GRAY MORROW

Gray Morrow (7. marts 1934 – 6. november 2001) blev født i Fort Wayne i Indiana, hvor han gik på North Side High School. Han mindedes i 1973, at ’Tegneserier var helt sikkert den første kunstform jeg husker jeg blev imponeret over med de smukke bloddryppende bladkiosk omslag’.

Efter at have været redaktør på high school årbogen, som han illustrerede, arbejder han en række småjobs herunder på limonade bar, som gadereparatør, som slips designer, som motions dreng på racerbanen, indtil han indskrev sig på Chicago Academy of fine Arts i Chicago, Illinois, i sensommeren 1954, og studerede to nætter om ugen i tre måneder under Jerry Warshaw med ’den samlede sum af min formelle kunst uddannelse.’ Hans første professionelle job var noget i retning af en bank annonce eller et slips design, da jeg stadig var i mine teenageår’.

Han sluttede sig til byens Feldkamp-Malloy Art studio, hvorfra han senere blev fyret. Efter et nedslående møde med strip tegneren Allen Saunders indsendte Morrow prøver til forskellige syndikater uden held.

Ufortrødent flyttede han til New York i vinteren 1955 og det følgende forår havde han mødt kolleger blandt unge tegneseriekunstnere som Al Williamson, Angelo Torres og Wally Wood. Han solgte sin første tegneserie historie, en romantikserie, til ’Toby Press’, der dog gik konkurs før det kunne blive offentliggjort.

Morrow lavede derpå to historier til et andet selskab - en western med originale figurer og en adaption af pulp fiction forfatteren Robert E. Howards The Tower of the Elephant, men dette selskab gik også fallit. Han arbejdede så for Williamson og Wood med baggrunde og layouts og gennem Williamson begyndte han at bidrage til ’Atlas Comics’, 1950'ernes forløber for ’Marvel Comics’ med at tegne flere overnaturlige fantasy historier plus mindst fire westerns og en krigshistorie fra juli 1956 til juni 1957.

I slutningen af 1956 blev Morrow indrulleret i den amerikanske hær stationeret på Incheon og Wolmido Island i Sydkorea, med ’Fox Company’, hvor han lavede ’illustrationer og malerier til officerernes klub, opholdsrum, emblemer på hjelme til deres parader... du ved, alt muligt. Det var min officielle pligt’. Efter at være blevet udskrevet i 1958 tog ’min ven Angelo Torres mig rundt til et par af sine kunder, den ene var Classics Illustrated (dvs ’Gilberton Company’), og jeg fik et manuskript. En ting førte til den næste, og jeg blev hurtigt bidragyder på regelmæssig basis’.

Forud for sin Gilberton tørn bidrog Morrow til et af de første sort-hvide horror-tegneserier magasiner, Det Joe Simon-redigerede Eerie Tales # 1 (november 1959) fra Hastings Associates med skitser og rentegning af to fire-siders historier af en ukendt forfatter, The Stalker og Burn!

I begyndelsen af 1960'erne illustrerede Morrow anonymt tre litterære adaptioner for Classics Illustrated, The Octopus/Polyppen af Frank Norris (# 159, november 1960); Master of the World/Verdens Behersker af Jules Verne (# 163, juli 1961) og The Queen’s Necklace/Dronningens Halsbånd af Alexandre Dumas (# 165, jan 1962), som han sagde, at han skitsede og tuschede med en hastighed på ’otte sider om dagen... så hurtigt, som jeg nogensinde har været i stand til arbejde, fordi jeg var flyttet til Californien og havde brug for disse lønningschecks’. Morrow leverede også tegninger til kapitler i Classics Illustrated Special Issue # 159A, Rockets, Jets and Missiles (december 1960), og til nr. 13 af World around Us lige fra Prehistoric Animals (november 1959) til Famous Teens (maj 1961). En af dem, # W28, Whaling (december 1960), resulterede i uventet kontrovers, da han præcist skildrede afro-amerikanske hvalfangere:

’Sideprisen (hos Gilberton generelt) var ikke ret høj for den nøjagtighed og autencitet de forventede, men det var en udfordring at vise det korrekt. Roberta og Len Cole var krævende, men troværdige redaktører. Et job jeg kan huske... noget om hvalfangst, gav mig problemer med Roberta. Min forskning viste, at mange af hvalfangerne var sorte - så det var hvad jeg tegnede. Hun fik et anfald og insisterede på at de alle skulle gentegnes for at ’undgå kontroverser.’ I den sidste ende i det problematiske kapitel The Long Voyage beholdt man hvad en tegneserier historiker kaldte ’et anstændigt antal afrikansk-amerikanske hvalfangere’. Morrow mindedes dog, ’De fik mig til at gøre dem alle hvide. Jeg måtte ændre deres karaktertræk’.’

Samtidig illustrerede Morrow også bidrag til ’Bobbs-Merrills’ bogserie for unge ’Childhood of Famous Americans’, og fortsatte med dette efter at udgiveren ’Gilberton’ indstillede produktionen af nye titler. Morrows illustrationer præsenteredes i Henry Clay: Young Kentucky Orator i 1963), Douglas MacArthur: Young Protector and other Entries. Nogle, herunder Crispus Attucks, Black Leader of Colonial Patriots, Teddy Roosevelt, Young Rough Rider og Abner Doubleday: Young Baseball Pioneer, blev genoptrykt af efterfølgende udgivere i 1980'erne og i 1990'erne.

Morrow begyndte herefter et treårigt arbejde med ’Warren’ Publishings serie af sort-hvide horror-tegneserier magasiner i 1964, begyndende med en seks-siders historie Bewitched! skrevet af Larry Ivie i Creepy # 1, og bidrog med over et dusin historier til det magasin og søster publikationen Eerie, samt til krigstegneserie magasinet Blazing Combat, op gennem 1967. Han malede også fire horror omslag for ’Warren’. For konkurrenten ’Skywald Publications’, tegnede han en otte-siders serie The Skin and Bones Syndrome for Psycho # 1 i januar 1971, og han var medskaber på Man-Thing, med forfattere Roy Thomas og Gerry Conway, i ’Marvel’s første forsøg på det voksen-orienterede tegneseriemagasin marked, det sort-hvide Savage Tales # 1 i maj 1971.

I 1970 blev Morrow gift med Betty Morrow, der skrev en historie han tegnede, The Journey, i begyndelsen af det uafhængige tegneseriemagasin witzend # 7 i 1970. Samme år vendte han tilbage til farvetegneserier med flere supernatural fantasy historier for ’DC Comics’ Witching Hour, House of Secrets og House of Mystery, samt nogle romantik og superhelte fortællinger.

Morrow tegnede også western historier, og med forfatteren Robert Kanigher skabte han det gamle Vestens selvtægtsmand El Diablo i All-Star Western # 2 i oktober 1970. Han udførte lidt arbejde for ’Marvel’ i løbet af denne tid, med omslag og en romantikhistorie for My Love # 14 i november 1971, et Man-Thing omslag og historie i Adventure i Fear # 10 i oktober 1972, to Gullivar Jones, Warrior of Mars historier i Creatures on the Loose # 20-21 i november 1972 - Januar 197), og faktisk hans eneste ’Marvel’ superheltehistorie, en 10-siders Falcon serie i Captain America # 144 i december 1971.

I 1973 havde Morrow været ukrediteret ghost artist eller assistent på syndikerede tegneserier som Rip Kirby af John Prentice, Secret Agent X-9 af Al Williamson og Big Ben Bolt af John Cullen Murphy. Han overtog Buck Rogers dagsstriben i 1979 og Tarzan søndagsstriben fra 1983 til 2001. Han mindes at have givet en prøve på Prins Valiant, da Hal Foster besluttede at gå på halvpension. Det blev gjort i august og offentliggjort i oktober eller november 1971. ’Det blev gjort som en prøve, da Foster interviewede mig, og et par andre (Wally Wood og John Cullen Murphy) til at tage over.’

Gennem 1974 og begyndelsen af 1975 redigeret han og ofte tegnede han historier for Archie Comics’ ikke-teen-humor titler, Red Circle Comics, herunder Chilling Adventures i Sorcery, efterfølgeren Red Circle Sorcery, og single-problemet The Super Cops, baseret på to virkelige New York Police Department detektiver. Efter dette specialiserede han i covers og historier for sådanne sort-hvid Marvel magasiner som Masters of Terror, Unknown Worlds of Science Fiction og Marvel Preview.

Bagefter gennem 1976, var han artdirector for Charlton Comics’ sort-hvide magasin Space: 1999, baseret på tv-serien af samme navn. Som aktiv i de tidlige uafhængige tegneserier i 1970'erne bidrog Morrow mest med spredte illustrationer, omslag og pinups snarere end historier til titler, herunder udgiver David Jablins Imagination # 1 i 1971; Mark Feldmans I’ll be Damned # 4 i 1971, John Carbonaros Phase # 1 i september 1971, Doug Murray & Richard Garrison Heritage # 1A og 1B i 1972 og Gary Berman & Adam Malins Infinity # 2, 3B, 4-5 i 1970? -1973.

I 1978 begyndte Morrow at bidrage til ’Heavy Metal’ Magazine, en serie af historier, der ville blive samlet i 2012 som kapitler af den grafiske roman om sværd og trolddom, Orion. På samme måde, blev hans Playboy-serie Amora, som han både skrev og tegnede, præsenteret samlet som Heritage presents... Amora fra Forest Park, Georgia udgiveren ’Heritage’ i 1971. Han illustrerede og farvelagde hver af de adskillige Roger Zelazny historier, som forfatteren selv adapterede til en 96-siders grafisk novellesamling The Illustrated Roger Zelazny, produceret af ’Byron Preiss Enterprizes’ og udgivet af ’Baronet Publishing’ i februar 1979.

Ud over tegneserier var Morrow i 1960'erne og 1970'erne illustrator på mange science-fiction magasiner og eksempler på hans arbejde pryder de fleste af forsiderne af den amerikanske udgave af Perry Rhodan paperback serien. Han udførte også illustrationerne til den originale ’Galaxy Science Fiction’ offentliggørelse af den Hugo-vindende kortroman Soldier, Ask Not af Gordon R. Dickson. Derudover tegnede han også til det satirisk-humoristiske magasin ’National Lampoon’.

Mens Morrow boede i Brooklyn blev han i 1973 blev gift og fik nogle børn på den måde. Han boede i Kunkletown i Pennsylvania og led af Parkinsons syge da han døde den 6. november 2001 tilsyneladende ved en skudulykke. Han efterlod sig sin senere hustru, Pocho Morrow.