retur
Citater
Da jeg var ved at skrive ’Mathias og Undergangen’ viste det sig, at jeg fik brug for nogle citater i forbindelse med drengenes ophold i kælderen, hvor jeg har sørget for, at der er en del skrevet og tegnet kulturgods de kan fordrive tiden med.
Som den spontane og naive fyr jeg desværre er, indførte jeg rask væk disse citater i bogen, men da min forlægger fik fingre i manuskriptet blev han betænkelig.
”Du citerer flere børnesange i deres fulde længde. Det må du ikke.”
”De er jo tussegamle.”
”Men nogen har sikkert fornyet ophavsretten, eller den ligger pr automatik hos arvingerne.”
”De sange ligger jo på nettet, både den fulde tekst og tilmed i musikalske udgaver.”
”Det er ikke det samme. Hvis nogen føler sig gået for nær kan disse filer slettes. Det er ikke så let med mange eksemplarer af en trykt bog.”
”Nå.”
”Jeg citerede en filmplakat med ’Fy og Bi’ i en bog, og jeg mente at have været forudseende, da jeg spurgte Palladium først og fik deres tilladelse. Men på plakaten var der en tegning. Kunstneren var ganske vist død, men han havde nogle arvinger, som havde ret til et honorar. Det kunne være blevet til rigtig mange penge fordi jeg ikke havde fået deres tilladelse først, men jeg fik en mindelig ordning.”
Jeg var lidt slukøret. Folk skulle jo have memoreret de kønne sange for sig selv når de læste min bog uden at behøve at gå hen og slå dem op andetsteds. Det virkede lidt bøvlet, men med trykte ting skal det åbenbart ikke være for let.
”Hvad så med citatretten?”
”Jeg vil gå med til at citere et enkelt vers af en sang hvor copyrighten stadig eksisterer, for mindre vil næppe være kunstnerisk forsvarligt.”
Så vi slettede den fulde ordlyd af børnesangteksterne med undtagelse af de steder, hvor materialets copyright ikke var blevet fornyet. Det er de citater, hvor jeg bringer hele teksten.
Men så er der tegneserierne. På denne hjemmeside har jeg jo også en masse materiale fra andre, og jeg har lagt det ud i en proces, hvor jeg gerne vil holde kendskabet til de fortællende tegneserier i live i en periode, hvor der både er en nedslående tilbagegang i opmærksomhed og den fysiske tilgængelighed.
På en måde føler jeg mig mere og mere som en kustode i et digitalt tegneseriemuseum, hvor jeg prøver at bevare lidt viden om serierne og en interesse for dem for eftertiden. Det er nu engang min egen kæphest og lidt mening giver det vel også, at tingene ikke går helt i glemmebogen. Men med min træagtige tilgang til tilværelsen har jeg som Pinocchio heldigvis min egen Jesper Fårekylling. Han hedder Ingo og er ofte betænkelig på mine vegne.
”Det der er jo ikke din serie.”
”Men den har været betydningsfuld for mig i min udvikling som reference eller inspirationskilde. Jeg har den liggende i mit arkiv og det er i grunden synd at den bare ligger der, nu hvor den ikke vil blive genoptrykt.”
Det hjælper måske når alt bliver digitaliseret fordi folk vil skaffe det til deres iPads og tablets, hvor læseoplevelsen kan komme til at minde om de trykte udgaver. Du kan jo faktisk allerede abonnere på visse tegneseriehæfter digitalt. Den gamle computervisning som den du sikkert kigger på lige her er ikke god nok. Mange brugere siger, at de får ondt i hovedet af at se for meget i længere tid på en computerskærm. Gad dog vide, om det ikke også gælder de bittesmå miniaturegengivelser af serieruder på en App via en mobiltelefon?
Og skulle nogle rettighedshavere få ondt af min trafik kan jeg jo hurtigt fjerne filerne fra mit site. Inden jeg lagde mine Søren Spætte serier ud, havde jeg jo fået tilbagemelding om, at det var økonomisk urentabelt at genoptrykke dem på papir. Jeg deler i det mindste en grundlæggende holdning og interesse med de tilbageværende udgivere at bevare interessen for udtryksformen i en periode, hvor tilgængeligheden af visse typer serier ikke er tilfredsstillende.
Dette bilag citerer nogle klip fra tegneserier, hvor jeg har nøjedes med tekstcitatet i bogen om Mathias. Men hvorfor så den engelske udgave her?
Jo, jeg varmer op til udlægning af mine bøger på engelsk på Amazon og Apple, og så skal det jo være med de originale tekster. Niels Houlberg Hansen hjalp mig som velforsynet donaldist med digitale filer på ’Den gyldne Hjelm’ og ’En verdensomsejling under Havet’ i originaludgaven, men hvad med den engelske version af Illustrerede Klassikeres ’Greven af Monte Cristo’? Denne udgave kunne jeg ikke finde på nettet.
I den sidste ende forbarmede Kim Thompson fra Fantagraphics sig over mig.
”Vi køber det hæfte på e-Bay og sender dig scanninger af de sider du behøver.”
Det gjorde han, men i min krediteringsiver blev jeg krævende.
”Jeg kan ikke finde tegnerens navn på nettet.”
”Jeg besøger min lillebror Mark for tiden, men jeg skal gøre et forsøg herfra.”
”Tak, men skynd dig, for bogen går i trykken om tre dage.”
”Okay.”
Dagen efter fik jeg en mail fra Kim. Tegneren hed Allen Simon. Et navn jeg var glad for at få oplyst, for han har tegnet flere af de bedst illustrerede hæfter i serien. Nu omsider også at kende hans navn fylder mig med en arkivars eller historikers glæde over at genfinde glemt viden.
Det kan selvfølgelig virke lidt molboagtigt at nævne en tegners navn i en kreditering, hvor man ikke får lejlighed til at se billederne, men sådan er der så meget.
”Tusind tak, Kim.”
”Man kalder mig ikke ’King of Google’ for ingenting.”
”Men du siger du har en lillebror, som vel også har samme danske mor. Kan han forstå dansk?”
”Det kan han.”
”Vil han hjælpe med at børste mine oversættelser af, for de sidste procent kan jeg ikke få til at lyde overbevisende, og du har jo ikke tid.”
Kim spurgte Mark, og det førte til at han nu opgraderer min engelske version af ’Rosa’s Baby’. Det er anden del af Amalie bogen, som får sin egen titel på nettet under hovedoverskriften ’Paragon 2’. Det er ’Pamfilius’ på engelsk. Der kommer to Paragon bøger til. Jeg sendte ham min version af ’Rosa’s baby’.
”Ligger den langt fra det acceptable?”
”It’s okay, but it ain’t native.”
Og det er netop sagen. Selv om man tror man kan præstere et korrekt engelsk, så mangler der stadig de sidste boller på suppen for at det lyder korrekt for en indfødt. Som forfatter ønsker man jo ikke at læseren vil more sig højlydt, krumme tæer eller pege fingre ad de uundgåelige bøffer. Det trækker ligesom opmærksomheden bort fra det essentielle.
Og så der desuden krøllen med forskellen på engelsk og amerikansk. En herboende professionel oversætter flytter ind i lejemålet i mit hus fra nytår, og hun skulle som amerikaner en gang levere en tekst til et bureau i England. Det gik ikke. Hun var ikke britisk. Hun havde sine rødder i Texas og Californien, and that won’t do at all.”
Men siden du som besøgende her måske også har en glæde over tegneserier og kender de danske udgaver, så er det nok en ekstra attraktion at se og læse de originale udgaver af citaterne. Dem ville jeg ikke besvære mine bearbejdere med at finde frem.
Jeg endte med at takke Kim hjerteligt for hans hjælp.
”Det er helt i orden. Måske kan du hjælpe mig næste gang.”
”Ja, det håber jeg, Kim.”
I dag fik jeg en mail fra Kim. Han var ved at varme op til et nyt bind af Fantagraphics serie med tykke bøger af Carl Barks med udvalgte serier fra ændernes guldalder, slutningen af fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne. Farvesætningen er udført så den minder mest mulig om den gamle kolorering fra hæfterne. Ikke noget fis med tonede farveovergange her, nej.
”Jeg har et problem. Jeg skal bruge proofs af ’Jul på Bjørnebjerg’ men dem jeg kan skaffe herovre er grødede i stregen. Kan du hjælpe med at finde ud af, om man kan skaffe nogle bedre?”
”Det skal være mig en fornøjelse. Skal den bog også i trykken om tre dage?”
”Nej, vi har lidt længere tid.”
”Nå, jeg kridter kondiskoene og spurter deruda’. ’I’ll be back!’.”
”Tak.”
Senere på dagen kontaktede jeg ham på mail.
”Jeg har været henne og kigge i mit forlagseksemplar af den danske udgave af Barks’ samlede værker, og der ser Bjørnebjerg ud til at have en glimrende line art.”
Så gav jeg ham en e-mail adresse på chefen for Egmont Creative. Hun måtte kunne gelejde Kim videre i det omfattende digitale arkiv, der givetvis er mere velorganiseret end det de råder over i USA.
”Tusind tak, Freddy.”
”De kalder mig ikke ’Kongen af digitale Filer’ for ingenting.”
”Ja, det er godt med dig.”
”Nu du siger det.”
”Så bliver du foreløbig på mailinglisten med de nye samlebind udgivelser af Carl Barks.”
”Det var lige det jeg håbede på.”