MARC-RENIER

Marc-Renier (Marc-Renier Warnauts) (29. Oktober 1958 i Köln) er en belgisk designer, forfatter og farvelægger af tegneserier.

Født ind i en kunstnerisk familie (hvor hans bror Eric Warnauts også er tegneserietegner), bruger Marc-Renier sit fornavn som pseudonym. Han gik tre år på skolen for brugskunst Saint-Luc i Liege og afsluttede sin uddannelse med et par aftenskolekurser på Kunstakademiet i Liège.

I 1982 bidrog han til magasinerne Tintin og Super Tintin med et par korte historier i fantasystil.
1983 markerer udgivelsen af hans første to bøger, Le Crapaud hos ’Jonas’ og Le Reflet for ’Editions du Miroir’. Dette album er udført i den stil som ofte kaldes ligne claire, den rene linje.

Marc-Renier har specialiseret sig i fortællinger og krøniker med naturscenerier, og han udsendte i 1985 Yeux du marais, i 1987 Cri du faucon, og i 1989 La danse de l’ours, alle tre udgivet af forlaget Lombard.

I 1986 efter et manuskript af Gerard Dewanne lavede han La Nuit des frelons til ’A suivre’ udgivet hos forlaget Casterman, 1987.
I 1988 udgav han Contes de l’arbre au loup hos Editions du Miroir.
I 1989 indgik han et samarbejde med Frank Giroud og tegnede Jackson. Denne western blev trykt i ’Hello Bede’ og kom derpå som album på Lombard. Han offentliggjorde desuden Shosha i 1990 på Lombard.

Marc-Renier har tegnet Black Hills 1890 efter manuskript af Yves Swolfs i samlingen Grafica fra forlaget Glénat. De oversatte titler er
1 Danser med Genfærd 1999
2 Krigsstien 2000
3 Det dybe sår 2003
4 One Eye 2005
Udgivet af forlaget Arboris.

Læs også om Yves Swolfs under serien Durango.

Jeg var glad for at få lov at oversætte Black Hills. Yves Swolfs er en meget effektiv fortæller og den sirlige observerende stil hos Marc-Renier med tynde pennestreger og panoptikonlignende scenerier passer fint til den tragiske historie om indianerne, der mister de sidste af deres besiddelser.