MARIUS X

En gang i begyndelsen af 70’erne fik jeg besøg af en fan fra Roskilde. Han ville også gerne være tegneserietegner, og jeg kunne måske opmuntre ham lidt. Det mener jeg også jeg gjorde, men det var næppe nødvendigt, for han gjorde hurtigt store fremskridt.

Senere i København fulgtes jeg og Ingo med ham til en prøvetime ved et croquis kursus. Han tegnede ganske veloplagt. Senere igen beundrede jeg hans skitser fra en rejse, som han foretog med Ingo og Søren Håkansson. De kunne sagtens udgives som en slags rejsedagbog.

Peter Madsen blev et navn først og fremmest som tegner af den række tegneseriealbum efter nordisk mytologi han skabte sammen med Hans Ranke Madsen, Per Vadmand og Henning Kure.

Senere kastede han sig også over illustrerede udgaver af myter fra Bibelen og nu senest billedbøger med trolde og illustrerede udgaver af folkeeventyr.

Det er altså som illustrator Peter Madsen har gjort sig gældende, og al mulig respekt for det. Men som fortæller af egne historier havde jeg også gerne set, at han havde brugt lidt tid i den boldgade. På et tidspunkt lavede han faktisk en dokumentarisk tegneserie om en rejse til Grønland, og den gjorde stort indtryk på mig.

I sine første år prøvede han lidt af hvert. ’Marius X’ er vist noget af det første han eksperimenterede med. Lidt senere illustrerede han et manuskript vi havde lavet om en dreng, der hed Anton. Jeg havde helt glemt, at den havde albumlængde. Den udkom til Art-Bubble festivalen i Rundetårn 2015, og jeg læste historien efter 40 år på vej hjem i S-toget efter at vi havde signeret 200 nummererede eksemplarer for Fyns Antikvariat.

Heldigvis oplevede jeg, at historien faktisk holdt efter de mange år. En vigtig morale er, at magiske tings virkning kan forsvinde, hvis teknologer prøver at dissekere dem for at eftergøre dem og ultimativt spinde guld på dem. Så en slags satirisk vinkel havde jeg allerede inde i billedet dengang.