VAKSE VIGGO
Jeg kender ikke så meget til de merkantile sammenhænge, hvor Franquin lod sine figurer optræde, men et af tilfældene blev jeg gjort opmærksom på, og jeg aftrykte nogle eksempler i det gamle magasin SEJD, som jeg udgav i halvfjerdserne.
Jeg var da optaget af at oversætte Vakse Viggos ordinære album, og at se ham boltre sig med batterier af et bestemt mærke lå jo næsten til højrebenet hvad angår oplagte gags.
Jeg fik fat i nogle hollandske reklamestriber og oversatte dem som alt det andet med Franquin jeg brugte min bedste oversættertid på i de år.
Det er ikke så let at omplante serier til andre platforme, som det hedder i dag, og jeg var nervøs for hvad der ville ske, hvis Vakse Viggo en dag skulle optræde i tegnefilm. Da jeg omsider så at det var sket var det på et meget fremskredent tidspunkt, hvor tegnefilmbranchen faktisk var blevet i stand til at håndtere denne stiløvelse med både smag og detailleret gengivelse.
Det seneste jeg har set med videreførelsen af Franquins skaberværk var en canadisk spillefilm, hvor Spirillen optrædte i CGI animation, og det var ganske vellykket og underholdende.
Det kan altså lade sig gøre, som for eksempel med Rabbinerens Kat, Persepolis og Corto Maltese, men da det blev forsøgt med børneserier for mange år siden var resultaterne ikke tilfredsstillende. Jeg var ked af at se Splint & Co, Iznogoud og Blake og Mortimer i animeret udgave, for ikke at tale om Smølferne, som blev et rent industriprodukt afviklet med lavt budget.
Men det beviser jo bare, at en personlig original streg og fortællevinkel er afgørende, og det håndteres fra et originalitetssynspunkt stadig bedst, når der er en enkelt markant personlighed, som har noget på hjerte.