|
MANDEN FRA CLAA
Da jeg boede i Duvbo i 1973-75 og arbejdede som freelancer på Semic
Press i Sundbyberg besøgte jeg naturligvis også Rolf Gohs
i Stockholm i hans lille lejlighed i Gamla Stan. Som den foretagsomme
person jeg var, havde jeg et par prøvestiber med “De mystiske
To” med under armen. Jeg havde nemlig hørt, at den serie
skulle gå som en daglig stribe i en avis, og jeg vidste af erfaring
fra min egen serie “Zenit”, hvor tidskrævende det var
at klare sådan en opgave. Så måske havde han brug for
en assistent? Jeg viste mine prøvesider til Gohs, som var høfligt
tilbageholdende. Der var godt med sort-hvide kontraster, men jeg kunne
mærke at han mente, der var noget vigtigt i udtrykket, som jeg
ikke havde fået med. Fair nok.
En teknisk overraskelse for mig var, at Rolf Gohs ikke tegnede med pen.
Han brugte en sort kuglepen til “Mystiske 2:an”. Når
fladerne var afgrænset, blev det sorte fyldt ud med en filtpen.
På dette tidspunkt af hans karriere var det vigtigste gengivelsen
af den fotografiske realisme. Layouten kom heller ikke let til ham. Hans
originaler var fyldt med et sammenklip af mange separate billedelementer,
som blev sammenføjet på en slags puslespilsmaner. På indholdssiden
var hans menneskelige engagement kommet i højsædet, og hans
bedste historier anses som værende dem, hvor han giver udtryk for
sin holdning gennem et socialt budskab.
Rolf Gohs’ serie med de to drenge, Stefan og Sacho, er blevet stående
som hans hovedværk. Gohs er åbenlyst fascineret af præsentationen
af disse kønne drenge, og det er da også en både original
og personlig tegneserie. Han ville utvivlsomt slet ikke kunne bruge nogen
assistent, hvis han skulle fastholde sin meget personlige stil i både
fortælling og grafik. Jeg lod mine striber blive liggende hos Gohs.
Ellers ville jeg have vist dem under spalten med prøvesider.
I stedet fik jeg lov til at aftrykke nogle af hans gamle serier i mit
magasin “Sejd”. Det er serier, hvor han vel endnu ikke helt
har udviklet sit personlige udtryk, men alligevel eksempler på en
professionel og markant stil med en fin beherskelse af forholdet mellem
lys og skygge.
Der var ikke så mange muligheder for at arbejde som tegneserietegner
i realistisk stil i Skandinavien, men Rolf Gohs havde det også bedst
med selv at styre forløbet, så han ville nok heller ikke
have brudt sig om mere omfattende bestillingsopgaver til magasinpressen,
som også kunne få siderne tegnet billigere i udlandet.
Hvad der dog gav ham smør på brødet i mange år
var hans arbejde med omslag til ‘Fantomen’. Til dette arbejde
kunne Semic Press afsætte en honorering, der gav Gohs en rimelig
timeløn. Men han virkede også som fotograf i forskellige
sammenhænge og så var han aktiv i spejderbevægelsen
med ungdomsarbejde.
Mod slutningen af sin karriere fik Gohs ørerne i maskinen. Et
nystartet serieblad, Comet, aftrykte hans afsluttende episode med “Mystiske
2:an”, og selv om pædofilidebatten ikke var kommet helt op
i omdrejninger, blev hans tema om et kærlighedsforhold mellem en
dreng og en voksen mand dog bemærket i så høj grad,
at udgiveren følte sig tvunget til at trække det pågældende
nummer af bladet tilbage fra distribution.
Med denne lille smagsprøve håber jeg at fastholde opmærksomheden
omkring en meget bevidst og engageret nordisk tegneserieskaber, som fortjener
ikke at gå i glemmebogen. Et af hans album er vist stadig tilgængelig
på biblioteket, og forhåbentlig bliver der udgivet andre
album med hans bedste serier på dansk.
|