Da jeg sad med arbejdet med tegneserieudgaven af Musene fra Rynkeby Præstegaard fik jeg ikke overraskende den idé at disse mus måtte have efterkommere, og hvordan ville de klare tilværelsen i vore dage, hvor alle spisekamre er nedlagt?

Tankerne førte til min egen historie med en lille nutidig musefamilie, og det hus de bor i er faktisk mit eget. Jeg synes stadig jeg kan høre dem inde i skunkrummet om natten når det er blevet vinter og de er søgt indendørs for bedre at holde varmen.

Mine børn ville heller ikke tillade smækfælder, så vi brugte en slags, der fangede musene levende. Så måtte jeg køre ud på marken ved Seruminstituttets gård Hvidesten og sætte dem fri, men det må have været kvikke mus, for få dage senere kunne vi atter høre dem pusle et sted i huset.

Atter en gang fik jeg Vigga Bro til at lægge stemme til oplæsningen, og nu hvor jeg lægger CDrom udgaven ud på nettet kan du uden besvær få historien om min egen musefamilie.

 


CD-ROM'en kan hentes her. Gem filen "Musebogen2.iso" et sted på computeren og brænd den derefter med ImgBurn på en tom CD-R-skive ved at dobbeltklikke på filen efter ImgBurn er installeret. BEMÆRK: Det kan godt tage flere minutter at hente filen. Der medfølger også en manual og installationsvejledning i mappen "Manual" på disc'en. Programmet kan enten installeres ved at køre "setup.exe" og følge installationsvejledningen eller køres direkte fra filen "/Musebogen2/src/movies/dxr/musebogen2.exe".



tilbage