BOB GRANT

Bob Grant (10. marts 1916 – 15. november 1968) er en af de klassiske Disney tegnere, som mest arbejdede med avistegneserierne. Fra 1939 til 1940 tegnede han Pluto søndagssiderne og derefter blev det Little Hiawatha. Disse søndagssider indgik under fællestitlen Silly Symphonies.

Fra 1947 til 1962 bidrog Grant til Walt Disney’s Merry Menagerie tegnefilmsserie. Bob Grants længst varende serie var Scamp (Vaks), som han tegnede fra 1956 til 1962 og igen fra 1965 til 1968. Han tegnede også funny animal serier for ’Dell/Western’ i begyndelsen af 1950erne og senere for ’ACG/Creston’.

Det er Lille Hiawatha jeg har valgt at lade Bob Grant være repræsenteret med her. Jeg læste disse sider med begejstring det år den gik bag på det hollandske Donald Duck ugeblad. Den kommer i sit udtryk ud over det hyggelige og afdæmpet uskyldige, som præger serierne med hundene. I denne pantomime serie ser man klart, hvordan Grant kan fortælle tydeligt og enkelt helt uden ord, hvilket er en ren nydelse at opleve. Noget lignende gælder de mimiske sider med Pluto.