Som selvbestaltet tegnefilm-historiker med et relativt stort internt og personligt kendskab til især den lidt ældre danske tegnefilmbranche og dennes personkreds, har jeg følt det nødvendigt og ønskeligt at korrigere visse oplysninger og udsagn, der forekommer i henholdsvis Niels Plaschkes artikel om Walther Lehmann og i Benni Bødker Nielsens interview med Walther Lehmann. Mine bemærkninger er anført med blå skrift inde i originalteksten.
Taastrup, den 7. december 2012 - Harry Rasmussen.

Walther Lehmann
Når et halstørklæde skal hoste...
af Niels Plaschke

tilbage

Har du nogen sinde set et grønt strikket halstørklæde hoste? Eller set nogle stykker tyggegummi spille en inciterende calypso? Set en avis knurre og vise tænder? Eller set en tiger skubbe en lille dreng i sæbekassebil ud fra en tankstation?
Vækker sætninger som ’Hvurnuur fuur man smaaage en Faxe fad …til?’, ’Kom en tiger i Tanken’ eller ’Hurra for den lille Forskel’ ganske bestemte billeder til live i baghovedet?
Er svaret ’ja’, hører du til den generation af biografgængere, der altid kom i god tid for at få reklamerne med. Måske går du lige så meget op i reklamernes korte handlinger som i hovedfilmen?
Men én bestemt ting har fæstnet sig på øjets nethinde hvis de korte eksempler siger dig noget. Det er alt sammen eksempler på reklamefilm, der bruger animation for at få et budskab ud.
Ordet ’animation’, der stammer fra det latinske animare, besjæle, gøre levende, bruges ikke kun om tegnede reklamefilm men også om trickfilm, der i real-billeder viser for eksempel familien af Aalborg-snapse præsentere sig selv og danse rundt.
At de animerede reklamefilm gør indtryk på publikum blev bevist med al tydelighed, da biografgængere fik lejlighed til gensyn med den lille trinde mand, der på sit umiskendelige sydsjællandske ustandselig spurgte: ’Hvurnuur fuur man smaage en Faxe Fad?’ Genkendelsens glæde var stor, og alle i salen morede sig højlydt, da den lille gruppe på rundvisning i det lille sydsjællandske bryggeri blev sendt højt til vejrs på en stråle af Faxes berømte kildevand.
Filmen blev oprindelig lavet som reklame for bryggeriets dåseøl, men da dåserne blev forbudt i Danmark, besluttede Faxe at ændre filmen. Ved at sætte et slutbillede af et ølkrus ind i stedet for en dåse kunne filmens fyrre sekunder bruges igen.
Manden bag Faxe-filmen og en lang række andre tegne- og trick-film er Walther Lehmann. Siden 1956 arbejdede han med tegnefilm hos blandt andre Bent Barfod, der havde et af de længst eksisterende tegnefilm studier i landet, og hos Nordisk Tegnefilm.
I 1967 valgte den fantasifulde Fynbo at arbejde freelance med animation som speciale, og det var der gennem årerne brug for i mange forskellige sammenhænge. Et lejemål i Westend på Vesterbro var i mange år ramme om Walther Lehmanns arbejde. Senere flyttede han til Valdemarsgade, hvor han havde sin private lejlighed på samme adresse. Her var der både tegnebord, lysbord og kamera. ’Vi ringer til Walther’ var replikken hos mange producenter, der stod og skulle have lavet en animeret reklamefilm.
           
Blandt de mange film fra Walther Lehmanns hånd har været klassikere som Ekstra Bladets kampagne mod skrankepaver, reklamer for Politiken, OB, Baltica, Bikuben, OMA Margarine, Esso, Dirol, Bentazil, De danske Spritfabrikker, Sorbits, Arbejderbeskyttelsesfonden og mange, mange flere. Det er ikke Lehmanns skyld, at flere af firmanavne senere er druknet i et sammenrend af fusioner.
’Det er udfordrende at være så varieret som muligt, at kunne tegne og animere alt fra en gul tiger til en familiefilm med Aalborg-snapsene. Det gælder om at formulere et budskab og aflevere ideen præcist’, udtalte Walther Lehmann.
’Da jeg fik opgaven fra Ekstra Bladet tænkte jeg: ’Hvad kan man få en avis til? Hvilke bevægelser ligger der i den?’ Der var ikke andet for end at tage en avis og se, hvilke stillinger den kunne sættes i. Det var jo inden computeranimationen. Efter at have lavet en skitse til filmens handling stillede vi et eksemplar af Ekstra Bladet op foran kameraet og gik i gang.’
Med søm, snore og støttet op af forskellige hjælpemidler kunne Walther Lehmann styre formiddagsavisens bevægelser.
’Jeg styrede de trinvise bevægelser og sagde ’Nu er den der! Skynd dig!’ til kameramanden når stillingen var klar. På den måde fik vi køteren til at vise tænder, danse og slikke sig om munden. Til sidst retoucherede vi al teknikken væk, og derefter levede Ekstra Bladet sit eget frække liv. Senere fik jeg en lignende opgave for B.T. og det morede mig meget at lave den. Her ser man blandt andet Ekstra Bladet danse lystigt rundt og smide sider ud til højre og venstre for til sidst at falde udmattet sammen. ’Hurra for den lille forskel – B.T. tak!’

Det skal her bemærkes, at de første reklamefilm for Ekstra Bladet med den teknik, som Lehmann hentyder tii, blev lavet hos Nordisk Tegnefilm i begyndelsen af 1960erne og fortsat hos Steinaa Film i slutningen af 1960erne. Det var Ib Steinaa, som sammen med ordregiveren, Per Holst hos reklamebureauet Wahl Asmussen, fandt på at anvende det særlige design og den specielle teknik. Bortset fra film nr. 1, som Steinaa tilrettelagde og Harry Rasmussen animerede, blev samtlige disse film lavet på basis af Per Holst’ manuskripter, og i praksis tilrettelagt og animeret af Harry Rasmussen.

Men lige som handlingen i mange animerede fortællinger har også historien om B.T. en overraskende og morsom slutning.
’Egentlig lavede jeg fire udgaver af B.T. reklamen, men Det Berlingske Hus ville kun acceptere de tre. Den fjerde viste et spruttende og bøvsende Ekstra Blad, der til slut fik et surt opstød. Den ville de ikke være med til, det var for usmageligt, syntes de.’

Det var i1980, at Lehmann lavede de omtalte reklamefilm for B.T., stadig med Per Holst / Petra Film som ordregiver og instruktør. Lehmann var animator på de tre første af disse film, men Harry Rasmussen var med Anima Film ApS som underleverandør, tilrettelægger og animator på ”B.T. Tak!” nr. 4.

Som regel fik Walther Lehmann et færdigt designet oplæg fra filmens producent, som han så lavede layout til. Faxe-filmen er for eksempel designet af tegneren Leon, der står for bryggeriets reklame om de mange besøgende, der vises rundt i Faxe. Det er også Leon, der har skabt det lille kendte Faxe univers. Den lille idylliske by med rådhuset, kirken og bryggeriet med den springende kilde, er med sin fine og detaljerede streg også et af Leons værker.
’Da Leon fik mit layout til gennemsyn, havde han umiddelbart ingen kommentarer. Den eneste ændring han lavede var at sætte snørebånd på figurerne. Det havde de nemlig i de trykte reklamer. Da jeg havde animeret filmen færdig og viste den for Leon, morede han sig meget over at se sine små figurer på rundvisning i det charmerende Faxe univers, han havde skabt. Han bemærkede slet ikke, at jeg havde fjernet snørebåndene igen.’

Det var ikke kun biograferne, Walther Lehmann lavede reklamer til. For Arbejderbeskyttelsesfonden skabte han en række film med ’Hr. Godtnok’, som mange måske husker fra OBS-udsendelserne i TV.
’Jeg fik et konkret oplæg fra Fonden, og sammen fandt vi frem til en figur, der udmærket var klar over, at han skulle passe på, men han ville ikke have nogen til at fortælle ham hvordan. ’Kan vi ikke kalde ham Godtved’, spurgte de i Fonden. ’Næh, det går vist ikke’, svarede jeg, ’så tror jeg nok vi får ballade med en ret så kendt gymnastik-pædagog’.’
Resultatet blev Hr. Godtnok, der via Poul Hagens stemme blev kendt og elsket landet over for sit evindeligt hovmodige ’Tak, så er det godt!’.
Ud over de danske reklamefilm har Walther Lehmann leveret animation til en række TV reklamer i finsk og hollandsk fjernsyn. En enkelt film til finsk TV om et kaffeprodukt blev på grund af sin sjove og charmerende familie med kaffekophoveder og en hund, der begravede kaffen i haven, så stor en succes for Walther Lehmann, at Nordisk Film fik bestilling på hele 25 film med familien.

Jo, ideen med kaffekophovederne i reklamefilmserien TUKO Kahvia var ganske rigtigt Lehmanns, men at den idé alene skulle være årsagen til, at serien blev på i alt 29 spots, er nok en overdrivelse. Filmenes design blev i øvrigt bestemt af Ib Steinaa, og for de første films vedkommende blev ideerne til filmenes handling i fællesskab udarbejdet af Steinaa, Lehmann og Harry Rasmussen. Sidstnævnte blev i årene 1964-69 og fra om med filmspot nr. 4 instruktør, designer, idémand og animator på TUKO-spot nr. 4-25, mens Lehman i 1969-70 som freelancer fik til opgave at lave de 4 sidste spots, som blev produceret hos Steinaa Film.

Mellem reklamefilmene har Walther Lehmann arbejdet med en lang række børnefilm til biografer og fjernsyn i samarbejde med blandt andet Rina Dahlerup og Hans Henrik Ley.
’Jeg var godt tilfreds med at arbejde freelance. Indførelsen af reklamer på TV har givet branchen mere at bestille og nu er der kommet rigtig gang i animationen.’
Men Walther endte med at lægge papstykkerne fra sig. Det lykkedes ham næsten at sprænge rammerne for flyttefilmteknikken med en usædvanlig udtryksfuld og tempofyldt teknik, der holder sig levende og virkningsfuld selv ved gensyn nu flere år efter.

I mange år boede Walther Lehmann i dystre Vesterbro lejligheder med dårligt indeklima. Det gik ham dog ikke så meget på, for Walther har altid været en meget nøjsom person med sit forbrug af livets materielle goder. Og størstedelen af tiden tilbragte han alligevel bag nedrullede gardiner ved sit kamerabord, hvor han jonglerede livligt med de mange cutouts.
Da Walther lod sig pensionere, flyttede han til en lysere velindrettet lejlighed i Tranehavegårdskvarteret, hvor han havde en grøn udsigt uden for stuevinduerne. Det var rart, når han skulle trækkes med Parkinsons Syge, der gjorde, at han sad i rullestol i sine sidste år.
’Hvis så bare ikke den pokkers Betamax var brudt sammen. Der er sgu ingen der kan reparere den slags maskiner i vore dage.’
Walther Lehmann fik dog hjælp fra animationsnørder på det sidste, hvor mange af hans animationsperler blev overspillet til VHS på et af de sidste tilbageværende Betamax-maskiner i kongeriget. Kvaliteten var forhåbentlig acceptabel. Det må i alt fald være ’Godt Nok’!

Ja, Lehmann havde en stor samling videoer i Betamax-systemet, som var på retur til fordel for VHS. Samlingen omfattede stort alle Disney-tegnefilm, der var udkommet på video på den tid. Men derudover havde han også en større samling videoer med klassiske danske og udenlandske spillefilm. I hans seneste år havde jeg den blandede oplevelse, det var, at kunne følge den langsomme nedbrydning af hans helbred, som fandt sted på grund af Parkinsons Disease. Men jeg hørte ham aldrig beklage sig, tværtimod, så havde han forsonet sig med sin skæbne og sine medmennesker og bevaret sin udprægede sans for lun humor. I en periode besøgte jeg ham jævnligt, men kunne være sikker på, at han ringede til mig så godt som hver eneste dag, og ikke sjældent flere gange per dag. Det ophørte først, da det kneb for ham med at tale.

Walther Lehmann som jeg lærte at kende i sommeren 1957 hos Barfod, og senere arbejdede sammen med hos Nordisk Tegnefilm og endnu senere hos Jannik Hastrup, vil jeg altid mindes som en god ven og en helt speciel tegner og animator, alt sammen udført med en utrolig flittig og energisk arbejdsindsats. Æret være hans minde.

Taastrup, den 7. december 2012.                                 Harry Rasmussen.

Herunder følger mine bemærkninger til:

MØDE MED WALTHER LEHMANN
af Benni Bødker Nielsen

Hvor og hvornår er du født?
Den 26. august 1933 i Odense, så jeg er fynbo.

Og der tilbragte du så hele din barndom?
Jeg blev også uddannet i Odense. Først på Sct. Hans’ Skole i Skibshus-kvarteret. Jeg blev udlært som tegner på tegnestuen Christian Blæsbjerg – efter at jeg var blevet slæbt gennem en studentereksamen som nysproglig fra Odense Katedralskole i 1952. Men så sagde min far: ’Du skal være tegner!’

Her kan indskydes, at Børge Hamberg var ansat hos Barfod fra foråret 1955 til hen på året 1962. Harry Rasmussen var ansat fra 20. juni 1957 til april 1959.

Havde han noget belæg for at sige det?
Ikke andet end at jeg altid har siddet og griflet. Da jeg var barn kaldte min bedstefar mig for ’monumentet’, fordi jeg altid sad stille og rodede med noget papir.

Hvor gammel var du, da du kom til Blæsbjerg?
Da var jeg 18 år. Det var så i 1952. Men det var sjovt, for jeg havde egentlig troet, at jeg kunne blive tegnefilmstegner dengang. Jeg hørte om et sted, der hed Ring, Frank og Rønde, men det var vist blevet lukket dengang.

Så det havde du ønske om allerede dengang?
Jeg havde været i Holland og set Toonder Studios i Amsterdam. Det var på en cykeltur med en skolekammerat i sommerferien mellem 2. og 3. G. Så jeg havde fået giften i mig allerede dengang, altså i 1951.

Var det dengang Børge Ring kom derned?
Nej, Børge var der ikke dengang. Men han kom senere.
           
Hvordan havde du hørt om Toonder Studios?
Det var fordi jeg kendte den forbandede Tom Puss serie.

Men det var jo en tegneserie. Var det oprindelig tegneseriestudiet du var nede og se?
Netop, ja!

Traf I Toonder selv dernede?
Ja, det gjorde vi sgu!

Men på det tidspunkt lavede de også animation?
Jo, det gjorde de. Men det opdagede jeg først da jeg besøgte det.

Hvor havde du set Tom Puss?
I Kong Kylie tror jeg det var. Tegnefilmen så jeg ikke, men der kom en anden film, som jeg så. Den hed Golden Fish og var en kortfilm fra Toonder studierne. Jeg så den i biografen i Kerteminde, da jeg var på ferie dernede.

Tænk sig, hvad en enkelt biograffilm kunne betyde for én dengang. Havde du set andre tegnefilm i biograferne?
Jeg havde set Snehvide og Disneys Juleshow og den slags. Af danske ting sådan noget som Lykkeberg Havfruesild og Mik’s korte tegnefilm Ferd’nand på Fisketur og Ferd’nand på Bjørnejagt.

Det var så efter du kom hjem, at du kom ind på Blæsbjerg. Det var det første reklamebureau.
En lille tegnestue i Kongensgade, ja. Christian Blæsbjerg var jo skriftekspert og Ex Libris mester. Jeg har selv designet en del Ex Libris bogmærker. Klaus Rödel har udgivet en lille bog om dem i 1975 på ExLibristen. Nå, men hos Blæsbjerg tegnede jeg emballager, mærkater og lysbilledreklamer til biograferne. Jeg eksperimenterede også med at lave min første tegnefilm Klokken Ringer.

Hvor længe var du på Blæsbjerg?
Jeg snød lidt. Jeg burde egentlig være der fire år, men jeg skulle over og starte på jobbet hos Kaj Pindal i efteråret 1956, så der måtte jeg af sted.

Hvordan havde du lært Kaj Pindal at kende?
Det var dengang jeg så Nordisk Film for første gang. Det var en sommerferie jeg var ovre i København. Jeg spurgte, om der var et tegnefilmstudie i København, så der lærte jeg både Steinaa og Pindal at kende. Da jeg så senere kom derover, slog jeg plat og krone, fordi de to var raget uklar og var gået fra hinanden og fra Nordisk Film og begyndt som freelancere i København. Loddet faldt på Kaj Pindal. Han boede i et højhus ude i Bellahøj, så jeg så ikke andet end elevatoren i tre måneder, fordi jeg arbejdede der. Det var i 1953-1954.

Hvad lavede Kaj Pindal?
Han lavede en film, der hed B&W Alpha 2 og en der hed B&W stationær Motor. Et job for B&W skibsværftet.

Et promotion og goodwill job?
Netop, ja. Hvordan man bygger en firetakts-motor på et skib, en instruktiv film.

Hvor længe var du hos Kaj Pindal?
Tre måneder, så var der ikke mere job. Han lavede også Landhusmoderens Arbejdsplads. Så kom jeg ind hos Bent Barfod ret hurtigt efter han fik bygget sit studie op. Det var i 1957. Tegnestuen lå dengang i Dronningegården. Vi lavede for- og sluttekster til spillefilm samt tekster og varemærker til reklamefilm. Det der med tekster havde jeg jo lært hos Blæsbjerg.

Hvem var Bent Barfod?
Ham har man hørt meget om fra 1950’erne. Han fik et gennembrud med Noget om Norden, en film han lavede for Dansk Kulturfilm. Han havde et meget specielt design.

Det blev også det, man kan huske ham for?
Ja.

Det kan anbefales særligt interesserede, at læse nærmere om Bent Barfods karriere påwww.tegnefilmhistorie.dk.
           
Der er blevet nævnt nogle, som også havde med animation at gøre. Børge Hamberg og Henning Dahl-Mikkelsen. Hvad var det for nogen gutter?
Hamberg havde været med på biograffilmen Fyrtøjet. Det var han vist ikke særlig stolt af. Men han var et pragtfuldt menneske, en fin fyr. Fyrtøjet var længe før min tid.

Det er vist ikke korrekt at sige, at Børge Hamberg ikke var stolt af sit arbejde på den første lange danske tegnefilm FYRTØJET. Tværtimod. Filmen blev produceret 1942-46. Her kan henvises til omtalen af filmen på www.tegnefilmhistorie.dk. Der vil man også kunne læse om den rolle, som Henning Dahl Mikkelsen (Mik) har spillet indenfor dansk tegnefilm i årene 1932-45.

Hvad lavede Bent Barfod ellers?
Reklamefilm og den der kortfilm Forårs-Frederik efter et digt af Sigfred Petersen. Den var fra 1958 og jeg arbejdede med på den og animerede en scene med en flok flyvende småfugle.

Forårs-Fred’rik blev produceret i løbet af efteråret 1957 og frem til premieren 30. maj 1958. Læs evt. nærmere om filmens produktion på www.tegnefilmhistorie.dk.

Hvor længe var du hos Barfod?
Til jeg skulle være soldat. Til jeg ikke længere kunne undgå det. Det var i 1961.

Du formåede ikke at få specialtjeneste i hæren? Blive ansat i hærens duplikator-tjeneste?
Nej! Jeg blev anbefalet at søge til Civilforsvaret, fordi jeg fik at vide, at det kun var et år. Men så blev jeg udtaget til befalingsmand, så det blev to år.
           
Har du haft glæde af det siden?
Overhovedet ikke, nej! Overhovedet ikke.

Hvor var du soldat?
På Bornholm, bare for at det ikke skal være løgn. Jeg blev sendt til Allinge. Det var for øvrigt der jeg mødte min kone. Hun var lærer. Vi blev gift mens jeg aftjente min værnepligt, og det holdt da en del år. Vi fik et par piger.

Hvad så bagefter?
Jeg havde fået et job hos Nordisk Film, så vi flyttede til København i 1963. Det var ikke noget problem for min kone at få job der.

Havde de lavet tegnefilm længe, da du kom til Nordisk Film?
Det havde de, ja.

Jo, mon ikke der var blevet produceret tegnefilm hos Nordisk Tegnefilm før Lehmanns tid, nemlig fra begyndelsen af 1950erne, hvor firmaet havde adresse i Vedbæk, men produktionen ophørte i løbet af 1952. Det blev imidlertid genoplivet sommeren 1957af Ib Steinaa og Ove Sevel, med Kirsten Steinaa som administrerende direktør. Om dette firma og dets ansatte vil man også kunne læse påwww.tegnefilmhistorie.dk.

Er der nogen du kan huske fra den tid?
Harry Rasmussen kom derud og Flemming Jensen, som blev hentet i Silkeborg. Det var os tre, der var ansat – og en svensker, der hed Arne Gustafson.

Harry Rasmussen blev ansat hos Nordisk Tegnefilm 1. april 1959 og arbejdede der som animator til efteråret 1961, hvor han gik freelance, men vendte tilbage 2. januar 1963. Lehmann blev ansat i firmaet i 1962, og det samme gjorde Flemming Jensen, mens svenske Arne Gustafson samme år var ansat som konsulent på kortfilmen ”Thousands of G”.

Var det hovedsagelig reklamefilm?
Vi lavede også nogle kortfilm. Vi lavede en, der hed Thousand of G for den svenske Alfa-Laval koncern. Og en, der hed Han, hun og Pengene for Sparekasserne. De havde overladt daværende programmedarbejder ved Danmarks radio, Hans Jørgen Jensen, at skrive manuskriptet, og han koncentrerede filmens handling om de to familier Familien Flid og Familien Flad. Jeg skulle designe Familien Flad mens Harry Rasmussen tog sig af Familien Flid. Harry siger, at jeg med mit design og min animation udviste en energi af Averyske dimensioner. Men ellers var det commercials til biografen og TV, også i Sverige og Norge. Vi lavede også meget for finsk TV, der allerede dengang havde reklamefjernsyn, især en lang række spots, hver på et halvt minut for et kaffefirma Tuko-Kahvia. Jeg fik ideen til en familie med hoveder som kaffekopper. De blev vældigt populære, så vi måtte lave mere end en snes stykker.

Hvor blev kortfilmene brugt?
I virksomheder, for besøgende og den slags.

Hvor meget instruktion blev overladt til jer?
Ingen! Det var mest Steinaa der stod for det. Han var chef for tegnefilmafdelingen.

Dertil må siges, at det kun er delvist rigtigt, at kun Steinaa stod for instruktion. Harry Rasmussen virkede som nævnt også som sådan og blev direkte udnævnt som instruktør hos Nordisk Tegnefilm i 1965. idet han havde fungeret som sådan siden 1964 og fortsatte med instruktion helt frem til 1969, herunder som sekvens-instruktør på kortfilmen ”Sort på hvidt” (1968). Fra 2. januar 1967 skete samarbejdet hos Steinaa Film i Birkerød. Det sidste år hos Steinaa var Harry Rasmussen kreativ medarbejder på tilrettelæggelsen af langtegnefilmen "Robinson Columbus".

Var der nogen til ar servicere jer?
Vi havde piger til at inke, så det var en tiltalende afdeling. Jeg har et brev fra Ward Kimball. Vi mødte ham på Annesy festivalen i 1965:

Ja, der var nogle særdeles dygtige piger til at inke and painte hos Nordisk Tegnefilm i årene 1957-66, blandt disse især Anna Lise Andersen, som var specielt dygtig til at inke på den særlige måde, som Steinaa foretrak.

’Dear good people. Mrs Kimball and myself want to thank you and thank you again for showing us your studio when we visited Copenhagen. The last was great, so was the drink! We also enjoyed seeing your films and seeing the old auto. They took some pretty funny pictures of me and the Copenhagen Fire Department the next day. These were supposed to appear in your local paper. Thanks again and I hope to see some of you again at the next film festival. Thanks, sincerely yours…’

Om Ward Kimballs besøg hos Nordisk Tegnefilm i sommeren 1965 vil man kunne læse på www-tegnefilmhistorie.dk. Der vil man også kunne se et foto af ”the old auto”, som Kimball nævner i sit takkebrev.

Hvad havde de andre lavet derude?
Harry Rasmussen havde også været med på Fyrtøjet. Han dannede senere et studie sammen med Flemming Jensen og har også arbejdet meget for Jannik Hastrup i årenes løb. Flemming bor i Hvide Sande og arbejder vist for Per Lygum nu.

Harry Rasmussen var animator-elev, assistant animator og animator på Fyrtøjet fra juni 1943 til juni 1945. Harry Rasmussen opsagde sin stilling hos Steinaa Film pr. 1. december 1970, hvorefter han og Flemming Jensen samarbejdede fra 1. december 1970 til foråret 1980, hvor partnerskabet ophørte. Harry Rasmussen videreførte firmaet Anima Film ApS, som var blevet dannet i 1978.

Hvad lavede Harry og Flemming i deres freelance studio?
De havde et projekt kørende med H.C.Andersen, Kejserens nye Klæder, tror jeg. Men det blev vist ikke til noget fordi det var for dyrt. I stedet lavede UPA en film over det eventyr.

Nej, det var ikke Kejserens nye Klæder, Harry og Flemming havde kørende, men "Det er ganske vist!", der dog først blev færdiggjort i 2006, og da uden Flemmings medvirken. UPA's udgave af Kejserens nye Klæder er fra 1950'erne. I 1952 var Harry Rasmussen blevet hyret som animator af det daværende A/S Nordisk Tegnefilm (i Vedbæk), som havde fået dele af filmen i enterprise. Men der blev ikke noget ud af samarbejdet med UPA. Hvad der i øvrigt blev produceret hos Flemming og Harry vil man kunne læse nærmere om påwww.tegnefilmhistorie.dk.

Lukkede Nordisk Film deres tegnefilmsafdeling i 1965?
I 1965 kom Ib Steinaa og sagde: ’Nu gider jeg sgu ikke komme her mere!’ Han havde ikke været der et år. Så flyttede han til Birkerød og dannede sit eget tegnefilmstudio Steinaa Film som meget hurtigt gik rabundus. Derefter lukkede Nordisk Films tegnefilmstudie. Så gik jeg til Barfod – direkte derfra.

Nej, Nordisk Tegnefilm under Steinaa ophørte pr. 31. dec. 1966, og en del af medarbejderne fulgte med Steinaa til Birkerød, hvor man startede op den 2. januar 1967, hvilket indgående er beskrevet på www.tegnefilmhistorie.dk. Det med at Steinaa ikke havde været der et år, må bero på en misforståelse, for bortset fra en kortere sygdomsperiode havde Steinaa hele tiden været til stede som den kunstnerisk ledende kraft på studiet i Valby, hvor man var i gang med flere projekter, men især med forberedelserne til kortfilmen "Sort på hvidt", som Harry Rasmussen var sekvens-instruktør på. Steinaa Film gik ikke "rabundus" før omkr. 1975-76, efter publikumsfiaskoen med "Robinson Columbus".

Lehmanns bemærkning: "Så gik jeg til Barfod - direkte derfra." For det første havde Lehmann valgt at arbejde freelance, efter at Steinaa og en del af medarbejderne forlod Nordisk Tegnefilm i slutningen af 1966, så han fulgte slet ikke med til Birkerød, men fik efterfølgende og lejlighedsvis nogle enkelte opgaver, bl.a. 3 TUKO-reklamefilm. For det andet må Lehmann med udtrykket, at han ”vendte tilbage til Barfod” formentlig mene, at han vendte tilbage til at arbejde som freelance for Barfod, eller også er der tale om et hukommelsessvigt.

           
Så han havde eksisteret alle årene?
Ja. Der mødte jeg Simon – Kjeld Simonsen.

Simon arbejdede Simon for Barfod fra 1960 og indtil 1972, hvorefter han kom til at arbejde fast nogle år Per Åhlin i Sverige. Efter en afstikker til Frankrig og igen til Sverige, arbejdede Simon ind imellem på Jannik Hastrups "Trællene", 1978-80, og senere samarbejdede han fast hos Jannik i årene 1980-84, afsluttende med "Samson og Sally" (1984). Derefter samarbejdede Simon igen med Per Åhlin.

Hvordan var han kommet der?
Han havde hørt at Hamberg var der, så han havde søgt et job derude. Han havde tidligere været i Vedbæk
sammen med Børge Ring.

Omkr. 1960 havde Simon ingen indtægter ved tegnefilmarbejde, men kun fra sin tegneserie ”Misse Mons”, så derfor søgte han ind som fastansat hos Barfod Film, hvor Børge Hamberg på den tid var førstemand. Læs i øvrigt Biografi for Kjeld Simonsen på www.tegnefilmhistorie.dk.

Var der andre notabiliteter der?
Ja, Bjørn Frank Jensen og Per Lygum.

Hos Ring & Rønde var Kaj Pindal og Ib Steinaa også medarbejdere en kortere tid. Det gjaldt desuden dansk tegnefilms grand old man Jørgen Myller, som en kort tid også var medarbejder hos Ring & Rønde, som fra Vesterbrogade i København var flyttet til Vedbæk. Firmaet blev i 1951 overtaget af Nordisk Film og omdøbt til A/S Nordisk Tegnefilm. Læs evt. mere herom på www.tegnefilmhistorie.dk.

Hvad lavede I hos Barfod i den sene ombæring?
Vi lavede en film, der hed Drengen der gik ud i verden for at finde en løve at lege med.

Det lyder som en længere film.
Nej, den var sgu ikke særlig lang.

Hvor længe var du hos Barfod i anden omgang?
Ikke så længe, højst et par år. Jeg var så åndssvag at tage til Steinaa i Birkerød.

Det med at Lehmann vendte tilbage til Steinaa i Birkerød, må i så fald have været efter 1970, for Harry Rasmussen har ingen erindring om, at Lehmann var fast medarbejder hos Steinaa Film i årene 1967-70.

Her er en film, Stigen fra 1968?
Det var en jeg lavede i kortfilmårene – en jeg selv instruerede. Jeg lavede den selvstændigt, ind imellem det andet. Den fik støtte af Kortfilmrådet. 50.000 kr. På det tidspunkt boede jeg stadig på Jernbanevej i Hvalsø. Filmen spiller godet syv minutter og handler om en lille klovn, der – som så mange hverdagsmennesker – er lykkelig uden selv at vide det. Det var jo en morale, der ikke lige var i tråd med den politiske venstrefløjs idealer og krav til socialrealistisk indhold i filmene i de år.

Hvad så efter Steinaa gik ned? Så var du vel uden arbejde igen. Det må have været omkring 1967?
Så var det jeg arbejdede freelance med Rina Dahlerup. Vi lavede Alice i TVland og hvad der ellers fulgte. Det blev til fire film. Rina lavede nogle designs, som jeg animerede. Manuskripterne var af Rina Dahlerup og Jacob Eriksen. Senere lavede vi andre serier sammen som Sebastians Bedstemor, Lille P og Susi. Vi lavede også en pilotfilm med titlen Lucasland, der skulle produceres af Why Corporation og var skrevet af den engelske forfatter Paul Secon. Det var på engelsk, og der stilledes et internationalt soundtrack i udsigt, således at serien kunne versioneres. Musikken var af Hans Erik Philip. Men der blev ikke mere ud af det end pilotfilmen.

Nej, som nævnt tidligere ovenfor eksisterede Steinaa Film helt til 1975-76.
           
På det tidspunkt vidste Jannik Hastrup at der var et job ved at lave flyttefilm?
Netop. Han var i gang med Cirkeline og Hvordan man opdrager sine forældre.

Og det var på dette tidspunkt du kom ind på at lave animation med flyttefilm?
Netop, ja. Det var det eneste, der var penge til.

Det er den kendte udvikling, at TV kommer ind og der er en mulighed for afsætning til TV. Du lavede nogle, der hed Godtnok, men det var ikke flyttefilm?
Nej, det var ti ganske korte indslag i OBSprogrammerne 1971-72. I 1973 blev der lavet yderligere fem Godtnok film til landbrugssektoren. Så kom Hans Henrik Ley og Werner Wejp-Olsen og skulle have lavet flyttefilm.

Hvad skulle de have lavet?
Børn og Kæledyr. Og for WOW lavede jeg Wowsekøbing og vi startede med Felix.

Det var bestilt af TV, og WOW vidste, at det var betalt.
Det kan du tro. Ellers havde han aldrig hyret mig.

Var det også i den periode du lavede Godtnok?
Ja!
           
Du har også lavet nogen biografanimationer?
Jeg lavede en masse reklamefilm. Jeg lavede blandt andet Faxe Fad reklamen 1974 og en masse for Ekstra Bladet. Den snerrende sammenfoldede avis. Det var allerede omkring 1971-72.

Arbejdede du sammen med WOW fra begyndelsen af 80’erne?
Ja, og meget længe.

I denne periode gæsteoptrådte du vel også i andre projekter?
Jo, jeg arbejdede med på Jannik Hastrups Samson og Sally og blev fast tilknyttet Strit og Stumme og Fuglekrigen i Kanøfleskoven. Og derefter kom Aberne og det hemmelige våben.

I årene 1986-87 var Lehmann animator på figuren Blånæse i Jannik Hastrups lange tegnefilm Strit og Stumme. 1988-90 var han animator på uglen Walther i langtegnefilmen Fuglekrigen i Kanøfleskoven, og senere animator på figuren Dixie i Aberne og det hemmelige våben.

Det var Tommy Kenter, der lagde stemme til Blånæse?
Ja, han lagde stemme til den fordrukne Blånæse i Strit og Stumme 1987. Det var den jeg tegnede.

Var det sådan du typecastede figuren til hans stemme?
Ja, det var som at have ham stående bagved og føre hånden. Det var pragtfuldt.

Har du mødt ham?
Jeg har set ham, men aldrig snakket med ham. Jeg gentog et lignende nummer med uglen i Fuglekrigen i Kanøfleskoven i 1990. Den hedder tilmed Walther. I Aberne og det hemmelige Våben fra 1994 animerede jeg abedrengen Dixie. Jeg var også med på Havets Sang.

Ellers noget?
I 1998 var jeg i en kortere periode i Blaricum hos Børge Ring i Holland, hvor jeg var assistent og rentegner. Børge arbejdede da som keyanimator på Asterix et le Devin.

Du har også en lille krølle med tekstning af tegneserier. Hvor længe stod det på?
Masser af år. Fra starten af 70’erne til jeg gik på efterløn da jeg fyldte 61 i 1994. det var simpelthen for at få fat på så mange job som muligt for jobbene kom så ustadigt.

Du har ikke nogen projekter i skuffen, som du ikke har fået forløst?
Nej, det har jeg ikke.

Er det ikke forstemmende, at det man huskes for er Paul Hagen der siger Det kan du sagtens sige og en mand, der siger Hvornår får man smage en Faxe Fad til?
Jo, men det er alligevel noget de husker.

Jeg kan huske, at når der var en lille spot med Godtnok, så råbte familien på én, for at man skulle komme hen og se den. De var jo ikke ret lange. Er der andre, du har lavet noget med, som vi har forbigået i tavshed?
Nej, det tror jeg ikke.

Hvad lavede Simon efterfølgende?
Han var også med Per Lygum. Han arbejdede blandt andet på Shakespeares Stormen i Per Åhlins udgave Rejsen til Melonia og en hel masse andet animation for Åhlin, der jo har studie på den anden side af sundet. Og i perioder arbejdede han også for Jannik Hastrup. Han var med allerede fra Trællene.

De hollandske emigranter - Per Lygum, Bjørn Frank Jensen og Børge Ring – kom de aldrig hjem igen?
Lygum kom hjem. Han startede for sig selv men arbejdede også for Jannik Hastrup på et tidspunkt. Jeg arbejdede også på et projekt i Köln med Kaj Pindal og Børge Ring.

Hvad var det for et projekt?
Det var et projekt, der hed Taucheti for Eggenon & Jeske, men firmaet krakkede på det.

Hvem var din egentlige læremester?
Det var Steinaa. Jeg tror aldrig vi analyserede tegnefilm, vi arbejdede bare med det og så, hvad der virkede.

Var du der på det tidspunkt, da David Hand var herovre for at lære folk at lave tegnefilm?
Det var jeg desværre ikke.

Lavede i penciltests?
Det kan du tro. Det var derfor, jeg kom på Nordisk Film, fordi jeg vidste de arbejdede med testfilm. Det gjorde man ikke hos Barfod, det var en væsentlig forskel.

Så det var altså Steinaa, der introducerede det og den måde at gå til animationen på?
Det må jeg sige ja til.

Ang. testfilm af animationstegningerne, så blev den procedure allerede brugt herhjemme under produktionen af ”Fyrtøjet” (1946), om end i begrænset omfang, men der blev også lavet testfilm hos Barfod på f.eks. ”Forårs-Fred’rik” (1958). Og i høj grad hos Ring & Rønde på alle de film de producerede. Men det er rigtigt, at testfilm – kaldet linetests – i højeste grad blev benyttet hos Steinaa på Nordisk Tegnefilm.

Er der nogen tegnefilmprojekter du særligt beundrer?
Alle Disneys film er helt utrolige. Jeg synes også det var skægt at opleve Frank Thomas og Ollie Johnston ude på Filmskolen, da de underviste der. De holdt et seminar.

Hvad med festivaler?
Jeg var i Zagreb i anledning af projektet med Lucasland. Der mødte jeg Walter Lantz og Chuck Jones og alle de gutter.

Har du nogensinde selv gjort noget for at sprede ’evangeliet’? Du har været med på Odense eventyr film Festival i flere år, ikke sandt?
Jo, og jeg har været med til at drive animations-workshop for skolebørn i ferierne.

Har der været nogen inspiration i at arbejde med børn?
Bestemt, det syntes jeg var skægt. Jeg håber det har ’tændt’ nogle animatorer…

tilbage