STAN LYNDE

Det er ret bemærkelsesværdigt at der i et land som USA blev tegnet så få western serier. Ofte er de tilmed af en ringe kvalitet lavet til comic books. Enkelte som Jonah Hex, Tomahawk og Firehair hæver sig undertiden over det middelmådige.
Til aviserne er der næsten kun Red Ryder, Cisco Kid og Rick O’Shay der er kvalitetsserier. Til gengæld findes der en del europæiske western serier, der er opmærksomhed værd.

Myron Stanford Lynde (23. september, 1931 – 6. august, 2013) var en amerikansk tegneserieskaber, maler og forfatter.
Stan Lynde blev født i Billings, Montana og voksede op på en fåreranch nær Lodge Grass. Han gik på University of Montana i Missoula og senere boede han i Helena.

I 1958 skabte Lynde tegneserien Rick O'Shay, en kunstnerisk anerkendt og kommerciel succes. Som det meste af hans arbejde foregik den i Vesten og blander humor med stærke enkle strukturer i historiefortællingen. Efter en tvist med syndikatet forlod Lynde serien i 1977 hvorefter den blev fortsat af Alfredo Alcala.

I starten var tegnestilen meget overdrevet humoristisk karikeret, men efterhånden antog formgivningen et mere realistisk udtryk. Balancen mellem naivisme og realisme holdes fint, og netop i westerngenren virker det fint.

I 1979 lancerede Lynde en anden serie, Latigo, med hovedfiguren Cole ’Latigo’ Cantrell alias Two Trails. Hans far var pelsjæger og hans mor Crow indianer. Efter at have tjent i Unionshæren under borgerkrigen drog Latigo tilbage til Vesten og blev forbundssherif.

Den daglige stribe blev lanceret den 25. juni 1979 og fik følgeskab af en søndagsserie, bedst kendt i halvside format, den 1. juli 1979. Det var ikke en stor kommerciel succes og sluttede i 1983.

Fra 1984 til 1985 producerede Lynde den ugentlige panelserie Grass Roots, som blev genoplivet i 1998. I slutningen af 1980'erne bestilte den svenske Dagens Industri en tegneserie fra Lynde. Det blev ’Chief Plenty Bucks’, der foregik i Vesten og havde en kapitalistisk indiansk høvding som hovedperson. Lynde tegnede ti sider, men projektet blev lagt på hylden og aldrig offentliggjort i Dagens Industri. I 1997 blev serien genoplivet for det svenske Fantomen magasin (og dets norske og finske søsterblade). Titlen blev ændret til Chief Sly Fox og i alt 86 sider (inklusive originalen fra 1980'erne) blev udgivet fra 1997 til 2000.

I 2002 vendte Lynde tilbage med anden eksklusiv tegneserie for Fantomen; Bad Bob om en håbløs Wild West kriminel. Denne serie kører stadig i genoptryk.

Lynde døde af kræft den 6. august 2013.

Jeg har fundet et Rick O’Shay afsnit i en acceptabel trykkvalitet i et af flere svenske album, der kom i 80erne. Og der er også nogle søndagssider, hvor vi ser Lyndes religiøsitet, når han lader en figur hilse Vorherre ved højtiderne. Men ellers har jeg tildelt plads til at præsentere noget mere ukendt, som jeg jo foretrækker her på sitet, når jeg har mulighed for det.

Det er noget af en fortælling, Pardners, hvor en pige bliver adopteret af en enlig westener. Hun er flygtet fra nogle ubehagelige stedforældre, som ikke desto mindre vil prøve at finde hende, nu hvor de opdager hendes forsvundne far har efterladt hende en formue. Vi behøver næppe være i tvivl om, at de onde planer ikke lykkes, når vi husker på at Lynde er en godhjertet fortæller. Den deler således plot med den episode af Rick O’Shay jeg også bringer her. Et sted i afsnittet siger den 8 årige pige om sin stedfar ’Oh, he liked me all right… too much in the wrong way’. Serien er udgivet i 1990, og så ved det voksne publikum jo godt hvad der er tale om. Samtidig får vi så også at vide, at den nye unge mand på 35 hun har fundet ikke hører til den slags nedrige mandspersoner…

Jeg så i det svenske album med Rick O’Shay, at jeg må ha mødt Stan Lynde i 1993, for der var en dedikation til mig i albummet.
I Sverige lader man til at have en særlig affinitet i retning af westerngenren. Ikke nok med at man har fornøjelsesparken High Chaparral, navngivet efter en TVserie, der længe kørte der og er blevet genudsendt, men gamle westerntegneserier bliver genoptrykt. Serierne Frisco Kid og Rick O’Shay fortsatte i dagbladene i Sverige længe efter at de var blevet ulønsomme i USA.