POGO

Pogo’ blev ikke videre kendt i Europa. Walt Kelly formåede at skabe en tænksom avisserie med mange finurlige pointer, men en del af dem spejlede også noget lokalpolitisk som kun relaterede til særligt amerikanske forhold. Det var ikke let at finde en udenlandsk modsvarighed til dette.

Noget af det samme gjaldt formuleringen af teksten. Der var en masse sprogblomster som ikke kunne oversættes, og de gav selvfølgelig en meget personlig og original vinkel til hele serien, men de kunne sjældent genskabes i en anden version, selv om ’Information’ gjorde et hæderligt forsøg i Danmark i 70’erne.

Alligevel hører Walt Kelly med, når jeg prøver at præsentere og fastholde en svindende opmærksomhed omkring tegneserieskabere, der bruger antropomorfe figurer. Dem har jeg jo en særlig svaghed for, som det efterhånden må være de besøgende bekendt her på hjemmesiden.

Der var såmænd også problemer i hjemlandet. Nu er det ikke til at vide, om serien havde nogen virkning i 1948, hvor præsident Truman kom til magten og det korresponderede med en latterliggørelse af modkandidaten i ’Pogo’ serien. Under McCarthy perioden vakte serien også anstød, så nogle redaktører blev nervøse og fjernede serien fra deres aviser. Dengang hørte politik ikke hjemme på tegneseriesiderne, men det var også før ’Doonesbury’.

Kelly lod sig dog ikke intimidere og modtog hellere en række opsigelser af abonnementer end at gå på kompromis med ’Pogo’s satiriske indhold. Det lykkedes ham at gøre opmærksom på en masse samfundsproblemer ved at vise dem i bille-perspektiv. Det er også tilfældet i det danske bidrag til denne præsentation, hvor pindsvinet vil klare forureningsproblemet ved at udrydde kilden til forureningen, nemlig menneskeheden. Meget aktuelt må vi erkende i dag, hvor vi måske er ved at udrydde os selv som en konsekvens af forureningen – og alle de andre problemer vi har skabt for os selv her på Jorden. Det har jeg selv skrevet en bog om, ja, faktisk flere.

Den anden del af præsentationen er et gammelt one-shot, hvor ’Pogo’ mig bekendt først blev vist. Stilen er ikke så velsmurt og elegant som den senere blev, men persongalleriet i Okefenokee sumpen er til stede, og meget at tiden tilbringes i den fladbundede båd, der sejler vores venner rundt mens de endevender allehånde problemer på en lommefilosofisk måde.

Inden Kelly opfandt sit sumpfolk arbejdede han i trediverne hos Disney med bidrag til Pinocchio, Dumbo og Fantasia. Han forlod dog studiet i 1941 i forbindelse med strejken blandt medarbejderne. Derefter arbejdede han for Dell Comics med ’Mother Goose’, ’Fairy Tale Parade’ og ’Santa Claus Funnies’. Albert the Alligator dukkede op i Four Color nr. 105/1946 og fra 1949 fik ’Pogo Pussum’ sin egen serie. Der udkom 16 numre, hvor det meste dog er tegnet af andre tegnere, for nu skulle Kelly koncentrere sig om avisserien.

National Cartoonist Society kårede i 1952 Walt Kelly til årets tegner, og to år senere blev han også formand i selskabet. Kelly døde i 1973 og to år senere stoppede ’Pogo’ selv om den kørte i cirka 300 dagblade. Senere er den blevet genudgivet, og der findes løbende reprints sted af serien, primært fra dens glansperiode i 50’erne.