UPPDRAG I ZIMBABWE

OLA NYBERG

Ola Nyberg (født 4. september 1933 i Nykarleby i Finland, død 2. august 2017 i Stockholm) var en svensk illustrator.

Nyberg flyttede som 16-årig med sin familie til Umeå. Han uddannedes som lærer i tegning på Konstfack i Stockholm i 1960'erne, men valgte at arbejde som freelance illustrator. I en periode lavede han tegneserien 91:Karlsson. Han var også med på Hjälpsamme Jönsson, Bellman, Kapten Zoom og Gerilla Serien, der bestod af Uppdrag i Zimbabwe og Uppdrag i Sahara.

Janne Lundström skriver:
'Jeg traf Ola omkring 1970 på Semic Press i Sundbyberg. Jeg var redaktør og han var freelance tegner. Vi hilste hurtigt på hinanden eftersom vi arbejdede på forskellige blade. Hvis jeg husker ret delte Ola bås med Rolf Gohs og Alf Thorsjö. Ola tegnede 91.an Karlsson og Hjälpsamme Jönsson i Nisse Egerbrandts modificerede Petersson stil. Ja, han lavede også egne afsnit af serierne.

Det var først fem år senere jeg lærte ham at kende. Seriefrämjandet indbød forfattere og tegnere til en studiekreds om seriernes formsprog. Bagtanken var at de sammen skulle gå sammen og finde ud af at lave nye svenske serier. Magnus Knutsson og jeg ledte kurset. Til min overraskelse dukkede Ola op.
'Hvad gør du her? Du Kan jo alt!'
'Jovist, men det skader ikke at få det opjusteret.'

Efter kurset blev vi enige om at samarbejde, han og jeg. Jeg fandt mine avisudklip frem om afrikanernes befrielseskrig i Rhodesia og skrev nogle notater, der senere blev til Gerilla Seriens første afsnit, Uppdrag i Zimbabwe og jeg præsenterede dem for Ola. Vi diskuterede intrigen og de fem hovedpersoners karaktertræk of funktioner mens Ole lavede skitser af deres udseende.

Ved et tilfælde fik redaktør Sten Lundgren fra magasinet Vi nogle færdige sider at se, og han ville trykke serien. Den skulle efterfølge Jan Löövs Ville. Men det hastede. Jeg leverede manus til Ola i små portioner. Det tog omtrent en uge for Ola at tegne en side og kolorere den. Der hvor Ola havde ændret i mit oplæg var ændringerne lige så gode eller bedre.

Senere var der endnu hårdere deadlines på andet afsnit. Derefter besluttede vi at stoppe serien.
Vi mødtes fra tid til anden i løbet af de kommende år. Han lavede omslagene til to af mine bøger, Trägeväret og Tiggerpojken.
Ola illustrerede mange ungdomsbøger, for eksempel af Olof Svedelid, Mats Larsson, Ann-Marie Falk, Hans Peterson, Ulf Gyllenhak, Monika Zak foruden en række klassiske ungdomsbøger i Maj Bylocks adaptioner. Han animerede film, illustrerede rejseskildringer, studiehåndbøger og fremfor alt et stort antal lærebøger, gerne om forskellige svenske historiske epoker.

Ola arbejdede mest i en realistisk og tydelig tegningsstil. Med tiden blev han bedre som illustrator end som serietegner. Hans omslag er kongeniale. De fremhæver bøgernes indhold og følelser.

Ola var et følsomt og sympatisk menneske samt en perfekt arbejdskammerat. Vores samspil var lydefrit. Jeg er taknemlig for at have arbejdet sammen med ham'.