VÄLKOMMEN TILL SANDLÅDAN

JOAKIM PIRINEN

Joakim Pirinen (født den 28. maj 1961 i Solna) voksede op på Lidingö. Faderen var tandlæge og moderen studieleder. Faderen kom til Sverige fra Warszawa som krigsbarn over den finsk-russiske grænse.

Pirinen har sagt, at han læste mange serier som barn. Titler han nævnte, omfatter Kalle Anka & C:o, Seriemagasinet, X9, Serienytt og Comics – den stora Serieboken. Fra sin bedstefar fik han adgang til gamle satiretegninger af den legendariske Oscar Andersson, som gjorde et dybt indtryk på ham. I sine teenageår fik han smag for ​​importerede voksenserier og undergrundsserier, som kunne købes hos Hörnan, en boghandel på Stureplan. Her blev han tændt på Freak Brothers. ('Jeg forstod ikke noget af Zap.') Senere blev Robert Crumb, Mark Beyer, Raw og Weirdo tilføjet til den almindelige lekture. Selv Krazy Kat var en stor favorit.

Tegning og maleri kom tidligt i livet. ('Jeg malet på spånplader, da jeg var barn. Derefter fik jeg et malerstativ. Derefter har jeg ikke været i stand til at male overhovedet.') Tegningen var ingen professionel ambition i barndommen, snarere et eget rum at komme ind i, en måde at være uafhængig på. Kunstnere som Pirinen har nævnt som inspirationskilder inkluderer Einar Nerman og Aubrey Beardsley.

I hans barndom kunne han læse poesi og drama som Lars Norén, Caesar Vallejo og Stig Larsson. Han var aldrig en elsker af eskapistlitteratur, detektivhistorier og lignende.

Som barn ønskede Pirinen at blive læge. Før han begyndte sin heltids tegneseriekarriere, arbejdede han som en plejeassistent og postbud.

Via en ven kom Pirinen i kontakt med Rolf Classon i sensommeren 1978. Han boede også på Lidingö og havde en musikforening der. Classon var også interesseret i tegneserier. Inspireret af de amerikanske tegneserier, som de købte i boghandlen Hörnan, lancerede Classon og Pirinen, sammen med Olle Berg og Kerold Klang i 1979 magasinet Galago. Efter et års forberedelse kom det første nummer ud i 1980. Basisudgiften til avisen, kr. 8.000, var penge, som de fik ind ved at sælge øl, sandwich og arrangere poesioplæsninger. Det første udgave af Galago blev distribueret blandt andet fra Tehuset i Kungsträdgården. Succesen lod vente på sig. Grundkapitalen blev brugt, og der syntes ikke at være flere penge, men takket være bl.a. en positiv omtale i Dagens Nyheter og støtte fra Konstfackselever, og endelig også Statens kunstråd, kunne bladet fortsætte med at blive udgivet af Foreningen Galago, senere Tago Förlag.

Bladet og udgiveren ville i mange år blive to af de vigtigste hjemsteder for Pirinens arbejde. Siden 1984 er han en fuldtids kunstner.

Pirinens serier blev også udgivet i magasiner som Kannibal, Mammut og fanzinet Skunk. I 1984 kom en Skunk Special kun med serier Pirinen. Han deltog også i Medusas antologi Elektriska Zerier fra 1983. Tidligt blev han nævnt som et af ​​de lovende unge håb i tidens hippiemedier som rockmagasinet Schlager og Aftonbladets bilag UNG.

Den egentlige albumdebut fandt sted i 1983 hos Tago Förlag. Albummet Velkommen til sandkassen (sammenlignet med Magnus Ugglas musikalbum Velkommen til det offentlige hjem fra samme år) blev rost af en næsten enstemmig kritik og indførte både de tilbagevendende dyrefigurer (sædvanligvis en teddybjørn) De små slyngler i sandkassen og figuren Socker-Conny. Sidstnævnte ville senere få deres eget seriealbum og betyde Pirinens store gennembrud som serieskaber.

Smårackorna i sandlådan optrådte også i serien Sandlådan, der skulle starte i Dagens Nyheters 'DNs gästserier' 1. april til 4. maj 1985.

Joakim Pirinen har argumenteret for, at statsstøtten fra det svenske kunstråd har været afgørende for hans kunstneriske og kommercielle udvikling, og i 1992 sagde han i et interview i Svenska Dagbladet:

'Det er utænkeligt, at 'Velkommen til Sandkassen' og 'Socker-Conny' ville være udkommet uden Kunstrådet. At gode ting kommer frem alligevel, uanset økonomisk støtte, er ikke sandt undtagen i teorien. Kommercielle serieforlag er for dovne til at støtte og opdage nye ting.'

I 1985 blev seriealbummet Socker-Conny udgivet på Tago Förlag. Her havde Pirinen udviklet figuren, der første gang opstod i engangsserien 'Socker-Conny hälsar på' fra albummet Välkommen till sandlådan og gav ham hovedrollen i en album-lang historie. Socker-Conny er en barnlig, voldelig, brutal og stort set tragisk figur, en bersærk, der bryder de fleste af de tabuer, der findes i samfundet med en bemærkning som 'Med et dejligt jernrør slår du hele verden med forbavselse!'

Albummet Socker-Conny blev en succes målt som en voksenserie med ca. 12.000 eksemplarer i det første år og gik dermed i kamp for den nye svenske voksen-seriebølge, der kom i midten af ​​80'erne. Mange, der ikke læste voksenserier, vidste i det mindste, hvem Socker-Conny var (noget der til en vis grad er sandt selv tyve år senere). I Pirinens slipstrøm gik mange andre svenske seriens skabere igennem. Galago fik et løft, og Tago-udgiverne fik en vis finansiel stabilitet.

På en PR-fest for udgiveren overtalte den Stockholmsbaserede teatergruppe Sputnik Pirinen at skrive et teaterstykke om figuren, som han lavede på fire dage. Sputnik gentog det endnu to uger og spillede derefter 200 forestillinger af Socker-Conny med Bengt Rydén i titelrollen. Figuren blev også frontfigur som 'statsoverhoved' i 1988 for det nystartede Galagopartiet De Glada.

Socker-Conny dukkede op i nogle få korte serier, men i sidste ende blev Pirinen træt af ham og dræbte ham i et fake interview i Galago nr. 3/1989. Han er efterfølgende blevet genoplivet lejlighedsvis.

Det næste album var Gas, som blev udgivet i 1987 af Tago. Titelserien er en krimihistorie i den absurde tradition, med en anden teddybjørn i hovedrollen, kommissær Likanen (ifølge Pirinen selv baseret på hans far). Albummet indeholdt også andre serier, herunder den klassiske og ligeledes absurde 'Vägspärren'.

En af Pirinens mest berømte skabninger fra denne tid er ellers den neurotiske bamse Beppo, der lavede sin debut i Galago. Figuren er sandsynligvis en repræsentation af Pirinens egen skyggeside. Beppo er den type, der returnerer en paraply, som han ærligt købte, fordi han ikke kan finde kvitteringen, og går i panik over, hvad naboerne ville tro, når han lod rullegardinerne være nedrullet til midt på dagen. Beppo har siden optrådt i flere af Pirinens seriealbums.