ISABELLE
WILL
Willy Maltaite (30. oktober 1927 - 18. februar 2000, Belgien) kendt som Will, var en af serieskaberne ansvarlige for succesen af det ugentlige Spirou magasin efter Anden Verdenskrig. Han var ikke kun den vigtigste kunstner af den klassiske 'Tif et Tondu' serie, men også den poetiske 'Isabelle' og de smukt malede historier, han lavede for Dupuis' Aire Libre-kollektion senere i sin karriere.
Will var født i Anthée og blev opmuntret af sine forældre til at forfølge en kunstlinje på Saint Joseph skolen i Maredsous i en meget tidlig alder. Ikke meget senere flyttede han sammen med Jijé, som lærte ham de finere aspekter af tegneseriefaget.
Sammen med Jijé, Morris og Franquin var han medlem af den berygtede 'Bande de quatre', et team af kunstnere, der arbejdede i Jijés hus i Waterloo og definerede atmosfæren i efterkrigstiden Spirou. Will havde lavet sine første illustrationer til Bonnes Soirées og Le Moustique, to magasiner udgivet af Éditions Dupuis, og var først til stede i forlagets tegneserier i Spirou i 1947.
Opmuntret af sine studiekolleger skabte han sin første tegneserie, La Mystère du Bambochal, men redaktøren af Spirou afviste den. Han offentliggjorde den dog selv i 1950. På trods af denne skuffelse blev han bedt om grafisk at overtage serien Tif et Tondu/Tim og Thomas fra skaberen Fernand Dineur i 1949.
Will ville komme til at illustrere denne serie, der var startet i Spirou's første nummer i 1938, indtil 1990. Will tegnede sine første historier fra tekster af Dineur. Derefter kom nogle historier skrevet af Luc Bermar og Albert Despréchins, men serien kom virkelig til at blomstre, da Maurice Rosy overtog skriveopgaverne i 1955. Med Rosy udviklede 'Tif et Tondu' sig fra sjov eventyrkomik til en mere moden serie. Flere fantasy og mysterie-elementer blev tilføjet, især den mystiske og maskerede kriminelle Monsieur Choc.
Selv om han stod for en af en de mest populære serier i Spirou, ville han også prøve sit held et andet sted. Han skabte først Lili Mannequin med René Goscinny til Paris-Flirt i 1957 og forlod Dupuis helt det følgende år for at blive artdirector for Lombard-bladet Tintin. Han forblev i denne stilling indtil 1959 og vendte da tilbage til Dupuis i 1960.
Siden 'Tif et Tondu' på det tidspunkt var blevet overtaget af Marcel Denis, hjalp Peyo på baggrunde af de første 'Benoît Brisefer' historier. Will havde vist sig at være en talentfuld baggrundskunstner på Franquins 'Spirou et Fantasio' episoden fra 1955 Les Pirates du Silence/Operation Stilhed og senere ville François Walthéry også kalde Will til hjælp til baggrunde i hans 'Natacha' serie.
Will tegnede også de første to episoder af Peyo's nye eventyrserie Jacky et Célestin, der optrådte i Le Soir Illustré i 1961-62. Han var desuden medvirkende med illustrationer til Monsieur Farfelu for Bonux-Boy, Benoît Gillains serie af reklame mini-comics.
Will var med i bladet Record med Record et Véronique (med tekst af René Goscinny), Marco et Aldebert (1961-65, tekst af Rosy) og Quatrépingle et Ficelet (1962, med tekst af Chappuis). Han skabte serien Éric et Artimon med forfatteren Vicq for Spirou i 1962-63, inden han genoptog 'Tif et Tondu' med Rosy i 1964.
Maurice Tillieux overtog manusarbejdet af 'Tif et Tondu' i 1968, og under hans tid blev tegneserien en ægte detektiv serie. Dette viste sig i Wills tegninger, der blev mere realistiske. Efter Tillieuxs uheldige død i en bilulykke 1978 overtog Stephen Desberg jobbet.
Desberg tilføjede mere alvorlige elementer og sociale spørgsmål, som nazisme og bragte også en endnu mere ond Monsieur Choc tilbage. Will og Desberg ville desuden lave en lejlighedsvis tegneserie i serien 'Oncle Jules' mellem 1978 og 1984.
Ud over sit arbejde for 'Tif et Tondu', gik Will sammen med Yvan Delporte og Raymond Macherot om at skabe den poetiske eventyrserie Isabelle, som blev lanceret i Spirou den 25. december 1969. Franquin sluttede sig til holdet i 1975, og Macherot forlod projektet to historier senere. Serien optrådte uregelmæssigt i Spirou indtil 1994 og blev samlet i 12 albums af Dupuis.
I de senere 'Isabelle' historier, som på det tidspunkt blev skrevet af Delporte, brugte Will malede farver, en teknik, der forbedrede seriens poetiske karakter.
I 1980 var han en af mange belgiske tegneserieskabere om at lave grafiske bidrag til bogen Il était une fois... les Belges /Er waren eens Belgen (1980), en samling af tekster og enkelt siders tegneserier, der blev offentliggjort i anledning af 150-årsdagen for Belgiens oprettelse. Da Dupuis lancerede sin Aire Libre-kollektion i 1988, var Will og Desberg til stede med to voksne historier. I både Le Jardin des Désirs (1988) og La 27e Lettre (1990) viste kunstneren sin glæde ved at tegne sensuelle kvinder. Will og Desberg skabte efterfølgende L'Appel de l'Enfer til P & T Productions i 1993.
I slutningen af 1990'erne begyndte Will at arbejde på L'Arbre des deux printemps, en anden historie med malede farver. Teksten blev skrevet af Rudy Miel, som Will tidligere havde lavet en brochure til Den Europæiske Union for i 1996. Willy Maltaite døde den 18. februar 2000, og hans sidste tegneserie blev afsluttet af venner og kolleger. Det blev udgivet posthumt af Le Lombard i 2000.
