|
DEN GRIMME ÆLLING
Da Tellerup henvendte sig til mig i begyndelsen af 80’erne omkring
et projekt, hvor han indbød forskellige tegnere til at illustrere
udvalgte værker af H C Andersen, var jeg ganske tøvende,
for ikke at sige modvillig. Det var ikke just et initiativ, der glimrede
ved sin konceptuelle originalitet. Jeg havde tidligere lært den
proces at kende fra en række udgaver i årenes løb,
hvor mere eller mindre kendte tegnere fik lejlighed til at vise deres
kunnen på et kulturelt accepteret område, der kunne afføde
et vist bibliotekssalg til sikring af forlagets dækningsbidrag.
Men jeg følte sjældent, at disse illustrationer tilføjede
noget, som ikke i forvejen kom til udtryk på en glimrende eller
bedre måde gennem teksten alene.
Jeg endte dog med at sige ja, dels fordi jeg selv kunne vælge eventyret
og dels fordi jeg kom frem til, at jeg kunne præsentere en ny vinkel,
som jeg ikke havde set før. Ideen gik ud på at lade teksten
ledsage af nogle tegninger, der ikke var samtidige med H C Andersen men
tværtimod helt kontemporære. Tegningerne ville således
ikke omklamre eventyret men i kontrasterende form angive en nutidig tolkning,
som man sagtens kunne supplere læsningen med. Og antropomorfe eventyr
er jo i deres symbolik ikke bundet til tid eller sted men angiver en
helt principiel oplevelse af grundlæggende menneskeligt konflikstof.
Det var naturligvis ikke alle elementer i eventyret, som kunne få en
logisk nutidig tolkning, men som tegner behøver man jo heller
ikke illustrere det hele. Så jeg udvalgte naturligvis de situationer,
hvor jeg bedst kunne finde en nutidig parallel. Hvis nogen ser min tegneseriefigur
Grimm Andrik i forklædning, så er det heller ikke en tilfældighed.
Jeg har en forkærlighed for at lade mine figurer gæsteoptræde
i forskellige sammenhænge.
Teknisk set var der ikke råd til farver, men jeg fik forlaget med
på at ofre en staffagefarve, så jeg havde flere toner at
arbejde med. Jeg havde kunnet bruge flere gråtoneprocenter, men
jeg kom frem til, at en enkelt var tilstrækkelig. Det gav den fornødne
tyngde i grafikken, så tegningerne kom til at se nogenlunde præsentable
ud. Jeg har vist det i de første scanninger. Også omslaget
har tekniske farver, hvor jeg har fremstillet masker til hver procent
af trykfarverne. Det er en meget tidsrøvende proces, men ikke
desto mindre den klassiske teknik til kolorering af tegneserier, som
ofte blev trykt som gammeldags avistryk, hvor farverne skulle være
robuste og enkle.
|