Clairvoyance
tilbageJeg har en svaghed for alternative og overnaturlige fænomener som jeg har brugt flere steder, mest tydeligt i min bogserie om Pamfilius.
Jeg fulgte fast de mange udsendelser om Åndernes Magt og Klarsyn og var imponeret, når Marion Dampier Jeans var på vej til et spøgelsessted i en bil uden at vide hvor de skulle ende.
'Der er en tele-mast lige ved' udtalte hun.
Det var der så.
Når hun ankom til boligblokken, sagde hun 'Jeg ved hvor det er'. Målrettet satte hun kursen mod rette opgang og rette etage og lejlighed uden at spørge Platismen om vej.
Resten af seancen foregik som med de øvrige åndemanere, hvor det gjaldt om at lede det fastlåste spøgelse på vej til Den Anden Side gennem den lysende tunnel, hvor vedkommendes sjælefæller stod klar til at modtage sjælen.
Lejligheden blev renset, helt desuagtet om beboerne troede på den slags eller ej. Det kunne påvises ved et genbesøg et par uger senere, hvor spøgeriet var hørt op.
Uanset hvad, synes jeg reinkarnationstanken er sympatisk, og alt hvad der kan øge folks livskvalitet, går jeg ind for, så længe det ikke mindsker andres livskvalitet.
Nå, et par af mine nærmeste havde en god oplevelse med en times seance hver, og den smule som blev nævnt om mig var så overbevisende at jeg selv syntes jeg ville prøve det. Herregud, jeg kunne jo kalde det research til min behandling af emnet, og mødet affødte da også inspiration, der måske kan bruges senere.
Når jeg har været tilbageholdende med at opsøge en clairvoyant, skyldes det også, at der er mange troende, men få udvalgte. Visse mener at alle kan blive clairvoyanter, at dømme efter eksistensen af en clairvoyance-skole i København. Jeg var til et fællesmøde med en novice i faget, og hun overbeviste mig ikke om, at hun havde hul igennem til den anden side.
Nå, jeg begav mig til Hvidovre, og 600 kr. for en times konsultation føltes ganske rimelig. Det kan man jo ikke engang få en VVSmand til at arbejde for i vore dage.
Vi satte os i hver vores lænestol over for det lille sofabord hvor der var lakridser og kaffe på kanden. Jeg startede min mobiltelefon med diktafonen. Jeg lod hende føre ordet. Hun bekræftede den udtalelse der var kommet frem på mødet med min slægtning, og blot ved at få et navn at vide i min omgangskreds kom der flere rammende udtalelser, som altså ikke kunne passe på hvem som helst.
Skeptikere vil sige, at der er tale om følsomme mennesker, der ud fra kropssprog kan aflæse det nødvendige, men det følte jeg ikke. Jeg fik også generelle oplysninger om faget.
Hvert menneske har en skytsånd. Den kan skifte over tid. Undertiden er det en tidligere afdød i familien, som det var tilfældet med min slægtning. Min egen skytsånd er en ung fyr fra et andet sted i universet. Mit eget sjælebidrag kommer heller ikke fra en tidligere eksistens her på Jorden. Det stemte overens med nogle astrologiske udtalelser tidligere om, at jeg følte mig som en fremmed på Jorden som stående udenfor og en stor del af tiden gik med at observere og få styr på de sære ting, der foregår her. Helt i overensstemmelse med den oplevelse jeg selv ofte har haft.
Efter en udtalelse om, at min skytsånd har lirket mig på rette vej flere gange i mit liv, selv om han betragter mig som ekstremt stædig, sagde jeg 'Hils ham og sig tak fra mig'. 'Det behøver du ikke' svarede Annette, 'Han står lige ved siden af dig og kan høre alt hvad du siger'.
Det var beroligende og lidt skræmmende på samme tid.
Men med min analytiske tilgang kom jeg til at tænke på, at det måske er der bønnerne går hen, når folk beder til deres Gud. Det er måske skytsånden/skytsenglen der opfanger det spirituelle budskab? Men vedkommende ville nok have hjulpet alligevel. 'Det der sker, er ikke tilfældigt', sagde hun, 'Der er en mening med hvad der sker for dig og hvornår det sker'.
Jeg ledte eftersøgningen hen på, om der havde været indflydelse fra skytsånder, dengang min ekskone og jeg skulle stifte bo. 'Ja, der var en konference mellem din kones skytsånd og din. Din kones skytsånd fik sit ønske opfyldt, men det skete i forståelse med din skytsånd.'
Det lød meget plausibelt. Da vi skulle finde et bosted, var der et hus på tale, hvor en arkitekt havde fået lov at bygge en tegnestue i baghaven. Det var blevet solgt fra som separat beboelse, men så blev grunden for lille, og de to beboelser fik så status af to ejerlejligheder på et fællesareal. Vores hus lignede selvfølgelig det parcelhus det var, men grunden var mindre.
Natten inden slutsedlen skulle skrives under opstod der brand i huset idet et fjernsyn imploderede. Huset brændte ikke ned, men blev det blev slemt sodskadet indvendig.
I de tre måneder der gik fandt min kone under min rejse til Italien et andet hus på samme vej på den fulde grund. Det var lidt dyrere end det første hus, men vi nåede i postkassen en halv time inden det andet par, der også var interesseret. Jeg var blevet styrket i min selvfølelse i at turde vove lidt mere gennem modtagelsen af en tegneseriepris i Italien. Det viste sig da også, at vi kunne klare det, selv om lånet i 1980 var til 17%, hvilket krævede en del at tilbagebetale over 15 år da husrenterne faldt i årene derefter.
Men på grund af min ekskones skytsånd fik vi et hus med den fulde grund, hvilket hun var glad for i alle årerne. Hun burde i virkeligheden have været gartner da hun har arvet sin fars grønne fingre, men det lå ikke i kortene dengang at den ældste datter med en studentereksamen 'bare' skulle blive gartner. Hun blev bibliotekar, men nåede ikke at få en fast ansættelse inden hun gav op og fortsatte som husmor med pasning af vores fire børn. Havde vi ikke haft haven ville vi nok være blevet skilt noget tidligere. Ifølge clairvoyanten havde vi behov for den energi, der lå begravet i haven.
Det tror jeg på, så det må også være godt nok.
Den synske time var min største oplevelse i lang tid.
Og så vil jeg på et tidspunkt komme til at skrive en bog, der afføder invitationer til at komme ud og snakke om den.
Og Pamfilius vil blive til en animeret film. Det er der allerede linet op til.
Og hvad så med den spåkone udtalelse om 'You'll meet a tall dark stranger'? Jeg havde faktisk hørt noget i den retning fra en anden respekteret clairvoyant for år tilbage gennem en slægtning. Jo, jeg vil faktisk finde en partner på et tidspunkt, eller hun vil finde mig. 'Hvordan vil jeg kunne vide når det sker?' spurgte jeg naivt Annette. Hun svarede 'Du vil ikke være i tvivl'.
Ja, der kan man bare se, hvad der kan ske sådan en almindelig onsdag formiddag...