MICHEL BLANC-DUMONT

Michel Blanc-Dumont blev født den 7. marts 1948.
Efter en uddannelse i brugskunst, arbejdede Michel Blanc-Dumont med sin far i tre år med at restaurere malerier og kunstgenstande. Det er i denne periode han udviklede en passion for ’det vilde vesten’, og de indfødte amerikanere. Han begyndte at lave nogle tegneserier efter det indhold i 1973. Han startede udgivelsen i ’Phenix’, men til sidst sluttede det i ’Jeunes Années’, hvor han illustrerede flere indiske legender samt plakater.

Hans egentlige tegneseriekarriere tog fart i 1974, da han begyndte serien Jonathan Cartland med manuskriptforfatteren Laurence Harle i Lucky Luke magasinet. Serien, der rangerer som en af de bedste i genren, blev senere videreført i ’Pilote’ og ’Charlie Mensuel’, og blev samlet i albums på forlaget ’Dargaud’ indtil 2006.

Ud over Jonathan Cartland har Blanc-Dumont lavet flere illustrationer til reklamer og bogomslag og samarbejdet med magasiner udgivet af ’Bayard Presse’, såsom Hi Kids! og ’Je Bouquine’. Hans illustrationsarbejde blev samlet i albummet L'Univers de Blanc-Dumont i 1984, mens hans korte tegneserier blev samlet i Courts-Métrages et år senere, begge udgivet af ’Dargaud’. Blanc-Dumont startede en anden serie, Colby, med Michel Greg hos ’Dargaud’ mellem 1991 og 1997. I 2000 overtog han tegnearbejdet på serien La Jeunesse de Blueberry af Colin Wilson, som han har fortsat med manuskriptforfatteren François Corteggiani sidenhen.

Jonathan Cartland foregår under erobringen af det vestlige USA, og beskriver en pelsjægers oplevelser der afspejler humanisme og føles tæt på den indianske befolkning. Det er en western tæt på naturen og til tider blandet med fantasy beskriver livet i det nittende århundrede i det vilde vesten.

I det første bind kæmper forfatterne for at differentiere sig til deres påvirkninger. Historien er kun ’en sølle erstatning Jeremias Johnson, mens Blanc-Dumont stadig meget inspireret af det arbejde Jean Giraud udførte på Blueberry. Men designeren finder til sidst sin personlige stil ved raffinering af sit udtryk, mens manuskriptforfatteren Harle, influeret af det fantastiske indhold fra La Rivière, bringer den fransk-belgiske western over i en ny retning som en slags ’Gothic Western’ med forudsigelser, magi, fælder og angst’.

Jonathan Cartland optrådte første gang i 1974 i den månedlige Lucky Luke magasin hos ’Dargaud’. Da magasinet blev nedlagt overgik serien til ’Driver’, som offentliggjorte serien indtil 1989. Det sidste album er den eneste tilbageværende episode uden forudgående offentliggørelse i et magasin.

Det mest markante for mig i serien er de mange detaljer og de fine streger i grafikken. Der er virkelig brugt meget tid på tegningerne. Der er også en tydelig affinitet til naturen og respekten for indianernes liv. Tegnemæssigt er det en af de westerns jeg holder mest af.