FRANK THORNE

Frank Thorne blev født den 16. juni 1930 i Rahway, New Jersey og bor nu i Scotch Plains i samme stat. Han begyndte allerede i 1948 med at skitse romantikserier for ’Standard Comics’.

Efter afgangseksamen tegnede Thorne avisserien Perry Mason for ’King Features Syndicate’, som blev suppleret med mere comic book arbejde for ’Dell’. Han tegnede talløse episoder af Flash Gordon, Jungle Jim, The Green Hornet, Tom Corbett Space Cadet, Tomahawk, Mighty Samson, Enemy Ace og mange andre serier.

Barry Windsor-Smith var den første, der i comic book udgaven af Conan the Barbarian tegnede Robert E Howards Red Sonya, en pistolbevæbnet adventure pige fra 1700-tallet, som i Roy Thomas’ version Red Sonja blev indarbejdet i Conan universet.

Da Red Sonja fik sin egen serie efterfulgte Frank Thorne tegneren Dick Giordano fra Marvel Feature No. 2 i januar 1976 og fortsatte med dette arbejde i tre år.

Frank Thorne skabte også et antal erotiske tegneserier ved siden af det øvrige arbejde, for eksempel Moonshine McJugs i ’Playboy’, Lann i ’Heavy Metal’ og Danger Rangette i ’National Lampoon’ samt miniserien Ribit for ’Comico’ og desuden for ’Fantagraphics’ nogle graphic novels som Ghita of Alizarr, The Iron Devil, The Devil’s Angel og The illustrated History of Union County. Han har også tegnet en del serier med rent dokumentarisk indhold.

Den serie jeg har valgt som præsentation af Frank Thorne har jeg et særligt forhold til, da jeg købte den i 1955 på det tidspunkt hvor Disneys filmudgave af ’En verdensomsejling under Havet’ havde premiere. Hæftet er meget slidt, og vi brugte den, da Ingo og jeg byggede en papmodel af Nautilen, desværre ikke i de rigtige proportioner, hvilket vi først blev klar over senere.

Selve romanforlægget af Jules Verne har jeg senere skaffet mig i den originale tykke to-binds udgave, og den er som de fleste klassikere svær at komme igennem for en nutidslæser. Der gælder jo det generelle, at de gamle romaner i adventure genren er blevet holdt i live gennem masser af omskrivninger i tidens løb, der som ofte med god grund har omfatter reduktioner. Et tema som dette kan naturligvis ikke gennemføres uden medvirken af Jules Verne.

Den originale tekst er i forvejen for det meste udenlandsk som man ikke behøver have veneration for, og desuden er de gamle adventure forfattere ikke berømt for deres stilistiske sprogbeherskelse men for deres gode evner for at tilrettelægge en spændende intrige, som så blev ekstra lang, hvis den først skulle bringes som føljeton og affødte honorering gennem antallet af ord.

Tegneserien bygger på den tids mest prestigiøse Disney filmproduktion – man havde tilmed i uset spenderelyst hyret selveste Kirk Douglas til rollen som Ned Land – og Kaptajn Nemo blev spillet af James Mason, der i USA først slog sig op på skurkeroller. Amerikanske stjerner ville helst undgå de roller, men som englænder fik Mason så chancen med nazi general Rommel, hvor han gjorde god fyldest.

Det er nok Dell, der har udvalgt Frank Thomas til versioneringen, og den præstation hører til hans allerbedste. Den er på 34 sider, så helt ekstraordinært begynder og slutter serien på hæftets omslag. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvem der har tegnet omslagsmotivet, men det er ikke Thorne.

Frank Thorne havde gennem årene fornøjelse af at besøge tegneseriefestivaler udklædt som vismanden Thenef. Han var så ledsaget af Laina Morrow i cosplay kostume som Ghita of Alizarr. Ghita er på mange måder en klon af Red Sonja, men forskellen er at det var Thorne, der ejede Ghita og ikke Marvel.