TV-serier og Comics

tilbage

 



Da Ingo og jeg ryddede vores barndomshjem opdagede vi mange sjove ting. Vi var ikke overraskede over at genfinde de mange modeller vi havde lavet. Nautilen fra Disney-filmen var oplagt, selv om vi ikke havde fået proportionerne helt korrekte, og der var det trebenede uhyre fra Klodernes Kamp i udgaven fra Illustrerede Klassikere. Paul Murrys bjergbane var et helt kapitel for sig.

Men så var der også noget ekstra. Vi fandt to modeller af køretøjer fra stenalderen. Selvfølgelig var der Fred Flints egen bil men der var også en anden. Og hvorfor nu det, i grunden? I dag forbinder jeg ikke Familien Flint med noget særlig interessant.

Der var også et diplom, jeg havde rammet ind og hængt op, og nu hænger det på nostalgisk vis i min entré. Mit vistnok eneste diplom. Folk spørger til det diplom når de ser det ved entréspejlet. Skønt falmet står der stadig på skriftrullen

DIPLOM
æresborger nr. GL17
at Freddy Milton Larsen Nielsen denne dag ere bleven æresborger i byen Bedrock vorder hermed som bevis meddelt.
Magistraten i Bedrock den 17/4-63
Sten Flintberg
Borgmester

Jeg havde nemlig samlet bagsider fra Cloettas saltpastiller, og tegningerne fra en del af dem er aftrykt som baggrund på det gullige diplom. Jeg må have modtaget beviset omkring min 15 års fødselsdag.

Det forklarer omtrent sagen. Som 14årig var man stadig optaget af den slags. Og efter Disney bladenes nedtur var interessen omkring 1962 overgået til Warners serier i Daffy og så var nyhedsværdien dernæst blevet overført på Familien Flint. Alt der kom på TV kunne i tegneserieudgave sælges i kioskerne. DR havde monopol.

Jeg kan huske jeg designmæssigt var skuffet. Hvordan kunne mestre som Wilhelm Hanna og Joseph Barbera, der havde lavet de fænomenale perler med Tom & Jerry, synke så dybt, at de nu høvlede timevis af forglemmelig maskinel TVanimation af for at fylde fjernsynsfolkets umættelige behov? Det var ret beset en nedtur.

Men det virkede tilsyneladende. Familien Flint var jo menneskekarikaturer, ikke dyr. Det var strikket sammen over sitcom formlen, og det blev populært som en familieserie, der vist tilmed blev sendt prime time i weekenden på den eneste TVkanal vi havde. Alle så det, også i min familie, og det var de eneste tegnefilm voksne og børn så sammen. På den måde havde de dermed også en samlende kvalitet over sig.

I tresserne boomede det med TV, men man var ikke i Danmark moden til de direkte sitcom serier med eksotisk amerikansk kultur. I Familien Flint blev konceptet imidlertid sløret en smule ved at fremstå i tegnefilmform henlagt til en fjern fortid. Jeg blev altså hooket og købte pligtskyldigst også tegneserieudgaverne, der startede med at være i stort format.

Jeg kan dog ikke huske jeg læste de blade, de røg vist blot ind på hylden. Man var jo blevet tegneseriesamler. Jeg måtte også bygge en særlig kasse til bladene, for de kunne ikke opbevares sammen med de øvrige blade i normalt format. Jo, en overgang må jeg tilstå jeg gjorde en del ud af min interesse for Familien Flint.

I halvtredserne hørte jeg om en serie, der hed Hopalong Cassidy. Det var en filmserie lavet til biografernes eftermiddagsforestillinger og en filmserie, som må være kommet til Danmark også. Jeg gik dog aldrig til den slags forestillinger. Mange af de andre western-serier så vi ikke noget til, som for eksempel Roy Rogers og Gene Autry.

Det var i Kong Kylie og senere i Skipper Skræk jeg stødte på Hopalong Cassidy, og jeg så af annoncen nederst på siden, at den også blev trykt i stribeform i Ekstra Bladet, deraf forklaringen på de gråtoner som striberne havde med sig over i farvetrykket.

Det var Dan Spiegle som stod for tegningerne, og han gjorde sig umage. Det var der råd til i starten. Måske var historierne også en tand bedre end gennemsnittet, men jeg kunne ikke lade være med at føle, at det var en noget bedaget cowboyhelt vi så. Han har nok taget sig bedre ud i sin ungdom da serien var ny. Serien sluttede i USA i midten af halvtredserne.

Men så i tresserne eksploderede markedet for TVserier, og nogle bølgeskvulp nåede også til Danmark på vores eneste kanal. Jeg tror Bonanza var den første, der kørte i lang tid, men der var også en TVserie der hed Laramie. Bonanza nåede ud på seriebladsmarkedet i 1962 og blev der til 1968.

En anden western-serie som blev bakket op af TVvisning var Maverick med den sympatiske træagtige James Garner som kortspiller. Jeg fulgte serien og købte hæfterne. Hæfterne læste jeg faktisk, for det var atter Dan Spiegle der stod for tegningerne. Budgetterne var mindre til seriebladene, men Spiegle havde adopteret en hurtigere stil, som dog var stærk nok til at aflevere historierne på en effektiv måde. Der kom 29 hæfter i Danmark fra 1963 til 1966.

TVs rolle var afgørende for hvilke tegneserier der kom til landet. I Sverige bragte man længe en anden populær western serie, High Chaparral, og dens popularitet gjorde, at man har kunnet genudsende den senere. Akkurat som man i Danmark gør med De uheldige Helte/Persuaders af samme nostalgiske grund. I Sverige førte High Chaparrals succes til, at der blev lavet en turistattraktion med samme navn. Der er dog sket en forfladigelse, så det ifølge min westernekspert Søren Olsen ikke har samme appeal og autentisitet som tidligere. Den oprindelige ophavsmand har vist også solgt stedet til nye ejere.

I Danmark fik vi heller ikke på TV legendariske science fiction serier som den britiske Dr Who eller den amerikanske Star Trek. Derfor kan man heller ikke bygge på det nostalgiske element når DR nu prøver at udsende Dr Who afsnit på DR3.

Det var Dell/Western Publishing som producerede de mange TVserie adaptioner som Forlaget IK/Williams plukkede imellem for at prøve om de kunne bære en dansk udgivelse i farver eller sort/hvid. Der var dog undtagelsen med Disneys serier, som skulle udgives af Gutenberghus/Egmont.

Gutenberghus udgav så sent som i 1980 til 1982 20 hæfter i serien Zorro. Den er bygget over en gammel Disney TVserie, som dog ikke blev vist på dansk TV. Måske skyldes udgivelsen et samtryk med en svensk udgave, hvor serien vistnok blev vist på TV på det tidspunkt. Flere episoder er tegnet af den legendariske Alex Toth, som også tegnede andre serieadaptioner for Dell.

 

tilbage