Bibliotekets Brugerundersøgelse 2016
tilbage
Landets biblioteker undersøgte brugertilfredsheden forleden.
Da jeg var oppe for at hente nogle fjernlånsDVDer var der lagt en strimmel ind i folderen med opfordring til at deltage.
Det gjorde jeg naturligvis og gav pligtskyldigt en fin vurdering med krydser i den høje del af spektret, og i den lille boks til sidst var der kun plads til at nævne at de burde lade mine værker stå fremme i stedet for at gemme dem i kælderen til man senere kan kassere dem fordi ingen bestiller dem.
Mine egne overvejelser holdt jeg for mig selv, men her er bedre plads.
Jeg var heldig at være med i de gode dage, da det stadig var en honnet ambition for hvert bibliotek at have så meget som muligt stående til at friste folk, når de kom for at 'græsse' og lade sig inspirere af det der stod på hylderne. Forlagene havde dermed en sikker bund i oplagenes størrelse og forfatterne i bibliotekspengene.
De dage er forbi med den digitale invasion. Jeg ser næsten aldrig lånere i voksenbiblioteket. De henter hvad de har bestilt og som er hjemkommet. Det sker ved indgangen, så man ikke behøver gå ind i biblioteket.
Nu har systemet tjek på hvad der bliver lånt hvor og hvornår, og man kan vurdere hvad man behøver anskaffe hvor og i hvilket eksemplartal. Det spiller ikke den store rolle, for der kører dagligt små fikse varevogne rundt i hele landet med fjernlånsmaterialer. Mine DVDer havde kun været nogle få dage undervejs.
Men når det lokale bibliotek ikke finder det nødvendigt at anskaffe ret meget, og heller ikke af en lokal forfatter, så får man som krævende låner ikke noget ud af at 'græsse' længere, vel vidende at det totale udbud skal man informere sig om på hos www.bibliotek.dk og straks bestille det direkte derfra. Som regel får man den besked, at ens lokale bibliotek ikke har materialet men at det søges fremskaffet fra et andet bibliotek. Det sker på få dage, for systemet finder hurtigt ud af hvor i landet der står det eksemplar som først bliver ledigt.
Hvad mig angår kunne man godt afskaffe det lokale bibliotek og nøjes med en stue til afhentning af materialet, der som oftest alligevel skal komme udefra.
Og så må man vel for skams skyld hellere bevare børnebibliotekerne, fordi en del forældre går rundt og samler håndfulde af pegebøger som de kan udfylde en samværsstund med førskolebørnene med. Fint nok med den slags samvær, og forlagene spyr af den grund stadig store mængder billedbøger ud.
Med tegneserierne er det straks værre. Her har mediet tabt i konkurrencen med de digitale platforme. Hvem vil aflæse stillbilleder og tyde en tekstboble, når levende billeder med tale kommer fra Ramasjang, Ultra og konsorter i en gratis lind strøm hele døgnet? Og mobiltelefonen skal man også have tid til. Men denne misundelse på TV kan man som tegneserieskaber måske godt afmontere. Jakob Stegelmann fortalte mig forleden, at DR påtænker at nedlægge kanalen Ultra, der er rettet til segmentet af ældre børn. I vore dage gider unge ikke se flow TV. De vil selv vælge hvornår de vil se hvad, og udbuddet af digitale medier giver dem nu den valgmulighed.
Det er vemodigt at se hvordan tegneserieudbuddet er skrumpet i udlånet. Efter en omlægning er der kun en snes serier tilbage, anført af den utålelige Garfield, de uskadelige Smølfer og Lucky Luke, den danske undtagelse Valhalla, foruden naturligvis Asterix og Tintin, de serier som brugerne genkender fra skærmen. I gamle dage var det omvendt.
Mine titler skal hentes i kælderen, og det gør man da også, hvis man bliver bedt om det, men det er vist kun nørder blandt børn der ber om den slags. Det er lidt vemodigt at opleve at man selv og næsten hele branchen er kørt ud på et sidespor, der efter kortere eller længere tid når frem til endestationen, hvor indholdet tippes i forbrændingsovnen.
Men digital honorering da? Her har forfatterene også tabt på forhånd. Forlagene har sikret sig hovedparten af den kage til sig selv. 'Det er svære tider', som den talende hund sagde til Anders And...