Copenhagen Comics og mig... 2019
tilbageDet nye hold havde fået stablet en glimrende festival på benene, som så ud til at fungere planmæssigt. De havde ikke nået at få nogle store internationale navne på plakaten som dengang Art Spiegelman fyldte et stort auditorium... Men alt lod til at klappe.
Standholderne blev lempet ind ad bagindgangen, og jeg var atter glad for at Øksnehallen kun ligger syv minutters gang fra Hovedbanegården, for jeg havde min pensionistvogn at slæbe på fyldt med en del kulturgods jeg skulle falbyde.
Som noget nyt kunne jeg reklamere for genoptrykket af min største publikumssucces. Nej, det er ikke en tegneserie, men plakaten fra det hedengangne Statens Husholdningsråd, 'Du bli'r hvad du spiser'. Mange kan stadig kan huske den fra barndommens besøg hos skoletandlægen og andre steder.
Jeg fik også afsat nogle af mine udgivelser under min signeringsrunde på DTS-standen. Jeg sad ved siden af Kristina Ricken, som var Deleuran prisnomineret med sin bog, 'Live fra Lolland', der er et spin-off på hendes meget besøgte blog på nettet. Da Ingo dukkede op, kunne han forsyne hende med et bundt dekaler, som hun kunne klistre på sin bog i dagens anledning.
Så skulle Tatiana Goldberg også være der for at signere sit andet bind af 'Kijara', men hun fisede rundt og skulle også lave alt muligt andet. Hun var dog let at få øje på på grund af hårfarven.
Jeg blev som ventet bekræftet i mediets udvikling. Der var næsten ingen børn til stede, undtaget dem der fulgtes med voksne, som stadig følte noget for tegneseriemediet.
Men der er et plus ved det mindre men voksne købedygtige publikum, for de kan betale de høje priser som udgivelserne med de små oplag har i vore dage. Det så man i primetime ved Faraos Cigarer, hvor der var køer på omkring ti købere ved hver af de tre kasseapparater. Selv lod jeg mig friste af et samlebind med 4 'Max Jordan' eventyr, som var dyr, men for det som svarer til fire album ikke så dyr endda.
Ovre hos Anders Hjorth-Jørgensen med det kuriøse forlagsnavn 'desAHJn' var jeg nødt til at investere i første bind af 'Børnene på Sydhavsøen'. Svend Otto S var en dygtig tegner, og serien gik i 'Hjemmet' hele vejen op gennem 50erne. Sidste år købte jeg den tykke bog med Piet Wijns 'Aram'. Anders forstår at genoplive de gamle klasskere, og tak for det. Heldigvis kan man i vore dage affotografere de gamle sider og få en anstændig god reprokvalitet ud af det.
Hos Niels Søndergaard og Benny Vigan, der slog på tromme for endnu en vinkel på en parallelverden hvor Hitler vandt krigen, stødte jeg på Jens Peder Agger og kunne spørge ham, om han havde noget imod, at hans serie fra TV med de gamle Tegnedrenge måtte lægges ud på YouTube. Det havde han ikke, men han havde ikke rettighederne, de ligger hos DR.
Fantask var også repræsenteret og jeg kunne gratulere med resultatet af den lykkelige redningsaktion. I standen stod også Søren Petersen fra det gamle Fantask, og vi håbede begge at butikken kunne finde en model, så der ikke i fremtiden blev ophobet et driftsunderskud.
Når man gik rundt, blev man mødt med levendegjorte figurer fra diverse film og TV-serier, men en rødorange kriger kendte jeg ikke. Han fortalte at han var en hyldest til en gammel serie, der hed 'Power Rangers', vistnok fra 70erne. Der blev desværre lukket for visning af denne serie i Skandinavien efter at en norsk dreng var omkommet gennem omstændigheder der kunne relateres til serien.
På det personlige plan blev jeg positivt stimuleret gennem et møde med en svensk fan, der muligvis kunne være behjælpelig med at finde gamle reprofilm til Søren Spætte og Familien Gnuff, som jeg ellers troede var helt gået tabt. Det er de så måske ikke alligevel.
Jeg stødte også på Lasse Holm, der startede sin kreative løbebane med tegneserier men som først fik international vind i sejlene, da han skiftede til bogstavlitteratur med afsæt i den danske sagntid.
Hos mig ved signeringsbordet var er også serieskabere, der satsede på det historiske. Eric Knipper er en fast gæst på vores stand, men der var også Bjørk Matias Friis som havde fået udgivet andet bind af sine 'Midgaardsskrøner'. Der kan stadig koges meget god marvsuppe på de gamle ben.
En fyr fra GLADkoncernen interviewede mig. GLAD er et medie for handikappede på nettet og de sender flere sjove nørd-programmer, så naturligvis skulle de tossede tegneserienørder også omtales på deres site. Jeg har selv oplevet, at mine to 'Fort Europa' titler nu bliver indlæst af NOTA, der er et statsligt bibliotek for blinde og synshæmmede. Jeg ser frem til hvordan mine bøger lyder, når de bliver læst højt
Under interviewet blev vi distraheret af en ultra-nørd, der havde ambitioner om at lave tegneserier for blinde. Og hvordan skulle det kunne gøres? Jo, han viste et prøvetryk af et stykke klart folie med billeder, der var trykt i konturer som kunne aflæses med fingerspidserne. Han snakkede så enthousiastisk om sin idé, at vi opfordrede ham til at søge projektstøtte i Løvens Hule... Undervejs på min sviptur i tegneseriernes maskinrum hørte jeg også flere gange nævnt begrebet crowd-funding.
Hovedattraktionen var naturligvis 'Claus Deleuran' prisen, og en tidligere prismodtager nævnte Ingos enorme indsats i denne som tidligere år. Ingo høstede et velfortjent bifald. Det gjorde årets prisvindere også, og som Peter Snejbjerg sagde under sin takketrale, er der nu noget særligt ved at modtage en pris fra kollegerne i branchen. Det er den danske modsvarighed til Hollywoods 'Oscar'.
Jeg var imponeret over den bredde der er kommet i mediet nu til dags. Der var nominerede som indholdsmæssigt svingede fra det mest navlebeskuende til det provokerende fremtidsbetonede. Og stilen var det ene øjeblik meget naiv og jordnær, det andet øjeblik designmæssigt yderst ekvilibristisk. En udvikling som må siges at være positiv.
Men meningen med denne pris og de andre tegneseriepriser er jo først og fremmest at fastholde opmærksomheden omkring udtryksformen, hvilket festivalerne også er et udtryk for. Begrebet 'event' griber om sig, og det er kun naturligt at tegneserierne nu også benytter den mulighed for at skabe ekstra opmærksomhed i vore dages mangefacetterede mediebillede...