PAUL GILLON

Paul Gillon (11. maj 1926 – 21. maj 2011) blev født i Paris og han debuterede i en alder af fjorten med cover illustrationer og karikaturer af mennesker fra musik-, teater- og biografverdenen for Samedi-Soir, France Dimanche og Gavroche.

I 1947 begyndte Gillon at arbejde for tegneseriemagasinet Vaillant, hvor han overtog serier som ’Lynx Blanc’ fra Bob Sim, ’Cormoran' fra Lucien Nortier og ’Wango’ fra E T Coelho, skrevet af enten Roger Lécureux eller Jean Ollivier.

Desuden skabte han egne serier, såsom 'Fils de Chine’ 1950-1953 og ’Jérémie’ 1968. Fra 1949 var han også til stede i 34 Camera, Femmes d'Aujourd'hui, Rêves og Radar med korte historier.

I 1959 begyndte han den daglige tegneserie, '13, Rue de l'Espoir’, ud over sit arbejde for magasiner. Manuskriptet var af Jacques og François Gall, og tegneserien blev offentliggjort i Frankrig-Soir indtil 1972. Fra 1961 dukkede hans navn dukkede også op i Le Journal de Mickey, hvor han lavede tegneserie adaptioner af tv-serier og film, såsom 'Le Temps des Copains', 'Le Fantome de Barbe-Noir’, ’Teva’ og ’Notre Dame de Paris’.

I 1964 begyndte Gillon den futuristiske saga 'Les Naufragés du Temps' med forfatteren Jean-Claude Forest. Serien, et mesterværk blandt europæiske tegneserier, blev oprindeligt udgivet i Chouchou, men efter dette blads ophør blev det overført til France-Soir. Gillon overtog selv manuskriptskrivning til i serien i 1977, da den kom i Métal Hurlant. Til samme magasin producerede Gillon 'Les Leviathans', der oprindeligt blev offentliggjort i B. D. fra 1978, samt adskillige science-fiction historier.

Gillon illustrerede desuden den historiske tegneserie 'L'Histoire du Socialisme en France’, med et manuskript af Moliterni, for Éditions Service de l'Homme, i 1977. I 1985 dukkede Gillon op i Vécu med ’Au Nom de tous les Miens' efter manuskript af Patrick Cothias.

For L'Echo des Savanes, lavede han den erotiske post-apokalyptisk serie 'La Survivante’, som består af fire episoder. For ’L'Echo’, bidrog han med tegneseriebiografien 'Jehanne', der startede i 1993, samt 'Le Contrat’ i år 2000. Jeg oversatte første bind af Jehanne, der kom til at hedde ’Jeanne d’Arc’ på dansk.

Gillon gik sammen med forfatteren Denis Lapière i midten af 1990'erne for at skabe 'La Dernière des Salles Obscures’, der udkom i to dele i samlingen Aire Libre på forlaget Dupuis i 1996 og 1998. I 2002, lavede han en anden bog for denne samling, kaldet 'La Veuve Blanche'. Samme år illustrerede han 'Les Conjurés’, den 7. episode af ’Le Décalogue’ serien af Frank Giroud, udgivet af Glénat.

Gillon deltog også i Girouds projekt for Dupuis, 'Quintett', hvor han tegnede den anden episode i 2005. Med manuskriptforfatteren Richard Malka lavede han tre bøger i serien 'L'Ordre de Ciceron’ for Glénat mellem 2004 og 2009.

Paul Gillon var en bemærkelsesværdig tegneserie kunstner og illustrator, der forblev aktiv lige indtil døde i Amiens i 2011.

Denne første episode af ’Den overlevende’ viser Gillon fra den mere frivole side. En ældre og mere ærbar serie kan også læses her på sitet. Det er ’Håbets Allé 13’, som jeg i min barndom lærte at satte megen pris på for, da den blev trykt i ugebladet Hjemmet som vi holdt i vores familie. Ellers var det småt med kvalitetsserier man fik at se på den tid. Måske et efterslæb af fortællende tegneserier jeg måtte bruge megen tid på at kompensere for hele livet igennem.