TOM PUSS

Jeg læste normalt ikke ’Kong Kylie’ som barn, så det var først senere jeg stiftede jeg bekendtskab med Toonders hovedværk ’Tom Puss’ der i originaludgaven til dagbladene havde teksten placeret under billederne. Denne mere litterære tilgang til tegneserierne bekom Toonder vel, og under seriernes fremkomst i fyrrerne gav det vel også mere læsestof, når man kun fik en stribe ad gangen i avisen.

Denne udgivelsesform er velegnet til filosofiske og mere episke forløb, og det passer også med den mentalitet, vi finder hos den selvhøjtidelige bjørn Hr. Brumme, der er seriens virkelige hovedperson. Dette karaktertræk skulle angiveligt stemme ganske godt overens med Toonders egen personlighed.

Først for nylig fik jeg lejlighed til at dykke ned i tegneserieugebladet ’Kong Kylie’ og samle op på det gamle kulturgods, der var gået min næse forbi under min opvækst. Her fandt jeg eksportudgaven af ’Tom Poes’ der havde talebobler og mere action, men også Hans Kresses westernserie ’Matho Tonga’ og vikingeserien ’Erik Vidfare’, der også var med under Toonder paraplyen.

Jeg aftrykker en af de ældre episoder fra fyrrerne, hvor figurerne havde god kropstyngde og gik foroverbøjede som forbillederne hos de amerikanske funny animal figurer. Som tiden gik, blev figurerne mere opretgående og humanoide i deres fremtoning.

Jeg præsenterer også en episode fra seriens designmæssige guldalder i halvtredserne, hvor miljøtegningen er blevet meget detaljeret og vi virkelig føler os hensat til et fortidigt Europa, som vi kender det fra Grimms eventyr. Denne episode er formentlig skabt som søndagssider.

Den typiske Tom Poes historie er som sagt mere langsomt fremadskridende med adstadigt tænksomme billedforløb og teksten placeret under billederne. Det samme gjaldt andre af avisstriberne fra Toonder Studios hvoraf ’Kappie’ og ’Koning Hollewijn’ er de mest kendte.

I halvtredserne havde ’Tom Poes’ sit eget ugeblad i Holland, og senere gik serien som tillæg i ’Donald Duck’. Det var et sjældent fænomen, da man normalt ikke accepterede konkurrerende dyreserier i Disneys magasiner.

Dette undtagelsestilfælde blev senere udnyttet af Thom Roep, der som redaktør fik finansieret produktionen af sin og Piet Wijns serie ’Gammelpot’ ved at placere en førstegangsudgivelse som føljeton i ugebladet ’Donald Duck’.