Interview med Claus Deleuran
af Henning Kure 1973
- Vil du ha’ en øl?
- Jah tak.
- Den ser hjemmelavet ud, hva’?
- Jamen det er den faktisk osse.
Jeg ser mig om i noget, der engang var en grisesti. Nu er der bare rod, og midt mellem brokkerne står en lille pige.
- Det er min søn. Han hedder Thorfinn.
- Nå. Jae det navn har man jo hørt før.
- Det har man vel. Det var fordi jeg havde tegnet en del af den her serie, Thorfinn, og så havde jeg været inde hos Illustrationsforlaget, som hedder Carlsen nu. Men de ville ikke have serien, og da vi så skulle have drengen der, syntes Lone (det er min kone) at han da kunne få navnet, når nu tegneseriefiguren ikke ku’ bruges. Det bli’r han nok gal over en gang.
- Nå, men det var vel det der med præsentationen.
- Ja, Claus Deleuran, 26 år, født og opvokset i Odense. Og så er jeg uddannet på grafisk højskole i to år. Det er fordi jeg har gået der, at jeg nu kan leve af det at tegne.
Den får han nu ikke mig til at hoppe på. Jeg vil til enhver tid holde på, at det er Claus Deleurans talent, der holder ham i live. De fleste har givetvis set nogle af hans tegninger, hvad enten det er i SOC (De socialdemokratiske Ungdomsorgamisationers blad, som Claus layouter) i Politisk Revy, Fagbladet, Studenterbladet eller i en af de utallige pjecer, tidsskrifter mv. han har leveret tegninger til. Jeg besøgte ham for nogen tid siden på hans lille ejendom i Regerup, langt ude på landet.
- Hvor meget jord har du til huset?
- Det der er ukrudt på...
Jeg fik lov til at se nogle tegninger, han lavede da han var fire år. Selv da kunne man se, hvem der havde tegnet de tegninger. Claus Deleurans stil er noget helt specielt, og han mestrer den så fuldkomment, at han kan passe hvadsomhelst ind i den. Claus forsøger ikke at opnå EEC- eller anden international status, han tegner bare, og derved fremkommer et resultat, der virkelig er værd at se på.
- Ku’ du tænke dig at ændre stil?
- Jeg har sommetider tænkt på, at det ku’ være sjovt at tegne noget i naturalistisk stil, men på den anden side tror jeg ikke jeg kan. Den måde jeg tegner på, ja, jeg er nærmest vokset op med den, den er faktisk mig.
- Har du nogen forbilleder?
- Da jeg var lille læste jeg jo Rasmus Klump, Anders And og Storm P., og Louis Moes og Bo Bojesens tegninger syntes jeg også godt om, og Tintin - men forbilleder... nå, altså... Jeg synes det er svært at udpege sådan nogen - som tegner er man i et bestemt miljø, som hele tiden indvirker på én, så der er tale om forbilleder, og efterlignere er faktisk lidt urelevant. I f.eks. Rasmus Klump er der en stramhed over beretningen der tiltaler mig. Den er i alt fald en af Danmarks bedste serier.
- Hvordan med Thorfinn?
- Jo, det begyndte i gymnasiet, hvor jeg altid kedede mig, og så sad jeg og tegnede i stedet for. Det var vel for otte år siden, at Thorfinn først dukkede op. Jeg fandt først på sådan nogen vittighedsstriber med ham: Han ligger og sover på noget græs, der ikke må betrædes. En parkbetjent prikker lidt til ham men får bare en arrig knurren til svar. Så skubber betjenten lidt kraftigere til ham - han farer op og bider betjenten i benet. Det var jo ideen, at han skulle være så’n en lille gal fyr, der var umulig at ha’ med at gøre, og som altid gjorde noget uventet, forkert. Senere blev han noget mere civiliseret, da jeg ville lave en længere episk serie med ham. Jeg besluttede mig til at tegne serien i striber netop for at opnå den episke virkning jeg så godt ka’ li’. Historien finder jeg på undervejs. Jeg havde for eksempel først bestemt, at Thorfinn sku’ bo i en tønde, og så for at forklare tønden lod jeg nogle pirater dukke op. de kom så til at præge historien en del. Piraten på side 17 i albummet er autentisk, en katrikatur af en fyr i København, der drikker og hedder Piraten. han prøver at bilde folk ind, at han er englænder. jeg var nået til side 22 da jeg forsøgte at afsætte serien. Carlsen ville jo ikke ha’ den, og Politiken og Hovedbladet heller ikke, men så for et par år siden var en af mine venner, Poul Holt, kommet ind i redaktionen på Politisk Revy, og han ville gerne have Thorfinn med i bladet, og det fik han så. Da jeg så fortsatte serien spurgte de, om der ikke skulle være lidt mere politik og den slags i serien, og det kom der så, men jeg ved ikke rigtig, hvor godt det blev. Jeg ved ikke rigtig, hvordan historien skal fortsætte. Men jeg har en gammel idé om lindormen. Det kan være jeg tager den op. Jeg ved heller ikke om det skal være sådan med rejser og den slags, nu får vi se. Historien er aldrig længere end hvor den til enhver tid er kommet til.
- Hvor lang tid ta’r det for dig?
- Jeg er temmelig langsom til at lave tegneserier. Nu laver jeg Thorfinn hver fjortende dag, sådan tre striber, som er i bladet hver gang og sådan tre tager vistnok 6-8 timer, i hvert fald det meste af en dag at lave.
- Dine originaler er jo meget små. hvad tegner du med?
- Jeg tegner med en Rothring nr. 0,15 eller 0,2 mm og skriver med en 0,3 mm spids. Så tegner jeg rammerne med en 0,5 mm streg. Jeg tegner lidt med blyant først, som jeg visker ud bagefter med et Steadler Mars Plastic viskelæder.
- Tak-tak...
Udover Thorfinn har Claus lavet S/S Plimsollers Rejse - det var hans første egentlige serie. Desforuden har han lavet småserier til særlige begivenheder. En af disse vil jeg udpege som Claus Deleurans hidtidige højdepunkt (og så er det en af de bedste, jeg nogensinde har set!) Bjarkes Saga. Serien blev tegnet til en julefrokost for Organisations- og Arbejdspsykologi i 1968 på Handelshøjskolen i København.
- Det var lidt svært, for jeg vidste ikke rigtig, hvad der var sjovt for en sociolog, men så lavede jegt noget, der også var sjovt for mig, nemlig historien om Bjarke, som jeg så kaldte en af de første sociologer på nordisk grund. Og så var den hjemme.
- Har du lavet andre “større” serier?
- Nej, men jeg prøvede en gang. På Carlsen var der nemlig en fyr, der havde lavet en serie om en plysset dreng og hans hund.
- Peter og Perle af Werner Wejp-Olsen?
- Ja, det var vist den. og den gad han ikke lave mere. Og da de nu ikke ville have Thorfinn spurgte de mig, om jeg ikke ville fortsætte den andens serie i stedet. Det syntes jeg kunne være sjovt at prøve, men det gik slet ikke. den havde et dumt miljø, og jeg ku’ ikke rigtig fange den der idé om en dreng, der går rundt og ordner forbrydere...
Ud over serierne arbejder Claus på tredie år med at illustrere Gyldendals store blå fremmedordbog.
- Det går så langsomt, for der er så mange spændende ord i ordbogen, og så læser jeg dem i stedet for at tegne.
Han illustrerer også en del hæfter og pjeser ofte af politisk karakter, for DsU og Frit Forum, og i gymnasieårene lavede han også nogle børnebogsomslag.
- Pas på, de kattekillinger er frække!
- Ta’r de ikke kaninerne?
- Næh, men de æder kaninernes mad. Hej, se efter din mælk!
Noget af det mest fascinerende ved Claus Deleurans tegninger er deres størrelse eller mangel på samme. Småbitte tegninger med en masse detaljer i det format, de bliver trykt i - eller mindre.
- Jeg får skrivekrampe og sviende øjne af at tegne for meget ad gangen. jeg danner billedet - komposition og så’n - inde i hovedet først, og så tegner jeg nogle løse skitser som holdepunkter ved tuschningen.
- Hvordan er din holdning til seriemediet som sådan?
- Tja, nu har jeg holdt af tegneserier fra langt tilbage, og det betyder, at det for mig er en naturlig og uproblematisk måde at udtrykke mig på. Der er jo folk, som er meget victorianske over for tegneserier. Hvad jeg ville sige er, at jeg ikke tror de har en så central plads i min bevidsthed som visse andre. Lige som når nogen har deres katte inde på skødet mens andre ikke vil ha’ dem indendørs og smider dem ud. Men derfor kan de sidstnævnte osse godt holde katte alligevel. Jeg kan også godt li’ at lave tegneserier, men nu lever jeg mestendels af at tegne, så det er andetsteds jeg henter inspiration i tilværelsen.
- Spiller du guitar?
- Næh, ikke meget, men jeg ville gerne. Det er derfor, jeg har den hængende.
- Har du nogen fremtidsplaner med hensyn til serier?
- Na, altså.. Fremtiden kan man jo ikke planlægge, men noget jeg har tænkt mig er at lave en serie om en rumrejse til Saturn. jeg lavede den en gang, da jeg var lille - og det er en rigtig barneidé. Den er så skør og skæg og umulig, at en voksen aldrig ku’ ha’ udtænkt den. Måske tegner jeg den om, men det er nu ikke sikkert. Jeg kunne også godt tænke mig at lave nogle flere politiske satiretegninger. Men nu er det jo foreløbig Thorfinn. Når jeg taler om at standse serien, bli’r de altid så mærkelige i hovederne derinde på Politisk Revy.
- Den smagte virkelig godt, den her øl.
- Mener du det?
- Javist!
- Ja, det synes jeg osse selv. Vil du ha’ en til?
- Nej, tak.
SLUT
- ...Da du ringede var jeg helt bange for, at du sku’ troppe op med en båndoptager og det hele...
