KRAMLER OG SÆTTER
I 1991 udskrev Gyldendal en tegneseriekonkurrence, og jeg deltog med en serie om en familie af haremisser. Den vandt dog ikke, og intrigen blev senere genbrugt i Gnuff-albummet 'Platter eller Kroner', som dog endnu ikke er udgivet.
Det var naturligvis himmelråbende naivt af mig at deltage i konkurrencen med en serie som de fleste ville betegne som Disney-inspireret. At stilen blev anvendt af mange andre selskaber er i den forbindelse irrelevant, i Danmark kender man kun Disney som eksponent for den design.
At det i særklasse kulturfornemme forlag Gyldendal skulle lade en Disney-inficeret ’merkantil’ design vinde en præmie var selvfølgelig helt ude i hampen. Jeg var noget mere naiv dengang.
Det samme var jeg når jeg gentagne gange ansøgte Kulturfonden om støtte. Det er pinger af samme surdej som befolker taburetterne der.
Undertiden fik vi besøg på Gimle af Morten Hesseldahl, der skrev manuskript til Henrik Rehr og Niels Rolands serie Danmark Besat og et par andre titler, men Morten avancerede hurtigt til ledende positioner i højere kulturelle luftlag som forlagsredaktør og avisredaktør inden han gik videre til Danmarks Radio og Det kongelige Teater. Nu er han tilbage på Gyldendal som direktør.
Mortens liv er fyldt med vurdering af andre menneskers kreative produktioner, og allerede i 1991 havde han fået foden inden for hos Gyldendal som formand for bedømmelseskomiteen der.
Han skrev:
’Tak for Ramler og Sætter, der desværre ikke gik hen og vandt konkurrencen. Professionelt er der jo ikke en finger at sætte på serien, skønt vi alle tre i komiteen af strikse dommere syntes, at figurerne var en tand for kolde i det.
Det er imidlertid en marginal indvending, idet serien røg helt til tops blandt de ti bedste, der dystede i den afgørende vurderingsrunde. Alt i alt modtog vi næsten 150 bidrag.
Vi er dog overbeviste om, at det vil lykkes at finde en anden udgiver end Gyldendal til projektet.
Held og lykke!
De venligste hilsener fra dommerkomiteen
Morten Hesseldahl’
Dommerne havde for så vidt ret. Figurerne var en tand for kolde i deres design. Jeg havde med vilje prøvet at distancere mig til noget Disneyagtigt og tillempet noget i retning af kaninerne i Watership Down. Harernes navne kommer fra jagtsprog, hvor de er betegnelser for hanharen og hunharen.
