ZENIT – GRÆNSEN

Denne episode blev den sidste af mine forsøg med en fortsat spændingsserie som dagsstrip og måske den mest hektiske.
Det er også en premiere. Hvor de tidligere afsnit er blevet udgivet i en eller anden sammenhæng senere, har dette afsnit ligget i dvale lige siden det blev lavet i midten af halvfjerdserne. Derefter koncentrerede jeg min indsats omkring de humoristiske fabeldyrsserier.
Grænsen er tegnet i mindre originalformat med rørpen og forskellige typer skravering og massive sorte flader. Det forekom mere moderne på den tid, så det eksperiment skulle jeg også lige foretage inden jeg lagde genren på hylden.
Indflydelse kom blandt andet fra den italienske tegner Giolitti, så derfor har jeg et indlæg med hans bedste serie Turok et andet sted under årets opdatering. Jeg nåede desværre ikke op på alle mine forbilleders tekniske niveau, må jeg nu tilstå. Men mine historier var okay synes jeg stadig.
Niveauet for action blev lagt af andre spændingsserier fra samme tid, hvor handlingen også gik over stok og sten, og når man kun får tre billeder om dagen er der heller ikke plads til en indviklet intrige.
Nu til dags føles det underligt at skulle følge en hurtigt afviklet fortælling delt op over næsten fire måneder, men datidens striplæsere havde jo et helt afsnit i avisen med mange daglige strips som de fulgte med i samtidig, og det var den totale varierede daglige læseoplevelse af hele tillægget der var den afgørende appeal.
Efterhånden som vilkårene for serier til dagspressen blev forringet, gik man over til at aftrykke striberne i mindre format, og det ramte især de fortællende serier, hvor detailrigdommen var større end i humortegneserierne.
At humorserierne blev afleveret med en afsluttet pointe hver dag var også med til, at de klarede udviklingen bedre, og nu er der kun vittighedsstriber tilbage på de steder, hvor man aftrykker dagsstriber i det hele taget. Den totale oplevelse af at læse et helt bilag med et varieret udvalg af grafisk set forskellige striber er som så meget andet forsvundet.