JIJÉ

Joseph Gillain (13. januar 1914 – 19. juni 1980) var en af de store belgiske tegneserieskabere sammen med Hergé, E.P. Jacobs og Franquin. Takket være ham fik mange talentfulde kunstnere gang i deres karriere, som Franquin, Peyo, Morris og Giraud. Jijés stil er æstetisk og gennemført og mest af alt, meget realistisk. Men han var også en humorist og maler og desuden grundlægger af Marcinelleskolen, som profilerede sig i forhold til Hergéskolen, der hyldede ’den klare linje’.

Jijé (af den franske udtale af navnets forbogstaver) var den drivende kraft bag magasinet ’Spirou’ under Anden Verdenskrig, og skaberen af klassiske serier som Jean Valhardi, Jerry Spring og Blondin et Cirage. Han har også med succes fortsat serier skabt af andre, såsom Tanguy et Laverdure (Luftens Ørne) og Barbe-Rouge (Rødskæg).

Joseph Gillain var født i Gedinne og blev opmuntret af sine forældre til at udvikle sine kunstneriske talenter. Han tog kurser baseret på Dinant maleren Alex Daoust og gik på Saint-Joseph skolen i Maredsous, hvor han lærte modellering, skulptur, maleri og keramik af benediktinermunkene der. De neo-impressionistiske malere lærte ham, hvordan man kan tegne uden at se på papiret, en teknik Gillain også ville komme til at undervise sine egne elever i. Efter at have afsluttet sine uddannelse i kunst og brugskunst i Bruxelles, begyndte Gillain at arbejde for det katolske magasin ’Le Croise’.

Joseph Gillain skabte figuren af Jojo for dette blad i 1936. Stilen havde en stærk lighed med Hergés Tintin, der gik i magasinet ’Le petit Vingtième’. I 1939 præsenterede Jijé to nye figurer for læserne af ’Petits Belges’. De hed Blondin et Cirage. Jijé udviklede sin egen stil i løbet af tre historier, der ville blive kendt som Atomstilen. Blondin et Cirage historierne blev samlet i en bog udgivet af ’Averbode’ mellem 1942 og 1946.

Jijé indledte også i 1939 sit varige samarbejde med magasinet ’Spirou’, der blev lanceret et år tidligere af forlaget ’Dupuis’ i Marcinelle. Hans første serie for magasinet var Le Mystère de la Clef Indoue, en historie med Freddy Fred som hovedperson, der blev offentliggjort mellem april og november 1939. ’Le Croise’ bragte også historien, men under titlen Freddy aux Indes, indtil den tyske undertrykkelse forhindrede yderligere offentliggørelse fra maj 1940. Desuden kom der papirrationering.

En anden tidlig frembringelse i ’Spirou’ var Trinet et Trinette dans l'Himalaya. ’Spirou’ var for det meste fyldt med amerikanske tegneserier på det tidspunkt men var ikke i stand til at modtage noget af det udenlandske materiale da Verdenskrigen brød ud, så det var Jijés opgave at fortsætte de fleste af de løbende tegneserier på det tidspunkt. Ikke alene skulle han overtage titeltegneserien Spirou fra franskmanden Rob-Vel (hvor han tilføjelse figuren Fantasio/Kvik), han tegnede også episoder af amerikanske serier som Fred Harmans' Red Ryder og Siegel & Shusters Superman.

Desuden lavede Jijé tegneserier biografier om munken og børnepædagogen Don Bosco (Don Bosco - Ami des Jeunes, 1941-1942) og Christoffer Columbus, (Christophe Collomb, 1942-1943) der var hans første fuldt ud realistisk tegnede historier. Sammen med redaktør og manuskriptforfatter Jean Doisy skabte han forsikringsagenten og detektiven Jean Valhardi i 1941. Efter nogle episoder i Belgien sendte forfatterne deres figur, der for det meste af tiden var sammen med den lille Jacquot, på mere eksotiske eventyr rundt om i verden. I denne tegneserie skiftede Jijé stil undervejs og ændrede sin oprindelige karikerede stil i retning af realisme.

I efterkrigsårene blev Jijé lærer og inspirationskilde for en ny generation af tegneserieskabere, der kom til at definere de glorværdige dage med bladet ’Spirou’ i 1950'erne og blive kendt som Marcinelleskolen. Han bød de unge kunstnere André Franquin, Maurice de Bevere (Morris) og Will hjem for at arbejde i sit atelier i Waterloo. De fire kunstnere er ofte omtalt som Bande de Quatre (Firebanden). I årene der fulgte fremmede Jijé også kunstnere som Eddy Paape, Victor Hubinon, Pierre Culliford (Peyo) og Jean Giraud i deres karrierer.

I 1946 besluttede Jijé at fortælle Emmanuel, evangeliet i tegneserieformat, i samarbejde med præsten Henri Balthasar, der sørgede for at den konkrete tekst af Bibelen blev fulgt. For at kunne bruge al sin tid på dette projekt overdrog han de andre serier til sine elever. Franquin fik Spirou, Paape overtog Valhardi og Hubinon tegnede et nyt eventyr med Blondin et Cirage, Gillains figurer fra ’Petits Belges’.

Bagefter rejste han gennem Mexico og USA i tre år, ledsaget af sin familie samt Franquin og Morris. I løbet af denne tur gentegnede han helt sin tidligere Don Bosco biografi til offentliggørelse i Le Moustique i 1949-1950 og udgivet som album i 1951. Han tegnede også det meste af sin tegneseriebiografi om spejderbevægelsens grundlægger Baden Powell under turen i USA og som blev offentliggjort i ’Spirou’ mellem 1948 og 1950. En fiktiv krønike af denne legendariske tur i tegneseriemiljøet kaldet Gringos Locos blev skabt af Olivier Schwartz og Yann og udgivet af ’Dupuis’ i 2012.

Mexico havde inspireret Jijé til Blondin et Cirage au Mexique, en ny historie med sine figurer, som han selv skrev og tegnede. Fem yderligere historier fulgte indtil 1954, og de blev også blev udgivet i bogform. I den sidste historie introducerede Jijé endog selv en afrikansk Spiril, en hyldest til det langhalede dyr skabt af hans elev Franquin til Splint & Co serien.

I det år lancerede Jijé hvad der nok er hans mest kendte serie, westernserien Jerry Spring. Jijé lavede 25 lange historier indtil 1977, dog med mellemrum og med scripts ad enten ved Jijé selv eller af Maurice Rosy, René Goscinny, Jean Acquaviva, Jacques Lob og hans søn Philip Gillain. Serien startede som en klassisk western, men den nye bølge af realisme, der opstod i slutningen af 1960'erne og 1970'erne, herunder det arbejde, hans tidligere elev Jean Giraud udførte med Blueberry, inspirerede ham til at skabe mere realistiske og hårdkogte historier i slutningen af seriens løbetid.

Jijé genoptog også eventyr med sin detektiv Jean Valhardi i 1956, og tilføjede den fjollede sidekick Gégène. Hjulpet på vej af manuskriptforfattere som Jean-Michel Charlier, Philip Gillain og Guy Mouminoux, lavede Jijé nye episoder med denne figur indtil 1965. I 1959 lavede han endnu en biografi, denne gang af den katolske munk og missionær Charles de Foucauld.

Ud over sit arbejde for ’Spirou’ var Jijé til stede i kvindernes ugentlige Bonnes Soirees fra 1950 med illustrationer samt den sentimentale historie El Senserinico, baseret på Flora Sabeirans arbejde. For ’Le Moustique’ lavede han illustrationer til Le Comte de Monte-Cristo af Alexandre Dumas, og en tegneserieadaption af Joseph Pirots roman Blanc-Casque.

Han tegnede de første episoder af Bernadette for magasinet Line fra 1958. Den komplette historie blev offentliggjort i albummet udgivet af ’Fleurus’ i 1979. Mellem 1959 og 1961 hjalp Jijé sin ældste søn Benoît med Bonux-Boy, en række salgsfremmende mini tegneserier for Bonux vaskepulver. Han bistod sin søn på tegneserietitlen og skabte sine egne historier som Jo Le Petit Cowboy og nogle pædagogiske tegneserier.

I 1964-1965 arbejdede han med sin elev Herbert og manuskriptforfatter Charles Jadoul på de to første episoder af Docteur Gladstone i ’Spirou’. Et år senere, overtog han den eventyrlystne flyverserie Tanguy & Laverdure fra Albert Uderzo, offentliggjort i ’Pilote’ og senere Tintin og Super-As med manuskript af Jean-Michel Charlier.

Gillain vendte tilbage til en mere karikeret stil med Les Enquêtes du Commissaire Major i ’La Voix du Nord’ med manuskript af Jean-Paul Rouland og Pierre Bellemare 1971-1973 og Que Barbaridad! i ’Spirou’ tillægget ’Le Trombone Illustré’ fra 1977. I 1979 overtog han Barbe-Rouge fra Hubinon, bistået af sønnen Laurent Gillain (Lorg).

Joseph Gillain døde i Versailles i juni 1980 mens han arbejdede på nye episoder af Tanguy et Laverdure og Barbe-Rouge. Det var lige på det tidspunkt hans klassiske Atomstil havde genvundet popularitet med en ny generation af kunstnere, herunder Yves Chaland og Ever Meulen.

Jerry Spring blev skabt i 1954 til magasinet ’Spirou’. Seriens hovedperson, Jerry Spring og dennes trofaste mexikanske følgesvend, Pancho løser problemer i det vilde vesten. Jerry Spring er en humanistisk indstillet cowboy, der ikke tøver med at bekæmpe undertrykkelse af f.eks. indianere og farvede.

De fleste album er skrevet af Philip eller Jijé, men Maurice Rosy, Jacques Lob, René Goscinny og Jean Acquaviva har hver skrevet 1-2 episoder.

Serien blev videreført med et enkelt album i 1990, skrevet af Jean-Pierre Festin og tegnet af Franz Drappier.

Jean Giraud stod i lære hos Jijé og rentegnede albummet Vejen til Coronado med flot resultat. Og det var på Jijés anbefaling, at Giraud blev valgt til at tegne Charliers serie Fort Navajo, der senere skiftede titel til Løjtnant Blueberry. Jerry Spring regnes derfor også som en forløber for denne kendte westernserie.

Jijés sidste tre albumhistorier fra 1974-1977, alle skrevet af hans søn Philip, blev 1976-1988 udgivet som album på dansk, først et nummer i Karat-serien i sort-hvid (L’or de Personne, aftrykkes her) og siden to album i farver. I 1981-1983 blev fire albumhistorier og to kortere historier udgivet i seriebladet Cactus Western.

Selv om altså kun halvdelen af historierne er udgivet på dansk er det muligt at læse dem på skandinavisk. Bortset fra en kort historie er Jerry Spring udgivet komplet på norsk i seriebladet Colt. Der er også udgivet en del episoder på svensk i magasinet Western.

I foråret 2012 udgav Fahrenheit så bogen Jerry Spring komplet 1 med de første 4 albumhistorier i flot reproduktion i sort-hvid. Bogen er efter fransk model, Jerry Spring - L'intégrale. Sommeren 2014 udkom Jerry Spring komplet 2.

De første 15 belgiske album indeholder de første 19 historier i kronologisk orden. Derefter holder albumserien en lang pause, og da den starter igen, kommer der først 4 dobbeltalbum i overstørrelse, delvis med uudgivne historier, delvis med genoptryk. Derefter fortsætter den ordinære albumserie fra nr. 16, men ikke i kronologisk orden. Bogudgaven og dobbeltalbummene er i sort-hvid som Jijé tegnede dem.

Henning Kure kom på et tidspunkt på den idé at udgive album, der ikke udgjorde en serie, men som enkeltudgivelser kunne samles og udgøre sin egen serie. Det var dengang alt skulle figurere som serier af hæfter eller album. Titlen på denne serie blev Karat serien.

Jeg blev spurgt om jeg ville oversætte og tekste første album, der skulle være med Jerry Spring, og det sagde jeg pænt ja tak til. Det var en fornøjelse sat se hans plancher, og jeg vil stadig mene at Jerry Spring er en af de bedst udførte westernserie tegnet i sort-hvid.