RIP KIRBY

Alex Raymond er ved siden af Burne Hogarth, Harold Foster og Milton Caniff en af de store klassiske adventure tegneserieskabere fra den amerikanske guldalder i aviserne. Han skabte krimiserien ’X9’ og space opera søndagsserien ’Flash Gordon’ der gik sammen med ’Jungle Jim’ i aviserne fra 1934, men han er nok mest kendt for sin elegante detektivseri ’Rip Kirby’ der så dagens lys i 1946 med King Features redaktør Ward Green som idémand.

Rip Kirby blev den af serierne han holdt fast ved selv at tegne til sin død i 1956. Stilen kom til at danne skole, og for eksempel Alden McWilliams, Gray Morrow, Angelo Torres, George Evans, Frank Bolle og især Al Williamson prøvede at tage stilen op i deres egne serier. Det blev John Prentice, der kom til at fortsætte Rip Kirby efter at Raymond i en alder af 46 omkom ved en trafikulykke i vennen Stan Drakes sportsvogn.

En del af æren for seriens succes bør også tillægges Fred Dickenson, der blev manuskriptforfatter fra 1952, hvorfra den valgte episode også stammer. Serien er hentet fra ugebladet ’Skipper Skræk’ 1956, hvor der blev bragt to sider med fire ombrudte striber hver uge. I mellemtiden var historierne blevet trykt i ’Ekstra Bladet’ i sort-hvid, som er den rigtige præsentation. De afdæmpede farver er dog til at leve med, og beskæringerne ved ombrydning er minimale. Der kom aldrig en søndagsudgave af serien og heller ikke en film eller TVserie.

Tegneserien overlever på indholdssiden bedst gennem de afsnit, der holder sig til miljøet i USA. Småkriminelle såvel som forbryderchefer omtales med distingveret realitetssans, og lurvede alfonser og spekulative sagførere passerer forbi undervejs mod løsningen af gåderne. I de episoder, hvor Rip Kirby kommer udenlands forfalder serien som så mange andre til en skabelonagtig fremstilling af eksotiske miljøer, der synes ganske forældet i dag. Men det gør Rips piberygning for den sags skyld jo også.

Rip Kirby er som Raymond selv forhenværende major i marinen. Modellen Honey Dorian og hushovmesteren Desmond hører til hans nærmeste kreds og den lokale politiinspektør dukker op flere gange. Rips udenlandsrejser finansieres ofte af aviser, der dengang havde råd til at betale dyrt for at få scoops hentet hjem. Mysterierne foregår som regel i overklassen, så folk kunne få den klassiske krimioplevelse bekræftet, at penge ikke gør folk lykkeligere, snarere det modsatte. Sådan er det også ofte i vore dages krimiintriger.

Rip Kirby kommer som regel på løsningen af mysterierne gennem en Philip Marlowe tilgang til opklaringen med sund snusfornuft og intuition. Intrigerne er ikke komplicerede, men det forstår man jo, når folk skulle følge med i de fire måneder en historie tager at afvikle. Episoden her er også på 100 strips, og det store trykformat giver en god billedgengivelse.

Raymond bruger mange fine skraveringer og tynde linjer, som ofte kvæstes i en dårlig trykning. Et par steder undervejs i mørke omgivelser kan han helt undgå kantstreger og klarer grafikken med skygger, skraveringer og sorte kontrastfelter. Raymond blev meget påskønnet for sin smukke tegnestil, der ikke mindst blev beundret blandt kolleger.