BORGUNGERNE

PER SANDERHAGE & FREDDY MILTON

Engang i halvfemserne henvendte LEGO sig til Jens Peder Agger. De kunne godt tænke sig at forsøge med nogle tegneserier som supplement til deres æsker. De havde en science-fiction linje med Jim Spaceborn, som Frank Madsen fik på vingerne, og den mere jordnære Borglinje blev lagt i hænderne på Per Sanderhage og mig.

Vi lavede vist kun dette ene album og så et par udgivelser i halv højde. De kunne nok bedre få plade i æskerne, hvis nu det blev der konceptet landede.

Hvordan det gik ved jeg ikke rigtig, men det stoppede ret snart. Det forblev et eksperiment. Jeg har ingen dansk version af Borgungerne, men jeg har en tysk og en finsk udgave. Af hensyn til læserne vælger jeg den tyske version her.

Selv var jeg ikke videre begejstret for initiativet. Det var for stift og kantet for mig, så jeg fik blødgjort figurerne en kende. Men vi fik vist ret godt betalt, i sammenligning med de tariffer jeg oftest måtte nøjes med.

Jævnført med nutidens animation havde tegneserierne det problem, at man ikke kunne bruge squash and stretch i stillbillederne. Det kan man sikkert heller ikke i animationsfilmene, men her kan man bruge en masse action i billedafviklingen, så det ikke gør så meget.    

Men udviklingen er interessant. Som i andre tilfælde kom jeg ind i billedet på et tidspunkt hvor tegneserieformen var på vej ud. Men det gjorde nu ikke noget med Lego, for jeg tændte aldrig på den stive og kantede stil.