GORDON BESS

Gordon C. Bess (12 januar 1929 – 24. november 1989) var født i Richfield, Utah. Hans far var minearbejder og flyttede en del rundt, så Gordon voksede op og gik i skole i Nevada, Oregon og Utah og derefter high school i Hailey, Idaho. I 1947 blev han indrulleret i flåden og sendt på træningslejr i San Diego. Han lavede illustrationer, plakater og diagrammer for Corps Training Aids’ afdeling i San Diego.

Efter et års tjeneste i Korea med at rydde minefelter kom han tilbage til San Francisco den dag krigen sluttede. I 1954 blev han sendt til Washington, DC, hvor han blev personale tegner og tegneserieredaktør for Leatherneck Magazine, hvor Joanne Vaught var administrerende assistent. De to blev gift i 1955 og slog sig ned i Arlington, Virginia. Her fortsatte Gordon med Leatherneck indtil 1956, hvor han forlod korpset med rang af sergent. I 1957 flyttede han til New Jersey. Efter et år som reklametegner i Philadelphia tog han et job som art director for et lykønskningskort selskab i Cincinnati, Ohio. I sin fritid lavede han som freelancer tegninger til magasiner.

Den 11. september 1967 lancerede ’King Features Syndicate’ sin tegneseriestribe Redeye om en skør indianerstamme. Den kom til at hedde Rødøje eller Indaviderne på dansk. Med Redeye i 400 amerikanske aviser og oversættelser til 15 sprog gjorde successerien det muligt for ham i 1970 at flytte til 310 Balmoral Road i Boise, Idaho, hvor han nød jagt, fiskeri, cykelcross, skiløb og at spille blackjack i Nevada.

Hans arbejdsrutine var at vågne klokken syv om morgenen og gå ned på sit kælderkontor, nogle gange med ti timers arbejdsdage også i weekenden, for at være seks måneder forud med serien. Om sommeren tegnede han striben under ophold i sin feriehytte i Lowman, Idaho.

Bess og hans kone havde tre børn-Suzie (født 1956), Richard (født 1960) og Debbie (født 1963). Han fortsatte at skrive og tegne Redeye indtil 1988, da han blev syg og tegnede sin sidste stribe til 21. maj 1988. Han døde 24. november 1989. Født 22. februar 1930 døde Joanne Vaught Bess 8. juni 2012.

Redeye var især populær i Europa, hvor den dukkede op i Tintin magasinet mellem 1969 og 1990. Bess fik i 1976 Bedste udenlandske Comic Work Award på Angoulêmes Internationale Comics Festival.