DET NYE FOLK

JAN-ÅKE WINQVIST

Hvornår begyndte det med serierne?

Jet har altid siden 10-12års alderen tegnet serier.

Til skrivebordsskuffen?

Netop. Mit første større projekt var at illustrere en bog af Robert Heinlein. Det var før man indså hvor meget 300 striber egentlig var. Så jeg gik bare i gang.

Blev den nogensinde færdig?

Nej ikke helt. Jeg tegnede nok på den i to år. Jeg var 12-13 år dengang og boede i Nyköping.

Kommer du derfra?

Nej, det begyndte i Munkfors og Värmland i 1955.

Voksede du op der?

Ja, og senere flyttede jeg fra Munkfors til Nyköping. Derefter to større helsidesserier – ikke kun striber – i lidt Jens Lyn inspirerede historier…

… som ikke blev trykt?

Nej, jeg var jo ganske ung. Jeg viste dem dog til Börje Nilsson fra Semic, og jeg har gemt et vældig fint brev fra ham. Men de var jo lavet som man gør som teenager. Man tegner en side og først dernæst tænker man på hvordan den næste side skal være. Efter gymnasiet var spørgsmålet om man skulle studere videre eller prøve at gøre et eller andet med serier. Men så søgte jeg ind på kunsthåndværkerskolen.

Og senere kom du med i billedkunstgruppen 'Flugan'…

Ja, den blev startet af klassekammerater på skolen.

Hvordan opstod ideen med 'Det nye folk'?

Mit speciale i gymnasiet handlede netop om menneskers afstamning, og jeg har altid læst en masse om fortiden. Det er heller ikke tilfældigt at bøgerne handler om den tid, for mødet med et andet folk er altid et taknemligt emne.
Den som måske inspirerede mig mest, var Björn Kurtén. Han døde for nogle år siden men regnes for den største ekspert på istiden her i Norden, og han har selv skrevet skønlitterære bøger om netop denne epoke.
Hvis man for eksempel sammenligner med 'Hulebjørnens Klan', som er ganske flygtig i detaljerne og med mange fejlopfattelser, så kan man regne med Björns bøger. Dagliglivet virker hos ham.

Du kredser meget omkring dagliglivet i din serie.

Når man interesserer sig for det, danner man sig et billede af det. Motivet har været at gengive dette billede på tryk, at komme ind i miljøet og historien, så det ikke bare bliver fritstående illustrationer.

Det er en etnografisk serie.

Ja, selv om meget af det ved vi ikke noget om. Tag bare sådan noget som klædedragten. Der findes ikke noget bevaret af tøjet fra den tid. Men tøj må de have haft på grund af klimaet. Desuden finder man i grave dekorationer fra tøjet, så man kan ane kompleksiteten. Så kan man også se hvordan tilsvarende folkegrupper er klædt i dag. Som for eksempel Nordamerikas indianere.

Apropos indianere, er du så påvirket af schweizeren Derib eller hollænderen Hans Kresse?

Nej, jeg synes ikke jeg har lavet indianerserier. Jeg er nok ikke en stor tegneserielæser. Desuden ønsker jeg ikke at blive for påvirket af andres stil.

Din serie fortælles langsomt.

I starten måske, men i de følgende album er handlingen hurtigere. Jeg savner ofte, at man synker ind i miljøet gennem billederne. Ofte bliver det til 'talking heads'. Undskyldningen er at der skal foregå noget på hver stribe, hvis de trykkes enkeltvis.

Hvor lang bliver sagaen?

4-5 album. Jeg tegner langsomt i min fritid. Til daglig arbejder jeg som illustrator.

Så det vil tage lang tid.

Der kommer nok et album om året.

Og du har lavet det hele selv? Også farvelægningen?
Ja, at uddelegere farvelægningen ville som at lade andre rentegne serien.

Du kalder Neandertalerne for trolde.

Ja, siden de to grupper ikke har direkte kontakt, opstår myter om de andre. Kendskabet formidles gennem en mundtlig tradition.

Men at have levet på samme tid så længe må vel indebære, at de to grupper har mødt hinanden?

Man ved det ikke. Der findes nogle fund af Homo Sapiens i Europa, man kun sporadisk. I stenredskaberne kan man ane en udvikling.

Man siger undertiden at nutidsmenneskene er en krydsning mellem Neandertalere og visse Homo Sapiens.

I og med at man ikke har bevis i nogen retning er der forskellige skoler inden for antropologien. Kurtén antog, at selv om der kom afkom ville det blive sterilt. Det er vel en forklaring på at Neandertalerne uddøde. Vi har ikke fundet nogen blandingsformer bevaret.

Hvordan er din serie blevet modtaget?

De fleste anmeldere har været positive. Og de har betragtet den langsomme fortælleform som et plus.