DEN GRIMME ÆLLING
Da Tellerup henvendte sig til mig i begyndelsen af 80’erne omkring et projekt, hvor han indbød forskellige tegnere til at illustrere udvalgte værker af H C Andersen, var jeg ganske tøvende, for ikke at sige modvillig. Det var ikke just et initiativ, der glimrede ved sin konceptuelle originalitet. Jeg havde tidligere lært den proces at kende fra en række udgaver i årenes løb, hvor mere eller mindre kendte tegnere fik lejlighed til at vise deres kunnen på et kulturelt accepteret område, der kunne afføde et vist bibliotekssalg til sikring af forlagets dækningsbidrag. Men jeg følte sjældent, at disse illustrationer tilføjede noget, som ikke i forvejen kom til udtryk på en glimrende eller bedre måde gennem teksten alene.
Jeg endte dog med at sige ja, dels fordi jeg selv kunne vælge eventyret og dels fordi jeg kom frem til, at jeg kunne præsentere en ny vinkel, som jeg ikke havde set før. Ideen gik ud på at lade teksten ledsage af nogle tegninger, der ikke var samtidige med H C Andersen men tværtimod helt kontemporære. Tegningerne ville således ikke omklamre eventyret men i kontrasterende form angive en nutidig tolkning, som man sagtens kunne supplere læsningen med. Og antropomorfe eventyr er jo i deres symbolik ikke bundet til tid eller sted men angiver en helt principiel oplevelse af grundlæggende menneskeligt konflikstof.
Det var naturligvis ikke alle elementer i eventyret, som kunne få en logisk nutidig tolkning, men som tegner behøver man jo heller ikke illustrere det hele. Så jeg udvalgte naturligvis de situationer, hvor jeg bedst kunne finde en nutidig parallel. Hvis nogen ser min tegneseriefigur Grimm Andrik i forklædning, så er det heller ikke en tilfældighed. Jeg har en forkærlighed for at lade mine figurer gæsteoptræde i forskellige sammenhænge.
Teknisk set var der ikke råd til farver, men jeg fik forlaget med på at ofre en staffagefarve, så jeg havde flere toner at arbejde med. Jeg havde kunnet bruge flere gråtoneprocenter, men jeg kom frem til, at en enkelt var tilstrækkelig. Det gav den fornødne tyngde i grafikken, så tegningerne kom til at se nogenlunde præsentable ud. Jeg har vist det i de første scanninger. Også omslaget har tekniske farver, hvor jeg har fremstillet masker til hver procent af trykfarverne. Det er en meget tidsrøvende proces, men ikke desto mindre den klassiske teknik til kolorering af tegneserier, som ofte blev trykt som gammeldags avistryk, hvor farverne skulle være robuste og enkle.