PUSSI

PEYO

Pierre Culliford (25. juni 1928 - 24. december 1992 blev født i Scharbeek, Belgien) som søn af en engelsk far og en belgisk mor.
 
Efter at have arbejdet en kort tid på et belgisk animationsstudio begyndte Peyo at lave tegneserier til dagblade som Le Soir kort efter 2. verdenskrig. I begyndelsen af ​​1950'erne bragte han sin karakter Johan/Henrik til magasinet Spirou, som han snart gav en ledsager, Pirlouit/Hagbard. Parret blev snart til en fast ugentlig side i Spirou. Peyo introducerede Les Schtroumpfs/Smølferne i Henrik og Hagbard serien Den magiske fløjte i 1958; De blå fyre overgik snart Henrik og Hagbart i popularitet og de fik deres egen serie.

I 1960 grundlagde Peyo et studie for at rumme sine assistenter. De mest bemærkelsesværdige kunstnere til at komme ud af dette studie var Walthéry, Marc Wasterlain, Gos, Derib, Lucien De Gieter og Daniel Desorgher.
Peyos produktion faldt i 1970'erne, først på grund af den tid han investerede i filmen The Smurfs and the Magic Flute (1976); i 1980'erne satte han mere tid på trods af tilbagevendende helbredsproblemer ind på en amerikansk adaption af The Smurfs som en animeret TV-serie. Efter den serie forlod han sin udgiver Dupuis for at oprette sit eget forlag, Cartoon Creation og et lave et tegneseriemagasin, Schtroumpf! som dog snart lukkede på grund af ledelsesproblemer. Han blev medlem af Le Lombard i 1992 men døde et par måneder senere. Siden hans død har Peyos børn fortsat med at fremme hans arbejde under navnet 'Peyo'.

Peyo begyndte at arbejde, lige færdig med sine studier på Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles, på Compagnie Belge d'Animation (CBA), et lille belgisk animationsstudium, hvor han mødte et par af hans fremtidige kolleger og kendte personer, som André Franquin, Morris og Eddy Paape. Da studiet stoppede efter krigen gik de andre kunstnere over til Dupuis, men Peyo, nogle få år yngre end de andre, blev ikke accepteret. Han lavede sine første tegneserier til avisen La Dernière Heure, men accepterede også mange reklametegningsjob som indkomst. Fra 1949 til 1952 tegnede han Poussy/Pussi, en tegneserie om en kat, til Le Soir. Til samme avis skabte han også Johan.

I 1952 introducerede Franquin Peyo til Spirou, et fransk-belgisk tegneserieblad udgivet af Dupuis. Peyo skrev og tegnede en række historier, herunder Pierrot og Benoît Brisefer/Benny Bomstærk. Men hans favorit var Johan et Pirlouit/Henrik og Hagbart, som var en fortsættelse af den serie om Johan, han tidligere havde skabt. Han fortsatte også Poussy/Pussi i Spirou.

I middelalderens Europa er Johan og Pirlouit en modig ung ridder med en trofast omend pralende og snydende sidekick. Johan rider afsted for at forsvare de svage på sin trofaste hest, mens Pirlouit galoperer bagved på hans ged, Biquette. Parret er drevet af pligt til deres konge og deres mod til at forsvare de undertrykte. Hagbart dukkede først op i det tredje eventyr i 1954, men ville være med i alle senere eventyr.

Den første Smølf optrådte den 23. oktober 1958 i albummet La Flûte à Six Schtroumpfs/Den fortryllede fløjte. Da smølferne blev stadig mere populære, startede Peyo et studie i begyndelsen af ​​1960'erne, hvor en række talentfulde tegneseriefolk begyndte at arbejde. Peyo selv overvågede arbejdet og arbejdede primært på Henrik og Hagbart og overlod smølferne til studiet.

I 1959 fik Smølferne deres egen serie, og i 1960 begyndte to andre: Benoit Brisefer og Jacky et Célestin. Mange forfattere af Marcinelle-skolen samarbejdede om at skrive serierne herunder Willy Maltaite ('Will'), Yvan Delporte og Roger Leloup. Peyo blev mere af en forretningsmand og vejleder og var mindre involveret i den faktiske produktion af tegneserierne. Han lod sin søn, Thierry Culliford lede studiet, mens hans datter Véronique var ansvarlig for merchandising (I.M.P.S. blev oprettet i 1985 af hende).