HISTORIEN OM EN STEN

Mens jeg boede i Sverige, fik jeg en positiv tilbagemelding fra et forsøg jeg gjorde i retning af at få nogle historiske tegneserier udgivet i Danmark. Det kan man læse om i mit bidrag kaldet Sverigesårene. Det var Munksgaard der bed på, og de ville gerne udgive noget læse-let materiale til brug som frilæsning i skolernes danskundervisning.
Det var den kendte sprogpædagog, Mogens Jansen, som stod for redaktionen, og han havde lix-tabellen fremme, så sproget kunne blive gennemgået og sværhedsgraden justeret. Derfor kom der også bindestreger i de svære ord. Noget jeg ikke kunne begribe var anførselstegnene i tekstboblerne, men litteraturfolk må åbenbart nødvendigvis tilføje den slags, når der er tale om direkte tale, uanset hvor det forekommer…
Jeg fik love at lave tre hæfter, og den første blev det mest omfattende i sidetal. Den skulle handle om oldtiden, hvor en stamme var ved at bygge en stendysse og den store overligger skulle transporteres og hives på plads.
I det arkæologiske forsøgscenter i Lejre, der nu har fået det mere kommercielle navn, Sagnlandet Lejre, har man en tradition for at afprøve oldgamle teknikker, og der skulle de selvfølgelig også på et tidspunkt bygge en stendysse. Det glædede mig, at de kom frem til at forsøge sig med en metode, der lignede min, og den lod til at virke.
Lederen af holdet med de gamle sten traf jeg her i sommer igen. Han ledede et arbejdshold, som var ved at genopføre en skibsformet krans af store sten til en stendysse i Lejre. Han brokkede sig over at han nok ikke fik de to sten tilbage, som Ledreborg Slot havde taget og stillet op nær indkørslen til det nærtliggende gods. Da jeg præsenterede mig, genkendte ham mig med det samme som den serieskaber, der for femogtyve år siden havde sendt ham et frieksemplar af Historien om en Sten.
På næstsidste side er der en arkæolog, der ligner Thorkild Ramskou. Det er ikke nogen tilfældighed.