Gore
tilbageGORE er en af de pseudonymer som Richard Corben betjener sig af. Sejd har fået lov at trykke noget af hans materiale, så i den forbindelse bringer vi en præsentation.
Richard V Corben er 30 år og er uddannet på Kansas City Art Institute. Han bor stadig i Kansas City, Missouri, langt fra serieforlag og bureauer, så hvordan blev han involveret i tegneserier?
’Det var Gary Arlington der overtalte mig. Jeg havde lavet amatørstrips til fanzines. Gary har nok fået min adresse fra en udgiver i San José. Han sendte mig et eksemplar af ’Skull’ 1 og sagde ’Kom så i gang’’.
Før sin undergrunds debut med ’Lame Lem’s Love’ i ’Skull’ 2 havde Corben fået afløb for sine fantasier i fanzines. Hans første strips blev trykt i ’Voice of Comicdom’ i 1968. Da han udgav sin egen ’Fantagor’ 1refererede han til det som sin hobby.
’Jeg havde store planer om at sætte forlagsverdenen på den anden ende og tjene en million. Men det viste sig at min distribution og modtagelse ikke blev slet så stor. De penge jeg investerede i ’Fantagor’ kom ikke ind igen før den blev udgivet som undergrundshæfte. At distribuere pr. postordre er en kedelig beskæftigelse’.
’Fantagor’ 1 blev genudsendt af ’Last Gasp Eco Funnies’ i 1971. Nr. 2 blev udgivet af ’Rip-Off Press’ tidligt i 1972. Den indeholdt en Corben serie i farver ’Too Speer a Fair Maiden’, en meget ironisk sword-&-sorcery historie skrevet af Jan Strnad. Nr. 3 var helt i farver og blev igen udgivet af ’Last Gasp Eco Funnies’ senere på året. Den indeholdt den økologiske parabel ’Kittens for Christian’, igen i samarbejde med Jan Strnad.
Jan Strnad havde startet et fanzine, ’Anomaly’. Corben kom i kontakt med ham, og i de sidste tre år har de samarbejdet på historier. Lige som ’Fantagor’ blev ’Anomaly’ omdannet til et undergrundsmagasin. Fjerde nummer kom ud i februar 1973 udgivet af ’The Berkeley Comic Art Shoppe’. Strnads anden publikation, ’Fever Dreams’ blev udgivet med Corben omslag og hovedserie i midten af 1972 på ’Krupp Comic Works’.
Den produktive Corben har bidraget til 17 undergrundspublikationer igennem de sidste tre år. Kun to udgivelser, ’Rowlf’ og ’Grimwit’ 1 er 100% Corben. Lige som Robert Crumb foretrækker han at lave omslag og en eller to historier og overlader til andre skabere at fylde øvrige historier på. Men hvor Crumb foretrækker at arbejde alene foretrækker Corben at samarbejde med andre. Han har bidraget med mange historier til Jim Warrens ’Vampirella’, ’Creepy’ og ’Eerie’. Hans sidste serie der er ’Bright Eyes’ i ’Eerie’ nr. 43.
Corbens personer, hvad enten de er mennesker, androider eller overjordiske væsner, er alle overudviklede. Alle mænd har overdrevne muskler, og hans kvinder er storbarmede. Hans stil er at fremtrylle handling i forgrunden mens baggrunden består af løsere skitser eller tonede flader. Hans teknik kan minde om Vaugn Bodés, en kunstner hvis arbejde han samler.
I november 1972 skrev han
’Min teknik skifter uafladeligt. Lige nu laver jeg en masse pennearbejde over løse blyantskitser. Normalt layouter jeg en hel serie på én gang og bruger så blyant og tusch fra en ende af. Jeg laver også lerfigurer af de optrædende til at tegne efter. Det er som regel hoveder, som jeg så bevæger under forskellige belysninger for at se hvordan skyggerne skifter. Når jeg layouter siderne til en historie som allerede er skrevet i manuskript gør jeg det, at jeg laver et hæfte af skrivemaskinepapir. Her placerer jeg teksterne og dialogen, laver en løs billedinddeling og grove skitser for at se kompositionerne. En gennemsnitshistorie på ti sider tager nok en uge eller halvanden at lave. Indtil nu har jeg selv lavet alle mine farveseparationer’.
Corbens arbejder følger tre hovedretninger. Hans sword-&-sorcery serier, som han har videreført fra fanzines, hans neoEC horror serier for ’Skull’, ’Death Rattle’ og ’Weird Fantasies’ samt hans SF arbejder for ’Slow Death’ og ’Fever Dreams’.
Alle hans serier indeholder elementer af sex og vold. Temaet kan vise sig som forholdet mellem godt og ondt efter kristen moralopfattelse. Seksuelle kvinder (onde) forårsager direkte eller indirekte mandens fald.
Dette tema i sin enkleste form kan for eksempel illustreres i ’The Temple’ fra ’Fantagor’ 3. I denne enkle fire siders historie bliver Arnie og Edyl (Adam og Eva) forvandlet til bisamrotter af ’Himlenes Moder’ og spist af en slange.
Hos Corben ser kvinden altid ud til at være uskyldig, og det er hun også undertiden, men det er det som manden gør eller drives til at gøre på grund af hende, som forårsager hans fald. I ’Gastric Fortitude’ i ’Death Rattle’ søger en ung mand en stormfuld nat tilflugt i et gammelt hus, hvor han finder en smuk kvinde. Hun siger at han er så fristende, at han er lige til at spise, og inviterer han indenfor. Han forbereder sig på en hyggetime, men hun starter med at rive hans pik af og spiser den først. Lidt fantasi over emnet kastration.
’The Beast of Wolfton’ i ’Grimwit’ 1 afslører samme tema under et plot henlagt til middelalderen. I den anden historie i ’Grimwit’, ’Necromancer’, er kvinden igen symbol på ondskab og død. M’Luba siger ’Jeg hjælper Necromancer med at nedkalde onde forbandelser…’ I ’Up From the Deep’ 1 var det en uskyldig hippie pige, der fremkaldte den latente ondskab og vold i pastoren på bussen i ’When Dreams Collide’.
Som erfaren animator har Corben lavet adskillige film, og han bruger storyboard teknik til at tilrettelægge sine grafiske trip. Hans film omfatter ’Gateway to Terror’, ’The Labors of Hercules’ og ’Neverwhere’. ‘Rowlf’ var oprindelig tænkt som film før den blev tegnet og publiceret I to sammenhængende numre af ‘Voice of Comicdom’. Dave Holman designede dæmonernes tanks og udstyr samt karakterisering og hjalp med at plotte nogle af scenerne. ’Rowlf’ som i 1971 blev udgivet som seriemagasin af ’Rip-Off Press’ er en historie om bestialitet i bogstaveligste forstand, historien om Maryara og hendes hund Rowlf. Det er en love story der fortæller om dyrets loyalitet mod kvinden.
Corben har lavet adskillige historier som omhandler det ydre rum og funderer over menneskehedens fremtid. Den første af disse kom i ’Slow Death’ 2, ’How Howie Made it in the Real World’. Den foregik I en verden, hvor menneskene ikke længere kunne indånde luften og hvor man var blevet afhængig af piller, som opretholdt den mentale illusion af en naturlig og smuk verden omkring sig. Howard og Nancy tager på ferie en dag men glemmer at tage pillerne. Illusionen aftager og de opløses og går til grunde i en af de mest imponerende skrækvisioner der er blevet præsenteret i tegneserier, en vision der rammer så meget desto hårdere, fordi gyset har en brod der bliver siddende og forhindrer én i at glemme.
Efter ’How Howie Made it in the Real World’ bad Ron Turner fra ’Last Gasp Eco Funnies’ Corben om at lave omslag til ’Slow Death’ 3 og to kortere historier, ’The Awakening’ og ’Mangle – Robot Mangler’ kom i nr. 4, sidstnævnte en slående parodi på Gold Key’s ’Magnus – Robot Fighter’.
I ’Awakening’ vågner en patient, som er blevet nedfrosset på grund af uhelbredelig kræft i 1975, op i år 2163 og oplever en verden han aldrig ville have drømt om. Seriens gråtonevirkning er her ført ud i fotografisk perfektionisme der står i virkningsfuld kontrast til de steder, der netop ikke er naturalistiske men som læseren dermed tvinges til at acceptere som virkelighed.
I Mike Barrier’s ’Funnyworld 14’ findes en smuk farveserie ’Going Home’ som handler om hvordan det sidste menneske dør, et emne som Ray Bradbury også overbevisende har gennemtænkt.
Corben skriver
’Der er to kræfter som strides i mig, når jeg tegner. Jeg prøver at nå to modstridende mål. Det ene er illusionen af dybde og en skulpturel effekt omkring givne objekter. Arbejdet mod dette mål fører mig gennem en række modellerende virkninger, skyggepålægning, fortoninger, skraveringer og imponerende lineære perspektiver. Men alle disse virkemidler får ofte helhedsindtrykket til at se for gennemarbejdet, for konstrueret ud. Det bliver undertiden så komplekst, at overskueligheden går fløjten. Det andet mål er er en anden slags rum, grafisk fladt rum. Siden er jo flad, nå, men så lad den dog være flad, for pokker! Fladhed har en indbygget kvalitet af enkelhed der er let at overskue. Selvfølgelig er dette blot håndværksmæssige overvejelser. Det virkelige formål er jo selve historien, stemningen, karakteriseringen. Jeg vil fortælle en historie, der er værd at give videre. Alle mine arbejdet er mislykkedes i varierende grad målt med hvad jeg havde tænkt de skulle være eller udtrykke. Men undertiden kommer jeg så tæt på, at jeg bliver ved med at arbejde, for måske vil jeg næste gang komme endnu tættere på’.
Og Corben fortsætter. Hans seneste udspil er ’Fantagor’ 4 med den groteske ’Spacejacked’ der følger tråden op fra hans tidligere science fiction historier, og med ’For Love of a Daemon’ der er sword-&-sorcery i fotografisk illusion med de smukkeste farveseparationer han har præsteret. Hans seneste projekter er Harlan Ellisons historie ’A Boy and his Dog’ og Philip José Farmers ’A Feast Unknown’.