SELMA

Mit ældste barnebarn er nu seks år gammel. Selma er jo et godt kreativt navn, og jeg har faktisk illustreret Selma Lagelöfs historie om 'Sortrotterne og grårotterne' hentet fra bogen 'Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige'.

Min version er med i tredje bind af min tegneserieversion af 'Musene fra Rynkeby Præstegaard'. Det er en udgave som min datter Ida har læst højt for Selma, jævnfør et billede på min hjemmeside.

Men Ida har også læst andre bøger højt for Selma. I det hele taget er godnathistorier en god opfindelse. Det skaber en nærhed mellem oplæser og modtager som betyder meget på flere måder. Typisk er det også oplæsningsbøgerne på børnebibliotekerne som holder stand længere end tegneserierne, hvor det almindeligste er, at det er modtageren selv som læser historierne.

På den måde kommer forbrugermekanismen for tegneserier til at minde om den, der gælder for TV, hvor en aktiv voksen ikke er nødvendig i oplevelsesprocessen.

Ak ja, jeg har selv gjort mig skyldig i den påtrængende adfærd fra TV, når det gælder Selmas opdragelse. Jeg har sørget for, at hun har en mappe med rigtig mange DVD-kopier af de bedste tegnefilm. Ikke sært er det dem med piger i hovedrollen, der er populærest. 'Frost' holdt opmærksomheden længe, og hun har også stor fornøjelse af 'Den lille Havfrue'.

For tiden er det Miyazakis 'Kiki, den lille heks', som har ramt hende. Og nu er hun selv begyndt at lave historier med Kiki, der hedder 'kiké' i hendes aftapning.

Jeg bringer et eksempel hermed. Teksten er renskrevet af Ida. Billedbogen eller hæftet er tilmed på 32 sider, et magisk sidetal for alle tegneserieinteresserede.

Jeg er sikker på at Selmas interesse er temmelig upåvirket af min eksistens. Jeg har ikke slænget min samlede produktion på hendes natbord og heller ikke gjort reklame for min egen glæde ved at fortælle og sætte billeder til.

Men lidt forunderligt er det da, at man får et barnebarn, der i seksårsalderen selv vælger at lave billedfortællinger. Jeg var meget ældre inden jeg kom i gang…