POVL NORHOLT

Povl Norholt (3. december 1908 – 23. august 1993) blev student fra Metropolitanskolen og var en tid ansat hos A P Møller inden han bestemte sig så for at blive tegner. Han var medstifter af det humoristiske magasin Hudibras og skabte den smukke frøken Sylvia, der blev indbegrebet af en Norholt pige. Og hvis det var en tegning af hende på forsiden, steg oplaget mærkbart.

Povl Norholt var en flittig leverandør af tegninger til ugebladenes noveller og romaner. Han arbejdede sammen med folk som Susanne Palsbo, Jens Locher og Hakon Mielche.
Povl Norholt havde en stil, der sikkert kunne have ført til verdensberømmelse, hvis han havde taget mod tilbuddet om at tegne for det amerikanske magasin Esquire. Det gjorde han dog ikke, men fandt sig en kone i Danmark, hvilket datteren Kirsten Norholt er glad for. Hun blev skuespiller men har også skrevet en bog om sin far. Den hedder ganske enkelt 'Norholt'. Hun har doneret en del af sin fars arbejder til Museet for Bladtegnere, der findes på Det kongelige Bibliotek.

Povl Norholts tegninger var efter tidens målestok pirrende og erotiske, udført med smag og professionalisme. Da han sent i karrieren blev spurgt om han ville lave en plakat til en Sengekant-film, afslog han. Det var for plat og vulgært.
Norholt skriver som forord til en samling af hans motiver fra Hudibras 'I årene op til krigens slutning trængte mange herhjemme til en smule opmuntring, og her havde Hudibras en mission, i al beskendenhed støttet af signturen 'Norholt'…'