I 70'erne havde jeg en løbende korrespondance med en af dansk tegneseriekunsts mere upåagtede talenter, Paul Arne Kring Sørensen, også kendt under det mere internationalt klingende pseudonym P.A.Kring. Han havde en forkærlighed for lette komedier, revyagtig design fra 20'erne og 30'erne og så vovede space operas med indbydende heltinder i fantasystil. Hans lettere depraverede touch med et forfriskende stænk af dansk humor udgjorde et ganske personligt tilskud til tegneseriekunsten, og under andre omstændigheder kunne hans karriere have set ganske anderledes ud. Nu blev det i stedet hans cykelsmedsagtige talent som dukkedesigner, der kom til at udgøre hans hovedsagelige virkefelt, og hvem kender ikke hans uforglemmelige havmåger Bøje og Kaj eller dukker i danske børnefilm, hvor han ofte er taget med på råd. Det blev blandt andet på børneteatre og i Riddersalen han kom til at slå sine folder, og jeg har også set ham med en symaskine under armen på vej til et teater, hvor han skulle designe og sy opulente kostumer. Sent vil jeg glemme et kuriøst teaterstykke, hvor han både skrev, instruerede og sørgede for scenografien og hvor der fra en maskine bagest i salen blev slynget kasteskyts op på scenen. Selv optrådte han som opdagelsesrejsende eller var det storvildtjæger med karakteristisk tropehjelm. Jeg tror jeg følte et åndsfællesskab med hans sære men sjove tilbøjeligheder, og som årene er gået har det trods alt vist sig, at vi begge har kunnet klare os igennem et arbejdsliv fordi der trods alt lige har været plads nok til den lidt besynderligt fascinerende anderledeshed i mediebilledet.

Jeg tillader mig at citere et brev fra P. A. Kring fra den tid for at vise den originale stil, han betjente sig af, også når det gjaldt brevskrivning.
" Nu falder sneen hvid fra sky - med radioaktivitet og Bly"… så meget for poesien
D. 20. i 12. 1976
Kære Freddy,
Til tonerne af Wagners forspil til 3. Akt af "Lohengrin" er dette dokument forfattet.
Ja, så er julen atter over os, og endnu et aar er ved at være forgangen. Det fryder mig at høre om din stændige aktivitet, og jeg haster med inspireret at afslutte min McCoy, for at få det glorværdige magasin i trykken, saa jeg kan se dit bidrag, som jeg venter med spænding.
Som du allerede har gættet, HAR jeg med tilstrækkeligt vemod og en uforskammet stor portion begejstring forladt min tjeneste ved verdens ende ogsaa bærende navnet Næstved. Hvor jeg dog skal sidde og le ved minderne derom, naar jeg bliver gammel og mit blik kærtegner pejsens gyldne luer, hvis jeg ellers har en pejs.
Det væsentligste jeg ellers har præsteret paa det sidste er et nu tilmed afsluttet skuespil, endnu engang med E. G. Humboldt, Carpania Smith, dr. Malaria og Tuts.
Dr. Malaria: Steward, De ser syg ud.
Stew: Hvad tror De, jeg fejler, doktor?
Dr Malaria: De fejler skam ikke noget, De ser bare syg ud.
Humboldt: 10.000 kr. Er ikke til at spøge med - medmindre de gaar igen.
Jeg sender dig en plakat fra vores "Rejsen til Danmark" samt Elsa Gress' "Ditto datter". Det lille billede viser the entire cast på "Rejsen…" Den smukke unge dame til højre er Barbara Gress Wright og grunden til, at mine skriverier herovre østfra har været temmelig flygtige for ikke at sige manglende.
"I hope I'll never come across a handkissin' heelsclickin' -
Careful Lyn, I come from a long line of heels, but we've never Clicket!"
(Fra Astaire & Rogers filmen "Shall we Dance")
God jul og et godt og begivenhedsrigt nyt aar.
Paul Arne Kring Sørensen