MANDEN FRA CLAA
Da jeg boede i Duvbo i 1973-75 og arbejdede som freelancer på Semic Press i Sundbyberg besøgte jeg naturligvis også Rolf Gohs i Stockholm i hans lille lejlighed i Gamla Stan. Som den foretagsomme person jeg var, havde jeg et par prøvestiber med “De mystiske To” med under armen. Jeg havde nemlig hørt, at den serie skulle gå som en daglig stribe i en avis, og jeg vidste af erfaring fra min egen serie “Zenit”, hvor tidskrævende det var at klare sådan en opgave. Så måske havde han brug for en assistent? Jeg viste mine prøvesider til Gohs, som var høfligt tilbageholdende. Der var godt med sort-hvide kontraster, men jeg kunne mærke at han mente, der var noget vigtigt i udtrykket, som jeg ikke havde fået med. Fair nok.
En teknisk overraskelse for mig var, at Rolf Gohs ikke tegnede med pen. Han brugte en sort kuglepen til “Mystiske 2:an”. Når fladerne var afgrænset, blev det sorte fyldt ud med en filtpen. På dette tidspunkt af hans karriere var det vigtigste gengivelsen af den fotografiske realisme. Layouten kom heller ikke let til ham. Hans originaler var fyldt med et sammenklip af mange separate billedelementer, som blev sammenføjet på en slags puslespilsmaner. På indholdssiden var hans menneskelige engagement kommet i højsædet, og hans bedste historier anses som værende dem, hvor han giver udtryk for sin holdning gennem et socialt budskab.
Rolf Gohs’ serie med de to drenge, Stefan og Sacho, er blevet stående som hans hovedværk. Gohs er åbenlyst fascineret af præsentationen af disse kønne drenge, og det er da også en både original og personlig tegneserie. Han ville utvivlsomt slet ikke kunne bruge nogen assistent, hvis han skulle fastholde sin meget personlige stil i både fortælling og grafik. Jeg lod mine striber blive liggende hos Gohs. Ellers ville jeg have vist dem under spalten med prøvesider.
I stedet fik jeg lov til at aftrykke nogle af hans gamle serier i mit magasin “Sejd”. Det er serier, hvor han vel endnu ikke helt har udviklet sit personlige udtryk, men alligevel eksempler på en professionel og markant stil med en fin beherskelse af forholdet mellem lys og skygge.
Der var ikke så mange muligheder for at arbejde som tegneserietegner i realistisk stil i Skandinavien, men Rolf Gohs havde det også bedst med selv at styre forløbet, så han ville nok heller ikke have brudt sig om mere omfattende bestillingsopgaver til magasinpressen, som også kunne få siderne tegnet billigere i udlandet.
Hvad der dog gav ham smør på brødet i mange år var hans arbejde med omslag til ‘Fantomen’. Til dette arbejde kunne Semic Press afsætte en honorering, der gav Gohs en rimelig timeløn. Men han virkede også som fotograf i forskellige sammenhænge og så var han aktiv i spejderbevægelsen med ungdomsarbejde.
Mod slutningen af sin karriere fik Gohs ørerne i maskinen. Et nystartet serieblad, Comet, aftrykte hans afsluttende episode med “Mystiske 2:an”, og selv om pædofilidebatten ikke var kommet helt op i omdrejninger, blev hans tema om et kærlighedsforhold mellem en dreng og en voksen mand dog bemærket i så høj grad, at udgiveren følte sig tvunget til at trække det pågældende nummer af bladet tilbage fra distribution.
Med denne lille smagsprøve håber jeg at fastholde opmærksomheden omkring en meget bevidst og engageret nordisk tegneserieskaber, som fortjener ikke at gå i glemmebogen. Et af hans album er vist stadig tilgængelig på biblioteket, og forhåbentlig bliver der udgivet andre album med hans bedste serier på dansk.