Claus Deleuran Prisen
tilbage
For et års tid siden kom langdistancemedlemmet af vores bestyrelse i Danske Tegneserieskabere, Henrik Rehr, med det forslag at vi kunne oprette en tegneseriepris. Vi andre var lidt betænkelige. Var to priser ikke nok til at belønne det trods alt moderate udbud af tegneserieskabere som boltrede sig herhjemme?
Henrik havde en ekstra pointe, nemlig at man så havde noget ekstra at skrive på sit CV. Og det med CV er blevet en faktor af betydning i vore dage, hvor udgivelser ofte beror på en eller anden form for støtte, hvor man skal indsende en ansøgning. Så jo, branchen har skiftet karakter. Hvor tegneserierne tidligere var et massemedium, så er det nu blevet en slags litterær kunstart.
Nuvel, vi tog ideen op til overvejelse og besluttede at gøre noget ved sagen. Ret beset er det ikke ualmindeligt, at professionelle udøvere i en branche gør noget tilsvarende - går sammen om at vise påskønnelse til kolleger som på en eller anden måde har udmærket sig i årets løb.
Og i morgen har vi Billedkunstens dag. Vi tog forskud i går den 16. marts ved at uddele fem diplomer med Årets Deleuran til årets bedste danske tegneserie, den bedste forfatter, den bedste tegner, den bedste farvelægger og den bedste debutant. Lige i år er det også 20 år siden Claus Deleuran døde efter en hjerneblødning. Hanm nåede til Vikingetiden i sin Danmarkshistorie. Det var skolemesteren derfra, som dannede basis for figurens design. I de første album henvises til ham som forfatterens alter ego.
Foreningens medlemmer havde nomineret mange prominente bud og de tre mest nominerede i hver kategori gik videre til afstemningen, hvor den af de nominerede som fik flest stemmer så blev vinderen.
Vi andre fra bestyrelsen skylder Ingo stor tak. Han har udført det meste af det krævende arbejde om at få landet en overrækkelsesceremoni, der kom til at foregå på Storm P museet. Det var vist i øvrigt også her den første tegneseriepris startede med at blive uddelt, men det var selvfølgelig også naturligt nok, da Ping er en Storm P opfindelse.
Den anden pris, Art-Bubbles Hanne Hansen pris, er af nyere dato, og i dens elegante blanke porcelænsagtige fremtoning begik Paul Arne Kring et designmæssigt mesterstykke. At få en så flagrende stiliseret design fra Ungermanns hånd omplantet til en konkret håndgribelig figur er ikke nogen enkel sag. Den kom så også til at kunne tåle æstetisk sammenligning med den hvide Bodil statuette fra en anden billedmæssig udtryksform.
Begge de eksisterende priser går langt tilbage i tid for at finde deres skabermæssige pondus. Så langt syntes vi ikke vi behøvede at gå. Faktisk havde en del af os i vor ungdom kendt Claus Deleuran, der nu er et velkendt varemærke på hvad mange af os synes er typisk dansk. Og med en indholdsmæssig bredde, der næsten siger spar to til hvad som helst. Deleuran havde en visuel hukommelse som en elefant og kunne altid finde en krøllet vinkel, der forsynede et emne med noget indiskutabelt dansk, som også Søren Vinterberg havde annammet i sin fyldige og vidende præsentation.
Rent teknisk er vi helt med på noderne, hvad statuetten angår. Den er nemlig 3D printet efter er vellykket lerskulptur forfærdiget af Bente Bech, der er i stand til lidt af hvert omkring visuel kommunikation. For så at give den lette afstøbning lidt nyttig tyngde fik Ingo fyldt kopierne med strandsand. Man har trods alt en forventning om, at sådan en pris også har lidt fysisk tyngde.
Jeg vidste ikke hvem der havde lavet præsentationsvideoerne, men det viste sig også at være Ingo. Tilmed med brug af et Mac-program han ikke tidligere havde brugt, men professionelt så det ud.
Helt personligt var jeg glad for den store spredning der var tale om i de nominerede tegneserier, genremæssigt og stilmæssigt, fortællemæssigt og hvad angår grafisk udtryk. Vi fik således også præsenteret at tegneserier er i stand til at formidle et emne på en måde, som ingen andre udtryksformer kan. Og just deri ligger der en fin pointe...