SNEHVIDE MØDER KING KONG – I GYNGEMOSEN Det andet bind af Dekalog over Janteloven blev inspireret af den nye robotteknologi sammenholdt med historien om King Kong og mit besøg på Danmarks Radio i TVhuset, dengang det stadig lå i Mørkhøj. Jeg havde haft kontakt med Jakob Stegelmann omkring mit besøg i hans gamle borgkulisse i Troldspejlet. Jeg fik en rundvisning, hvor jeg fik lejlighed til at tage en masse fotos. Mange af disse fotos dannede grundlag for billeder i albummet, så det er også ud fra historiske motiver interessant for sin dokumentation af den gamle TV-bygning. Det meste af albummet nåede at komme med i Ekstra-Bladets ugetillæg Kilroy, hvor ankermanden Pedro også hyrede mig til at lave forsiden i en periode. Det initiativ hjalp ikke blot min økonomi men også mange andre danske tegneserieskaberes økonomi på den tid. |