|
DISNEY PARODIER ’Mikkel Mus’ i dette bilag er en af parodierne fra det legendariske MAD magasin, og tegneren Will Elder bidrog med flere af dem. I de første numre kom der en del af den slags, og det er da ingen overraskelse, at Disneys univers heller ikke kom til at gå ram forbi. ’MAD’ i de senere år gik så over til at lave parodier på spillefilm, og her var det Mort Drucker, som stod for de fleste af dem. Det andet bidrag til denne præsentation kommer fra det kortlivede svenske serieblad Elit Serien og det er ingen ringere end min gamle ven og manuskollega fra ’Hairlock Shomes’ som har skrevet dette bidrag. Mikael Grahn har lavet tegningerne vistnok sammen med Johan Andreason. Magnus Knutsson blev jo noget så fornemt som professor udi tegneserier hinsidan, og han er skam stadig i gang og holder foredrag om markeringer – det er de sjove fortælletekniske elementer, som man bruger i tegnsproget når man laver tegneserier. Han har en aldrig svigtende evne til at virke seriøs og videnskabelig i alle sammenhænge, så analyse og forskning forekommer meget overbevisende, selv i denne sammenhæng, og det gør just det hele endnu morsommere. Hvad angår den anden bidragyder med ’Mikkel Mus’ så er William H Elder den skyldige. Han er født den 22. september 1922 i Bronx, New York. Her gik han på High School of Music and Art og studerede ved Academy of Design. I 1946 fik han offentliggjort sin første tegneserie, Rufus DeBree i forlaget Orbits hæfte ’Toytown’. Året efter startede Will Elder sit eget studio sammen med Harvey Kurtzman og Charles Stern for at lave cartoons, reklamer og illustrationer til diverse formål. Herfra leverede han også i 1948-51 tegneserier til forlagene Prize og Pines. I 1951 gik han ind i forlagsteamet hos Bill Gaines’ EC, hvor han tegnede til hele sortimentet af krimi- SF- skræk- og krigs-tegneserier. Året efter blev han en væsentlig bidragyder til det nyskabte humormagasin ’MAD’, hvis tidlige stil han prægede markant sammen med redaktøren Harvey Kurtzman. I 1954-56 satte Elder sit tydelige præg på de tolv numre, der udkom af Panic. ECs andet humormagasin. I 1956 forlod han EC og arbejdede i årene derefter på andre satiriske magasiner. I 1957 på Trump, i 1957-58 på Humbug og i 1960-62 på Help! – alle tre redigeret af Kurtzman. I 1962 skabte Elder sit hovedværk ’Little Annie Fanny’ – skrevet af Harvey Kurtzman og periodevis med andre tegnere som assistenter, blandt andet Frank Frazetta og Jack Davis, til Playboy. Titlen på denne flot farvelagte serier skulle bringe mindelser om Harold Grays ’Little Orphan Annie’, men med sin overvældende barm og sit uskyldige dukkeansigt er Annie Fanny af en anden natur end depressionsårenes snerpede, forældreløse pige. I plastiske tredimensionelle billeder, som glimrende formidler heltindens svulmende former, svanser det letpåklædte voyeur-objekt over siderne og opfylder og parodierer på én gang Playboy læsernes ønskedrømme. De mænd hun møder, beskrives som savlende vellystninge. I taleboblerne udtaler Annie sig med den største naivitet om alt, som i USA anses som helligt og urørligt – Kongressen, FBI, Miss America, Womens Lib m.m. Men selv det er nok en parodi, da det netop på den tid blev almindeligt at kvinder begyndte at udtale sig om hvad som helst. Alligevel virker ’Little Annie Fanny’ som et stykke humoristisk pseudokritik, hvor de mulige provokationer fortaber sig i uforpligtende underholdning og æstetik. Efter arbejdet for Playboy koncentrerede Elder sig hovedsagelig om reklame, pladeomslag, bog- og magasinforsider og biografplakater. |