SIDSTE POST

I 1970’erne eksperimenterede jeg med forskellige former for historier og måder at illustrerede dem på. Jeg havde læst en del science fiction, og nogle af mine udspil var inspireret af den genre. Man kan for eksempel se mine eksempler på korte noveller af den slags under ’English Stuff’ med indslag af både gys, spænding og humor i ’Strange Stories from the Seventies’.

I ’Sidste Post’ valgte jeg med vilje en bastant og grov streg tegnet med filtpen med et kornet tilskud af blyantsstreger. Jeg synes det ville passe fint til en historie inspireret af de gamle skyttegrave fra Første Verdenskrig.

Jeg havde også lige hørt efterretningen om, at man havde fundet en overlevende fra Anden Verdenskrig på en afsides ø i Stillehavet. Han havde ikke hørt at krigen var afsluttet for længst og vogtede som den sidste mand den stilling han havde fået ansvaret for at forsvare for mange år siden.

Men den primære inspiration var nok en gammel farce med Gøg og Gokke, hvor Gøg på samme måde bemander en forsvarsposition under Første Verdenskrig og slet ikke får at vide at der er erklæret våbenstilstand. Han har på de tyve år slidt en dyb sti mellem sine opholdssteder, og der er et bjerg af tomme konservesdåser hvori der har været bønner. En morsom scene opstår, da Gøg på krigsveteranernes hjem sætter sig med bøjet ben i en rullestol og Gokke kommer for at besøge ham. Filmen hedder ’Block-Heads’ og er fra 1938 men genbruger materiale fra to tidligere farcer fra 1920’erne.

Min udgave af glemte individer er ikke spor morsom og viser den svaghed jeg havde for historier hvor de optrædende er ofre for den triste skæbne at blive overset. Man kan også læse min illustrerede udgave af Herman Bangs ’Den sidste Balkjole’ der er en andet eksempel på en novelle med et vemodigt indhold, hvor livet passerer forbi uden man kommer til at deltage i det. På det tidspunkt havde jeg en lignende bekymring angående mit eget liv, men det kom heldigvis ikke til at ske.