![]() |
CLAUDE AUCLAIR Claude Auclair (1. maj 1943 til 20. januar 1990) var en af de mest bemærkelsesværdige realistiske franske tegneserieskabere fra 1960'erne og 1970'erne, bedst kendt for sine tegneserier med science-fiction og post-apokalyptiske temaer. Han blev født i La Barre-de-Monts i Vendée, en provins syd for Bretagne og bosatte sig i Nantes i 1953, hvor han studerede Fine Arts. Han arbejdede som teaterdekoratør frem til 1967, og derefter rejste han rundt i Middelhavsområdet. Auclair startede som illustrator for science-fiction publikationer fra ’Éditions Opta’, såsom Galaxie-Bis og Fiction. Han udgav sin første tegneserie historie i ’Phenix’ i 1968. Mens han stadig arbejdede for Pilote fik Auclair sine første ting trykt i magasinet Tintin, såsom westernserien La Saga du Grizzly og Les Naufragés d'Arroyoka (Skibbrud i Arrroyka i Fart og Tempo 39-43, 1972, aftrykt her) sammen med Greg. Til Tintin skabte han også sin mest berømte serie, Simon du Fleuve (Simon) i 1973 hvor han både stod for tekst og illustrationer. Denne post-apokalyptisk saga løb indtil 1978 og havde en kort genkomst i 1988 og 1989 hvor Auclair startede en anden cyklus med forfatteren Alain Riondet. Claude Auclair sluttede sig til holdet på À suivre i 1978 hvor han lavede de humanistiske historier om Bretagnes historie, Bran Ruz og Tuan Mac Cairill med tekst af Alain Deschamps i 1978-1982 samt om negerslaveriet i Le Sang Flamboyant med François Migeat i 1984. Mens han arbejdede på den sidste del af sin Celui-là trilogi døde Auclair tidligt i 1990 og bogen blev færdiggjort af vennerne Mézières og Tardi. |