CARLOS GIMÉNEZ

Carlos Giménez (6 marts 1941) blev født i Madrid. Hans far var soldat og døde kort efter hans fødsel, og efterfølgende levede Carlos i årevis på et børnehjem, der senere inspirerede til den socialt engagerede beskrivelse under Franco-diktaturet blandt andet i albummet Børnehjemmet.

I syttenårsalderen viste han sine tegninger til Manuel López Blanco, som hyrede ham som assistent på sine værker til Ibergraf agenturet. Efter 1962 delte han studie med Esteban Maroto og Adolfo Usero og udførte historier for Editorial Maga og serierne Curiocidades, Drake & Drake og Buck Jones. Efter en periode hvor Gimenez arbejdede for Selecciones Illustradas agenturet i Barcelona, lancerede han i 1963 El Gringo, en westernserie til Toutain skrevet af Manuel Medina. For samme udgiver arbejdede han desuden på flere romantiske tegneserier.

I 1967-1968 arbejdede han på Delta 99, en science fiction-serie skrevet af Victor Mora, og producerede adskillige humor historier til det tyske marked (Tom Berry for Pabel Verlag og Kiko 2000 og Roy Tiger for Bastei Verlag). Det følgende år begyndte han på sin første berømte serie, Dani Futuro, med manuskript af Víctor Mora. Den optrådte først i tidsskriftet Gaceta Junior og varede indtil 1975 efter flytning til det belgiske magasin Tintin i 1972.

I 1975 begyndte Giménez den selvbiografiske serie Paracuellos (Børnehjemmet) og Barrio (Vores Kvarter) til bladet Muchas Gracias samt en serie om de første år af demokratisk regering i Spanien, som senere blev samlet i albummene España Una ..., España Grande ... og España Libre! Det var den rene sprængstof i Spanien, hvor der kom et bombeattentat på forlaget hvor en person omkom.

Sammen med Alfonso Font og Adolfo Usero (som Premia 78), startede han i 1978 Dossieres Mystère serien i det franske magasin Pif. Hans andre serier fra denne periode, omfattede afslutningen af den erotiske serie Ulysses for det tyske magasin Pip, Hom (en adaption af Brian W. Aldiss science fiction roman The Long Afternoon of Earth) og Koulau el Leproso (over en novelle af Jack London) efterfulgt af Les Burreaux.

I 1980 begyndte han Erase una Vez el Futuro (Once Upon a Time in the Future, også baseret på en Jack London historie) for den spanske udgave af 1984; for det samme blad producerede Gimenez Diarios de las Estrellas, baseret på Stanislaw Lems arbejde. I 1982 lancerede Giménez sin mest berømte serie, Los Profesionales, i det spanske ’El Papus’ og det franske magasin Fluide Glacial. Den viser den økonomiske baggrund og personlige oplevelser hos de mennesker, der producerer tegneserier i Spanien.

I 1989 udgav han den første af de 51 Historias de sexo y chapuza, noveller uden en fast figur, om brugen af sex og erotik i kreativ sammenhæng. Hans senere værker omfatter Bandolero (1987) til Totem; Une Enfance Eternelle (1991, manuskript af Christian Godard), og Jonás, la isla que nunca existió (1992-2003), sidstnævnte udgivet direkte på internettet. Desuden en adaption af El Capitan Alatriste (2005, med illustrationer af Joan Mundet) og 36-39 - Malos tiempos, der foregik under den spanske borgerkrig (2007-2008). Hans sidste arbejde er en biografi om den spanske tegneserieskaber José González.