ROMEO BROWN

ALFRED MAZURE

Da jeg fik en samling udklip fra Dansk Familieblad troede jeg først de var tegnet af Jim Holdaway, så godt så de ud, men det var kun de sidste sider, der hvor en episode starter, der hedder En ny Romeo. Til allersidst har jeg dog en episode af Holdaway. Da jeg skrev under på en distributionsaftale med Bulls Pressetjeneste i sin tid sendte de mig en tyk foret kuvert med smagsprøver på en del af de serier de distribuerede, og her var Holdaways Romeo Brown også med. Man kan godt se, at der gemmer sig en Modesty bag nogle af tegningerne.

I virkeligheden var jeg faldet over den sørgeligt oversete tegneserieskaber, Alfred Mazure, der virkelig hører til efterkrigstidens førende realistiske serieskabere. ’Realistisk’ her med forbehold, for Mazure tegner især i starten Romeo Brown med store sjove knapøjne som jeg også undrede mig over i Buddy Longway. Her er tricket velbegrundet, for vi skal læse de letbenede pigehistorier med humoristisk overbærenhed. Til det formål var det nyttigt, at Mazure kunne tegne piger så elegant og forførende efter halvtredserstandard. Ikke uden grund kom han senere til at tegne den frivole legendariske opfølger til den britiske Jane serie, der også viser piger i så lidt som muligt, tilmed i højere grad end i Romeo Brown.

Tuschningen er også let og flyvsk, meget passende til en småsensuel pigeserie. Et sted har Romeo kun det spor at gå efter at en dokumenttyv blandt fem korpiger har en tatovering på ryggen, og så må han jo se at få det klarlagt. Det viser sig at mærket er løst og at alle piger har brugt det. Så er han lige vidt, men vi har da set nogle kønne piger delvist afklædt.

Alfred Leonardus Mazure med signaturen Maz blev født i Nijmegen i Holland den 8. september 1914. Han gik i gymnasiet i den Haag, som han dog forlod tre måneder inden han fyldte atten. Hans debuttegneserie De Chef fra 1932 blev ikke nogen succes.

Mazure rejste derefter gennem Afrika og Balkan 1933-1938, mens han skrev rejsebeskrivelser til Haagsche Post. På dette tidspunkt, lavede han også to ugentlige tegneserier for britiske magasiner - Dad til ’John Bull’ og vandringsmanden Erbert til ’Passing Show’.

Tilbage i Holland i 1938 genoptog han samarbejdet med avisen ’De Prins’, og dens supplement, ’Jeugdland’, hvortil han skrev til tegneserien Buikje Roodhuids Wondere Verhalen.

Som selvlært serietegner skabte Mazure derpå Dick Bos, en hård privatdetektiv, i 1940. Under den nazistiske besættelse blev han kontaktet angående en lukrativ kontrakt om at gøre helten til en SS-officer. Han afviste tilbuddet og hans bøger blev forbudt. Han vendte sig mod filmmediet, enten kommercielt eller som del af modstandskampen og producerede anti-nazistiske tegnefilm og illustrationer.

Efter krigen underskrev han en kontrakt om at genoplive Dick Bos, men efter en heksejagt mod tegneserier efter mordet på en teenagepige i 1948, hvor hans navn fejlagtigt blev opført på en liste over krigstidens samarbejdspartnere, forlod han Holland og flyttede til England.

Han forsøgte at genskabe successen med Dick Bos for det britiske marked med en serie af strips om privatdetektiver. Sam Stone (1948-1950) og Bruce Hunter (1951-1953) optrådte i ’Daily Herald’, inden han ramte plet med med Romeo Brown i ’Daily Mirror’ fra 1954 til 1957, hvor han senere blev efterfulgt af Jim Holdaway som tegner med Peter O’Donnell som manuskriptforfatter.

Denne strip fremviste hans evne til at tegne smukke kvinder, og hans næste strip var Jane, Daughter of Jane, en efterfølger til den berømte vovede stribe Jane, igen i The Mirror fra 1961 til 1963. Han tegnede en anden pigeserie, Carmen og Co, selvom detaljerne om den er sparsomme.

Mens han arbejdede på en ny serie af bøger med Dick Bos for ’Ten Hagen’ 1963-1967 opholdt Mazure sig på Malta. Der eksperimenterede han med animation, ved hjælp af sin egen teknik, som han kaldte Mazimation. To korte film med Dick Bos blev produceret. Han skrev også romanserien Sherazad, satiriske bøger under signaturen MAZ, samt romanen Blooded Royal under pseudonymet Leonard Cullner. Noget nyt Dick Bos materiale dukkede op i midten til slutningen af 1960'erne, og han skrev tre romaner på engelsk om den sexede spion Sherazad. I 1969-1970 tegnede han en stribe kaldet Lindy Leigh for mandebladet Mayfair. Han døde i London den 16. februar 1974.

Striberne her på siden er sakset fra Dansk Familieblad nummer 13, 1955 til nummer 22, 1961.

Romeo Brown Vol. I p. 1-100 Romeo Brown Vol. II p. 101-200 Romeo Brown Vol. III p. 201-300 Romeo BrownVol. IV p. 301-337