Jeg behøver næppe knytte ret mange kommentarer til denne korte serie af Daan Jippes, eller Daniel Jan Jippes, som han i virkeligheden hedder. Andre steder på denne hjemmeside vil man kunne læse om mit parløb med denne mester i den animerede tegneserie og mit kollegiale forhold til ham gennem alle årene.
Dette er en af de sjældne eksempler på en tegneserie fra hans hånd som ikke benytter antropomorfe figurer. Men karikaturgraden er høj, og det stilististiske udtryk overmåde nuanceret og præcist. Det var denne overrumplende kontrol over alle elementer af tegneseriesproget, der betog mig fra mit første møde med hans stil, som det kom til udtryk i albummet “Te for To”, der ved min mellemkomst heldigvis også nåede at udkomme på dansk.
Den utrolige versalitet i Jippes’ formåen har måske både været en fordel og en ulempe. Fordelen har vi alle lært at påskønne og beundre. Som Daan selv har fortalt mig, har ulempen for ham været besværet med at engagere sig i et mere omfattende projekt, fordi hvert enkeltelement undervejs nødvendigvis kom til at indebære så mange delbeslutninger, at arbejdsopgaven hurtigt ville føles uoverkommelig for ham. Og bare det at formidle en personlig fortælling på en almindelig jordbunden måde ville være en umulighed for Daan Jippes. Han ville uvægerligt føle, at situation måtte indbyde til en særlig indsats, men i hvilken retning skulle den accentuering så gå? En anden vinkel på historien? Et nyt perspektiv på billedet? Et bedre layout af siden? En ændret balance mellem sort og hvidt i billedruderne? Når alle muligheder står åbne for én bliver antallet af afgørelser omkring stilvalg let kolossale, og denne forhåndsviden kan afskrække én fra overhovedet at gå i gang.
Derfor er Daan Jippes’ produktion af Disney-omslag så forståelig. Her skal der kun tages stilling til den mest effektive præsentation af et enkelt billedmotiv, og det er trods alt til at overskue på en rimelig tid. Det var også det forhold, som var motoren i hans engagement i samarbejdet med mig omkring historierne i vores “Hall of Fame” bog. Jeg kom med et oplæg og et bud på visualiseringen. På denne måde kunne hans opgave reduceres til en bearbejdning af noget allerede eksisterende og dermed få et overskueligt omfang. På det projekt var jeg den rette mand på rette tid med det rette udspil.
“ Nærtrafik” eller “Intercity Incident” som den hedder i originaludgaven, blev også en inspiration for mig på den måde, at jeg opfandt min figur, Villiam, der startede med at være et lån fra Daan Jippes, men som senere udviklede sin egen personlighed i takt med, at jeg mindskede hans overdrevne udtryksregister, som heller ikke var det helt naturlige for mig. Jeg er trods alt mere afdæmpet i mine virkemidler, og det har så givet mig andre fordele. Men nyd denne korte tegneserienovelle, for den er noget ganske enestående hvad angår udtryksfuldhed og præcis formidling.
