn made us an offer we could not resist, especially since we avoided the expensive real estate dealers fee, but the mark of fate came to be even more evident when we talked some more. Finn had known my father, because Finns father Peter had also been building houses on a smaller scale, and Peter had a running deal with our father, Ingvard, who were assigned to do the bathroom terrazzo floors, that were so common in the fifties and sixties and he was respected at the time and well known as the “Terrazzo master”, since he was the only one doing that kind of tiresome jobs in the whole county. So when Johnnie came by and told Finn that his house was for sale it immediately boosted the interest of Finn, being of the same generation as us. One of his groups of craftsmen would later be assigned to restoring and redecorating the house, and Ingo and I are quite curious to see how that will come to look.



A matter of personal satisfaction for me will be that I will be able to pay in the last loan on my own house so I can enter my age of retirement without any mortgages. This is a comforting feeling for a penny wise old artist like me.
All this housing business brings a matter of comparison to my mind. Because during this same period a friend of mine in USA also lost his last living parent last year, and she was also well over 80, so no tragedy in that. But the difference is that he will not be able to take over his mother’s house. The family was not all that bad off since his mother was allowed to live there till the end due to some relative putting up with a large loan to keep finances flowing paying for the home service. In the USA you must pay for home service in your old age if you have not made an expensive insurance covering that. This loan must be paid back and my friend is only allowed to keep living in the house because the house prices has hit rock bottom and the relative has postponed any attempts to sell the house till the financial situation has improved. So my friend hopes that it will take some time. In Denmark my parents were having more daily visits from community health and social care for years and quite free of charge as is the case in Europe. Michael Moore, grown to be the public social conscious of USA, has a reference to this state of affairs in both “Sicko” and “Capitalism – A love Story”.

I was quite happy on behalf of our parents that their house was not destroyed in the end and replaced with a big parking lot. And the guarding angels seemed to agree helping us on to a satisfactory solution. A load was also lifted from our backs, when we asked and got the answer that we did not have to remove all gunk and junk from the house when the buyer took over the ownership. We had come to realize how long time that would have taken us, even though we had bought a big trailer for that purpose…

UPDATE 2010

This past year a rather surprising discovery came to me. I found out that I was able to tell stories completely without illustrations. A late discovery maybe, but a nice one to reveal. To paint with a typewriter so to speak. And a bit disturbing, maybe, that such efforts seem to gather more attention and respect than using the graphic form of storytelling.
So last summer I wrote my first novel, a fantasy cross-over about a computer avatar, who drops out of his netgame and has to establish a new life as a grown-up in our world of harsh realism. I wrote about gang wars at the peak of the fighting between criminal groups in the heart of Copenhagen. First I had planned this to be in comic book form, but the idea grew, and I realized, that it was impossible to encompass all the intriguing aspects in a comic album, so I felt I had to try my way into litterature and somehow it seemed to work. And all the extra angles I could include in the book version made it very appealing for me to finish.
After that satisfying experience I set out to write another book, and this was not just a ‘Questland’ part two. The borderline area between life and death is still a motive, but the subject matter in ‘Sasja's Last Chance’ is quite contemporary with two girls experiencing different fates in their lives with a twist into the future. It is an emotional thriller and it will be interesting to see, how it will be received by the public. Again I found satisfaction in writing a story in a way it has never been seen before, at least to my knowledge.
A contributing element for my belated adventure into the realm of litterature may also come from a person, with whom I have shared a studio each week. For years I have worked alongside the now famed writer Jussi Adler Olsen, and observing me still fiddling with my comics he has challenged me repeatedly with the friendly remark: "Now isn’t it about time you made a REAL book...?"
Noting his present succes in the thriller formate I must admit his remark had some extra punch to it. But another contributing matter is, that I have more time over nowadays to fucus my thinking nerve on more complex story structures. My kids have moved out, and not doing Donald Duck any longer I simply can concentrate more on handling the larger amount of details necessary to develop a book project.
Another rewarding thing for me has been finishing my job with the reissuing of André Franquins complete work in Danish. First with ‘Gaston’ and next all of his work with ‘Spirou’. Until now I had not translated all of his ‘Spirou’ albums, but for the compilation project by Egmont I translated all the stories again, so for the future i have become the voice of Franquin in Danish, and that makes me feel very proud. Also doing the translation work on the editorial pages for the complete set was a nice experience, especially since some notes spread new light on his overall production. This form an important piece of comics history.
On the history of comics I have also come to realize the role my own site is getting to play, since the number of visitors has gathered momentum. With the yearly updating sessions the number of available comics pages are heavily increased, and the public has discovered that.
With my contributing comments I dwell on important moments in comics history in Denmark, and that includes not only my own stuff but also other reprints I have on my site. Gradually I have come to realize that things must have a digital angle to maintain attention in the minds of the public.
Since I have experienced more visitors on this site, I have been approached by marketing firms, who would like to buy advertising space. Of course this is rather flattering, but as usual I decline on these suggestions being aware of the fact, that I have presented comics material, where others own the copyright or part of it. This has probably only been tolerated, because the positive PR outweighs the copyright infringements. But I am aware then, that I must keep this place as a non profit arrangement, and so it will be also in the future.
I have also been happy to learn, that my work as a representative for the copyright interests of Danish comics creators under the umbrella organisation ‘Copydan’ in 2009 led to the establishing a modest money bin, from where poor comics creators can apply for funding to finance their comics projects. However, this is not enough to secure the publishing of Danish comics, which need more substantial support to survive on the declining market.
As it is, I am almost the sole artist, who regularly manage to get epic comics albums published, but that is only because I refuse to accept the economic conditions, which for some time has made the printing of danish comics unprofitable - at least the storytelling comics. I lose money on every comic I launch.
ultramax2010

A moment of sadness during the past year was the burial of the last of my parents. My brother Ingo’s and my mother passed away on new years eve 2008, and we are now in the process of emptying the big house. And since the house is big and my parents belonged to the generation having severe difficulty disposing of old things, we have quite a project in front of us, but the process is stimulating. To enter a place where time has been brought to a standstill for 40 years is rather special but also a rewarding stroll down memory lane. On top of it, this situation contributed with inspiration to my upcoming book, ‘Sasja's Last Chance’.
The additions to my site this year carries a new colour in the column to the left. Under ‘English Stuff’ you can read two versions of my first adventure comic with funny animals. For years comics fans have asked me to able to see this very old story, which itself is woven into a strange web of tragedy and comedy.

hall_of_fame-german

The cover from the new version of our ‘Hall of Fame’ book show the german edition, which incidentally is the first time at motive of mine is used for a cover on a Disney publication. It came as a surprise to me, when a german fan told me about it, and I went to Egmont Creative to ask, if Daan and I were not to be paid for that book? Somehow they had forgotten that, since it was not customary for them to think along the lines of contributors getting extra fees. When Daan heard about it and received his payment he said to me: "That goes to show that dedicated fans can come in very handy."

Freddy Milton
spring 2010

questland-backcover



scrooge2008.jpg
UPDATE 2009

This past year has been of a more international nature for me than usual.
I visited two fairs abroad due to invitations from committee executives.
The one in September was held in Bergen in Norway, and the chairman, Trond Stien, already invited me back in 2007. However I suggested the visit to be postponed until 2008, since I knew a Norwegian version of a co-produced book with contributions of mine was planned already then. The book in question was a collection of material done in a collaboration by myself and a Dutchman, Daan Jippes, back in the late seventies for the Dutch publisher Oberon handling the Disney-rights there. Our aim then was to recreate the atmosphere from the old 10 page stories with the Duckburg characters earlier executed so masterfully by the legendary old storyteller in funny animal comics, Carl Barks. Someone must have felt, that we succeeded in this, since we were to join the group of esteemed creators from the Donald Duck universe, who had some of their work presented earlier in the "Hall of Fame" book series produced by the Norwegian editors of Disney comics. I was even in a position to influence the editorial contents, so it includes a version of the "Doing it the Barks Way" article, that can also be seen on this homepage in the column to the left. Postings of a different colour there indicate new material from this particular update.

fred_barks.jpg

Some of the duck stories in our book had never been printed in Scandinavia before, and in the co-printed Danish version of the book that number amounted to one third of the volume contents. A lot of fans were said to be thankful long last to get these episodes in print. Way back in the seventies the Dutch weekly magazine often got sold out when one of our stories were presented there, and Scandinavian comics shops imported heaps of these magazines to be sold locally, even though the Dutch language is difficult to understand for most Scandinavian readers.
Sure enough a number of fans were there at the Bergen festival "Raptus" to get a dedication in their copy of the book as well as listen to the interview performed in the luxurious "Peer Gynt" showroom.
Being there, I also managed to draw some attention to the presentation of my own comics over the past 30 years through an elaborate interview carried out by knowledgeable Tor Ødemark, a true comics fan I already knew from the seventies.
The festival run was very well executed. But the people in charge had also performed these routines many times before.
I want to include a tip of the hat to the city administration of Bergen for having supported this yearly event all through the 14 years of its existence.
The book production could have included a Swedish version as well, but the local editors there were cutting back on the titles during that period, so they felt they had to choose between our book and a book with stories by Jack Bradbury. In that process the editors chose to issue the Bradbury book in Sweden instead.

bergensign.jpg

The second travel abroad in October was a visit to the book fair in Helsinki. The Sanoma Publishing Group now handling both the Dutch and the Finnish Disney rights saw an opportunity to draw some extra attention to their version of "The Hall of Fame" anthology issued at that time for the occasion.
This book with 200 pages was a complete collection of our stories. Both Daan and I were invited to a stay during four days that included a flight to the town of Oulu, where there was a panel interview with representatives of the salespeople. This group might very well be the most important part of the organisation, since they manage to maintain a constant high figure of sales due to the special sales by subscription accounting for well over 90 percent of the whole weekly circulation. This makes Finland stand out in every respect as the most loyal consumer society to the Disney comics all over the world. No competitor has ever been able to challenge that unique position of a comic magazine. Daan and I were presented the truth of this by looking at the long cue of more than one hundred patiently waiting fans to get their books dedicated at the Helsinki Book Fair. Olli-Pekka Komonen made a video documentary on our visit, and he gave permission to use large extracts from that to be presented here on this homepage under "English Stuff".
That column now also include long English version colour comics album stories translated by Kim Thompson and Dwight Decker as well as a curious project of mine from the seventies, no less than a Danish potato-western never to be fully illustrated. But I did by chance come across a copy of the old manuscript and I include that as well, so that excessive fans can indulge in a Danish comic album in the western format never to be finished.

I will not forget to thank people, who have sent me joyous and warm comments from time to time, particularly in relation to my 60 years jubilee last year. I have appreciated that very much and in these days of declining interest in our beloved comics medium such letters are welcomed even more.
I hope you will enjoy your visit at my site, and I can already promise you, that I will come up with yet another update later on…

Freddy Milton, June 2009

Milton interview Bergen 2008



Freddy Milton and Tarmo Koivisto

UPDATE 2008
Once again I have been digging into older and newer layers of my voluminous archive, and this time I have given the new titles in the left column a different colour, so it should be easier to find the new items for those visitors, who have been here earlier and already know the old stuff.

I will mention a number of interesting things, that has been happening since the opening of this site in March 2006:
A funny experience for me was the invitation I got in the spring of 2006 from the finnish Aku Ankka Editorials to attend the yearly festival at Kemi at the bottom of the Botnic Bay way up north. It was the 25th years jubilee of the festival, and arriving there one wondered how a far-off place like that could have held a comics-festival over 25 years, but the explanation was a local active comicsfan in the elected city board of administrators, who had assured public funding for that occation, which, apart from the paper-mills, must be that burgs claim to fame.
The local handycraftschools had rebuilt a major part of Duckburg including a cubic 8x8 squaremeter moneybin in the assembly hall that had a very lofty ceiling. Donald's house, Magica's cabin, Gyro's inventors-shop were also there along with mansize replicas of the duck family - and the Beagle Boys, plus the founder of Duckburg.
I managed to sign my contribution to a collection of stories in albumform issued for the jubilee to all of the assembled kids, which was not more than 30 or so. The rest of the comics medium was not represented in more than rudimental form in the festival signifying the major status of Disney comics in Finland, who has no problem with sales - so far...

That healthy affair has financed the visit of a number of duckartists over the years, and for instance Vicar was also in Kemi once. He was then offered a further trip north to experience the phenomenon above the polar circle of the neversetting sun in the summertime. He got so poetic that he recited a selfcomposed poem inspired by the experience to the Duck editorial staff, with some difficulty translated from spanish to finnish!
I asked then about Don Rosa, and yes, he had been there signing the special book he made of the ducks reviving the national epic, Kalavala. Very succesful.
It was funny to visit a place, where the editors are still feeling safe and secure because of the maintaining high sales of their comics. One wonders, when the reality from the rest of Europe (minus France) is crawling in upon finnish Disney-publishers?

A further nice experience was more from my own initiative, since I finally gave in from the requests of opening my own homepage, or “site” as the saying goes. It was carried out because my son Thorbjørn, could handle the necessary programme (playing his computergame Warcraft simultaneously) and my brother Ingo, who could help me along since he had opened a homepage of his own earlier.
So on March 27th 2006 I opened this site “www.freddymilton.dk” and I was overwhelmed by the number of visits over the first months, and I updated it once afterwards. Now by its second update it has had about 2000 visits apart from the ones being guided there from links elsewhere, where they don’t pass my opening page, and that’s where the guests are being counted. It gave me an opportunity of looking back, and I was very satisfied by the number of things I have been able to launch in my own name, where Disneystuff is merely a nebengeschäft.

Also I will regard it as a token of some esteem, that the danish Minestry of Culture chose me to give Carl Barks a number of remarks in a video on their own site, commenting upon the number of “canons” they have made. Those canons, one for each branch of culture, such as film, litterature, music, sculpture, architecture etc. hails 10 memorable manifestos during the years, within these fields of culture, and so the kids should also have such a top-ten. And look and behold! As the ONLY non-dane in the whole complex Carl Barks got himself a place in the kids canon for danish childrens culture.
The specific story chosen was “The golden Helmet” notably because it deals with nordic mythology, and on the site I am explaining why he deserves that nomination. I never thought I would ever be elected worthy enough to act as a cultural expert and spokesman on behalf of the danish department of Culture, but sure enough, I’m there!

I had to finance myself the second mousebook-CD-Rom, and I wonder whether the good sales of the first one to public libraries will last to this second attempt. When I say “good” I mean that I loose no money on it. My creative work maintains as always unpaid, only to be recompensated by my slowly dwindling yearly library-fee-money.
On behalf of my artform (dare we call it that?) the storytelling albums are nearing their extinction in Scandinavia. Only compilation-books or graphic novels in smaller format than the albumformat and mostly in black/white to steep prizes are displaying the medium to the public.

A special occation was the reception in the spring of 2007 at the Belgian embassy in Copenhagen, where Egmont had gotten room for a small group of chosen guests celebrating the 50th birthday of Gaston Lagaffe, the prime comics character by André Franquin.
The reason in particular was the launching of a complete box-set collection in 7 volumes of all the Gaston-pages, of which most of them had earlier been published in albumform. The embassy-people from Belgium were well aware, that one of the major contributions to our collective cultural upbringing from that country lies within the comics, and everybody recognizes the masterful renderings from Franquin, so there was no problem using the embassy-ground for such a venture.

franquin.jpg

Since I had been the danish translator of Franquin, it seemed natural that I was present, so not having any recognizable Gaston-outfit I settled by putting on my official red Spirou-cap and gave a little speach on my experience with Franquins comics over the ages.
It was a nice moment, and it made one ponder about the changing times... In our childhood we were thankful to read a couple of pages at a time and later an album – Nowadays everything is piled into complete collections mainly aimed for the nostalgic older public, who can afford these expensive boxes.

A really funny incident was my drawing of Disney characters for a danish cable-television outlet.
They had been promising the kids in a small danish town, that there would be a Disney-artist present to furnish drawings at the meeting, where they tried to promote the revised package (including the Disney Channal and Toon Disney) to a local cable-TV-club in the town of Egtved. Being one of the oldest of its kind, nearly everybody in town subscribed to the local cable-TV-club, and sure enough, looking out over the skyline, there were hardly any antennas visible on the roofs. A most seldom view to be sure!
Now being so late in realising their need and me not having any car, I was offered taxi transport to Kastrup airport and a local plane-fare to Billund in Jutland and one more taxi from there to Egtved. Also a nifty fee for that days work for me.
The meeting was set in and old community-hall 100 years old and preserved in style. But no kids showed up. So I ended up making some scetches for the younger kids some of the officials said they had at home and a couple of drawings for some of the grown-ups. Later I had the paid transport the same way back, and on top of it a beautiful sunsetting view over Denmark from a low cloudless altitude, since it was a small propeller plane. A most fantastic sight for me making me feel, how small Denmark really is! Only one hour by slow plane from one side to another! I figured out that each drawing had cost well over 1000 crowns, the most prestigeous payment I have ever had for any scetches of mine...

During the summer I was contacted by the Norwegian office of Egmont, who wanted to include in their Hall of Fame-series a volume with stories I did together with Daan 25-30 years ago. It could be a complete collection with the fixed pagecount about 200 pages, but for some reprint reasons a couple of titles were left out, notably the premiere episode, but the Finnish editors has promised, that they will make things right when they do their own Finnish version later.
It was a comforting job to contribute with some original english scriptversion dialogues, that had been lost underway, as well as some comments on the process.
I talked them into using our old article "Doing it the Barks Way", that has been reprinted at different occations, and which is also available elsewhere on this site. Now for oldtimers there is probably not so much news in this matter, but it will be a chance for younger readers to catch up with the outcome of our mutual efforts, and I fell it holds quite well in retrospective. The book will be out in Norway and Denmark 2008.

I was invited to attend a comics-festival in Norway during the fall, but mentioning that they would have one next year as well, I answered, that I would prefer to attend the festival next year instead, since there by then would be a book for me to sign. It is nice to see, that someplace in our northern regions they still manage to arrange something, that put comics on the map.

This years which-way book is a concept I would have liked to do for a long time – the rise and fall of a music-band. The structure however seemed too difficult to handle in a straight story, but as a an interactive story you can go from one key-situation to another and pass through all the emotions from naivity to harsh commercialism, from the straight dramatic tension to pure ridicule. I got inspired from seeing a documentary on a longlived purely danish success, Gasolin, and an shortlived international one, the Aqua group.
Funny enough "Jelling Stenen" is my 60th Danish album release, and it will come out in April, where I will have a reception celebrating my 60th birthday at the Gimle studio in Copenhagen.

Also my CD-roms might end up having an afterlife in educational material subscribed by and destined for use in schools in Scandinavia. As with libraries you seem to have to rely on someone bringing forth your stuff - nowadays most children do not find it on their own.

When I received the note, that I was nominated for an award in the comics-division of the prestigeous Danish award for childrens litterature. “Orla” I felt as Barks did in his old age when he received a fan-letter for the first time: “This must be a joke!” But the message was genuine enough. I have learned to think that way, since I have never had any application for cultural support accepted over the years. My cartoon-inspired style simple isn’t regarded as good enough by the cultural bureaucrats , who prefer things to look more artistic and cultural acceptable than my Funny Animals... The explanation for my nomition was, that it was the kids themselves, who chose which publications should be nominated, and the grown-ups in the panel must have tolerated that choice for once.
The nomination was for album 16 in the Gnuff series, and by now it has come to a number of albums comparable to the old titles from way back, only there is no longer any preprint in other forums to finance the whole thing. I have several worthwhile ideas lying around in various steps of execution, but lord knows, when the economics make it impossible for me to continue. Maybe I should thank my lucky star, that I turn 60 in April 2008 - an age where many normal working-people find it possible for them to quit working. I guess I will continue nevertheless and when the time comes with too low printruns end up making things available on the internet instead.

What contributes to the setback is the fact, that Danish communities were administratively put into larger settings this year, and this has ment the closing of some small library-divisions in rural districts, that used to have a stock of comics-albums for lending out to nearby kids. Not so any more, and with fewer outlets lesser sales. A downward spiral that is difficult to break.

Now I should not complain. Other colleagues have given up making comics already, at least I still manage to show, that the comics media could also be used to tell contemporary fairytales, which sems to have become my trademark.

Till next time around...
Freddy Milton

On turning 60 ...